Fuld dagsorden og beslutningsprotokol
Fuld dagsorden og beslutningsprotokol
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 27. august 2008
1. Fuld dagsorden og beslutningsprotokol
SUD 321/2008
./.
1. Godkendelse af dagsorden
./.
5. Revisionsprotokollat
vedr. regnskab 2007 på det sociale område (ud over folkepension)
./.
7. Revisionsprotokollat
vedr. regnskab 2007 på børnefamilieydelsesområdet
./.
8. Årsrevisionsprotokollat
om revision af regnskab 2007
./.
9. Socialudvalgets
Augustprognose 2008
./.
10. Finansiering
af forventet merforbrug samt regulering af servicereduktioner i
Socialforvaltningen
./.
11. Bevillingsmæssige
ændringer pr. august 2008
./.
12. Fællesindstilling
vedr analyse af handicap- og
specialområdet
./.
13. Godkendelse
af ansøgning til Region Hovedstadens Forebyggelsespulje
./.
14. Ankestyrelsens
praksisundersøgelse vedrørende førtidspension til personer med en psykisk
lidelse
./.
15. Etablering
af værested på Indre Nørrebro
./.
16. Status
for samarbejdsudvalget vedr. prostitution i København
./.
18. Evaluering
af frivillighedscentre
./.
19. Statistik
for magtanvendelser maj og juni 2008
./.
20. Implementering
af initiativet styrket forældreansvar (Fællesindstilling)
./.
21. Ansøgning
om støtte til projekt målrettet etniske minoritetsforældre
./.
22. Fremtidig
finansiering af Gadepulsen
./.
23. Ansøgning
fra TUBA om forhøjelse af driftstilskud
./.
24. Psykologiske
undersøgelser af kriminelle unge
./.
25. Godkendelse
af Hjemmehjælpen Valby som privat leverandør af personlig og praktisk pleje
./.
26. Status
for det internationale arbejde i Socialforvaltningen
./.
27. Forslag
til hvordan Socialudvalget fremover orienteres om diverse anliggende
./.
28. Oversigt
over kommende sager til Socialudvalget de kommende 2 måneder.
./.
29. Sager
til efterretning.
./.
30. Meddelelser
./.
31. Eventuelt
Lars Rasmussen (A) indstiller
at udvalget drøfter hvordan specialelever integreres korrekt og tilstrækkeligt i ungdomsmiljøer, her tænkes på tilbud for unge efter skoletid, samt om det den eksisterende indsats er tilstrækkelig.
Socialudvalgets
beslutning i mødet 25. juni 2008
Punktet blev udsat fra mødets start.
Tilstedeværende:
Finn Rudaizky (Løsgænger)
Frank Hedegaard (F)
Jens Nielsen (A)
Lars Rasmussen (A)
Leslie Arentoft (V)
Margrethe Wivel (B)
Mikkel Warming (Ø)
Rikke Lauritzen (Ø)
Thor Buch Grønlykke (A)
Wallait Khan (Løsgænger)
Fraværende:
Peter Schlüter (C)
Socialudvalgets
beslutning i mødet 13. august 2008
Sagen blev udsat.
Socialborgmesteren anmodes om at fremlægge aktuelle informationer omkring planerne for at opsige samarbejdsaftalen med Samværs- og aktivitetsstedet Projekt Offside. Der ønskes en drøftelse i udvalget i relation til konsekvenser ved opsigelse af samarbejdsaftalen og evt. ny stillingtagen til kommunens fortsatte engagement i projektet, som primært henvender sig til folk med psykiske lidelser, langtidsledige, langtidssygemeldte og pensionister m.fl.
Finn Rudaizky (O) indstiller, at Socialudvalget med udgangspunkt i nedenstående spørgsmål drøfter offentligt ansattes ytringsfrihed i Københavns Socialforvaltning
Hvor går grænsen for som ansat i Socialforvaltningen, at ytre sig på egne vegne, i en offentlig konference, hvor dagsaktuelle spørgsmål samt fremadrettede løsningsforslag drøftes?
Er grænsen for medarbejderes ytringsfrihed i Socialforvaltningen blevet ændret/rykket ved Socialborgmesterens restriktioner for ytringsfrihed?
Baggrund for spørgsmålet:
Socialborgmester Mikkel Warmings (EL) tjenstlige samtale med påtale af medarbejder, for at have ytret sig på egne vegne.
Der henvises til Weekend-avisen den 4. juli 2008, som henviser til, at Mikkel Warming i juni 2003, på vegne af Enhedslisten og S.F. fremlagde forslag i BR til en tilføjelse til kommunens værdigrundlag med henblik på, at medarbejderne udtrykkeligt blev sikret, "at kommunen respekterede deres ytringsfrihed".
Mikkel Warming motiverede dengang ønsket i BR: "Vi ser en tendens til i øjeblikket, at de der gør det, får problemer".
5. Revisionsprotokollat vedr. regnskab 2007 på det sociale område (ud over folkepension)
Socialudvalget
skal træffe beslutning om, hvad der skal foretages i anledning af den enkelte
revisionsbemærkning fra Revisionsdirektoratet.
INDSTILLING OG Beslutning
|
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens forslag til løsninger 2. at Socialudvalget sender denne indstilling og udvalgets beslutning som besvarelse af revisionsprotokollaterne til Revisionsdirektoratet |
Problemstilling
Revisionsdirektoratet har afgivet revisionsprotokollat nr. 6/2007 om regnskab 2007 på det sociale område ud over folkepension (Kontanthjælp, helbredstillæg, personlige tillæg, folkepension, førtidspension, boligydelse som tilskud og lån samt sanerings- og boligsikring).
Socialudvalget skal træffe beslutning om, hvad der skal foretages i anledning af den enkelte revisionsbemærkning fra Revisionsdirektoratet. Socialudvalget skal senere følge op på, om de besluttede foranstaltninger bliver gennemført på rette måde og i rette tid.
Løsning
Revisionsbemærkninger
1. Revisionsdirektoratet finder det beklageligt, at der fortsat konstateres
mangler i udførelsen af de interne kontroller.
Socialforvaltningens bemærkninger og forslag
Det kan supplerende oplyses, at det er Revisionsdirektoratets vurdering, at der fortsat er problemer med korrekt udførelse af førkontrol, kontrol af borgersager, kontrol af alternative modtagere samt ledelsestilsynet.
De berørte socialcentre har allerede indskærpet gældende retningslinier overfor medarbejderne, men derudover vil forvaltningen drøfte med centercheferne, om der er behov for yderligere tiltag. Drøftelserne vil finde sted i efteråret 2008.
Det skal tilføjes, at Socialforvaltningen i 2009 forventer at samle administrationen af sikringsydelser i én enhed for hele kommunen. (Sikringsydelserne omfatter børnefamilieydelse, børnetilskud, bidrag og boligstøtte). Derved opnås stordriftsfordele, bedre specialisering og synergi i administrationen af ydelserne, og samtidig vil det være mulighed for kompetencemæssigt at sikre en højere kvalitet i såvel sagsbehandlingen som de interne kontroller.
2. Revisionsdirektoratet finder det beklageligt, at revisionen af sager viser, at andelen af fejl med eventuel refusionsmæssig betydning fortsat er høj, og at dette fortsat er gældende for sager efter servicelovens § 42. Endvidere er der en høj fejlandel for sagsområdet sanering og boligsikring.
Socialforvaltningens bemærkninger og forslag
Socialforvaltningen fremlagde på Socialudvalgets møde den 25. juni 2008 (SUD 301/2008) resultaterne fra måling af formelle fejl og substansfejl i sagsbehandlingen. Målingen har omfattet en gennemgang af 875 sager med bevillinger fra 2007.
Generelt vurderer Socialforvaltningen, at målingens resultater med 2,6 % substansfejl og 16,5 % formelle fejl giver et dækkende billede af fejlomfanget i enkeltsager på de udvalgte sagsområder. Der er konstateret en høj andel af formelle fejl. Det er særligt mangelfuld journalisering, som er hovedproblemet i forhold til formelle fejl. Der er derfor fortsat behov for at have fokus på de igangsatte initiativer, der skal forbedre kvaliteten i sagsførelsen.
Socialforvaltningen vil på baggrund af målingens resultater
o Fortsat udbyde kurser i sagers førelse for både nye og erfarne medarbejdere
o Indskærpe gældende retningslinjer særligt for sagsområderne Personlige Tillæg, Hjælp til Enkeltudgifter, Hjælp til sygebehandling samt Boligstøtte
o Foretage en særlig opfølgning i forhold til Personlige tillæg
o Udarbejde konkrete administrative retningslinjer for sagsområderne Merudgiftsydelse og Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne
o Fortsat have fokus på ledelsestilsynet
o Fortsat udvikling af NIS/Sofia i forhold til ajourføring og opdatering af dokumenter
De lokale centre har desuden i forbindelse med målingen oplyst om følgende aktiviteter:
o Gennemgang af centrets resultater med medarbejdere
o Justering af lokale forretningsgange, fx for modtagelse af ansøgninger
o Udarbejdelse af lokale tjeklister, fx i forbindelse med sikring af dokumentation
o Iværksættelse af lokale undervisnings- og sparringsforløb
o Omrokering af medarbejdere for at understøtte visse sagsområder
Samlingen af sikringsydelserne i ét center forventes som nævnt foran at medvirke til en højere kvalitet i både sagsbehandling og intern kontrol.
Det skal tilføjes, at efter henstilling fra Socialministeriet blev der udtaget et særligt stort antal sager om § 41 Merudgiftsydelse til forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne, og § 42 Tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne, i to centre, hvor der i forbindelse med revisionen af regnskab 2005 var konstateret et forholdsvis højt fejlomfang. I de i alt 73 undersøgte sager konstaterede en formel fejl i to tilfælde, mens der ikke forekom substansfejl.
Økonomi
Ingen økonomiske konsekvenser
Videre proces
Protokollatet og besvarelsen indgår i Revisionsdirektoratets beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab, som i udkast behandles af Socialudvalget i oktober 2008, og som indgår i Økonomiudvalgets revisionsbetænkning, som behandles af Borgerrepræsentationen i december 2008. I februar 2009 behandler Socialudvalget en sag om midtvejsopfølgning på besluttede tiltag. Revisionen foretager opfølgning på tiltagene og rapporterer herom i revisionsprotokollaterne på det sociale område for 2008 til Socialudvalget. Udvalget behandler disse i august 2009.
BILAG
1. Revisionsprotokollat nr. 6/2007 til Socialudvalget om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2007 på det sociale område (ud over folkepension)
Anette
Laigaard /
bil
ag
Socialberetning, revisionsprotokollat nr. 6/2007
Socialudvalget
skal træffe beslutning om, hvad der skal foretages i anledning af den enkelte
revisionsbemærkning fra Revisionsdirektoratet.
