Drøftelser om og fremtidig procedure for fordeling af frivillighedsmidlerne. (Bilag)
Drøftelser om og fremtidig procedure for fordeling af frivillighedsmidlerne. (Bilag)
Socialudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 27. september 2006
6. Drøftelser om og fremtidig procedure for fordeling af frivillighedsmidlerne. (Bilag)
SUD 370/2006 J.nr. 370/2006
INDSTILLING OG BESLUTNING
Socialforvaltningen indstiller,
at Socialudvalget godkender ny procedure for behandling
af § 115-ansøgninger, hvor Kontaktudvalget bliver orienteret om ansøgningerne
ved et skema med oplysning om samtlige ansøgninger, og
at Socialudvalget tager nedenstående orientering om
drøftelser med Kontaktudvalget om konklusionerne i undersøgelsen af
erfaringerne med § 115-midlerne til efterretning.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 27. september 2006
Kontorchef
Punktet blev behandlet sammen med punkterne 4
og 5
Et enigt Socialudvalget tiltrådte
indstillingen, men med den ændring, at første at (Socialudvalget godkender ny
procedure for behandling af 115-ansøgninger, hvor Kontaktudvalget bliver
orienteret om ansøgningerne ved et skema med oplysning om samtlige ansøgninger)
erstattes af: "Socialudvalget
besluttede, at alle ansøgninger publiceres samlet på Socialforvaltningens
hjemmesiden forud for behandlingen af disse i Socialudvalget."
RESUME
På baggrund af det tidligere Familie-
og Arbejdsmarkedsudvalgs beslutning (FAU 344/2005) har den tidligere Familie-
og Arbejdsmarkedsforvaltning drøftet konklusionerne i undersøgelsen af
erfaringerne med § 115-midlerne med Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt Arbejde
i Københavns Kommune.
Drøftelserne kan samles under
følgende overskrifter:
- Indsatsområder
for fordeling af § 115-midler.
Det
er ikke muligt på baggrund af § 115 undersøgelsen at prioritere bestemte
indsatsområder.
- Bevillingsperiode.
Det
vil fortsat være fast praksis, at § 115-midler gives som et-årige bevillinger
- Sagsbehandlingstid.
Ansøgningsfristen
for § 115 ansøgninger vil blive rykket ca. 2 uger frem, således at det sikres,
at organisationerne ved bevillingsårets begyndelse er bekendt med
organisationens budget.
- Kontaktudvalgets
rolle i fordeling af § 115-midler.
På
baggrund af undersøgelsen foreslår Kontaktudvalget, at udvalget høres om
forvaltningens indstilling til § 115 underudvalget. Dette er ikke muligt i
henhold til Styrelsesloven, og derfor anbefaler forvaltningen en fremtidig
procedure, hvor Kontaktudvalget bliver gjort bekendt med de indkomne § 115
ansøgninger, jf. ligeledes operationalisering af frivillighedspolitikken, der
genbehandles på Socialudvalgsmøde den 27. september 2006.
På den baggrund indstilles,
at Socialudvalget tager nærværende orientering om drøftelser med
kontaktudvalget til efterretning og godkender ny procedure for ved behandling
af § 115-ansøgninger.