Mødedato: 28.11.2007, kl. 16:00

Sagstidsmåling 2007

Se alle bilag

Sagstidsmåling 2007

Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 28. november 2007

 

 

15.      Sagstidsmåling 2007

SUD 479/2007  J.nr. 479/2007

 

 

 

Socialforvaltningen fremlægger resultatet af den årlige måling på overholdelse af sagsbehandlingsfrister.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.                  at Socialudvalget tager notat om sagstidsmålingen 2007 (bilag 1) til efterretning.

 

 

Problemstilling

Socialudvalget skal orienteres om resultatet af den årlige sagstidsmåling samt den opfølgning og indsats, det giver anledning til. Socialudvalget skal tage notat om resultatet af og opfølgningen på sagstidsmåling 2007 (bilag 1) til efterretning.

 

Løsning

Socialforvaltningen lægger vægt på, at borgerne modtager en hurtig og effektiv sagsbehandling. Dette gøres ved at sikre kvalitet i sagsbehandlingen samt overholdelse af sagsbehandlingsfrister.

 

Socialforvaltningen har i maj 2007 gennemført den årlige måling af overholdelsen af de sagsbehandlingsfrister, der er fastsat i medfør af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. I henhold til dette har Socialudvalget godkendt en række sagsbehandlingsfrister for behandling af ansøgninger om hjælp.

 

Målingen viser, at Socialforvaltningen behandler 86 procent af sagerne til tiden. Dermed leves der op til det fastsatte succeskriterium om, at mellem 80-90 procent af sagerne skal behandles indenfor den fastsatte frist.

 

På nogle sagsområder overholder Socialforvaltningen ikke sagsbehandlingsfristerne i tilstrækkeligt omfang. Det gælder særligt hjælpemiddelområdet og merudgiftsydelsesområdet. På begge områder har der været omstruktureringer, som har betydet omplacering af sager og opgaver på tværs af centre og team. Socialforvaltningen vurderer, at den længere sagsbehandlingstid er en midlertidig følgevirkning af ophobning af sager som følge af omplaceringen på nye centre/team.

 

Socialforvaltningen har desuden pligt til at underrette borgere, når sagsbehandlingsfrister ikke kan overholdes. Der foretages underretning af borgere i 28 procent af disse tilfælde.

 

Initiativer

Der er iværksat forskellige initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiden og fremme underretning af borgerne, når sagsbehandlingsfrister ikke kan overholdes, se punkt 3 i bilag 1.

 

Nogle initiativer skal afhjælpe situationen på kort sigt, fx vikarhjælp og for-visitation. Andre initiativer er mere langsigtede, fx udrulning af LEAN-projekter på flere centre. Det forventes, at LEAN giver bedre overblik over sagsbehandlingsfrister, nedsætter spildtid i sagsbehandlingen og dermed sikrer overholdelsen af fristerne. Erfaringerne fra LEAN-projekterne skal fremadrettet gives videre til de øvrige centre.

 

For så vidt angår overholdelse af underretningspligten vil dette indgå i resultatkontrakter for 2008 på samtlige lokale centre. Dette vil sikre et ledelsesmæssigt fokus på området. Socialforvaltningen vurderer, at det vil være vanskeligt at overholde underretningspligten fuldt ud, så længe der ikke eksisterer IT-redskaber, der kan understøtte sagsbehandlingen.

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Videre proces

Næste sagstidsmåling foretages i maj 2008. Der henvises i øvrigt til afsnittet om "Løsning", hvor der er beskrevet de initiativer, som forvaltningen har iværksat for at sikre overholdelse af sagsbehandlingsfristerne.

 

Bilag

1.      Notat Sagstidsmåling 2007

 

 

 

                                                                  Anette Laigaard               

 


 

Til top