Muligheder for tilvejebringelse af flere billige boliger til Socialforvaltningens målgrupper

Resumé

Socialudvalget har på udvalgsmødet d. 15. januar 2024 bestilt en sag, der beskriver Københavns Kommunes muligheder for at tilvejebringe flere billige boliger til Socialforvaltningens målgrupper. Med sagen redegøres der for en række identificerede tiltag med potentiale til at øge adgangen til betalbare boliger, ligesom det anbefales, at Socialforvaltningen fortsat anvender mulighederne for huslejetilskud i vidt omfang og har stor opmærksomhed herpå.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager forvaltningens redegørelse for Københavns Kommunes muligheder for at tilvejebringe flere billige boliger til Socialforvaltningens målgrupper til efterretning.
2. at Socialudvalget godkender, at forvaltningen arbejder videre med de to beskrevne tiltag om at indgå aftaler om kommunal anvisning til private lejeboliger samt om at anvende midlertidigt udslusningstilskud til anvisning i boliger med en højere husleje.

Problemstilling

I Københavns Kommune er der stor mangel på de billigste boliger, som borgere med meget lave indkomster kan betale. Som følge af hjemløsereformen har Socialforvaltningen skruet op for hastigheden, hvormed borgere i hjemløshed udredes og indstilles til bolig. Manglen på boliger, der kan anvises til, udgør imidlertid en barriere for Københavns Kommunes muligheder for at lykkes med implementering af reformen – og lige nu vokser listen af borgere, der venter på en anvist bolig.

Løsning

Socialforvaltningen vurderer, at der er behov for nationale tiltag for at ændre væsentligt på udfordringerne, og anbefaler derudover, at forvaltningen fortsat anvender mulighederne for huslejetilskud i vidt omfang inden for de gældende regler.

Kommunens analyser fra efteråret 2024

Socialforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen fremlagde i efteråret 2024 en analyse af aktuelle barrierer for opførelsen af billige boliger i Københavns Kommune, der kan betales af målgruppen for kommunens boligsociale anvisning, herunder mennesker i hjemløshed. Teknik- og Miljøudvalget, Socialudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen behandlede analysen, ”Analyse af barrierer for billige boliger”, på møder d. 30. september, 9. oktober, 29. oktober og 7. november 2024 (bilag 1).

Analysens kapitel 5 oplister en række anbefalinger til ændringer af rammevilkår for tilvejebringelsen af billige boliger. De tre forvaltninger har efterfølgende fremlagt disse anbefalinger for Social- og Boligministeriet. Særligt fire af anbefalingerne vurderes af forvaltningerne til at have en balance mellem effekt og ressourceforbrug. Det drejer sig om:

• Anbefaling om at gøre det permanente statslige huslejetilskud større, varigt og mere fleksibelt i Københavns Kommune.
• Anbefaling om at gøre det midlertidige statslige huslejetilskud varigt i Københavns Kommune.
• Anbefaling om, at midlertidigt udslusningstilskud til unge kan gives, også selvom den unge ikke vurderes at kunne betale huslejen på sigt.
• Anbefaling om at indføre et storbytillæg til boligydelsen.

Bilag 2 giver en status på forvaltningernes videre arbejde med de afgivne anbefalinger, siden analysen blev forelagt de politiske udvalg og Borgerrepræsentationen.

Socialudvalgets handlerum

Socialforvaltningen har identificeret to mulige yderligere tiltag inden for forvaltningens ressort, som gennemgås nedenfor.

I tillæg til de beskrevne tiltag er forvaltningen opmærksom på Social- og Boligministeriets nye fortolkning af almenboligloven (offentliggjort d. 20. januar 2025) om, at det er muligt for almene boligorganisationer at erhverve midlertidige studieboliger – som fx containerboliger, der er etableret i byudviklingsområder – med det formål at etablere flere billige og permanente almene boliger. Det kan enten være ved en permanentgørelse af boligerne på nuværende lokation eller ved en flytning af moduler eller materialer til en anden lokation. Teknik- og Miljøforvaltningen er fortsat i dialog med private og almene aktører om udvikling og skalering af en model for omdannelse af midlertidige boliger til permanente almene boliger. Permanente boliger skal dog fortsat leve op til bl.a. Bygningsreglementet, hvilket kan være med til at fordyre boligerne og dermed øge huslejen.