INDSTILLING OG Beslutning
|
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens forslag til løsninger 2. at Socialudvalget sender denne indstilling og udvalgets beslutning som besvarelse af revisionsprotokollaterne til Revisionsdirektoratet |
Problemstilling
Revisionsdirektoratet har afgivet tre revisionsprotokollat nr. 12/2007 om regnskab 2007 på området for børnetilskud, børnebidrag og særlig hjælp til børn.
Socialudvalget skal træffe beslutning om, hvad der skal foretages i anledning af den enkelte revisionsbemærkning fra Revisionsdirektoratet. Socialudvalget skal senere følge op på, om de besluttede foranstaltninger bliver gennemført på rette måde og i rette tid.
Løsning
Revisionsbemærkninger
1. Revisionsdirektoratet henstiller, at det som foreskrevet i
forretningsgangsbeskriv-elserne dokumenteres, at de interne kontroller er
udført som forudsat, og at der sker notering af opfølgningen af de eventuelle
mangler, der konstateres ved ledelsestilsyn.
Socialforvaltningens bemærkninger og forslag
Det kan supplerende oplyses, at Revisionsdirektoratet vedrørende de interne kontroller fremsætter følgende to vurderinger: Der forekommer mindre mangler f.eks. om dokumentationen for udførelse af de interne kontroller, herunder kontrol af borgersager, kontrol af alternative modtagere, kontrol af stamblade samt ledelsestilsynet. Direktoratet kan endvidere konstatere, at resultatet af sagsgennemgangen viser et markant fald i antallet af både formelle fejl og fejl med eventuel udbetalings-/refusionsmæssig betydning.
De berørte socialcentre har allerede indskærpet gældende retningslinier overfor medarbejderne, men derudover vil forvaltningen drøfte med centercheferne, om der er behov for yderligere tiltag.
Det skal tilføjes, at Socialforvaltningen i 2009 forventer at samle administrationen af sikringsydelser i én enhed for hele kommunen. (Sikringsydelserne omfatter børnefamilieydelse, børnetilskud, bidrag og boligstøtte). Derved opnås stordriftsfordele, bedre specialisering og synergi i administrationen af ydelserne, og samtidig vil det være mulighed for kompetencemæssigt at sikre en højere kvalitet i såvel sagsbehandlingen som de interne kontroller.
Økonomi
Ingen økonomiske konsekvenser
Videre proces
Protokollatet og besvarelsen indgår i Revisionsdirektoratets beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab, som i udkast behandles af Socialudvalget i oktober 2008, og som indgår i Økonomiudvalgets revisionsbetænkning, som behandles af Borgerrepræsentationen i december 2008. I februar 2009 behandler Socialudvalget en sag om midtvejsopfølgning på besluttede tiltag. Revisionen foretager opfølgning på tiltagene og rapporterer herom i revisionsprotokollaterne på det sociale område for 2008 til Socialudvalget. Udvalget behandler disse i august 2009.
BILAG
1. Revisionsprotokollat nr. 12/2007 til Socialudvalget om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2007 på området for børnetilskud, børnebidrag og særlig hjælp til børn
Anette
Laigaard /
bilag
Børneberetning, revisionsprotokollat nr. 12/2007
7. Revisionsprotokollat vedr. regnskab 2007 på børnefamilieydelsesområdet
Socialudvalget
skal tage Revisionsdirektoratets protokollat til efterretning. Det indeholder
ingen revisionsbemærkninger og ingen anbefalinger.
INDSTILLING OG Beslutning
|
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget tager Børnefamilieydelsesprotokollat til efterretning 2. at Socialudvalget sender denne indstilling og udvalgets beslutning som besvarelse af revisionsprotokollaterne til Revisionsdirektoratet |
Problemstilling og løsning
Revisionsdirektoratet har afgivet revisionsprotokollat nr. 11/2007 om
regnskab 2007 på børnefamilieydelsesområdet. Protokollatet indeholder hverken revisionsbemærkninger
eller anbefalinger. Socialudvalget skal tage Revisionsdirektoratets protokollat til
efterretning.
Økonomi
Ingen økonomiske konsekvenser
Videre proces
Protokollatet og besvarelsen indgår i Revisionsdirektoratets beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab, som i udkast behandles af Socialudvalget i oktober 2008, og som indgår i Økonomiudvalgets revisionsbetænkning, som behandles af Borgerrepræsentationen i december 2008. I februar 2009 behandler Socialudvalget en sag om midtvejsopfølgning på besluttede tiltag. Revisionen foretager opfølgning på tiltagene og rapporterer herom i revisionsprotokollaterne på det sociale område for 2008 til Socialudvalget. Udvalget behandler disse i august 2009.
BILAG
1. Revisionsprotokollat nr. 11/2007 til Socialudvalget om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 2007 på børnefamilieydelsesområdet
Anette
Laigaard /
bilag
Børnefamilieydelsesberetning, revisionsprotokollat nr. 11/2007
8. Årsrevisionsprotokollat om revision af regnskab 2007
Socialudvalget
skal træffe beslutning om, hvad der skal foretages i anledning af den enkelte
revisionsbemærkning og anbefaling fra Revisionsdirektoratet.
INDSTILLING OG Beslutning
|
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens forslag til løsninger 2. at Socialudvalget sender denne indstilling og udvalgets beslutning som besvarelse af revisionsprotokollatet til Revisionsdirektoratet |
Problemstilling
Revisionsdirektoratet har på baggrund af revisionen af regnskab 2007 på Socialforvalt-ningens område afgivet to revisionsbemærkninger og tre anbefalinger. Socialudvalget skal træffe beslutning om, hvad der skal foretages i anledning af den enkelte revisions-bemærkning og anbefaling fra Revisionsdirektoratet.
Løsning
Revisionsbemærkninger
1. Revisionsdirektoratet finder det stærkt beklageligt, at balancekonti ikke er behandlet som foreskrevet. Direktoratet foreslår, at der etableres et skærpet tilsyn med afstemning og specifikation af balancekonti.
Socialforvaltningens bemærkninger og forslag
Socialforvaltningen er enig i direktoratets forslag. Forvaltningen vil indføre en centralt forankret kontrol med udgangspunkt i Økonomiforvaltningens projekt om etablering af et tværgående ledelsesinformationssystem vedrørende statuskonti. Gennemgangen vil blive tilrettelagt ved stikprøvekontrol.
---------------
2. Med henvisning til Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse i anledning af revisionsbetænkningen for 2006 skal Revisionsdirektoratet udtale kritik af, at Socialudvalget ikke har søgt om en tillægsbevilling til de 2 bevillingsområder til Handicappede til dækning af det forventede merforbrug, hvor der allerede i regnskabsprognosen for august forventedes er merforbrug på 44 mio. kr. – hvilket også blev det endelige regnskabsresultat. Direktoratet henstiller, at udvalget fremover har fokus på overholdelsen af hver enkelt af Borgerrepræsentationens meddelte bevillinger.
Socialforvaltningens bemærkninger og forslag
Socialudvalget havde i 2007 og har fortsat i 2008 megen fokus på budgetoverholdelse på alle bevillingsområder. Som nævnt af Revisionsdirektoratet bevilgede Borgerrepræ-sentationen i december 2007 et internt lån på 23,8 mio. kr., til dækning af merudgifter på handicapområdet og området for børnefamilier med særlige behov, som ikke kunne dækkes af mindreudgifter på andre budgetposter. Socialudvalget har således faktisk søgt om tillægsbevilling til delvis dækning af merforbrug.
Bevillingen til handicapområdet blev dog alene placeret på den rammestyrede driftsbevilling til handicappede, hvor det største merforbrug forekom, selvom der også var merforbrug på den efterspørgselsstyrede driftsbevilling. Bevillingen burde have været fordelt på de to bevillinger, ligesom der ved budgetomplacering burde være tilført budgetmidler fra bevillinger med forventet mindreforbrug.
---------------
Anbefalinger
1. Revisionsdirektoratet anbefaler, at de økonomidata, der skal foreligge for kommunens samlede regnskab, også forelægges for Socialudvalget i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for så vidt angår oplysninger vedrørende udvalgets område. Direktoratet vil anbefale Økonomiforvaltningen, at det præciseres i regnskabscirkulæret, hvilket materiale der skal forelægges udvalget i forbindelsen med godkendelsen af årsregnskabet.
Socialforvaltningens bemærkninger og forslag
Socialforvaltningen tager Revisionsdirektoratets anbefaling til efterretning, og vil fra og med regnskab 2008 forelægge økonomidata vedrørende udvalgets område for Social-udvalget i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet. Socialforvaltningen imødeser Økonomiforvaltningens præciseringer på området.
---------------
2. Det er Revisionsdirektoratets opfattelse, at udførelsen af tilsynet med de decentralt forvaltede likvide midler og andre regnskabsopgaver bidrager positivt til forbedring af kvaliteten heraf. Direktoratet anbefaler dog, at det overvejes at begrænse rotationsperioden, indtil administrationen af balancekonti sker tilfredsstillende, jf. bemærkningen til revisionen af balancekonti.
Socialforvaltningens bemærkninger og forslag
Socialforvaltningen vil overveje hvordan Revisionsdirektoratets anbefaling om at begrænse rotationsperioden kan indgå i fremtidige tilsyn. Vurderingen vil ske i sammenhæng med etableringen af et ledelsesinformationssystem vedrørende balancekonti og etableringen af den stikprøvekontrol, der er nævnt i svaret til revisionsbemærkning 1.
---------------
3. Revisionsdirektoratet påskønner, at forvaltningen gennem ledelsestilsynet vil sikre overholdelse af forretningsgangen for tilskudsadministrationen. Direktoratet anbefaler dog, at forvaltningen fremover udarbejder en årlig rapport om resultatet af gennemgangen af de reviderede regnskaber mv. for de selvejende institutioner.
Socialforvaltningens bemærkninger og forslag
Socialforvaltningen vil i løbet af efteråret 2008 udvide det
eksisterende ledelsestilsyn til også at gælde de centrale kontorer i
forvaltningen. I tilsynet vil behandling af regnskab-er for
selvejende institutioner indgå som et selvstændigt kontrolpunkt, og vil dermed
også være indeholdt i den årlige rapportering. Organisationsændringen i de
centrale kontorer med opdeling på mål- og rammekontorer og drifts- og
udviklingskontorer samt etablering af en netværksgruppe vil give et øget
fokus på sikker drift, herunder øget kvalitet i forvaltningen af tilskud til de
selvejende institutioner
Økonomi
Ingen økonomiske konsekvenser
Videre proces
Protokollatet og besvarelsen vil indgå i Revisionsdirektoratets revisionsberetning, som i udkast behandles af Socialudvalget i oktober 2008, og indgår i Økonomiudvalgets revisionsbetænkning, som behandles af Borgerrepræsentationen i december 2008. I januar-februar 2009 behandler Socialudvalget en sag om midtvejsopfølgning på besluttede tiltag. Revisionen foretager opfølgning på tiltagene og rapporterer herom i årsrevisionsprotokollat for 2008 til Socialudvalget. Udvalget behandler dette i august 2009.
