Mødedato: 28.02.2025, kl. 17:00
Mødested: Engvej 171, 2300 København S

Opfølgende sag vedr. den midlertidige afklaringsliste

Se alle bilag

Resumé

Socialudvalget får hermed en uddybende orientering om forvaltningens midlertidige afklaringsliste til botilbud. I Københavns Kommunes svar til Ankestyrelsens tilsynsudtalelser har Socialforvaltningen beskrevet en midlertidig afklaringsliste for borgere, der har fået bevilget og tilbudt et midlertidigt botilbud (servicelovens § 107) og har takket nej. Fremover vil borgerne i udgangspunktet kun modtage ét tilbud om midlertidigt botilbud. Hvis borgeren siger nej, anses forsyningsforpligtelsen for opfyldt, og forvaltningen vil afsøge andre muligheder for at støtte borgeren.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

  1. at Socialudvalget tager orienteringen vedr. den midlertidige afklaringsliste til botilbud til efterretning.

Problemstilling

Socialudvalget behandlede den 15. januar 2024 Københavns Kommunes svar til Ankestyrelsen vedr. forsyningsforpligtelsen. Ankestyrelsen har i to tilsynsudtalelser præciseret, at kommuner ikke må oprette generelle ventelister for borgere, der er blevet bevilget et botilbud. Afgørelser efter serviceloven skal som udgangspunkt iværksættes straks, med mindre særlige forhold gør dette umuligt.

I sagen til Socialudvalget fra 15. januar 2024 beskrev Socialforvaltningen, at man fremadrettet vil arbejde med tre kategorier af ventende: visitationslisten, fritvalgslisten og en midlertidig afklaringsliste.  

Den midlertidige afklaringsliste omfatter borgere, der er blevet bevilget et midlertidigt botilbud (servicelovens § 107) og har takket nej til det tilbudte, da borgeren ønsker et andet midlertidigt botilbud. Borgere, som selv ønsker at bo på et andet midlertidigt botilbud end det nuværende, uden at deres behov efter forvaltningens vurdering er ændret, er også inkluderet i denne liste. Socialforvaltningen har hidtil haft en praksis med et vist frit valg på midlertidige botilbud, selvom borgeren efter loven ikke har frit valg af botilbud efter denne bestemmelse.

Løsning

Som det fremgår af Borgerrepræsentationens svar til Ankestyrelsen, vil borgere som udgangspunkt kun få tilbudt ét midlertidigt botilbud. Hvis borgeren siger nej, anses forsyningsforpligtelsen som opfyldt, og forvaltningen vil afsøge andre muligheder for at støtte borgeren.

 

Borgerne på den midlertidige afklaringsliste

Pr. januar 2025 er der 30 borgere på den midlertidige afklaringsliste, jf. bilag 1. Det er et fald på otte borgere siden december 2024. Faldet skyldes primært, at den midlertidige afklaringsliste ikke har været fuldt opdateret i december på grund af udfordringer med dataunderstøttelse. Borgerne på den midlertidige afklaringsliste er alle inden for handicap- og psykiatriområdet. udsatteområdet er der ingen borgere på den midlertidige afklaringsliste. På listen indgår både unge og voksne borgere.

Blandt de 30 borgere, der står på den midlertidige afklaringsliste, er syv unge i alderen 18-30 år, som har takket nej til et midlertidigt botilbud. Af disse venter seks  et socialpsykiatrisk botilbud, mens én afventer et botilbud for unge med autisme. De unge opholder sig i ventetiden enten i eget hjem, hos forældre, på en psykiatrisk afdeling, på et børne- og ungehjem eller på en herbergsplads (servicelovens § 110), jf. bilag 1.

Alle borgere, som er godkendt til og venter på et midlertidigt botilbud, bliver tilbudt socialpædagogisk støtte i ventetiden. De unge, som er ventelisten, har derfor også fået tilbud om socialpædagogisk støtte i ventetiden. De fleste har dog takket nej, da de fx først ønsker denne støtte, r de kan flytte ind i et botilbud, blandt andet for at mindske skift af støttepersoner. Tre af de syv har på samme dag, som de er blevet bevilget et botilbud, blevet tilbudt et botilbud, som de har takket nej til. For seks ud af syv var det første tilbud om botilbud placeret i København.  

