Status på Ungeprojektet (orientering)

1. at Socialudvalget tager første status for ’En styrket sammenhængende indsats til unge med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats’ til efterretning.

København har en markant udfordring vedrørende unge ramt af hjemløshed. Det er unge, der opholder sig på herberger og som såkaldte sofa-sovere samt en lille andel, der opholder sig på gaden. SFI’s hjemløsetælling viser, at halvdelen af de unge har en psykisk sygdom, og halvdelen har mindst ét misbrug. Opgørelser fra Ankestyrelsen viser at mere end hver anden tidligere har været anbragt i børneårene. Hertil kommer de unge, der på anden vis har været tilknyttet det kommunale hjælpesystem. For dem har kommunen en særlig opgave i at fastholde kontakten i overgangen til voksenlivet.

Socialforvaltningen vil nedbringe antallet af hjemløse og skabe social mobilitet – flere skal inkluderes i det almindelige samfundsliv med uddannelse, beskæftigelse og egen bolig. Erfaringerne fra blandt andet Hjemløsestrategien peger på, at der her er behov for en særlig indsats med særligt fokus på at sikre den rette støtte til unge hele vejen rundt og på at sikre koordination i indsatsen.

Derfor ansøgte Socialforvaltningen om midler til at styrke indsatsen overfor unge hjemløse og unge i risikogruppen ved at arbejde efter følgende spor indenfor puljens anvendelsesområde:

1. Styrket og tværgående myndighedsindsats
2. Intensiv bostøtteindsats baseret på Housing First tilgangen
3. Opsøgende indsats sammen med eksterne aktører på området

Da projektet fortsat er i sin begyndelse, er det for tidligt at give status på de unges udvikling. Denne status har derfor fokus på implementeringen af projektet. Det helt overordnede billede af projektets nuværende resultater er, at 69 unge i hjemløshed eller med risiko herfor blevet tilknyttet projektet. Heraf har 13 unge modtaget tilbud om bolig med bo støtte og tre er flyttet i en delebolig.

1. Styrket myndighedsindsats

Både de unge i risikogruppen, og dem der allerede er hjemløse, har behov for en fælles og helhedsorienteret myndighedsindsats, så de i videst muligt omfang udvikler eller genvinder deres kompetencer og muligheder for at få og fastholde en bolig, netværk, uddannelse og beskæftigelse.

Ungeprojektets myndighedsindsats tager udgangspunkt i samarbejdsmodellen ’vejen til beskæftigelse og uddannelse’. Det er en metodeudviklet og afprøvet til at styrke det tværfaglige samarbejde om udsatte unge i overgangen til voksenlivet, herunder at støtte de unge i at starte uddannelse eller beskæftigelse.

Konkret får den enkelte unge tilknyttet en fast myndighedskoordinator, der fungerer som kontaktperson med ansvar for at indsatsen koordineres på tværs af afdelinger og forvaltninger. Der afholdes årligt mindst tre netværksmøder, hvor den unge sammen med alle relevante myndighedspersoner og en person fra den unges personlige netværk, lægger en plan for indsatsen. I forbindelse med projektet er der indgået aftale mellem Socialforvaltningen, Ungdommens Uddannelses Vejledning samt Jobcentret, om et struktureret samarbejde.

Projektet har løbende kapacitet til at have 80 unge i forløb med styrket myndighedsindsats. De første blev indskrevet i løbet af marts 2015 og pr. 1. oktober 2015 er 69 unge tilknyttet myndighedsindsatsen. De 47 er i forløb med udarbejdelse af handleplaner og afholdelse af netværks møder, mens de resterende 22 unge er i gang med indskrivning. Hovedparten af de unge er henvist fra medarbejdere i Hjemløseenheden, herunder den opsøgende og kontaktskabende indsats i Ungeprojektet (39 pct.), og gennem Borgercenter Børn og Unge (33 pct.). Derudover er de unge henvist fra andre enheder i Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen samt Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Fælles for de indskrevne unge er, at de er motiverede for at samarbejde for på sigt at starte enten uddannelse eller beskæftigelse.

Endnu er ingen blevet afsluttet i projektet, men det vil ske når den unge er i et stabilt uddannelses- eller beskæftigelsesforløb, og det vurderes at vedkommende kan fastholde den positive udvikling med en mindre intensiv indsats. Der er i projektet en målsætning om, at 135 unge i løbet af perioden 2015-2017 har været tilknyttet projektet, og at over 50 pct. af de unge starter uddannelse eller beskæftigelse. Antallet af indskrevne forventes at nå 80 (fuld kapacitet) inden udgangen af november 2015.

