Mødedato: 28.02.2024, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Socialudvalgets behandling af investeringsforslag til budget 2025, som skal indgå i overførselssagen.

Se alle bilag

Resumé

Socialudvalget skal tage stilling til forvaltningens 13 investeringsforslag og et innovationsforslag til budget 2025 med henblik på, at der kan opnås investeringsmidler i Overførselssagen 2023-2024. Provenuet fra investeringsforslagene kan anvendes til at håndtere Socialudvalgets effektiviseringskrav.

Socialudvalget har set og drøftet 12 ud af 13 investeringsforslag ved Socialudvalgets 1. behandling d.3. februar 2024. Mødet vil blive indledt med en gennemgang af de væsentligste ændringer i forslagene siden 1. behandlingen samt af de nye forslag: investeringsforslaget ”TV03(2025) - Udbredelse og videreudvikling af den helhedsorienterede samarbejdsstruktur ml. BIF og SOF - Step-Up indsatsen” og innovationsforslaget ”Afprøvning af kunstig intelligens og generativ AI til automatisering af administrative processer.”

Indstilling

 

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget drøfter:

 

 

1.

det samlede katalog med investerings- innovations- og effektiviseringsforslag,

 

2.

hvordan det resterende provenu, der ikke tilvejebringes via nedenstående håndteres,

Socialforvaltningen indstiller herudover, at Socialudvalget godkender, at følgende investeringsforslag indgår i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljerne i OFS 23/24:

 

 

3.

”HA02(2025) - Omlægning af socialpædagogisk støtte til en bredere målgruppe af borgere med handicap”

 

4.

”HA03(2025) - Et mere selvstændigt liv til borgere i længerevarende botilbud”

 

5.

”HA04(2025) - Botilbud og akutpladser til borgere med autisme på Linde Allé”

 

6.

”HA05(2025) - Udvidelse og omstilling af målgruppen på børne- og ungehjemmet Elmehuset”

 

7.

”HA06(2025) - Bedre rammer for indkøb og afregning på myndighedsområdet i Borgercenter Handicap”

 

8.

”UD01(2025) – Omlægning og sammenlægning på rusmiddelområdet”

 

9.

”HJ01(2025) - Øget controlling af afregning med private leverandører på hjemmeplejeområdet”

 

10.

”BU01(2025) - Rette tilbud til unge med særligt komplekse støttebehov”

 

11.

”BU02(2025) - Styrkelse og videreudvikling af samarbejdet med civilsamfundet”

 

12.

”BU03(2025) - Øget brug af netværk og netværksanbringelser”

 

13.

”TV01(2025) - Optimering af egenbetaling fra borgere”

 

14.

”TV03(2025) - Udbredelse og videreudvikling af den helhedsorienterede samarbejdsstruktur ml. BIF og SOF - Step-Up indsatsen”

 

15.

”TV04(2025) - Styrket fælles styrket indsats for sårbare og udsatte 4- til 6-årige og deres familier"

 

16.

”Innovationsforslaget - Afprøvning af kunstig intelligens og generativ AI til automatisering af administrative processer”

 

Endelig indstiller Socialforvaltningen, at Socialudvalget godkender,

 

17.

at provenuet fra ovenstående forslag anvendes til at indfri forvaltningens effektiviseringsmåltal for 2025.

Problemstilling

Som led i arbejdet frem mod budget 2025 er der afsat 375 mio. kr. i Københavns Kommunes investeringspulje, som kan finansiere investeringer i tiltag, der medfører effektiviseringer. Investeringsforslag, der bidrager til indfrielse af udvalgenes effektiviseringsmåltal, prioriteres som udgangspunkt før andre forslag. Puljen er fordelt med 275 mio. kr. på anlæg og 85 mio. kr. på service i investeringspuljen samt 15 mio. kr. til innovationspuljen på service.

Økonomiudvalget vedtog indkaldelsescirkulæret for budget 2025 d. 24. januar 2024 og dermed det samlede effektiviseringsmåltal for kommunen på i alt 250 mio. kr., hvoraf Socialudvalgets effektiviseringsbidrag udgør 57,6 mio. kr. Da der i tidligere år er vedtaget investerings- og effektiviseringsforslag med stigende profiler på i alt 14,2 mio. kr., skal Socialudvalget vedtage nye forslag med effektiviseringer på 43,3 mio. kr. for at opfylde effektiviseringskravet. 4 mio. kr. af disse skal være besparelser på administrative udgifter.

