Sagstidsmåling 2007
Sagstidsmåling 2007
Socialudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 28. november 2007
15. Sagstidsmåling 2007
SUD 479/2007 J.nr. 479/2007
INDSTILLING OG BESLUTNING
Socialforvaltningen fremlægger resultatet af den årlige måling på
overholdelse af sagsbehandlingsfrister.
INDSTILLING OG Beslutning
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget tager notat om sagstidsmålingen 2007 (bilag 1) til efterretning. Socialudvalgets
beslutning i mødet den 28. november 2007 Kontorchef Karen Elmegaard deltog under punktet. Indstillingen blev tiltrådt. |
Problemstilling
Løsning
Socialforvaltningen lægger vægt på, at borgerne modtager en hurtig og effektiv sagsbehandling. Dette gøres ved at sikre kvalitet i sagsbehandlingen samt overholdelse af sagsbehandlingsfrister.
Socialforvaltningen har i maj 2007 gennemført den årlige måling af overholdelsen af de sagsbehandlingsfrister, der er fastsat i medfør af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. I henhold til dette har Socialudvalget godkendt en række sagsbehandlingsfrister for behandling af ansøgninger om hjælp.
Målingen
viser, at Socialforvaltningen behandler 86 procent af sagerne til tiden. Dermed
leves der op til det fastsatte succeskriterium om, at mellem 80-90 procent af
sagerne skal behandles indenfor den fastsatte frist.
På nogle sagsområder overholder Socialforvaltningen ikke sagsbehandlingsfristerne i tilstrækkeligt omfang. Det gælder særligt hjælpemiddelområdet og merudgiftsydelsesområdet. På begge områder har der været omstruktureringer, som har betydet omplacering af sager og opgaver på tværs af centre og team. Socialforvaltningen vurderer, at den længere sagsbehandlingstid er en midlertidig følgevirkning af ophobning af sager som følge af omplaceringen på nye centre/team.
Socialforvaltningen
har desuden pligt til at underrette borgere, når sagsbehandlingsfrister ikke
kan overholdes. Der foretages underretning af borgere i 28 procent af disse
tilfælde.
Initiativer
Der er
iværksat forskellige initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiden og
fremme underretning af borgerne, når sagsbehandlingsfrister ikke kan
overholdes, se punkt 3 i bilag 1.
Nogle
initiativer skal afhjælpe situationen på kort sigt, fx vikarhjælp og
for-visitation. Andre initiativer er mere langsigtede, fx udrulning af
LEAN-projekter på flere centre. Det forventes, at LEAN giver bedre overblik
over sagsbehandlingsfrister, nedsætter spildtid i sagsbehandlingen og dermed
sikrer overholdelsen af fristerne. Erfaringerne fra LEAN-projekterne skal
fremadrettet gives videre til de øvrige centre.
For så
vidt angår overholdelse af underretningspligten vil dette indgå i resultatkontrakter
for 2008 på samtlige lokale centre. Dette vil sikre et ledelsesmæssigt fokus på
området. Socialforvaltningen vurderer, at det vil være vanskeligt at overholde
underretningspligten fuldt ud, så længe der ikke eksisterer IT-redskaber, der
kan understøtte sagsbehandlingen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Næste sagstidsmåling foretages i maj 2008. Der henvises i øvrigt til afsnittet om "Løsning", hvor der er beskrevet de initiativer, som forvaltningen har iværksat for at sikre overholdelse af sagsbehandlingsfristerne.
Bilag
1. Notat Sagstidsmåling 2007
Anette Laigaard