Høringssvar vedr. Region Hovedstadens forslag til psykiatriplan
Høringssvar vedr. Region Hovedstadens forslag til psykiatriplan
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 28. marts 2007
9. Høringssvar vedr. Region Hovedstadens forslag til psykiatriplan
SUD 97/2007 J.nr. 97/2007
Høring vedr. region Hovedstadens forslag til
Psykiatriplan
Region Hovedstaden
har fremsendt forslag til Psykiatriplan til høring i bl.a. Københavns Kommune.
Socialudvalget skal godkende udkastet til høringssvar.
Beslutning
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget godkender, at vedlagte høringssvar (bilag 1) sendes til Region Hovedstaden |
Problemstilling
Region Hovedstaden har udsendt forslag til psykiatriplan (bilag 3) til høring i bl.a. Københavns Kommune (i bilag 2 findes et resumé af forslag til psykiatriplan).
Der er tale om et forslag til psykiatriplan, der angiver en retning for den kommende udvikling af behandlingspsykiatrien i regionen. Der lægges op til, at der skal foretages yderligere analyser på en række områder. Inden denne konkretisering er foretaget, er det på flere områder vanskeligt at vurdere de præcise konsekvenser for de københavnske borgere og Københavns Kommune.
Løsning
Socialforvaltningens forslag til høringssvar fremgår af bilag 1.
Socialforvaltningen finder, at de overordnede intentioner med forslaget til psykiatriplan er positive og i tråd med den faglige udvikling på området. F.eks. at udgangspunktet for indsatsen skal være, at det er muligt helt eller delvist at komme sig efter psykiske lidelser (recovery-tankegangen) – men at indsatsen også skal kunne rumme dem, som har et årelangt behov for hjælp, herunder i samarbejde med de sociale tilbud. Endvidere at der er behov for at styrke de specialiserede funktioner, samtidig med at der er lokale/tilgængelige veludbyggede ambulante behandlingsenheder som f.eks. distriktspsykiatrien og opsøgende psykoseteams.
På nogle punkter er der dog grundlag for bekymring i.f.t. den fremtidige behandlingsindsats i regionen. Socialforvaltningen vurderer, at regionen ønsker en mere ensartet behandlingsindsats i hele regionen. Forbedringer i behandlingsindsatsen på nogle områder skal som udgangspunkt finansieres af besparelser andre steder. Forbedringer af psykiatrien i den øvrige del af regionen kan derfor komme til at ske på bekostning af psykiatrien i København. På grund af at planen i sin nuværende form på en række områder er mere overordnet i sin karakter, er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere de præcise konsekvenser, dette kan få for København.
Herudover foreslår Socialforvaltningen særskilte bemærkninger i høringssvaret vedr. den psykiatriske udrykningstjeneste, behandling af dobbeltdiagnosticerede (psykisk syge med misbrug), børne- og ungdomspsykiatrien, psykiatrisk behandling af personer med udviklingshæmning og andre udviklingsforstyrrelser (oligofreni) og samarbejde med socialsektoren.
Da forslag til psykiatriplan på mange områder endnu ikke er konkret, men angiver en retning for den kommende udvikling af psykiatrien i regionen indgår der i forslag til høringssvar en anmodning om, at Socialforvaltningen inddrages i drøftelser om evt. omlægninger i behandlingsindsatsen i Københavns Kommune.
Samtidig med udarbejdelsen af psykiatriplanen har Regionen udarbejdet en hospitalsplan, der behandler det somatiske område. Sundheds- og Omsorgsudvalget behandler denne høring. Socialforvaltningen har haft hospitalsplanen til vurdering og vurderer ikke, at der er særskilte konsekvenser for socialområdet i Københavns Kommune.
Økonomi
Der forventes ikke nogen udvidelse af Region Hovedstadens driftsbudget til psykiatri. De foreslåede udvidelser og forbedringer på nogle områder forudsættes finansieret ved omlægninger i den samlede behandlingsindsats.
Psykiatriplanen medfører anlægsarbejder, der skønnes at beløbe sig til ca. 800 mill. kr.
Der kan ikke på det foreliggende grundlag siges noget sikkert om, hvorvidt gennemførelsen af psykiatriplanen vil have afledte udgifter for Københavns Kommune.
Videre proces
I
vedlagte udkast til høringssvar er indarbejdet kommentarer fra
Efter behandling i Socialudvalget den 28. marts 2007 skal høringssvaret sendes til region Hovedstaden, sådan at det er i regionen i hænde senest den 4. april 2007. Regionsrådet forventer at kunne vedtage psykiatriplanen den 15. maj 2007.
Psykiatriplanen forventes gennemført i perioden 2007-2012.
Bilag
1. Udkast til høringssvar.
2. Resumé af forslag til psykiatriplan i Region
Hovedstaden
3. Region Hovedstadens Forslag til Psykiatriplan
/