BILAG
1. Årsrevisionsprotokollat nr. 13/2007 til Socialudvalget om revisionen af Socialforvaltningens årsregnskab 2007.
Anette
Laigaard /
bilag
Årsrevisionsprotokollat, revisionsprotokollat nr. 13/2007
9. Socialudvalgets Augustprognose 2008
|
|
Socialudvalget skal aflevere regnskabsprognose for 2008 pr. august til
Økonomiforvaltningen samt i forbindelse med den månedlige orientering af
Økonomiudvalget om økonomiske problemområder, fremsende en skriftlig
redegørelse om det forventede regnskab for 2008.
INDSTILLING OG Beslutning
|
Socialforvaltningen indstiller, 1.
at
Socialudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler, at regnskabsprognosen 2008
pr. august godkendes 2.
at
Socialudvalget godkender Redegørelse til Økonomiudvalget om Socialudvalgets
forventede regnskab for 2008 med henblik på fremsendelse til
Økonomiudvalgsmødet den 2. september 2008 (bilag 3) |
Problemstilling
Økonomiforvaltningen har indkaldt til
udvalgenes regnskabsprognose pr. august 2008. Regnskabsprognosen består af
forventet regnskab 2008 herunder opfølgning på ydelsernes priser og mængder og
målsætninger for Socialforvaltningen samt opfølgning på serviceudgifter.
Herudover skal Økonomiudvalget skriftligt orienteres om Socialudvalget samlede
aktuelle forventede regnskab 2008.
Løsning
Tabel 1. Forventet afvigelse 2008
|
Bevilling |
|
|
|
|
Forventet afvigelse pr. juni 2008 |
Forventet afvigelse pr. august 2008 |
|
Nettoafvigelse i mill. kr. |
|
|
|
Børnefamilier med særlige behov |
0,0 |
6,2 |
|
Voksne med særlige behov |
-5,3 |
-9,5 |
|
Stofafhængige |
0,0 |
-2,0 |
|
Handicappede |
13,1 |
19,3 |
|
Hjemmepleje |
0,0 |
0 |
|
Administration |
0,0 |
7,1 |
|
I alt |
7,8 |
21,1 |
Bortses der fra udefrakommende faktorer
(øgede
integrationsindtægter og strejkemidler) forventes et samlet merforbrug
på i alt 21,1 mill. kr. på driften svarende til 0,5 pct. af det korrigerede
budget 2008, jf. tabel 2. I den reelle afvigelse er der indregnet forventede
overførsler til 2009 på i alt 63,5 mill. kr.
Socialforvaltningen forventer et
mindreforbrug på de styrbare rammer på i alt 6,9 mill. kr. svarende til 0,2
pct. af det korrigerede budget 2007 – når forventede budgetkorrektioner
indregnes i opgørelsen (overførsler til 2009 og tilførsel af ekstra midler som
følge af strejken) på i alt 54,0 mill. kr. (jf. tabel 2).
Tabel 2. Styrbare rammer, eksl. anlæg
|
Bevilling |
August |
||||
|
|
Vedtaget budget 2008 |
Korrigeret budget 2008 |
Forventet budget-korrektion** |
Forventet regnskab 2008 |
Forventet afvigelse 2008 |
|
Nettoudgifter i 1.000 kr. |
|
|
|
|
|
|
Børnefamilier med særlige behov |
1.147.132 |
1.099.392 |
100 |
1.105.692 |
6.200 |
|
Voksne med særlige behov |
846.105 |
752.710 |
-19.000 |
724.210 |
-9.500 |
|
Stofafhængige |
372.435 |
433.483 |
-30.200 |
401.283 |
-2.000 |
|
Handicappede |
1.478.461 |
1.227.623 |
0 |
1.246.895 |
19.272 |
|
Hjemmepleje |
0 |
184.085 |
0 |
184.085 |
0 |
|
Administration* |
379.689 |
428.786 |
-14.419 |
421.509 |
7.142 |
|
Sum |
4.223.822 |
4.126.079 |
-63.519 |
4.083.674 |
21.114 |
|
Øgede integrationsindtægter* |
|
18.540 |
|
|
|
|
Ekstra midler sfa. strejken** |
|
|
9.500 |
|
|
|
Sum |
4.223.822 |
4.233.627 |
-54.019 |
4.172.682 |
-6.926 |
*Socialforvaltningen har modtaget øgede
integrationsindtægter fra BIF. De er i korrigeret budget teknisk placeret på
bevillingsområde Administration, men er angivet særskilt da Socialudvalget skal
tage stilling til anvendelse af de 18,5 mill. kr. vedrørende 6,8 mill. kr.
integrationsindtægter fra 2007 og 11,7 mill. kr. vedr. integrationsindtægter
fra 2008. Budgettet på Administration er derfor korrigeret med dette beløb for
at få den reelle forventede afvigelse på administrationsområdet.
**Økonomiudvalget har godkendt, at
kommunens mindreforbrug som følge af strejken anvendes til at understøtte
Socialudvalgets budgetoverholdelse i 2008. En foreløbig prognose fra
Økonomiforvaltningen viser der er tale om 9,5 mill. kr.
Budgetoverholdelse
i 2008 bygger på omfattende økonomiske handleplaner på områderne hjemmepleje,
børneområdet og handicapområdet. Handleplanerne er et meget væsentligt
risikomoment i prognosen – på børneområdet er der i handleplanerne indregnet
servicereduktioner, set i forhold til sidste års regnskab for lokalcentrene,
for 61,0 mill. kr. og på handicapområdet er der i handleplanerne indarbejdet
servicereduktioner for 1,3 mill. kr. For en status på de enkelte
bevillingsområders handleplaner henvises til bilag 2.
Der
gøres opmærksom på at Koncernservice, i relation til ejendomsudgifter, er i
færd med at foretage beregninger af forbrugsafgifter og forsikringer for 2008,
dette arbejde har Koncernservice endnu ikke færdiggjort. Eventuelle økonomiske
konsekvenser i forhold til dette arbejde er ikke indarbejdet i augustprognosen.
Børnefamilier
med særlige behov forventer et merforbrug på 6,2 mill. kr.
Socialcentrene skal foretage store udgiftsreduktioner for at opnå
budgetoverholdelse. Socialcentrene har indmeldt, at de forventer et merforbrug
på 10,0 mill. kr., men Socialforvaltningen vurderer, at usikkerhederne
forbundet med de store udgiftsreduktioner på socialcentrene er betydelige og
skønnet at skønnet fra Socialcentrene er optimistisk. Forvaltningen skønner
således, at et merforbrug på 30 mill.kr er mere realistisk, hvorfor denne forventning
er indarbejdet i nærværende prognose. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med, at
fremskrivninger af centrenes forbrug ud fra det faktiske forbrug i perioden
januar-maj indikerer et forbrug, der er ca. 50 mill. kr. højere, end det
centrene pt. forventer. Fremskrivningsprocenten tager dog ikke højde for, at
socialcentrene i resten af 2008 vil arbejde med at reducere forbruget. I modsat
retning trækker et mindreforbrug på mellemkommunale refusioner, og samlet
forventes et merforbrug på børneområdet på i alt 6,2 mill.kr. Der gøres
opmærksom på, at der på børneområdet i handleplanerne er indregnet
servicereduktioner for 61,0 mill. kr.
Bevillingsområdet Voksne med særlige behov forventer et mindreforbrug på 9,5 mill. kr.
Mindreforbruget består primært af et mindreforbrug på 4,5 mill. kr. på
sundhedsudgifter. Sundhedsudgifter er udgifter til færdigbehandlede patienter
og forvaltningen betaler først for de færdigbehandlede patienter når de
udskrives fra hospitalet. Udgifterne for alle patienter i 2007 endte på i alt
27,8 mill. kr., mod et budget på 31,5 mill. kr. Det forventes, at udgifterne i
2008 vil blive tilsvarende eller svagt faldende, og med et budget på 32,3 mill.
k
r. i 2008, forventes der dermed det mindreforbrug på 4,5 mill. kr. Derudover
forventes mindreforbrug på dagtilbud på 2,5 mill. kr. som primært skyldes
faldende aktivitetsniveau på produktionsskoler.
På
bevillingsområdet Stofafhængige forventes et mindreforbrug på 2,0 mill. kr. Resultatet vedrører et merforbrug på
5,0 mill. kr. på forsorgshjem og tilbud til hjemløse samt kvindekrisecentre –
som omfatter alle institutioner for hjemløse og kriseramte. Der er ikke afsat
budget til hhv. køb og salg af pladser på forsorgshjem og kvindekrisecentre,
hvorfor et mer- eller mindreforbrug alene afgøres af hvor mange københavnere
som indkvarterer sig på et udenbys forsorgshjem eller kvindekrisecenter i
forhold til udenbys borgeres indkvartering på et københavnsk forsorgshjem eller
kvindekrisecenter. Problemet er opstået i forbindelse med, at der først fra
2007 er indført mellemkommunal afregning på området for forsorgshjem og
kvindekrisecentre. Området er kendetegnet ved selvmøderprincippet og at
brugerne har ret til at være anonyme. Bortset fra indførslen af mellemkommunal
afregning er der ikke lavet om på lovgivningen. Socialforvaltningen har derfor
ikke mulighed for at visitere til tilbudene udenfor kommunen og der er ikke
etableret et adviseringssystem blandt kommunerne, til hjælp for
økonomistyringen. Området har derfor, reelt, været svært styrbart.
Der
er iværksat initiativer med henblik på at reducere antallet af pladser der
købes i andre kommuner, men disse forventes ikke at have så stor effekt i 2008,
at de kan afveje den prisstigning der er sket på området fra 2007 til 2008. På
bevillingsområdet forventes der mindreforbrug på følgende hovedaktiviteter
alkoholbehandling og omsorg på 3,0 mill. kr., sociale tilbud til hjemløse og
misbrugere på 2,0 mill. kr. samt den boligsociale indsats på 2,0 mill. kr.