Socialforvaltningen bemærker, at forvaltningen – ud over de beskrevne muligheder for huslejetilskud – generelt ikke har mulighed for at yde andre former for økonomisk støtte, som kan kompensere borgerne ud over de lovfastsatte offentlige forsørgelsesydelser. Kommunen kan ikke yde støtte til enkeltpersoner ud fra økonomiske eller andre sociale kriterier uden lovhjemmel – og der findes ikke hjemmel til at betale eller yde økonomisk tilskud til fx driftsudgifter i boligen, sædvanligt indbo, mad e.l.

1. Indgå aftaler om kommunal anvisning til private lejeboliger

Socialudvalget godkendte d. 20. september 2023, at forvaltningen må forsøge at indgå frivillige aftaler med private udlejere om anvisningsret til private lejeboliger. Socialforvaltningen har siden da arbejdet på at indgå konkrete aftaler, bl.a. gennem en række møder faciliteret af Realdania og Hjem til Alle Alliancen, hvor Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen sammen med EjendomDanmark og forskellige private udlejere har drøftet perspektiverne i et samarbejde. Det er Socialforvaltningens forventning, at disse dialoger kan give mulighed for at indgå aftaler om anvisning til et mindre antal private lejeboliger.

Socialborgmesteren mødtes i oktober 2024 med Hjem til Alle Alliancen, Realdania og Bikuben Fonden for at drøfte mulighederne for private udlejningsboliger til anvisning af bl.a. hjemløse unge. Disse dialoger har indtil videre ført til, at Socialforvaltningen pt. arbejder med to mulige projekter, der af hensyn til de private aktørers forretningsforhold holdes fortrolige indtil videre. Projekterne forventes i løbet af de kommende 2 til 5 år – hvis de kan realiseres – at kunne give et lille antal boliger, som forvaltningen kan anvise til, og det vil give forvaltningen erfaringer til det videre arbejde med forhåbentligt at igangsætte nye tilsvarende projekter.

2. Anvend midlertidigt udslusningstilskud til anvisning i boliger med højere husleje

Med hjemløsereformen fik kommunerne udvidede muligheder for at yde et midlertidigt udslusningstilskud til huslejen til anviste borgere. Hvor det før reformen kun var muligt at yde tilskuddet i en periode på op til to år og kun i almene familieboliger, er det i dag muligt at yde tilskuddet i op til fem år og både i almene ungdoms-, ældre- og familieboliger samt i private lejeboliger, hvor der er indgået aftale om kommunal anvisningsret. Socialforvaltningen har de seneste år arbejdet intensivt med at udbrede brugen af udslusningstilskud og bruger i dag tilskuddet i stadig større omfang og til et stigende antal målgrupper.

Borgerne skal efter tilskudsperioden på to til fem år selv kunne betale den fulde husleje, og derfor arbejder forvaltningen tæt sammen med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om at øge de enkelte borgeres betalingsevne i tilskudsperioden – for nogle handler det om uddannelse og beskæftigelse og for andre om udredning til førtidspension. Trods dette arbejde vil det for nogle borgere ikke lykkes, og forvaltningen skal så forsøge at anvise borgeren til en ny og billigere bolig ved tilskudsperiodens ophør.

