Høring om "Vedligeholdelsesplan - prioritering af grundbudget 2008"
Høring om "Vedligeholdelsesplan - prioritering af grundbudget 2008"
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 28. november 2007
11. Høring om "Vedligeholdelsesplan - prioritering af grundbudget 2008"
SUD 475/2007 J.nr. 475/2007
Københavns
Ejendomme beder om Socialudvalgets stillingstagen til "Vedligeholdelsesplan –
prioritering af grundbudget
INDSTILLING OG Beslutning
Socialforvaltningen indstiller, 1. |
Problemstilling
Københavns Ejendomme har den 16. oktober fremsendt en liste over prioriterede vedligeholdelsesprojekter i 2008. Efterfølgende har Københavns Ejendomme den 31. oktober fremsendt baggrundsnotat om Vedligeholdelsesplan – prioritering af grundbudget 2008. Det samlede materiale (bilag 1) ligger til grund for forvaltningens forslag til høringssvar. Københavns Ejendomme har bedt om svar fra Socialudvalget senest den 28. november 2007.
Løsning
Socialforvaltningens forslag til høringssvar fra Socialudvalget er vedlagt som bilag 2.
Socialforvaltningen har, som i høringssvar for vedligeholdelsesplan 2007, foreslået, at der ved prioritering af vedligeholdelsesmidlerne bør fokuseres mere på ejendomme, der tjener som hjem for udsatte mennesker, der ikke selv har mulighed for at vælge sin bolig. Derfor henstilles, at synspunktet inddrages mere konkret som en del af prioriteringsgrundlaget.
Endvidere bemærkes, at det forudsættes at vedligeholdelsesprojekter koordineres med forvaltningens byggeprojekter, at vedligeholdelsesplanen bør dække en 3-årig periode, at det sikres, at der også fremover afsættes midler til vedligeholdelse af selvejende institutioner og at vedligeholdelsen af institutioner og bosteder udenfor byen ikke udhules af ordningen med driftspartnerskaber.
Afslutningsvis ønskes en tættere orientering fra Københavns Ejendomme om status for såvel tidligere som kommende godkendte projekter. Københavns Ejendomme bedes ligeledes orientere om udmøntningen af vedligeholdelsesmidler, som godkendes udover det godkendte grundbudget. – f.eks. 25. mill. kr. puljen, som blev frigjort til vedligeholdelses fra Masterplanen, og som er godkendt af Borgerrepræsentationen (BR 2/07), med efterfølgende udmøntning (BR 415/07).
Bilag 3 viser Socialforvaltningens del af de prioriterede projekter
Økonomi
Socialudvalgets ramme berøres ikke af sagen. Der er afsat et budget på 212,8 mill. kr. til dækning af udgifterne, som finansieres på Kultur- og Fritidsudvalgets ramme.
Videre
proces
Efter behandling på Socialudvalgets møde den 28. november 2007 skal udvalgets høringssvar sendes til Københavns Ejendomme. Københavns Ejendomme forventer at sagen forelægges Borgerrepræsentationen den 21. februar 2008 (om muligt allerede den 21. januar 2008, hvis sagen kan fremskyndes).
Bilag
1. Vedligeholdelsesplan 2008 med projektoversigt
2. Socialudvalgets høringssvar
3. Vedligeholdelsesplan 2008 – SOF´s del af prioriteret grundbudget