Analyse af handicap- og specialområdet
Analyse af handicap- og specialområdet
Socialudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 28. maj 2008
9. Analyse af handicap- og specialområdet
SUD 261/2008
Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen har sammen med Rambøll Management gennemført en analyse af visitationen til handicaptilbud og specialtilbud i hhv. Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Analysen blev igangsat i forlængelse af beslutningen om varige budgetforhøjelser på de to områder i budget 2008. Med denne indstilling præsenteres analysens konklusioner og anbefalinger.
INDSTILLING OG Beslutning
|
Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Socialudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Økonomiudvalget anbefaler over for Borgerrepræsentationen, 1. at Rambøll Managements rapport tages til efterretning (bilag 1), 2. at de udarbejdede business cases indgår i den videre proces for investeringskataloget til budget 2009 (bilag 2), 3. at beskrivelserne af tilbuddenes kvalitet tages til efterretning (bilag 3), 4. at den nuværende budgetstyringsmodel på de to områder fastholdes, men at Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder videre med analyser af eksterne udgiftsdrivende faktorer, som kan indgå i en eventuel senere tilretning af budgetstyringsmodeller, 5. at Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen i forbindelse med forelæggelse af forventet regnskab 2008 i oktober orienterer hhv. Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget om status på de iværksatte tiltag til forbedret styring af områderne på baggrund af analysens anbefalinger. |
|
Socialudvalgets beslutning
i mødet den 28. maj 2008 Ø og B stillede følgende ændringsforslag: "at Rambøll Managements rapport om handicap- og specialområdet tages til efterretning, at rapporten skal sendes i høring i Handicaprådet, samt at Socialforvaltningen undersøger, gerne i samarbejde med Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen, stigningen i antal modtagere på handicapområdet. Det sidste at-punkt skal ses i forlængelse af, at Rambøll Managements rapport ikke giver et tilstrækkeligt klart svar på den vækst, som kan konstateres i antallet af handicappede. Udviklingen i antallet af handicappede bliver i rapporten forklaret ud fra aktivitetstal i sygehusregi, men denne metode har ikke kunnet forklare udviklingen i antallet af handicappede. Der er derfor behov for, at forvaltningerne får lejlighed til at undersøge, hvad de reelle bagvedliggende årsager er til den stigning i antallet af handicappede personer, som har behov for forskellige former for hjælp". Forslagsstillerne præciserede, at 1. at udgår af ændringsforslaget, da det er identisk med 1. at i forvaltningens indstilling samt at 2. og 3. at skal betragtes som henholdsvis nyt 6. og 7. at til forvaltningens indstilling. A stillede følgende ændringsforslag: "At undersøgelsen sendes til Handicaprådet til orientering". Der blev begæret afstemning om ændringsforslagene i nævnte rækkefølge. Ændringsforslaget fra Ø og B blev tiltrådt med følgende stemmeafgivelse: For: Ø, V, B og Imod: F og A Undlod: Ingen Ændringsforslaget fra A bortfaldt dermed Den således ændrede indstilling blev herefter tiltrådt. |
Problemstilling
Ifølge kommissoriet skal analysen dels
kortlægge og beskrive karakteren af og udviklingen i visitationen til ydelser
på handicapområdet og specialområdet, dels komme med løsningsforslag til en
mere effektiv budgetstyringsmodel. Derudover skal analysen opstille forslag til
forbedring af forvaltningernes styringsgrundlag samt beskrive ydelsernes
kvalitet.
Løsning
Årsager til udgiftsvækst
Handicap- og specialområdet har
oplevet en væsentlig udgiftsvækst i perioden 2004-2007, der primært hænger
sammen med en vækst i antal tildelte ydelser. Rambøll Managements samlede
konklusion er, "at både interne og eksterne forhold har
været medvirkende til udgiftsvæksten i perioden. Analysen indikerer, at en
væsentlig del af udgiftsvæksten i perioden skyldes manglende og uklar styring,
eftersom væksten ikke udelukkende kan forklares ud fra et eksternt pres.
Dog peger væksten i antallet af klager på, at
brugere og pårørende stiller større krav til Københavns Kommunes indsats."
Det
bemærkes, at et begrænset datagrundlag har medført, at det ikke kan testes statistisk,
præcis hvor stor en del af udgiftsudviklingen, som kan forklares med hhv. interne
og eksterne faktorer.
Undersøgelsen viser, at den decentrale
økonomistyring i en række tilfælde har været mangelfuld i perioden 2004-2007.
På nogle områder er der store forskelle i serviceniveau og visitationspraksis
på tværs af distrikter og sagsbehandlere. Særligt nye sagsbehandlere vælger de
mest omfattende tilbud. Endvidere har sagsbehandlere og visitatorer ofte ikke
et klart kendskab til priserne på de forskellige tilbud.
Rambølls anbefalinger til forbedret styringsgrundlag
· Der skal sikres en mere ensartet visitationspraksis ved brug af bl.a. kvalitetsstandarder, visitationsteams, vejledningsmateriale, kompetenceudvikling og central opfølgning.
· Den decentrale økonomistyring skal styrkes ved at alle lokale enheder har kompetencerne til at foretage effektiv controlling. Det centrale niveau skal understøtte økonomistyringen decentralt, bl.a. ved at opsplitte budgetter på delområder og sikre gode økonomistyringsredskaber.