På
området Handicappede forventes et merforbrug på 19,3 mill. kr. På det
rammebelagte driftsområde på handicap forventes merforbrug på 13,0 mill. kr.
som primært skyldes merforbrug på handicaphjælperordninger på 8,5 mill. kr. På
efterspørgselsstyrede serviceydelser på handicapområdet forventes et merforbrug
på 6,3 mill. kr. Det forventede merforbrug er sammensat af en række mer- og
mindreforbrug, og vedrører primært et forventet merforbrug på tilbud til
handicappede børn på 6,5 mill. kr. På det øvrige handicapområde er der en række
modsatrettede mer- og mindreforbrug som er nærmere beskrevet i bilag 2 og bilag
3. Der gøres opmærksom på, at der på børnehandicapområdet i handleplanerne er
indregnet servicereduktioner svarende ca. til 1,3 mill. kr., i form af at
udgiftspresset har nødvendiggjort en stram visitering af ydelser. På
handicapområdet vil der blive udarbejdet en intern budgetanalyse med henblik på
at sikre et mere realistisk budget 2009 og 2010, bl.a. med udgangspunkt i
KPMG's anbefalinger i forbindelse med risikovurderingen af den økonomiske handleplan
på handicapområdet.
På
Hjemmepleje forventes balance.
På
Administrationsområdet forventes et
merforbrug på 7,1 mill. kr. Den primære årsag til det forventede merforbrug
skyldes udefrakommende stigninger i udgifter til IT på 5,3 mill. kr. som følge af
merforbrug på 1,9 mill. kr. vedr. tilslutninger og transaktioner, merforbrug på
0,7 mill. kr. vedr. Adobe, merforbrug på 1,0 mill. kr. vedr. e-indkomst og
merforbrug på 1,7 mill. kr. vedr. brugeradministration. Udgifter til IT-området
er svære at estimere, idet det ikke er muligt at få en klar udmelding fra
Koncernservice på, hvad Socialforvaltningen forventes at skulle betale på en
række konkrete områder. Hertil kommer et forventet merforbrug til
Administrationsbygninger på lokalcentrene.
Der
er stor usikkerhed vedr. Københavns Ejendommes (KEJd) huslejeopkrævninger i
2008. KEJd har opkrævet mere end ventet. Først i år har Socialforvaltningen
modtaget månedlige opkrævninger. Socialforvaltningen er i kontakt med KEJd for
at få styr på opkrævningerne. Merforbruget på huslejer forventes delvist dækket
af det øvrige administrationsområde, bl.a. via tilbageholdenhed resten af 2008.
På ejendomsområdet og it-området vil der blive udarbejdet en intern
budgetanalyse med henblik på at sikre et mere realistisk budget 2009 og 2010.
På
det "lovbundne område (Efterspørgselsstyrede
overførsler)", jf. bilag 1, forventes en mindreudgift på 168,0 mill. kr.,
der skyldes en forventning om at antallet af helårsmodtagere af nye
førtidspensioner forventes at blive 1.398 lavere end budgetteret.
På
anlægsområdet forventes balance.
Særligt dyre
enkeltsager
I forbindelse med regnskab 2007 blev
der, efter aftale med Økonomiforvaltningen, sat arbejde i gang vedrørende
hjemtagelse af refusion i særligt dyre enkeltsager. I regnskab 2007 indgår
indtægter svarende til den budgetkorrektion, der er lagt ind i budgettet.
Refusionen påvirker derfor regnskabet neutralt. Den refusion som kan indhentes
herudover vil komme til at indgå i regnskab 2008, svarende til 2 års
DUT-kompensation samt ekstra udgifter til konsulentbistand. Det er i kommunen
besluttet, at af disse indtægter tilfalder 90 pct. kommunekassen og 10 pct.
forvaltningen. Af de 10 pct., som tilfalder forvaltningen, er en del allerede
anvendt. Det drejer sig om udgifter til hjemtagelse af refusion på i alt 5,5
mill. kr. for 2007 og 2008, budgetanalyse på området for udsatte børn ca. 0,5
mill. kr. (SUD den 28. maj 2008, SUD 248/2008), budgetanalyse på handicap- og
specialområdet ca. 0,5 mill. kr. (SUD den 28. maj 2008, SUD 261/2008), ekstern
revision af økonomiske handleplaner ca. 0,4 mill. kr. (SUD den 12. marts 2008,
SUD 97/2008) samt disponering af 2,0 mill. kr. til sikring af hjemmeplejens
serviceniveau (SUD den 30. april 2008, SUD 205/2008). Såfremt alle 10 pct.
tilskrives Socialudvalgets budget i 2008, forventes der efter prioriteringer at
være 4,3 mill. kr. tilbage. Disse kan anvendes til at modvirke udgiftspresset
på børne- og børnehandicapområdet, men der gøres samtidig opmærksom på, at der
fremadrettet ikke
er afsat administrative midler til at hjemtage refusioner. De
ledige midler der tilfalder forvaltningen er pt. ikke indregnet i denne
prognose. Socialudvalget vil blive forelagt er indstilling om anvendelse af
midlerne snarest muligt.
Der skal endvidere gøres opmærksom på,
at de 90 pct. af midlerne, i alt 127,2 mill. kr. (jf. BR 333/08 den 11. juni
2008) som tilfalder kommunekassen, har været reserveret til tilbagebetaling til
staten, da refusionen oversteg det budgetterede. Aftalen mellem Staten og KL
indebærer imidlertid at disse midler ikke skal betales tilbage.
Opfølgning
på serviceudgifter
Der er for alle forvaltninger i
Københavns Kommune fastsat et serviceudgiftsloft for 2008. Serviceudgiftsloftet
indebærer, at serviceudgifterne i 2008 ikke må overstige vedtaget budget 2008.
I Socialudvalgets måltal er der foretaget en række korrektioner sfa. BR og ØU
beslutninger. På ØU-møde den 19. august 2008 blev indstilling om korrektion af
mål for serviceudgifter i 2008, som følge af blandt andet Økonomiaftalen for
2009 mellem Regeringen og KL behandlet og tiltræder Borgerrepræsentationen
anbefalingen vil Socialudvalgets måltal øges og være på i alt 4.106,1 mill. kr.
På den baggrund forventer Socialudvalget at overholde serviceudgiftsloftet.
Aftalen mellem Regeringen og KL indeholder
en forøgelse af kommunernes serviceloft i 2008 med 650 mill. kr. på landsplan
til at opretholde serviceniveauet på områderne for udsatte børn og unge,
handicappede samt udsatte voksne. Københavns Kommunes andel heraf udgør ca. 55
mill. kr. For at overholde serviceudgiftsloftet i 2008 kan Socialudvalget
tilgodeses med Københavns Kommunes andel af kommuneaftalen. Dette skal
endvidere ses i lyset af, at der er indarbejdet serviceforringende tiltag på i
alt 62,3 mio.kr. på børne- og handicapområdet. Der fremsættes forslag herom i
tillægsbevillingssagen, der følger denne prognose.
Bilag 1 beskriver de enkelte
bevillingsområder mere uddybende. Bilag 2 er selve det forventede regnskab pr.
august 2008 som ligeledes indeholder Socialforvaltningens mål i 2008.
Redegørelse
om Socialudvalgets forventede regnskab 2008
Som led i vedtagelsen af budget 2008
blev det besluttet, at Økonomiudvalget månedligt skal orienteres om potentielle
økonomiske problemområder i kommunen. Økonomiudvalget har på den baggrund
besluttet, at Socialudvalget i forbindelse med den månedlige orientering af
Økonomiudvalget om økonomiske problemområder skal fremsende en skriftlig
redegørelse om forslag til redegørelsen om Socialudvalgets samlede aktuelle
forventede regnskab for 2008 er vedhæftet denne indstilling som bilag 3.
Økonomi
Er beskrevet i sagen.
Videre proces
Augustprognosen vil blive forelagt
Økonomiudvalget den 9. september. Som følge af ændring af Økonomiforvaltningens
prognosecirkulære for 2008 og fremefter, bliver augustprognosen ikke længere
indstillet overfor Borgerrepræsentationen. Det fremgår af økonomiudvalgets
prognosecirkulære, at overskrides en bevilling skal udvalget anmode om en
tillægsbevilling samt anvise dækning for merforbruget. Dette gøres i særskilt
sag samtidig med augustprognosen. Redegørelse om Socialudvalgets forventede
regnskab 2008 fremsendes til Økonomiforvaltningen med henblik på forelæggelse
på Økonomiudvalgsmøde den 2. september 2008.
Bilag
2.
Forventet
regnskab pr. august 2008 og Socialforvaltningens mål 2008
3.
Redegørelse til
Økonomiudvalget om Socialudvalgets forventede regnskab 2008
Anette Laigaard
/
bilag
Bilag 3: Redegørelse til Økonomiudvalget om Socialudvalgets forventede regnskab 2008
10. Finansiering af forventet merforbrug samt regulering af servicereduktioner i Socialforvaltningen
Socialudvalgets augustprognose 2008 viser forventede overskridelser på
børne-, handicap- og administrationsområdet. Der anmodes derfor om tillægsbevillinger
samt anvises dækning for merforbruget. I samme sag anmodes om regulering af
servicereduktioner via tillægsbevillinger.
INDSTILLING OG Beslutning
|
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der foretages etårige interne omplaceringer i budget 2008 mellem bevillingsområder på Socialudvalgets område, med henblik på at finansiere de i augustprognosen forventede merforbrug på bevillingsområderne Børnefamilier med særlige behov, Handicappede (rammebelagt drift), Handicappede (efterspørgselsstyret service) og udefrakommende merudgifter på Administration (rammebelagt drift) (jf. tabel 1) 2. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der under Økonomiudvalget afsættes en ramme i 2009 på 55,1 mill. kr. svarende til Københavns Kommunes forventede andel af de 650 mill. kr. som kommunernes budgetter og servicemåltal opskrives med i 2009 som følge af Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL men henblik på, at reducere de servicereduktioner der er gennemført i 2008 på områderne for udsatte børn og handicappede |
Problemstilling
1.
Anmodning om tillægsbevilling til dækning af merforbrug via interne
omplaceringer i Socialudvalgets budget
Socialudvalget forventer samlet set budgetoverholdelse i 2008 med de, i
indstillingen, foreslåede interne omflytninger herunder fordelingen af de øgede
integrationsindtægter og ove
rførsel af kommunens forventede mindreforbrug som
følge af strejken[1]
ifølge augustprognosen 2008.
Socialudvalgets augustprognose 2008 viser imidlertid forventede
overskridelser på områderne børne-, handicap- og administration. I henhold til
bevillingsreglerne er det ikke muligt at afholde udgifter uden en bevilling og
udvalget skal derfor anmode om en tillægsbevilling samt anvise om dækning for
merforbruget. Revisionen har henstillet,
at der skal være fokus på hver enkelt af Borgerrepræsentationens meddelte
bevillinger, derfor søges der om tillægsbevillinger til hver enkelt af
Borgerrepræsentationens meddelte bevillinger.
2.
