Værestedskapaciteten til udsatte grupper

Socialudvalget skal drøfte værestedskapaciteten til udsatte grupper i København.

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget drøfter værestedskapaciteten til udsatte grupper i København på baggrund af forvaltningens undersøgelse deraf.

Problemstilling

Socialudvalget behandlede den 23. november 2011 en drøftelsessag vedrørende kapaciteten i tilbud til udsatte grupper på Vesterbro, og udbad sig i samme forbindelse et oplæg til en temadrøftelse om væresteder med fokus på kapacitet og spidsbelastningstidspunkter.

Løsning

Forvaltningen har på baggrund af Socialudvalgets bestilling foretaget en undersøgelse af værestedskapaciteten blandt de 32 væresteder til udsatte borgere i København, forvaltningen har kendskab til. Væresteder er i denne forbindelse nærmere bestemt defineret som lavtærskeltilbud, hvortil borgere med sociale problemstillinger, fx hjemløshed eller misbrug, kan komme direkte fra gaden. Undersøgelsen omfatter tillige væresteder for borgere med sindslidelse i det omfang, værestederne kan rumme borgere med en mere omfattende social problemstilling, end sindslidelse. Undersøgelsen omfatter ikke væresteder, der alene har borgere med sindslidelse som målgruppe. Bilag 1 indeholder en samlet oversigt over, hvilke væresteder der er indeholdt og udeladt af undersøgelsen.

Forvaltningen har i undersøgelsen fokuseret på værestedernes geografiske placering, kapacitet, antallet af brugere pr. døgn samt eventuelle spidsbelastningstidspunkter. Undersøgelsen baserer sig på oplysninger indhentet fra de 32 væresteder, og forholder sig ikke til, om der skulle eksistere et udækket behov hos en målgruppe, forvaltningen i dag ikke har kendskab til.

Kapacitet

Undersøgelsen viser, at der er væresteder til udsatte borgere i 9 ud af 11 bydele. Bydelene Vesterbro/Kongens Enghave, Nørrebro og Indre By skiller sig ud ved at have tilbud, der oplever en markant større efterspørgsel pr. døgn end kapaciteten tillader. Indre By har dog også et tilbud, der oplever væsentligt mindre efterspørgsel pr. døgn, end kapaciteten tillader, hvorfor kapaciteten i Indre By overordnet set synes at være lidt højere, end efterspørgslen er. Kapaciteten på Østerbro er ligeledes lidt højere, end efterspørgslen er. Kapaciteten i Valby, Bispebjerg, Amager Vest svarer nogenlunde til efterspørgslen:

Bydele	Passende kapacitet	Over-kapacitet	Under-kapacitet	Gns. kapacitet pr. døgn	Gns. brugere pr. døgn	Antal væresteder
Vesterbro/Kongens Enghave			X	51	103	11
Indre By		X		55	43	7
Nørrebro			X	53	76	5
Østerbro		X		58	38	3
Valby	X			40	35	2
Bispebjerg	X			31	28	2
Amager Øst	-	-	-	-	33	1
Amager Vest	X			40	35	1
Vanløse	-	-	-	-	-	0
Brønshøj/Husum	-	-	-	-	-	0

Bilag 2 indeholder en samlet liste over væresteder for udsatte borgere fordelt på bydele, og indeholder ligeledes en farveillustration over sammenhængen mellem kapacitet og efterspørgsel.

Spidsbelastning
Undersøgelsen viser, at langt hovedparten af værestederne oplever en spidsbelastning omkring de tidspunkter, hvor der serveres måltider og ved særlige arrangementer og højtider. 11 væresteder peger på spisning som et tidspunkt, hvor tilbuddet oplever en spidsbelastning. Disse væresteder fordeler sig jævnt over byen (jf. bilag 2).

Det skal siges, at en stor gennemstrømning af brugere i løbet af et døgn ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at tilbuddets kapacitet er for lav. Brugere kommer og går i et værested, og derfor kan antallet af brugere pr døgn godt overstige det antal personer, der maksimalt er plads til i værestedet, uden at kapaciteten på noget tidspunkt er fuldt udnyttet. Det samme gør sig gældende med hensyn til spidsbelastningstidspunkter. Dette udelukker dog ikke, at der kan forekomme situationer med spidsbelastning, hvor antallet af brugere overstiger værestedets kapacitet.