Socialudvalget skal tage stilling til, om investeringsforslagene og innovationsforslaget kan godkendes til at indgå i forhandlingerne om Overførselssagen 2023-2024, og om disse skal bruges til at indfri forvaltningens effektiviseringsmåltal.

Løsning

Socialforvaltningen har udarbejdet 13 investeringsforslag og et innovationsforslag, som kan indgå i forhandlingerne om Overførselssagen 2023-2024. Forslagene er oplistet i nedenstående tabel og vedlagt i bilag 2.

Tabel 1. Oversigt over investerings- og innovationsforslag til Overførselssagen 2023-2024

 

Nr.

Forslag

Samlet investering

Effektivisering

Service

Anlæg

2025

(t. kr.)

2029

(t. kr.)

3.

HA02(2025) - Omlægning af socialpædagogisk støtte til en bredere målgruppe af borgere med handicap

3.100

500

-1.800

-1.800

4.

HA03(2025) - Et mere selvstændigt liv til borgere i længerevarende botilbud

13.150

-

-1.250

-3.500

5.

HA04(2025) - Botilbud og akutpladser til borgere med autisme på Linde Allé

3.550

950

-1.200

-1.200

6.

HA05(2025) - Udvidelse og omstilling af målgruppen på børne- og ungehjemmet Elmehuset

3.200

1.650

-1.500

-1.500

7.

HA06(2025) - Bedre rammer for indkøb og afregning på myndighedsområdet i Borgercenter Handicap

7.500

150

-1.200

-1.750

8.

UD01(2025) – Omlægning og sammenlægning på rusmiddelområdet

400

2.950

-1.525

-2.285

9.

HJ01(2025) - Øget controlling af afregning med private leverandører på hjemmeplejeområdet

950

-

-1.800

-1.800

10.

BU01(2025) - Rette tilbud til unge med særligt komplekse støttebehov

7.500

-

-3.000

-3.000

11.

BU02(2025) - Styrkelse og videreudvikling af samarbejdet med civilsamfundet

6.525

-

-1.200

-1.450

12.

BU03(2025) - Øget brug af netværk og netværksanbringelser

10.563

-

-2.200

-2.200

13.

TV01(2025) - Optimering af egenbetaling fra borgere

3.700

-

-9.800  

-10.600

14.

TV03(2025) - Udbredelse og videreudvikling af den helhedsorienterede samarbejdsstruktur ml. BIF og SOF - Step-Up indsatsen

30.100*

-

-800

-3.000

15.

TV04(2025) – Styrket fælles styrket indsats for sårbare og udsatte 4 til 6-årige og deres familier

18.950*

 

-1.000

-1.700

16.

Afprøvning af kunstig intelligens og generativ AI til automatisering af administrative processer

3.000*

 

-

-

 

I alt

112.188

6.200

-28.275

-35.785

*Samlede implementeringsomkostninger på tværs af SOF og samarbejdsforvaltning.

Følgende to investeringsforslag opfylder ikke kravet fra investeringspuljen om en tilbagebetalingstid på 6 år:

  • ”TV03(2025) - Udbredelse og videreudvikling af den helhedsorienterede samarbejdsstruktur ml. BIF og SOF - Step-Up indsatsen", og
  • ”TV04(2025) - Styrket fælles styrket indsats for sårbare og udsatte 4- til 6-årige og deres familier”.

Forslagene skal derfor forelægges Økonomiudvalget til særskilt politisk prioritering forud for udmøntningen af investeringspuljen ved Overførselssagen.

Yderligere bemærkes det, at følgende to forslag er skrevet i samarbejde med andre forvaltninger. De pågældende fagudvalg skal dermed også godkende forslagene, inden de kan indgå i forhandlingerne om Overførselssagen 2023-2024:

 

  • Beskæftigelses- og Integrationsudvalget indgår i”TV03(2025) – Udbredelse og videreudvikling af den helhedsorienterede samarbejdsstruktur ml. BIF og SOF - Step-Up indsatsen”, og
  • Børne- og Ungdomsudvalget indgår i investeringsforslaget ”TV04(2025) – Styrket fælles indsats for sårbare og udsatte 4 til 6-årige og deres familier”.

Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til forslaget på et udvalgsmøde d. 28. februar 2024, og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal tage stilling til forslaget på et udvalgsmøde d. 4. marts 2024.  