Reservation af midler i 2009 mhp. opretholdelse af serviceniveau
Budgetoverholdelse 2008 bygger på
omfattende økonomiske handleplaner på områderne hjemmepleje, børneområdet og
handicapområdet. På børneområdet er der indregnet servicereduktioner, set i
forhold til sidste års regnskab for lokalcentrene, for 61,0 mill. kr. og på
handicapområdet er der i indarbejdet servicereduktioner for 1,3 mill. kr. I den
netop indgåede kommuneaftale er der afsat 650 mill. kr. på landsplan til at
opretholde serviceniveauet på områderne for udsatte børn og unge, handicappede
samt udsatte voksne. Københavns Kommunes andel heraf udgør forventet 55,1 mill.
kr., derfor anmodes i denne sag om at der afsættes en ramme i 2009 for at
reducere gennemført servicereduktioner på de nævnte områder.
Løsning
Ad 1. Anmodning om
tillægsbevilling til dækning af merforbrug via interne omplaceringer i
Socialudvalgets budget
Anvendelse af
forventet mindreforbrug som følge af strejken
Borgerrepræsentationen behandlede den
15. maj 2008 (BR 248/08) medlemsforslag om at tilføre ekstra midler til det
forebyggende sociale arbejde, herunder forbedring af sagsbehandlernes
arbejdsvilkår. Det blev på baggrund af
ændringsforslag besluttet at foreslå at Økonomiforvaltningen blev pålagt at
opgøre mindreforbruget som følge af forårets strejker og komme med oplæg til
hvorledes de sparede udgifter kan udmøntes i 2008.
Økonomiudvalget
har godkendt, at kommunens mindreforbrug som følge af strejken anvendes til at
understøtte Socialudvalgets budgetoverholdelse i 2008.
Det samlede
mindreforbrug af strejken er ikke endeligt opgjort, men den seneste opgørelse
fra Økonomiforvaltningen viser, at der er tale om 9,5 mill. kr. netto der kan
anvendes til at understøtte Socialudvalgets budgetoverholdelse. Endelig
opgørelse af det samlede mindreforbrug foretages af Økonomiforvaltningen i
forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af sagen og der tages derfor
forbehold for den endelige opgørelse.
På baggrund
af høring om forslag til anvendelse af mindreforbrug som følge af strejken (jf.
SUD 270/2008 den 25. juni 2008) overføres 50 pct. af midlerne til børneområdet
og 50 pct. midlerne til handicapområdet (jf. tabel 1).
Øgede
integrationsindtægter fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
Socialudvalget har modtaget øgede
integrationsindtægter på i alt 18,5 mill. kr. fra Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget. De er i korrigeret budget teknisk placeret på
bevillingsområde Administration, funktion 6.45.51.1 Sekretariat og
forvaltninger. Midlerne indstilles omplaceret i budget 2008 mellem
bevillingsområder på Socialudvalgets område, med henblik på at finansiere de i
augustprognosen forventede merforbrug på bevillingsområderne Børnefamilier med
særlige behov, Handicappede (rammebelagt drift), Handicappede
(efterspørgselsstyret service) og udefrakommende merudgifter på Administration
(rammebelagt drift), jf. tabel 1.
Forventet
mindreforbrug på bevillingsområde Voksne med særlige behov
På bevillingsområde Voksne med særlige
behov forventes et mindreforbrug på 9,5 mill. kr. I alt 4,6 mill. kr. af disse
midler indstilles omplaceret i budget 2008 mellem bevillingsområd
er på
Socialudvalgets område, med henblik på at finansiere de i augustprognosen
forventede merforbrug på bevillingsområderne Børnefamilier med særlige behov,
Handicappede (rammebelagt drift), Handicappede (efterspørgselsstyret service)
og Administration (jf. tabel 1).
Mindreforbrug på de 4,6 mill. kr.
indstilles omplaceret fra funktion 3.30.44.1 Produktionsskoler med 2,5 mill.
kr. og funktion 4.62.90.1 Andre sundhedsudgifter med 2,1 mill. kr.
Finansiering af forventet merforbrug
samt regulering af servicereduktioner i Socialforvaltningen
Af tabel 1
fremgår de etårige foreslåede interne omplaceringer i budget 2008 mellem
bevillingsområder på Socialudvalgets område, med henblik på at finansiere de i
augustprognosen forventede merforbrug på bevillingsområderne Børnefamilier med
særlige behov, Handicappede (rammebelagt drift), Handicappede
(efterspørgselsstyret service) og Administration (jf. tabel 1)
Tabel 1: Forventet merforbrug på
bevillingsområder samt foreslået finansiering
|
Bevillingsområde |
Forventet merforbrug |
Finansieringsforslag |
|
Børnefamilier
med særlige behov |
6,2
mill. kr. |
Mindreforbrug sfa. strejken: 4,7
mill. kr. Integrationsindtægter: 1,5 mill. kr. |
|
Handicappede
(rammebelagt drift) |
13,0
mill. kr. |
Mindreforbrug sfa. strejken: 2,4
mill. kr. Integrationsindtægter: 6,0 mill. kr. Mindreforbrug Voksne med særlige
behov: 4,6 mill. kr. |
|
Handicappede
(efterspørgselsstyret service) |
6,3
mill. kr. |
Mindreforbrug sfa. strejken: 2,4
mill. kr. Integrationsindtægter: 3,9 mill. kr. |
|
Administration |
7,1
mill. kr. |
Integrationsindtægter: 7,1 mill. kr. |
Det
forventede merforbrug på bevillingsområde Børnefamilier med særlige behov, i
alt 6,2 mill. kr., foreslås finansieret ved anvendelse af 4,7 mill. kr.
af det forventede mindreforbrug som følge af strejken og 1,5 mill. kr. ved anvendelse af øgede integrationsindtægter fra
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.. Midlerne overføres til funktion
5.28.21.1 Plejefamilier med særlige behov.
Det
forventede merforbrug på bevillingsområde Handicappede (rammebelagt drift), i
alt 13,0 mill. kr., foreslås finansieret ved anvendelse af 2,4 mill. kr.
af det forventede mindreforbrug som følge af strejken, 6,0 mill. kr. ved anvendelse af øgede integrationsindtægter fra
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. samt 4,6 mill. kr. ved omplacering af
forventet mindreforbrug på bevillingsområde Voksne med særlige behov. Midlerne
overføres til funktion 5.32.32.1 Pleje og omsorg m.v. af handicappede på
bevillingsområde Handicappede (rammebelagt drift).
Det
forventede merforbrug på bevillingsområde Handicappede (efterspørgselsstyret
service), i alt 6,3 mill. kr., foreslås finansieret med 2,4 mill. kr. ved
anvendelse af det forventede mindreforbrug som følge af strejken og 3,9 mill.
kr. via anvendelse af øgede integrationsindtægter fra Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget. Midlerne overføres til funktion 5.28.21.1 Forebyggende
foranstaltninger på bevillingsområde Handicappede (efterspørgselsstyret
service).
Det
forventede merforbrug, som følge af udefrakommende merudgifter til IT og
ejendomme, på bevillingsområde Administration, i alt 7,1 mill. kr., foreslås
via anvendelse af øgede integrationsindtægter fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Ad
2. Reservation af midler i 2009 mhp. opretholdelse af serviceniveau
Kommuneaftalen
2009
I den af 16. juni 2008, mellem
regeringen og KL, indgåede aftale om kommunernes økonomi for 2009 fremgår det i
afsnittet "det specialiserede socialområde", at der gives 650 mill. kr. på
landsplan til at opretholde serviceniveauet på områderne udsatte børn og unge,
handicappede samt udsatte voksne. Københavns Kommunes forventede andel heraf
udgør 55,1 mill. kr.
Midlerne gives for at kompensere
kommunerne for højere end forventede udgiftsstigninger, og det fremgår at
kommunernes forpligter sig til at "videreføres indsatsen" på området.
På børneområdet er der indregnet
servicereduktioner, set i forhold til sidste års regnskab for lokalcentrene,
for 61,0 mill. kr. og på handicapområdet er der i indarbejdet
servicereduktioner for 1,3 mill. kr.
Det indstilles at Socialudvalget
overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der under Økonomiudvalget afsættes
en ramme i 2009 svarende til Københavns Kommunes forventede andel af de 650
mill. kr. som kommunernes måltal for serviceudgifter øges med som følge af
Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL men henblik på, at reducere de
servicereduktioner der er gennemført i 2008 på områderne for udsatte børn og
handicappede
Økonomi
Er beskrevet i sagen.
Videre proces
De af Socialudvalget godkendte
at-punkter i denne sag, vil efterfølgende bliver forelagt Økonomiudvalg og
Borgerrepræsentation.
/Sven Bjerre
11. Bevillingsmæssige ændringer pr. august 2008
Socialudvalget skal aflevere anmodning om bevillingsmæssige ændringer pr. august inden for budget 2008.
INDSTILLING OG Beslutning
|
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget godkender tekniske bevillingsmæssige ændringer på bevillingsområder på i alt 120,0 mill. kr. til budget 2008. (jf. tabel 1 og bilag 1) 2. at Socialudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen at godkende tekniske bevillingsmæssige ændringer mellem bevillingsområder samt udvalg på i alt 71,3 mill. kr. (jf. tabel 2 og bilag 1) |
sagsbeskrivelse
Økonomiforvaltningen har indkaldt til sag om bevillingsmæssige ændringer. Med bevillingsmæssige ændringer menes tekniske flytninger af budgettet, så forbrug og bevilling ligger på de samme konti, samt tekniske ændringer til budgettet. Der er således tale om ændringer og omflytninger af udelukkende teknisk karakter.
Løsning
Socialforvaltningen indstiller, at der anmodes om tekniske ændringsforslag, internt på bevillingsområder, til budget 2008. De interne tekniske ændringsforslags fordeling på bevillingsområder fremgår af tabel 1.
Sagen er som nævnt af teknisk karakter, som eksempel kan nævnes omflytning af 15,0 mill. kr. på børneområdet. Her fik Socialudvalget ved budgetaftalen for 2008 tilført 33,4 mill. kr. i demografimidler, midlerne blev i første omgang fordelt på forebyggende foranstaltninger, døgninstitutioner for børn og unge samt sekretariat og forvaltninger. På Socialudvalgsmøde den 25. juni 2008 blev det besluttet, at alle midlerne skal udmeldes på forebyggende foranstaltninger, dvs. at budget skal flyttes fra døgninstitutioner for børn og unge til forebyggende foranstaltninger. Derfor anmodes de omflyttet i denne tekniske sag.