Geografisk spredning

Bilag 3 indeholder en illustration af den geografiske fordeling af de 32 væresteder til udsatte borgere i København. Som det ses af illustrationen, er værestedsfordelingen skæv, idet 11 ud af de 32 væresteder er beliggende på Vesterbro. I kontrast hertil har fire bydele ingen eller kun et værested til udsatte borgere. Bilaget viser dog også, at den geografiske spredning inden for bydelene er pæn.

Det strategiske udgangspunkt
Socialudvalget vedtog den 30. november 2010 en strategi for Københavns Kommunes Socialforvaltnings aktivitets- og samværstilbud til borgere med sindslidelser, tilbud som ikke er indeholdt i nærværende sag. Strategien fastslår tre overordnede målsætninger med den fremadrettede indsats på området: 1. Match: At kommunen tilbyder en differentieret og sammenhængende vifte af aktivitets- og samværstilbud, der matcher den enkelte borgers behov bedst muligt. 2. Flow: At flere borgere med sindslidelser får mulighed for at flytte fra bocentre til mere selvstændige boligformer. 3: Beskæftigelse: At flere borgere med sindslidelser får mulighed for at genetablere kontakten til arbejdsmarkedet.

Man kunne have den ambition, at tilbudene på udsatteområdet på samme måde som for socialpsykiatriområdet burde spille ind ift. individuelle behov, flow og beskæftigelse, men der umiddelbart forskellige barrierer herfor:

Dels er der tale om borgere, som har svært ved kontakten til det sociale system, og som primært ønsker at bruge tilbuddene som en hverdagsramme i forhold til helt primære behov som mad, varme og omsorg. Der i i højere grad tale om lavtærskeltilbud og om skadesreduktion, når det gælder samværs- og aktivitetstilbud på udsatteområdet.

Dels er der en lav grad af kommunal forsyning, når det gælder samværs- og aktivitetstilbud på udsatteområdet. Ganske mange af tilbuddene er drevet af private aktører, som bl.a. driver tilbudene som ramme for kontakt, der ikke er præget af myndighed, fokus på den sociale sag og krav til den enkelte. For en del af tilbuddene er der et særligt ønske om netop at adskille sig fra det kommunale system, for at skabe grobund for tillid mellem medarbejdere/ frivillige og brugerne. Det betyder dog ikke, at disse tilbud ikke giver råd og vejledning, støtte til kontakt med kommunens sagsbehandlere, modtager og samarbejder med kommunens opsøgende medarbejdere og – for nogles vedkommende – driver beskæftigelseslignende tilbud.

Derfor må den strategiske udvikling af området tage udgangspunkt i disse forhold, og en faglig præcisering og evt. drejning af området vil skulle ske gennem frivillige samarbejder med de private aktører på området om, hvordan de fx kan levere ind i strategier om flow mm. Derudover kunne man afsætte flere kommunale midler til området og knytte konkrete samarbejdsaftaler op på tildeling af midler, ligesom man kunne knytte mere præcise krav til bevillinger af frivillighedsmidler.

Samarbejdsaftaler med værestederne

Som det ses af bilag 2, har forvaltningen driftsoverenskomst med 4 af de 32 væresteder, og har indgået samarbejdsaftale med 4 tilbud. Idet der jf. Socialudvalgets beslutning af 2007 skal indgås en samarbejdsaftale efter en særlig skabelon, når en frivillig social organisation eller forening modtager økonomisk støtte for over 100.000 kr., har forvaltningen desuden indgået § 18-samarbejdsaftaler med 4 tilbud. 2 af værestederne har både en generel samarbejdsaftale og en samarbejdsaftale vedrørende bevilling efter servicelovens § 18.

Samarbejde mellem væresteder og psykiatrien

Der foreligger ikke nogen aftale mellem Københavns Kommune og Region Hovedstaden om borgere med sindslidelse - konkret ift. samværs- og aktivitetstilbud til udsatte grupper. Samarbejdet sker primært via Hjemløseenhedens opsøgende medarbejdere og deltidsansatte gadepsykiater. I mange situationer er samværs- og aktivitetstilbud til udsatte grupper rammen om den indledende dialog med en borger ift. udredning og evt. behandling for en sindslidelse.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med sagen.

Anette Laigaard/

Eva Stokbro Jensen

Beslutning

Konstitueret kontorchef Eva Stokbro Jensen overværede punktets behandling

Indstillingen blev godkendt med bemærkning om, at udvalget pålagde forvaltningen på sigt at vende tilbage med en analyse af området.