Fordelingen af unge i projektet, som er henholdsvis hjemløse og i risiko for at blive hjemløse, er 69 pct. og 31 pct. Størstedelen af de unge hjemløse opholder sig på herberg eller overnatter hos familie/venner som såkaldte sofasovere. Sofasoverne er en bred gruppe af unge, hvor nogle overnatter i længere perioder hos familie og venner, mens andre befinder sig i en yderst sårbar position, hvor de fra dag til dag skal finde nye overnatningsmuligheder.

De hidtidige erfaringer med Ungeprojektet er meget positive. Både de unge og professionelle giver udtryk for, at organiseringen med netværksmøder på tværs af forvaltninger og sektorer, med den unge i centrum, sikrer ejerskab, inddragelse og fremdrift for den fælles indsats. Særligt fremhæves modellen med én sagsbehandler til 20 unge, der muliggør den nødvendige tætte relation, som støtter den unge i udviklingen.

2. Intensiv bostøtteindsats
De unge bør hjælpes videre til egen bolig med støtte, og få ro til at arbejde med de problemer, der står i vejen for at komme i uddannelse eller beskæftigelse. I projektet arbejder to bostøttemedarbejdere efter metoden Critical Time Intervention (CTI), som er en evidensbasere tilgang, der har vist gode resultater, både i København og på landsplan. Bostøtten er tidsbegrænset til en periode på ni måneder, hvor den unge både praktisk og pædagogisk støttes i overgangen til egen bolig, som skal sikre, at den unge trives og på sigt kan fastholde denne.

Mangel på billige boliger er en barriere for fremdrift
Manglen på boliger, som målgruppen kan betale er en barriere i forhold til at nå målsætningen om, at 70-90 unge i løbet af projektperioden får egen bolig med CTI-støtte, og at ca. 85 pct. af de unge fastholder boligen efter et år. Hertil kommer behovet for 50 boliger til de unge i projektet, som vurderes at kunne klare sig med mindre intensiv bostøtte. Siden projektets opstart i marts 2015 har 14 unge modtaget et boligtilbud med CTI støtte.

Fordi der i projektperioden forventes at være behov for ca. 120 boliger med en husleje på maksimalt 3200 kr., følges mulighederne for at finde boliger til de unge tæt. Der arbejdes blandt andet på at benytte mulighederne i den såkaldte deleboligordning for de unge, der vurderes at kunne bo sammen med andre. Pr. 1. oktober er tre unge flyttet i en delebolig. Pr. 1.november forventes mindst tre yderligere at få tilbudt en delebolig.

3. Opsøgende og kontaktskabende indsats
Projektet har to opsøgende medarbejdere tilknyttet. De skaber kontakt til den del af målgruppen, der ikke i forvejen har kontakt med kommunen og giver råd og vejledning. Medarbejderne bygger også bro til kommunens øvrige tilbud, der ikke er en del af projektet og til relevante frivillige organisationer. Ungeprojektet har desuden indgået et formelt samarbejde med Kofoeds Kælder og Ombold. Samarbejdet medfører en forstærket indsats i forhold til at komme i kontakt med de unge i de to tilbud, samt bedre muligheder for at tilbyde de unge at deltage i aktiviteter. Det udvider muligheden for, at de unge kan blive en del af et fællesskab, hvilket på sigt kan være med til at øge deres motivation for at ville ændre deres sociale situation.

Kommende fokus
Ungeprojektet har fokus på at sikre bedre sammenhæng for unge i overgangen fra børne- til voksenområdet. Et kommende fokus i projektet er derfor at se nærmere på de organisatoriske forhold i overgangen fra børne- til voksenområdet, med henblik på at fremme sammenhængskraften. Derudover skal ungeprojektet spille sammen med de 20 nye ungeherbergspladser, der forventes klar i 2016.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Socialudvalget får en årlig status på Ungeprojektet. Den endelige evaluering af indsatsen forelægges udvalget primo 2018.

Hvis projektet viser gode resultater, vil Socialforvaltningen forsøge at videreføre den intensive ungeindsats. En videreførelse af indsatsen efter projektperioden vil kræve tilførsel af yderligere midler eller en omprioritering inden for den eksisterende ramme.

Anette Laigaard                                                                                                                                      

                                / GitteBylov Larsen

Kontorchef Gitte Bylov Larsen deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev taget til efterretning.