· Der er brug for klarere snitflader mellem de centrale og decentrale enheder i begge forvaltninger. Der eksisterer endvidere en snitflade mellem de to forvaltninger, hvor beslutninger i den ene forvaltning kan medføre udgifter i den anden.
· Der skal arbejdes systematisk på et bedre datagrundlag. Undersøgelsen afdækker store datavanskeligheder, og det anbefales at der etableres et systematisk datagrundlag.
· Budgetansvar bør være klart og entydigt defineret. En afklaring af budgetansvar omhandler en præcis forståelse af, hvad det indebærer at have budgetansvar i forhold til rettigheder, initiativforpligtelser mv.
Rambøll Management bemærker, at begge
forvaltninger har taget en række initiativer for at forbedre den decentrale
styring af områderne. Rambøll Management skønner, at de igangsatte initiativer
vil kunne forbedre styringen betydeligt, hvis de implementeres korrekt og gives
tilstrækkelig ledelsesmæssigt fokus.
De tre
forvaltninger er enige om, at det er en helt central udfordring at styrke visitationspraksis
og styringstiltag. Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen
vurderer, at det er usikkert, i hvilket omfang gennemførelsen af de igangsatte
initiativer og styringstiltag vil kunne begrænse udgiftspresset og dermed muliggøre
en fastholdelse af det eksisterende serviceniveau på områderne.
Forslag til effektiv budgetstyringsmodel
Analysen har ikke givet anledning
til at revidere den nuværende demo
grafiregulerede budgetstyringsmodel.
Mulighederne for at anvende diagnoseudvikling som regulerende faktor er blevet
undersøgt. Konklusionen er, at der ikke er en umiddelbar sammenhæng mellem
diagnoseudviklingen og udgiftsudviklingen. Eftersom der ikke kan peges på andre
objektive faktorer, som kan anvendes til en effektiv og hensigtsmæssig
regulering af budgetterne, anbefales det, at den nuværende budgetstyringsmodel
fastholdes. Dette hænger i nogen grad sammen med Rambøll Managements konklusion
om, at Københavns Kommunes datagrundlag på området ikke er tilstrækkeligt
overskueligt og systematisk. Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen
kan med fordel arbejde videre med at fremskaffe et forbedret datagrundlag, som
vil kunne indgå i en eventuel
senere tilretning af budgetstyringsmodellen. Socialforvaltningen vil herunder
arbejde videre med at afdække konkrete årsager til stigningen i antal
modtagere, da Rambøll Managements rapport viser, at der ikke er nogen
umiddelbar sammenhæng mellem diagnoseudviklingen og udgiftsudviklingen.
Business cases med rentable investeringer
Analysen viser, at der på sigt kan spares driftsmidler på både Børne- og Ungdomsforvaltningens og Socialforvaltningens områder, hvis der foretages investeringer. På Børne- og Ungdomsforvaltningens område kan en investering i et IT-modul understøtte pladsstyringen og visitationsprocessen, således at der spares 400 t. kr. årligt fra 2011, mens etablering af et aflastningstilbud på hjemmeplejeområdet i Socialforvaltningen kan give besparelser på 1.800 t. kr. årligt fra 2010.
Tilbuddenes kvalitet
Der er udarbejdet to cases, som bidrager til at illustrere, hvordan opgaver kan løses på en ny og anderledes måde med et godt resultat for brugerne. Børne- og Ungdomsforvaltningen har et tilbud om flerfamilieskole, som er et alternativ til dyre specialskolepladser, og som i høj grad formår at sikre, at barnet efter endt ophold kan vende tilbage til folkeskolen. Dette sikrer inklusion, samtidig med at tilbudet er billigere end specialskole. Socialforvaltningen tilbyder udviklingshæmmede en reel tilknytning til arbejdsmarkedet ved at sikre dem et arbejde med hjælp fra jobcoaches. Dette giver livsglæde samt udvikling af sociale kompetencer for de udviklingshæmmede.
Analysens begrænsninger
Analysen har en række begrænsninger. For det første har datagrundlaget været relativt spinkelt. Især data på Børne- og Ungdomsforvaltningens område er mangelfulde. For det andet har det ikke været muligt at undersøge alle potentielle faktorers indflydelse på udgiftsudviklingen. Eksempelvis har det ikke inden for rammerne af analysen været muligt at undersøge, hvordan ændret praksis på andre politikområder samt udviklingen i antallet af ikke-diagnosticerede børn og unge, der har behov for støtte i Børne- og Ungdomsforvaltningen, har påvirket udgifterne på handicap- og specialområdet.
Videre
proces
Indstillingen behandles i Børne- og Ungdomsudvalget 4. juni, Socialudvalget 28. maj, Økonomiudvalget 10. juni og Borgerrepræsentationen 28. august. Analysens konklusioner og anbefalinger samt business cases kan indgå i budgetforhandlingerne for 2009. Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen vil følge op på rapportens anbefalinger med initiativer over for deres respektive udvalg.
Bilag
1. Rambøll Managements rapport "Analyse af handicap- og specialområdet".
2. Business cases
3. Kvalitets cases
4. Kommissorium for projektet
Claus Juhl Else Sommer