Forvaltningen har ikke haft mulighed for at trække data over, hvor mange gange hver borger har takket nej til et botilbud, da det kræver en sagsgennemgang. Forvaltningen kan dog konstatere, at flere af borgerne på den midlertidige afklaringsliste har afvist et tilbud om botilbud mere end én gang.

Støtte til borgere på den midlertidige afklaringsliste

Generelt tilbyder forvaltningen forskellige socialpædagogiske støttetilbud (servicelovens § 85) til borgere, som venter på botilbud. Fx kan borgere visiteres til flyttevejledere i Huset for tidlige og forebyggende indsatser, som støtter borger i planlægning og gennemførsel af flytning og skaber en tryg overgang af den pædagogiske støtte for borger, hvis de allerede støttes af pædagogisk personale. Socialforvaltningen arbejder også løbende på at udvikle tilbudsviften, så der er socialpædagogiske alternativer til midlertidige botilbud, som kan være relevante for borgere på den midlertidige afklaringsliste, bl.a. med tilbuddene ICM-Projektet, Bostøtte+ og Flexstøtte København, som alle har helt eller delvist fokus på ungegruppen.

ICM-Projektet er et investeringsforslag, som tilbyder intensiv støtte til unge i overgangen til egen bolig og koordinerer indsatsen mellem psykiatri, misbrugsbehandling, jobcenter og uddannelse. Målgruppen er unge mellem 18 og 25 år med komplekse og langvarige behov. Tilbuddet skal muliggøre, at flere unge kan bo i egen bolig på den længere bane uden støtte og dermed sikre den unge den bedst mulige overgang til et selvstændigt voksenliv. 

 handicapområdet har Socialforvaltningen på baggrund af et investeringsforslag fra Overførelsessagen 2022/2023 arbejdet med udvidet brug af praktisk og pædagogisk botræning og støtte til borgere i egen bolig, også kaldet Bostøtte+. Den nuværende målgruppe for bostøtte+ er primært hjemmeboende unge, der netop er flyttet hjemmefra, samt borgere, som bor i egen bolig som alternativ til et midlertidigt botilbud. 

Forvaltningen fremlægger til Overførelsessagen 2024/2025 et investeringsforslag om at udvide tilbudsviften med etableringen af LØFT - et intensivt og fleksibelt døgnstøttetilbud der skal være et nyt trin på indsatstrappen, som ligger før ophold på et midlertidigt botilbud. Initiativet har til formål at hjælpe de borgere, som med den rette støtte kan forblive i egen bolig eller evt. flytte fra et botilbud til egen bolig. Indsatsen, der gives i tilbuddet, er intensiv og fleksibel støtte i eget hjem (servicelovens § 85) kombineret med indsatser, der understøtter fællesskab og netværk uden for hjemmet. Målgruppen er borgere over 18 år med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne, og for unge er tilbuddet særligt relevant for hjemmeboende.

Gennemgang af ventelister

Forvaltningen vil i 2025 gennemgå de borgere på visitationslisten, som i dag klarer sig med støtte i eget hjem (servicelovens § 85), og hvor borgeren i samarbejde med Socialforvaltningen fortsat kan klare sig med mindre omfattende støtte end botilbud. Fra årsskiftet har forvaltningen været i gang med at gennemgå borgere på psykiatriområdet, der står på visitationslisten til § 107. Medio februar er der i alt gennemgået 36 sager, som nu afventer endelig juridisk vurdering. Der udarbejdes samtidig en plan for gennemgang af de øvrige målgrupper på visitationslisten. Forvaltningen vil også gennemgå den midlertidige afklaringsliste ift. at vurdere, at forsyningsforpligtelsen over for borgerne allerede er opfyldt, og om der i stedet skal arbejdes socialfagligt med borgerne på andre måder, fx støtte efter servicelovens § 85.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

En udvidelse af den socialpædagogiske støtte som Bostøtte+ og LØFT vil kræve tilførsel af yderligere midler. Socialudvalget kan eventuelt bestille budgetnotater om det til forhandlingerne om Overførelsessagen 2024-2025 og budget 2026.

Videre proces

Socialforvaltningen arbejder videre på at kvalificere den midlertidige afklaringsliste. Listen vil bl.a. blive kvalificeret ud fra, om Socialforvaltningen vurderer, at forsyningsforpligtelsen over for borgerne allerede er opfyldt, og om der i stedet skal arbejdes socialfagligt med borgerne på andre måder, fx støtte i egen bolig (servicelovens § 85).

Katrine Ring

                      / Eva Stokbro Jensen


Til top