Tabel 1:
Samlet oversigt over bevillingsmæssige ændringer pr. august 2008 (interne
omplaceringer på bevillingsområder)
|
Budgetområde |
Beløb som budgetområdet afgiver (i 1.000 kr.) |
Beløb som budgetområdet modtager (i 1.000 kr.) |
Nettopåvirkning (modtager-afgiver) (i 1.000 kr.) |
|
Børnefamilier med særlige behov |
72.857 |
72.857 |
0 |
|
Voksne med særlige behov |
800 |
800 |
0 |
|
Stofafhængige |
25.266 |
25.266 |
0 |
|
Handicappede |
3.931 |
3.931 |
0 |
|
Efterspørgselsstyrede overførsler |
17.160 |
17.160 |
0 |
|
I alt |
120.014 |
120.014 |
0 |
Socialforvaltningen indstiller, at der anmodes om tekniske ændringsforslag, mellem bevillingsområder og udvalg, til budget 2008. Fordelingen på bevillingsområder af de tekniske ændringsforslag fremgår af tabel 2.
Sagen er som nævnt af teknisk karakter, som eksempel kan nævnes at Borgerrepræsentationen har truffet beslutning om, at anvende overskydende driftsmidler fra Tryghedsplanen til undersøgelse af de psykiatriske tilbud. Derfor anmodes der om omplacering af 3,0 mill. kr. fra bevillingsområde Stofafhængige til bevillingsområde Administration til undersøgelse af de psykiatriske tilbud hvor udgiften til undersøgelsen konteres. Ligeledes kan nævnes omflytning af 19,1 mill. kr. fra bevillingsområde Voksne med særlige behov til bevillingsområde Handicappede hvor der overføres anlægsmidler til drift. Årsagen til omflytningen er, at der i henhold til Tryghedsplan I er mulighed for at overføre midler fra anlæg til drift i projektperioden for at projekterne kan ibrugtages. Fra 2009 er der tildelt særskilt budget på drift. Dette er imidlertid ikke tilfældet i 2008, hvor hele budgettet e r placeret på anlæg, hvilket indebærer et behov for en omflytning mellem anlæg og drift.
Derfor anmodes de omflyttet i denne tekniske sag.
Tabel
2: Samlet oversigt over bevillingsmæssige ændringer pr. august 2008 (mellem
bevillingsområder og udvalg)
|
Budgetområde |
Beløb som budgetområdet afgiver (i 1.000 kr.) |
Beløb som budgetområdet modtager (i 1.000 kr.) |
Nettopåvirkning (modtager-afgiver) (i 1.000 kr.) |
|
Børnefamilier med særlige behov |
13.484 |
500 |
-12.984 |
|
Voksne med særlige behov |
32.694 |
10.265 |
-22.429 |
|
Stofafhængige |
3.892 |
0 |
-3.892 |
|
Handicappede |
5.203 |
24.956 |
19.753 |
|
Hjemmeplejen |
18 |
7.482 |
7.464 |
|
Administration |
3.232 |
18.364 |
15.132 |
|
Københavns Ejendomme |
39 |
9.738 |
9.699 |
|
Økonomiforvaltningen |
1.582 |
0 |
-1.582 |
|
Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen |
11.161 |
0 |
-11.161 |
|
I alt |
71.305 |
71.305 |
0 |
Økonomi
Er beskrevet i sagen.
Videre proces
Økonomiforvaltningen
indarbejder på baggrund af Socialudvalgets beslutninger interne omplaceringer i
korrigeret budget.
Økonomiforvaltningen udarbejder på baggrund af udvalgenes ansøgninger, om omflytninger mellem bevillingsområder og udvalg, en indstilling om de samlede overførsler og bevillingsmæssige ændringer mellem bevillingsområder og udvalg. Indstillingen ventes behandlet i Økonomiudvalget den 9. september 2008 og i Borgerrepræsentationen den 2. oktober 2008.
Bilag
Bilag 1: Beskrivelse af bevillingsmæssige ændringer pr. august 2008
Anette Laigaard
/
bilag
Bilag 1 - Beskrivelse af bevillingsmæssige ændringer pr. august 2008
12. Fællesindstilling vedr. analyse af handicap- og specialområdet
Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen har sammen med Rambøll Management gennemført en analyse af visitationen til handicaptilbud og specialtilbud i hhv. Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Analysen blev igangsat i forlængelse af beslutningen om varige budgetforhøjelser på de to områder i budget 2008. Med denne indstilling præsenteres analysens konklusioner og anbefalinger.
INDSTILLING OG Beslutning
|
Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Socialudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Økonomiudvalget anbefaler over for Borgerrepræsentationen, 1. at Rambøll Managements rapport tages til efterretning (bilag 1), 2. at de udarbejdede business cases indgår i den videre proces for investeringskataloget til budget 2009 (bilag 2), 3. at b eskrivelserne af tilbuddenes kvalitet tages til efterretning (bilag 3), 4. at den nuværende budgetstyringsmodel på de to områder fastholdes, men at Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder videre med analyser af eksterne udgiftsdrivende faktorer, som kan indgå i en eventuel senere tilretning af budgetstyringsmodeller, 5. at Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen i forbindelse med forelæggelse af forventet regnskab 2008 i oktober orienterer hhv. Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget om status på de iværksatte tiltag til forbedret styring af områderne på baggrund af analysens anbefalinger. |
Problemstilling
Ifølge
kommissoriet skal analysen dels kortlægge og beskrive karakteren af og
udviklingen i visitationen til ydelser på handicapområdet og specialområdet,
dels komme med løsningsforslag til en mere effektiv budgetstyringsmodel.
Derudover skal analysen opstille forslag til forbedring af forvaltningernes
styringsgrundlag samt beskrive ydelsernes kvalitet. Socialudvalget, Børne- og
Ungdomsudvalget og Økonomiudvalget har besluttet, at Rambøll Managements
rapport skal i høring i Handicaprådet.
Løsning
Årsager til udgiftsvækst
Handicap- og specialområdet har oplevet en
væsentlig udgiftsvækst i perioden 2004-2007, der primært hænger sammen med en
vækst i antal tildelte ydelser. Rambøll Managements samlede konklusion er, "at både interne og eksterne forhold har været
medvirkende til udgiftsvæksten i perioden. Analysen indikerer, at en væsentlig
del af udgiftsvæksten i perioden skyldes manglende og uklar styring, eftersom
væksten ikke udelukkende kan forklares ud fra et eksternt pres. Dog peger væksten i antallet af klager på, at
brugere og pårørende stiller større krav til Københavns Kommunes indsats."
Det bemærkes, at
et begrænset datagrundlag har medført, at det ikke kan testes statistisk,
præcis hvor stor en del af udgiftsudviklingen, som kan forklares med hhv.
interne og eksterne faktorer.
Undersøgelsen viser, at den decentrale økonomistyring i en række tilfælde har været mangelfuld i perioden 2004-2007. På nogle områder er der store forskelle i serviceniveau og visitationspraksis på tværs af distrikter og sagsbehandlere. Særligt nye sagsbehandlere vælger de mest omfattende tilbud. Endvidere har sagsbehandlere og visitatorer ofte ikke et klart kendskab til priserne på de forskellige tilbud.
Rambølls anbefalinger til
forbedret styringsgrundlag
· Der skal sikres en mere ensartet visitationspraksis ved brug af bl.a. kvalitetsstandarder, visitationsteams, vejledningsmateriale, kompetenceudvikling og central opfølgning.
· Den decentrale økonomistyring skal styrkes ved at alle lokale enheder har kompetencerne til at foretage effektiv controlling. Det centrale niveau skal understøtte økonomistyringen decentralt, bl.a. ved at opsplitte budgetter på delområder og sikre gode økonomistyringsredskaber.
· Der er brug for klarere snitflader mellem de centrale og decentrale enheder i begge forvaltninger. Der eksisterer endvidere en snitflade mellem de to forvaltninger, hvor beslutninger i den ene forvaltning kan medføre udgifter i den anden.
· Der skal arbejdes systematisk på et bedre datagrundlag. Undersøgelsen afdækker store datavanskeligheder, og det anbefales at der etableres et systematisk datagrundlag.
· Budgetansvar bør være klart og entydigt defineret. En afklaring af budgetansvar omhandler en præcis forståelse af, hvad det indebærer at have budgetansvar i forhold til rettigheder, initiativforpligtelser mv.
Rambøll Management bemærker, at begge forvaltninger
har taget en række initiativer for at forbedre den decentrale styring af områderne.
Rambøll Management skønner, at de igangsatte initiativer vil kunne forbedre
styringen betydeligt, hvis de implementeres korrekt og gives tilstrækkelig
ledelsesmæssigt fokus.
De tre
forvaltninger er enige om, at det er en helt central udfordring at styrke visitationspraksis
og styringstiltag. Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen
vurderer, at det er usikkert, i hvilket omfang gennemførelsen af de igangsatte
initiativer og styringstiltag vil kunne begrænse udgiftspresset og dermed
muliggøre en fastholdelse af det eksisterende serviceniveau på områderne.
Forslag til effektiv
budgetstyringsmodel
Analysen har ikke givet anledning til at
revidere den nuværende demografiregulerede budgetstyringsmodel. Mulighederne
for at anvende diagnoseudvikling som regulerende faktor er blevet undersøgt.
Konklusionen er, at der ikke er en umiddelbar sammenhæng mellem
diagnoseudviklingen og udgiftsudviklingen. Eftersom der ikke kan peges på andre
objektive faktorer, som kan anvendes til en effektiv og hensigtsmæssig regulering
af budgetterne, anbefales det, at den nuværende budgetstyringsmodel fastholdes.
Dette hænger i nogen grad sammen med Rambøll Managements konklusion om, at
Københavns Kommunes datagrundlag på området ikke er tilstrækkeligt overskueligt
og systematisk. Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen kan med fordel
arbejde videre med at fremskaffe et forbedret datagrundlag, som vil kunne indgå
i en eventuel senere tilretning
af budgetstyringsmodellen. Socialforvaltningen vil herunder arbejde videre med
at afdække konkrete årsager til stigningen i antal modtagere, da Rambøll
Managements rapport viser, at der ikke er nogen umiddelbar sammenhæng mellem
diagnoseudviklingen og udgiftsudviklingen.
Business cases med rentable
investeringer
Analysen viser, at der på sigt kan spares driftsmidler på både Børne- og Ungdomsforvaltningens og Socialforvaltningens områder, hvis der foretages investeringer. På Børne- og Ungdomsforvaltningens område kan en investering i et IT-modul understøtte pladsstyringen og visitationsprocessen, således at der spares 400 t. kr. årligt fra 2011, mens etablering af et aflastningstilbud på hjemmeplejeområdet i Socialforvaltningen kan give besparelser på 1.800 t. kr. årligt fra 2010.