Der er ikke en øvre grænse for, hvor højt et huslejetilskud forvaltningen kan yde borgerne i tilskudsperioden, men efter endt tilskudsperiode skal borgerne som nævnt selv kunne betale den fulde husleje. Forvaltningen returnerer i dag en del af de boliger, der modtages til boligsocial anvisning, fordi huslejen i boligerne vurderes at være for høj til de borgere, der venter på at blive anvist en almen bolig. I huslejespændet 7.000-10.000 kr. returnerede forvaltningen 65 familieboliger i 2024, svarende til 36 pct. af de modtagne boliger i prisklassen. Hvis forvaltningen i stedet anviser borgere med det midlertidige udslusningstilskud efter almenboligloven til disse boliger ved hjælp af et højere huslejetilskud, end der anvendes i dag, vil det bringe flere borgere i egen bolig.

Ifølge de lovgivningsmæssige rammer er det dog fortsat en forudsætning for anvendelse af udslusningstilskud, at forvaltningen på baggrund af en konkret og individuel vurdering skal have en sagligt begrundet forventning om, at borgerne selv kan betale huslejen efter endt tilskudsperiode. Kravet om en individuel vurdering gør, at forvaltningen ikke kan forudsige, for hvor mange borgere et højere udslusningstilskud vil være relevant, og dermed hvor mange flere boliger, der vil kunne anvises til.

Det er et opmærksomhedspunkt, at anvisning med højere huslejetilskud end i dag vil øge risikoen for, at nogle borgere efter endt tilskudsperiode på to til fem år ikke kan forblive i boligen. Forvaltningen skal i disse situationer anvise en ny og billigere bolig til borgerne med den konsekvens, at andre borgere, der venter på at blive anvist en billig almen bolig, får forlænget deres ventetid. Socialforvaltningens boliganvisning er derfor bekymret for, at man ved brug af dette tiltag reelt kun udskyder hjemløsheden for borgerne.

Der er to centrale kerneelementer i Housing First-tilgangen, som Socialforvaltningens indsatser på hjemløseområdet bygger på. Det ene kerneelement er, at der i starten af et indsatsforløb skabes en permanent (ikke-midlertidig) boligløsning for borgeren. Det andet er, at der – samtidig med at der etableres en permanent boligløsning – gives en støtte til borgeren, og at denne støtte baseres på evidensbaserede indsatsmetoder. I Danmark har denne kombination af en varig boligløsning og evidensbaserede støtteindsatser vist gode resultater. Det er dog uvist, om effekten af indsatserne vil være den samme, hvis de boliganviste borgere allerede ved indflytningen i egen bolig er usikre på, om de kan beholde boligen, når kommunens huslejetilskud ophører.

Forvaltningen anvender udover det ovenfor beskrevne udslusningstilskud efter almenboligloven også et midlertidigt statsligt huslejetilskud, som har en længere tilskudsperiode på ni år, men som er afgrænset til anvendelse i boliger i huslejespændet 4.500-6.500 kroner.

Socialforvaltningen gør desuden opmærksom på kontanthjælpsreformen, som forventes at medføre, at en del af Socialforvaltningens målgrupper vil gå ned i ydelser og dermed få en forringet betalingsevne, når det nye ydelsessystem får virkning fra d. 1. juli 2025.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Hvis Socialudvalget ønsker, at forvaltningen skal implementere tiltag, der vil medføre, at der anvises til flere boliger, jf. den beskrevne mulighed for at anvende midlertidigt udslusningstilskud til anvisning i boliger med højere husleje, vil der være behov for, at forvaltningen tilføres midler til bostøtte, til myndighedssagsbehandling og til huslejetilskud. Sidstnævnte fordi der vil være et øget ressourcetræk i forbindelse med boligindstilling, men især også med den tætte efterfølgende opfølgning på borgerne, som er aftalt med de almene boligorganisationer ifm. anvendelse af huslejetilskud. Forvaltningen vil i så fald udarbejde budgetnotater herom.

Videre proces

Socialforvaltningen arbejder videre på baggrund af udvalgets drøftelser og med de allerede igangsatte initiativer, der er beskrevet i sagen. Hvis det lykkes forvaltningen at indgå frivillige aftaler om anvisning til private lejeboliger, vil Socialudvalget blive forelagt aftalerne til godkendelse, før de iværksættes.

Katrine Ring                    

                      / Eva Stokbro Jensen