Mødedato: 28.03.2007, kl. 20:15

Høring om regler for reklamer på kommunale bygninger mv.

Se alle bilag

Høring om regler for reklamer på kommunale bygninger mv.

Socialudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 28. marts 2007

 

 

7.      Høring om regler for reklamer på kommunale bygninger mv.

 

SUD  88/2007  J.nr. 88/2007

 

 

 

Økonomiudvalget besluttede d. 30. januar 2007 at sende forslag til regler for reklamer på kommunale bygninger mv. i høring i fagudvalgene. Socialforvaltningen forelægger hermed udkast til Socialudvalgets høringssvar (bilag 1).

 

Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.  at Socialudvalget godkender vedl agte høringssvar til Økonomiudvalget.

 

Problemstilling

Socialudvalget skal afgive høringssvar til Økonomiudvalget vedr. forslag til regler for reklamer på kommunale bygninger mv. (bilag 2). Socialudvalget bliver bedt om at oplyse og begrunde i hvilket omfang Socialforvaltningens biler og ansatte begæres omfattet af undtagelsesbestemmelserne om anvendelse af reklameplads. Endvidere anmodes Socialudvalget om at kommentere Enhedslistens medlemsforslag (BR 501/06 – bilag 3). Det skal bemærkes at Socialforvaltningen tidligere har givet oplysninger til Økonomiforvaltningen vedr. antal reklameegnede biler og ansatte udfra kriterier fastsat af Økonomiforvaltningen. Opgørelsen fremgår af bilag 2 og heri bilag 4.  

 

Løsning

Socialforvaltningen har udarbejdet et udkast til høringssvar, hvor Socialudvalget kommenterer regler for reklamer på kommunale bygninger mv. og bl.a. bemærker, at der bør tages et særligt hensyn eller undtages for salg af reklameplads i følgende situationer:

1.      Når bygningerne udgør brugernes hjem bør Socialforvaltningen og herunder beboerne have mulighed for at sige nej.

2.      Når producenten af produktet har en specifik økonomisk interesse i brugergruppen.

3.      Når der er andre etiske hensyn som f. eks ved salg af reklamer for religiøse bevægelser eller hvis reklamerne strider mod institutionens socialpædagogiske eller behandlingsmæssige formål.  

 

Økonomi

Kommunens nettoindtægter i forbindelse med salg af reklameplads fordeles efter en fordelingsnøgle, hvor nettoindtægten fra den enkelte reklameplads på en bil, uniform etc. fordeles med 50 % til det pågældende fagudvalg. mens de øvrige 50 % tilfalder Økonomiudvalget til tværgående prioritering senest i 2009. Indtægter ved selvejende institutioners salg af reklameplads tilfalder i alle tilfælde den enkelte institution.

Ved fordelingen af indtægter fra reklamer på kommunale bygninger som benyttes af den pågældende fagforvaltning oplyser Økonomiforvaltningen at 50 % af indtægterne på kommunale bygninger og stilladser vil tilfalde Københavns Ejendomme som forestår administrationen af kommunens ejendomme. Økonomiforvaltningen oplyser endvidere, at det overvejes at ændre indtægtsfordelingen, således at Københavns Ejendomme modtager 25 %, fagudvalget 25 % og Økonomiudvalget 50 % til tværgående prioritering.

 

Økonomiforvaltningen skønner, at de samlede indtægter umiddelbart forventes at være på en størrelsesorden på ca. 15-20 mio. kr. (Jf.bilag 2 og heri bilag 4) 

 

Videre proces

Socialudvalgets høringssvar sendes til Økonomiforvaltningen senest d. 30. marts og sagen forventes behandlet i ØU d. 15. maj 2007 og i Borgerrepræsentationen d. 31. maj 2007. Reglerne træder i kraft så snart de er vedtaget af Borgerrepræsentationen.

 

Bilag

Bilag 1: Socialudvalgets høringssvar

Bilag 2: Høringsskrivelse fra Økonomiforvaltningen herunder beslutningsprotokol fra Økonomiudvalget d. 30. januar 2007 samt Regler for anvendelse af kommunens ejendomme og løsøre til reklamering for andre og øvrige bilag.

Bilag 3: Økonomiforvaltningens høringsskrivelse af 9. oktober vedr. Enhedslistens medlemsforslag (BR 501/06) og Socialforvaltningens høringssvar af 24. oktober 2006

 

 

                           Anette Laigaard            /                     Sven Bjerre

< p class=MsoNormal> 


 

Til top