Tilbuddenes kvalitet
Der er udarbejdet to cases, som bidrager til at illustrere, hvordan opgaver kan løses på en ny og anderledes måde med et godt resultat for brugerne. Børne- og Ungdomsforvaltningen har et tilbud om flerfamilieskole, som er et alternativ til dyre specialskolepladser, og som i høj grad formår at sikre, at barnet efter endt ophold kan vende tilbage til folkeskolen. Dette sikrer inklusion, samtidig med at tilbudet er billigere end specialskole. Socialforvaltningen tilbyder udviklingshæmmede en reel tilknytning til arbejdsmarkedet ved at sikre dem et arbejde med hjælp fra jobcoaches. Dette giver livsglæde samt udvikling af sociale kompetencer for de udviklingshæmmede.
Analysens begrænsninger
Analysen har en række begrænsninger. For det første har datagrundlaget været relativt spinkelt. Især data på Børne- og Ungdomsforvaltningens område er mangelfulde. For det andet har det ikke været muligt at undersøge alle potentielle faktorers indflydelse på udgiftsudviklingen. Eksempelvis har det ikke inden for rammerne af analysen været muligt at undersøge, hvordan ændret praksis på andre politikområder samt udviklingen i antallet af ikke-diagnosticerede børn og unge, der har behov for støtte i Børne- og Ungdomsforvaltningen, har påvirket udgifterne på handicap- og specialområdet.
Høring
Rambøll Managements rapport har været i høring i Handicaprådet. Forvaltningerne er enige om, at høringssvaret ikke giver anledning til ændringer i indstillingen. Høringssvaret er vedhæftet som bilag 5.
Videre proces
Indstillingen behandles i Børne- og Ungdomsudvalget 4. juni, Socialudvalget 28. maj, Økonomiudvalget 10. juni og Borgerrepræsentationen 28. august. Analysens konklusioner og anbefalinger samt business cases kan indgå i budgetforhandlingerne for 2009. Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen vil følge op på rapportens anbefalinger med initiativer over for deres respektive udvalg.
Bilag
1. Rambøll Managements rapport "Analyse af handicap- og specialområdet".
2. Business cases
3. Kvalitets cases
4. Kommissorium for projektet
5. Høringssvar fra Handicaprådet
Bilagene 1-4 er udsendt til Socialudvalgets møde 28. maj 2008, hvorfor alene bilag 5 vedlægges.
Claus Juhl Else Sommer Anette Laigaard
bilag
Høringssvar fra Handicaprådet vedr Rambøll rapport 21 07 08
Bilag 1-4 ligger her (under punkt 9):
13. Godkendelse af ansøgning til Region Hovedstadens Forebyggelsespulje
Region Hovedstaden har udbudt en pulje til forebyggelsesprojekter.
Socialforvaltningen har udarbejdet en ansøgning i samarbejde med
INDSTILLING OG Beslutning
|
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget godkender ansøgning til Region Hovedstaden om samarbejdsprojekt vedr. forebyggelse af sociale konsekvenser af psykisk sygdom hos OPUS patienter og 2. at Socialudvalget godkender, at der anvendes 0,5 mill. kr. i 2009 og 0,5mill. kr. i 2010 til samarbejdsprojektet, såfremt Region Hovedstaden imødekommer projektansøgningen. |
Problemstilling
Socialforvaltningen har i samarbejde med
Ansøgningsfristen til puljen udløb den 9. juni 2008, og ansøgningen blev afsendt med forbehold for politisk godkendelse i Socialudvalget. Region Hovedstaden efterspørger nu et endeligt politisk tilsagn til den kommunale medfinansiering, før regionen tager stilling til ansøgningerne den 11. september 2008.
Kommunen skal finansiere minimum 50 pct. af projektbudgettet. Projektet og dermed også finansieringen tager udgangspunkt i de 1,0 mill. kr., der blev afsat i budgetforliget for 2008 til et værested for unge med vægt på fysiske og sociale træningsaktiviteter.
Løsning
Grundideen i projektet er at tilbyde de unge OPUS patienter, som er i risiko for at få sociale konsekvenser af deres psykiske sygdom, et individuelt tilrettelagt forløb. Projektet skal hjælpe dem til at blive afklaret med deres uddannelses- eller jobmæssige ønsker og kvalifikationer og efterfølgende klæde dem på til at benytte sig af de eksisterende tilbud om uddannelse og job. Tilbuddet tænkes oprettet som en kombination af et aktivitetstilbud med konkrete forberedende aktiviteter, kurser mv. og nogle mentorer/erhvervskonsulenter, der kan guide den unge videre til eksisterende tilbud. Målgruppen er unge sindslidende i alderen 18-35 år, der er tilknyttet et af de tre OPUS-teams, Regionen har indenfor Københavns Kommunes geografi. Projektet skal konkretiseres nærmere, såfremt der opnås tilsagn fra puljen.
Med den økonomiske ramme for projektet er det vanskeligt at etablere et helt nyt værested/tilbud. Ud fra økonomi og et fagligt synspunkt er det hensigtsmæssigt, at de konkrete aktiviteter i projektet som Socialforvaltningen udbyder kobles op på allerede eksisterende tilbud i Kommunen. Tilbud som i dag har den type (fysiske) aktiviteter og som har erfaring med at arbejde med denne målgruppe af unge psykisk syge. Det kunne eksempelvis være Idrætshuset. Projektet skal indeholde en ny og særlig selvstændig indsats med en specifik/veldefineret målgruppe, som er knyttet til OPUS-team. Visitation til tilbuddet sker i samarbejde med OPUS behandlingspsykiatri. Den unge tilbydes individuelt tilrettelagte forløb med konkrete aktivitetstilbud og behandlingselementer fra psykiatriens indsats med det sigte at kunne bruge eksisterende tilbud om job og uddannelse. Indsatsen tænkes tilrettelagt som udgående aktiviteter fra eksempelvis Idrætshuset.
Den kommunale medfinansiering skal dække aktivitetsmedarbejder og aktiviteter for brugerne, mens puljeandelen fra Regionen skal dække mentorerne ansat i OPUS, og Socialforvaltningen vurderer derfor, at projektet er i overensstemmelse med udmøntning af budgetforliget om midler til psykiatriplanen (SUD 192/2008), hvor der beskrives et metodeudviklende værested med konkrete aktiviteter, og i overensstemmelse med initiativ 6.2.C i høringsudgaven af rammeplan for socialpsykiatrien: "Der etableres et nyt værested for unge psykisk syge, der skal tilbydes mange helt konkrete aktiviteter til hjælp, støtte og træning i dagligdags funktioner/sociale kompetencer m.v. og fysiske aktiviteter. Det skal være et målrettet tilbud med en vis grad af behandlingselementer og der skal være et klart beskæftigelsesfokus" (SUD 251/ 2008).
Økonomi
Projektet har et budget på i alt 2,0 mill. kr. fordelt med 1,0 mill. i hvert af årene 2009 og 2010. 50 pct. af budgettet finansieres af puljen, og 50 pct. finansieres af kommunen. Den kommunale andel på 0,5 mill. kr. årligt foreslås finansieret af de 1,0 mill. kr. p.a., der blev afsat i budgetforliget 2008 til et værested til unge, således halvdelen af denne forligspost i 2009 og 2010 anvendes på samarbejdsprojektet.
Videre proces
Region Hovedstaden tager stilling til ansøgningerne den 11. september 2008. Såfremt ansøgningen imødekommes, skal projektet konkretiseres i løbet af efteråret 2008, således det kan være i drift pr. 1. januar 2009. Projektet skal løbe i 2 år, hvorefter puljepengene bortfalder. Herefter skal der tages stilling til, om projektet skal fortsætte.
Bilag
1. Brev fra Region Hovedstaden med indkaldelse af ansøgninger
2. Udfyldt ansøgningsskema
Annette Laigaard /Jens Elmelund
bilag
Samlet ansøgning m underskrift
14. Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedrørende førtidspension til personer med en psykisk lidelse
Beslutning om at Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i fællesskab forelægger en indstilling til Borgerrepræsentationen om at tage praksisundersøgelsen til efterretning.
Beslutning
|
Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 1. at
Socialudvalget og Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget tager Ankestyrelsens
praksisundersøgelse til efterretning, 2. at
Socialudvalget og Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget godkender, at Socialudvalget sammen med Beskæftigelses-
og Integrationsudvalget forelægger fælles indstilling til Borgerrepræsentationen om praksisundersøgelsen. 3. at Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender, at praksisundersøgelsen forelægges for Borgerrepræsentationen til efterretning. |
Problemstilling
Ankestyrelsen
har i december 2007 fremlagt resultaterne af en praksisundersøgelse om
kommunernes bevilling af førtidspension til personer med psykisk lidelse. I
undersøgelsen er indgået 50 sager. Heraf har Københavns Kommune bidraget med 3
sager. Formålet med praksisundersøgelsen har været at undersøge, hvorvidt
afgørelsen om bevillingen af førtidspension i de udvalgte sager er truffet i
overensstemmelse med regler og praksis. Efter retssikkerhedslovens § 79a skal
rapporten behandles af kommunalbestyrelsen.
Løsning
De
udvalgte sager vedrører personer med dansk indfødsret mellem 18 og 49 år, som
enten lider af en affektiv sindslidelse eller stressrelateret tilstand, og som
har fået bevilget førtidspension i 2006. Undersøgelsen er iværksat bl.a. på
baggrund af en konstateret stigning på 300 % siden 1999 i bevilling af
førtidspension til personer, som lider af en nervøs eller stressrelateret
tilstand.
Generelt om
undersøgelsens resultater.
Ankestyrelsens gennemgang af de indsendte
sager har resulteret i følgende konklusioner:
· I 35 sager af de 50 sager var der tilstrækkeligt grundlag for førtidspension.
·
I
15 sager var der ikke tilstrækkelig grundlag
for pension.
o
I 8 af de 15 sager
vurderede Ankestyrelsens lægekonsulenter, at der var mulighed for fortsat
behandling, eller at der manglede oplysninger for at vurdere muligheden for
fortsat behandling.
o
I 7 af de 15 sager
vurderede Ankestyrelsens lægekonsulenter, at der manglede dokumentation for en
psykiatrisk lidelse, og at mulighederne for behandling derfor ikke kunne
vurderes. I 2 af de 7 sager er det Ankestyrelsens vurdering, at grundlaget for
pension var klart utilstrækkeligt.
Ankestyrelsens anbefalinger
Ankestyrelsen
har på grundlag af undersøgelsen en række anbefalinger om, at kommunerne i
højere grad har fokus på,
·
At der ved sagens
oplysning indhentes fyldestgørende oplysninger om hele behandlingsforløbet, og
om diagnose og behandlingsmulighed, samt at der i nogle tilfælde er behov for
at indhente yderligere lægelige oplysninger udover de oplysninger som fremgår
af statusattester.
·
At kommunerne ved
vurderingen af sagerne er opmærksom på yderligere behandlingsmuligheder i en
række nærmere angivne tilfælde, og at kommunerne herudover sørger for at
inddrage lægelig ekspertise i tilstrækkelig grad, samt
·
At kommunerne ved den
elektroniske indberetning af førtidspensionsafgørelser til Ankestyrelsen skal være
mere omhyggelige med at indberette korrekte lægelige oplysninger.
