Mødedato: 29.03.2006, kl. 20:15

Forskningspulje på stofafhængighedsområdet (Bilag)

Se alle bilag

Forskningspulje på stofafhængighedsområdet (Bilag)

Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 29. marts 2006

 

 

12.      Forskningspulje på stofafhængighedsområdet (Bilag)

 

SUD 129/2006  J.nr. 129/2006

 

 

INDSTILLING

Socialforvaltningen indstiller, at socialudvalget godkender,

 

at der nedsættes et eksternt bedømmelsesudvalg til vurdering af de projekter, der søger om støtte fra forskningspuljen, bestående af Jesper Sonne, overlæge, klinisk farmakologisk afsnit, KASGentofte, overlæge Søren Loumann Nielsen, lægeambulancen, afdelingslæge Helle Petersen, tidligere afdelingslæge i Københavns Kommune (x-felt), nu projektleder i Sundhedsstyrelsen for et udviklingsprojekt om kvalitetsudvikling af den lægelige behandling af stofmisbrugere og psykolog Mikkel Arendt, Center for psykiatrisk grundforskning.

 

at dette udvalg vurderer de projekter, der har søgt om støtte fra forskningspuljen, og med bistand fra socialforvaltningen udarbejder en indstilling til socialudvalget om de enkelte projekters støtteegnethed.

 

at socialudvalget herefter beslutter hvilke projekter der skal støttes, og med hvilke beløb.

 

 

Socialforvaltningen indst iller, at socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at tidligere afsat forskningspulje på i alt 2 mill. kr. udmøntes med 0,5 mill. kr. i 2006, 1 mill. kr. i 2007 og 0,5 mill. kr. i 2008.

 

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har på møde den 11. maj 2005 besluttet, at der skal ske en højnelse af sikkerheden ved metadonbehandling, og fortsat kvalitetsudvikling af behandlingstilbudene til stofmisbrugere. På Borgerrepræsentationens møde d. 15. juni 2005 (BR 395/05) blev det besluttet at afsætte 2 mill. kr. til en forskningspulje på stofafhængighedsområdet under bevillingsområdet stofafhængige funktion 5.45.1.  På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 12. oktober 2005 besluttede udvalget at indstille til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at ikke forbrugte midler af de afsatte 2 mill. Kr. overføres til 2006. Udvalget besluttede ligeledes, at der nedsættes et udvalg, der får til opgave at vurdere projekternes indhold og relevans. Det nævnte udvalg skal ikke have selvstændig kompetence, men alene vurdere de projekter der fremsendes til socialforvaltningen, og med bistand fra socialforvaltningen udarbejde indstilling til Socialudvalget om de enkelte projekters relevans, kvaliteter og gennemførbarhed. 

 

På baggrund af indstillingen er det herefter socialudvalget, der træffer endelig beslutning om at bevilge midler til de relevante projekter.

Forvaltningen vil i april 2006 udmelde forskningspuljen med anmodning om at der indsendes ansøgninger til puljen. Fristen herfor fastsættes til 3 måneder, hvorefter bedømmelsesudvalget forventes at træffe afgørelse om indstilling til socialudvalget august 2006.  Indstilling med bedømmelsesudvalgets anbefalinger forventes til socialudvalget september / oktober 2006.

SAGSBESKRIVELSE

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte 11. maj 2005 indstillingen om højnelse af sikkerheden ved metadonbehandling og fortsat kvalitetsudvikling af behandlingstilbudene til stofmisbrugere (FAU 218/2005). Indstillingen indeholdt et ufinansieret forslag om afsættelse af 2 mill. kr. til en forskningspulje.

 

På Borgerrepræsentationens møde d. 15. juni 2005 (BR 395/05) blev det besluttet at afsætte 2 mill. kr. til en forskningspulje på stofafhængighedsområdet under bevillingsområdet stofafhængige funktion 5.45.1. Puljen skal anvendes til projekter/forsøg, der har til formål at forbedre kvaliteten af behandlingen (FAU 276/2005). 

 

Socialforvaltningen vil indkalde projekter fra behandlingsinstitutioner på området, og fra relevante forskningsinstitutioner, herunder Center for Rusmiddelforskning.

 

Det foreslås, at der nedsættes et eksternt bedømmelsesudvalg bestående af Jesper Sonne, overlæge, klinisk farmakologisk afsnit, KASGentofte, overlæge Søren Loumann Nielsen, lægeambulancen, afdelingslæge Helle Petersen, tidligere afdelingslæge i Københavns Kommune (x-felt), nu projektleder i Sundhedsstyrelsen for et udviklingsprojekt om kvalitetsudvikling af den lægelige behandling af stofmisbrugere og psykolog Mikkel Arendt, Center for psykiatrisk grundforskning.

 

De nævnte personer har alle forskningserfaring, og bortset fra Jesper Sonne, kendskab til misbrugsområdet. Arbejdsgruppen får til opgave at vurdere projekternes metodiske kvaliteter, indhold og relevans med henblik på forelæggelse for socialudvalget.

 

Ved vurdering af projekterne kan der lægges vægt på

·        Praksisrelevans.

·        Kvalitet i projektansøgningen.

·        Omkostninger.

·        Tidsperspektivet.

 

Der har ikke været defineret begrænsninger for hvilke projekter, der kan søges om, bortset fra at rene kortlægningsprojekter ikke kan komme i betragtning. Projekter der har karakter af undersøgelser, kan både planlægges som prospektive og som retrospektive undersøgelser, eller som kombinationer heraf. Der kan søges støtte til alle former for projekter, der på kortere eller længere sigt kan komme brugerne til gode. 

Som eksempler kan nævnes:

·        Projekter rettet mod særlige målgrupper, fx unge etniske minoritetsbrugere, gravide, ældre med et plejebehov, psykisk syge (depres sive eller karakterafvigende). 

·        Metoder til at inddrage vanskeligt tilgængelige grupper i behandlingen (særlige tilgange, opsøgende arbejde, etc.).

·        Projekter der inddrager familien i behandlingen.

·        Metodeudvikling. Både i forhold til den behandlingsmæssige, den revaliderende og den udredende (diagnostiske) indsats.

·        Kvalitetsudvikling af eksisterende metoder, fx substitutionsbehandling og den psykosociale rådgivning, mv.

 

Så snart indstillingen er godkendt vil forvaltningen udmelde puljen, dels ved annoncering, dels ved direkte henvendelse til relevante forskningsmiljøer og endelig ved orientering til medarbejderne i behandlingssystemet. Denne udmelding forventes at ske i april 2006 med 3 måneders frist til at indsende ansøgninger til bedømmelsesudvalget.  Bedømmelsesudvalget vurderer herefter ansøgningerne i august måned 2006, og udarbejder med bistand fra MR-kontoret en indstilling til udvalget september / oktober 2006 om, hvilke projekter der anbefales. Evt. projekter kan således tidligst gå i gang oktober 2006.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af forvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

De 2 mill. kr. er afsat under bevillingsområdet stofafhængige funktion 5.45.1. Det anbefales, at beløbet fordeles med 0,5 mio. kr. i 2006, 1 mio. kr. i 2007 og 0,5 mio. kr. i 2008.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Ingen

 

BILAG

Bilag 1. Beslutningsprotokol fra ordinært møde d. 12. oktober 2005.  Punkt 41: Forskningspulje på stofafhængighedsområdet.

 

 

 

Grethe Munk


 

Bilag

Til top