Tabel 2: Oversigt over effektiviseringsbidrag til budget 2025 i Socialforvaltningens samlede katalog med investerings- og effektiviseringsforslag (2025 p/l)

 

Omprioriteringsbidrag til kommunens effektiviseringsstrategi

Service (mio. kr.)

Administration (mio. kr.)

I alt (mio. kr.)

Måltal for forvaltningsspecifikke investerings- og effektiviseringsforslag, efter stigende profiler

39,3

4,0

43,3

Provenu i investeringskatalog

-28,3

 

-28,3

Provenu i effektiviseringskatalog, uden SUF’s forslag

-9,3

-4,2

-13,5

Provenu Økonomiforvaltningens forvaltningstværgående forslag

-0,6

 

-0,6

I alt mangler der

1,2

-0,2

1,0

*Difference i summeringen skyldes afrundinger.

Som nævnt er Socialudvalgets effektiviseringskrav i 2025 43,3 mio. kr. Som det fremgår af tabel 1, vil de 13 investeringsforslag samlet set medføre et provenu i 2025 på 28,3 mio. kr., såfremt alle investeringsforslagene godkendes. Dertil kommer en række effektiviseringsforslag, der samlet set har et provenu i 2025 på 13,5 mio. kr. Effektiviseringsforslagene behandles ved Socialudvalgets 2. behandling af budget 2025 d. 24. april 2024, hvor udvalget endeligt skal vedtage, hvorledes det resterende provenu skal dækkes for at håndtere Socialudvalgets effektiviseringskrav til budget 2025. Det efterlader på nuværende tidspunkt en manglende anvisning af provenu på minimum 1 mio. kr. (yderligere, hvis der er investerings- eller effektiviseringsforslag, som ikke godkendes).

Det manglende provenu skyldes dels, at forslaget vedr. autismehuset som udgangspunkt først kan tælle med, når der er fundet en egnet lokation (-1,8 mio. kr.), at BIF har udskudt det forvaltningstværgående investeringsforslag ”TV02(2025) - Tidlig hjælp til jobparate ledige med kognitive handicap”(-0,2 mio. kr.) samt en nedskalering af provenuet i forvaltningens andet samarbejdsforslag med BIF; investeringsforslaget ”TV03(2025) - Udbredelse og videreudvikling af den helhedsorienterede samarbejdsstruktur ml. BIF og SOF - Step-Up indsatsen” (0,4 mio. kr.).

Det manglende provenu kan eksempelvis tilvejebringes på en eller flere af følgende måder:

  • Fra provenuet i investereringsforslaget ”HA01(2025) - Københavns Autismehus: Fagligt og socialt fyrtårn for børn, unge, voksne og familier på handicapområdet”. Provenuet kan indgå i måltallet, hvis 1) der findes en egnet lokation inden udvalgets 2. behandling d. 24. april, og 2) at der stadig er midler i investeringspuljen til budgetforhandlingerne. Investeringspuljen udmøntes ved Overførselssagen, og det er kun, såfremt der stadig er midler i puljen, at et investeringsforslag kan få midler ved 2. behandlingen.
  • Gennem provenuet fra de forslag, der er under udarbejdelse i samarbejde med SUF, med forbehold for at forslagene ligeledes godkendes af Sundheds- og Omsorgsudvalget,
  • Ved et nyt effektiviseringsforslag eller øget provenu fra et eksisterende.

Der er supplerende vedlagt et katalog med effektiviseringsforslag (bilag 3). Forslagene vil indgå i 2. behandlingen af budgettet d. 24. april 2024. I bilag 5 fremgår svar på spørgsmål fra Socialudvalgets budgetseminar og 1. behandlingen af Budget 2025. Høringssvar fra HovedMED samt råd og brugerorganisationer kan findes i bilag 6 og 7.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser fremgår af sagen.

Videre proces

De investeringsforslag, som Socialudvalget godkender, vil indgå i forhandlingerne om Overførselssagen 2023-2024 i uge 12.

Forvaltningen arbejder videre på effektiviseringskataloget frem mod 2. behandlingen d. 24. april 2024, hvor det endelige budgetbidrag til et budget i balance behandles. Socialforvaltningen fremsender det samlede budgetbidrag til Økonomiforvaltningen den 2. maj 2024.

 

Mikkel Boje

                                                                                       / Anders Johannes Kristensen

 

 

Beslutning

1. og 2. at-punkt blev drøftet. 

3.-17. at-punkt blev godkendt. 

Kontorchef Anders Johannes Kristensen deltog under punktets behandling. 

Til top