Københavns Kommunes bidrag til
Ankestyrelsens praksisundersøgelse.
Københavns Kommune bidraget med 3 sager i undersøgelsen. Ankestyrelsen har fremsendt resultatet af Ankestyrelsens gennemgang og vurdering af de 3 sager. Det fremgår, at de 2 af sagerne falder inden for ovennævnte hovedgruppe, hvor der er tilstrækkelig grundlag for førtidspension. Den sidste af de 3 sager - sag 33, der er gennemgået på rapportens s. 43, hører til de 15 sager, hvor Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for pension.
Ankestyrelsens lægekonsulenter finder det i den konkrete sag vanskeligt ud fra oplysningerne at stille en eksakt diagnose, men skønner at det er anden specifik forstyrrelse af personlighedsstrukturen. Lægekonsulenterne kan endvidere ikke pba. oplysningerne vurdere, om behandlingen har været tilstrækkelig samt relevant eller om graden af misbrug har betydning for det sociale funktionsniveau. Endelig vurderer Ankestyrelsen, at der mangler en aktuel psykiatrisk speciallægeerklæring til belysning af, om alle muligheder for behandling er afprøvet.
Socialforvaltningen (SOF) og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) tager resultatet af Ankestyrelsens undersøgelse i forholdt til de 3 konkrete sager fra Københavns Kommune til efterretning. De to forvaltninger vurderer imidlertid ikke, at resultatet peger på alvorlige generelle problemer med kvaliteten af den sagsbehandling vedr. førtidspensionssager, som foregår i Københavns Kommune.
Sagsbehandlingen på førtidspensionsområdet er i Københavns Kommune fordelt mellem BIF og SOF. Opgavemæssigt er det BIF, der varetager hovedparten af sagsbehandlingen, mens det er SOF der i de lokale teams, som træffer den endelige afgørelse om, hvorvidt der skal tildeles pension eller ej. Der er udarbejdet en udførlig forretningsgang for, hvordan sagsbehandlingen på førtidspensionsområdet skal foregå mellem de BIF og SOF og forretningsgangen justeres løbende. Som et særligt tiltag for at sikre en god koordinering af de to forvaltningers sagsbehandling er der etableret en konsulentordning, hvor erfarne medarbejdere fra SOF medvirker på konsulentbasis i den afsluttende del af sagsbehandlingen i BIF. Det begge forvaltningers vurdering, at denne ordning og sagsbehandlingen på førtidspensionsområdet fungerer tilfredsstillende. Til belysning heraf kan nævnes, at det er meget få af Københavns Kommunes afgørelser om førtidspension, som underkendes af Beskæftigelsesankenævnet.
Der foreligger ikke i Københavns Kommune nogen præcis statistik om udviklingen i antallet af førtidspensionssager inden for det diagnoseområde, undersøgelsen omfatter. Det er dog de to forvaltningers umiddelbare vurdering, at der også i Københavns Kommune gennem de senere år er sket en stigning i antallet, især i sager h vor diagnosen posttraumatisk belastningssyndrom PTSD, indgår.
Generelt gælder det for de nævnte diagnoser, at det er vanskeligt at vurdere lidelsens sværhedsgrad og hvilken betydning lidelsen har for funktionsevnen ud fra de beskrevne symptomer. Derfor indgår det i de to forvaltningers fælles sagsbehandling som en fast praksis, at der i sådanne sager indhentes grundige lægelige oplysninger, herunder en speciallægeerklæring hvis det er relevant. Den konkrete sag fra Københavns Kommune, som har indgået i undersøgelsen, udgør derfor efter de to forvaltningers opfattelse en beklagelig enkeltstående afvigelse fra sædvanlig praksis.
Det kan i øvrigt oplyses, at der i en betydelig del af de sager, hvor der søges om førtidspension med baggrund i de omhandlede diagnoser, gives afslag på ansøgningen. Begrundelsen for afslagene er som oftest, at arbejdsevnen ikke er tilstrækkeligt nedsat, eller at der vurderes fortsat at være behandlingsmuligheder.
Samlet giver praksisundersøgelsen derfor ikke anledning til yderligere initiativer i forhold til de to forvaltningers nuværende tilrettelæggelse af sagsbehandlingen vedr. tilkendelse af førtidspension, udover at Ankestyrelsens anbefalinger vil blive præciseret over for de lokale enheder i begge forvaltninger.
Med hensyn til den obligatoriske elektroniske indberetning af oplysninger om førtidspensionsafgørelser til Ankestyrelsen må det konstateres, at den hidtidige indberetning fra Københavns Kommune ikke på alle punkter har levet op til en god datakvalitet. De to forvaltninger vil derfor iværksætte tiltag for at rette op på disse forhold, herunder indskærpe over for de implicerede medarbejdere, at indberetningsopgaven opprioriteres, og at opgaven forankres hos enkelte sagsbehandlere.
Bilag
1. Ankestyrelsens praksisundersøgelse: "Førtidspension til personer med en psykisk lidelse, december 2007.
Anette Laigaard /Morten Binder
bilag
15. Etablering af værested på Indre Nørrebro
Der
fremlægges forslag til etablering af værested på Indre Nørrebro, samt forslag
til placeringen af værestedet, idet der samtidig tages forbehold for Kultur- og
Fritidsudvalgets bemærkninger for så vidt angår sidstnævnte.
INDSTILLING OG Beslutning
|
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 1. at værestedet på Indre Nørrebro igangsættes som beskrevet i indstillingens forslag om "værested med social indsats" under forudsætning af, at der kan findes egnede lokaler til formålet. 2.
at Økonomiudvalget anmoder Kultur- og
Fritidsudvalget om - forud for sagens forelæggelse for Borgerrepræsentationen
- at afgive sine bemærkninger til forslaget om foreløbigt at anvise ca. 3. at der i budgetforhandlingerne for 2009 årligt afsættes 2 mill.kr til varig drift af værestedet. Socialforvaltningen indstiller endvidere, 4. at Socialudvalget oversender nærværende indstilling med tilhørende protokollat fra Socialudvalgets behandling af sagen til Kultur- og Fritidsudvalget af hensyn til sagens fremme. |
Problemstilling
Efter medlemsforslag, jf. bilag 1, fra Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti blev det på møde i Borgerrepræsentationen den 24. april 2008 besluttet at pålægge Socialudvalget at fremlægge indstilling om at etablere et nyt værested/klubtilbud for unge på indre Nørrebro i samarbejde med Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Ungeudvalget med opstart 1. oktober 2008. Socialforvaltningen har efter råd fra kommunens lokale medarbejdere på Indre Nørrebro udarbejdet et forslag til indholdet af værestedet samt for driften heraf, som vil varetages af "Styregruppen på Nørrebro", hvor både Kultur- og Fritidsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen er repræsenteret. Indstillingen beskriver endvidere et alternativt forslag. De to forslag henvender sig til forskellige målgrupper med forskellige behov. Endvidere har Socialforvaltningen afsøgt mulighederne for at finde et egnet lokale til værestedet, hvilket har vist sig problematisk.
Løsning
Værested med social
indsats
Socialforvaltningen kan konstatere, at der er en gruppe unge på Indre Nørrebro i alderen 18-25 år, der ikke har noget sted at være i fritiden. De unge opholder sig primært i Folkets Park og på Blågårds Plads og har haft mange konfrontationer med beboere og politiet, jf. bilag 2
Socialforvaltningen vurderer det derfor hensigtsmæssigt at etablere et værested, der kan rumme omkring de ca. 35-40 unge. Værestedet kan have rådgivning for de unge omkring arbejde, uddannelse og bolig i samarbejde med de relevante myndigheder. Værestedet bliver bemandet med personale i åbningstiderne, men vil have en høj grad af brugerindflydelse, hvor brugerne vil være med til at beslutte hvilke aktiviteter stedet skal indeholde. De ansattes rolle vil være at åbne stedet, bevare overblikket, at vejlede og i tilfælde af konflikter o.l. at kunne gå ind og være løsende og bearbejdende. Driften af værestedet vil indledningsvist blive varetaget af "Styregruppen på Nørrebro", som er en gruppe på tværs af forvaltningerne – den tidligere 10-punktsplansgruppe. Forvaltningen påtænker, at opgaven med driften af værestedet på et senere tidspunkt vil blive annonceret, så interesserede kan byde ind på opgaven. Driften af værestedet estimeres til ca. 1.992.000 årligt, heraf 1.000.000 i lønninger til medarbejdere og 350.000 i lønninger til de unge.
Alternativt forslag –
brugerstyret værested
Et alternativt forslag til ovenstående er at lave et fuldt brugerstyret værested, hvor brugerne selv styrer aktiviteterne og vedligehold af lokalerne efter et sæt udarbejdede spilleregler. Der vil ikke være personale i åbningstiden, men blive tilknyttet en begrænset personalestøtte. Driften af et sådant værested estimeres til ca. 500.000 kr. årligt. Socialforvaltningen vil fraråde en sådan model til værested, da denne løsning ikke vurderes som forsvarlig grundet erfaringerne med gruppens udadreagerende adfærd. Såfremt en sådan model foretrækkes, anbefaler Socialforvaltningen, at værestedet retter sig mod en anden målgruppe, der ikke har brug for et socialt tilbud, og at driften af denne årsag placeres i Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Lokaler
Det har været forudsat at værestedet placeres på Indre Nørrebro og gerne i forbindelse med Kulturhuset Støberiet, da gruppen så i højere grad vil bruge Støberiets faciliteter til egne aktiviteter og deltage i husets øvrige ungdomsaktiviteter. Socialforvaltningen har i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen afdækket de kommunale og private muligheder, der findes af lokaler på Indre Nørrebro, men ingen har ønsket at leje ud til formålet, eller lokalerne har været uegnede grundet beliggenhed eller bygningsmæssige forhold. Der findes tre modeller for placering af Værestedet i Blågården:
Det vil kræve frigørelse af areal fra enten Kulturhuset Støberiet, Center for Vejledning (Børne- og Ungdomsforvaltningen) eller Brugerforeningen (Foreningen for aktive stofbrugere), som i dag har til huse i Blågården.
Model 1, Brugerforeningen:
Socialforvaltningen har afholdt møde med Brugerforeningen, der har oplyst, at det ikke er muligt for dem at afgive areal, da de bruger pladsen til bl.a. cykelværksted, kontorer og musikrum. Brugerforeningen vil dog gerne indgå i et samarbejde omkring genhusning, hvis der kan findes egnede lokaler. Der er pt. ingen ledige lokaler, som er egnede til en genhusning af Brugerforeningen.
Model 2, Center for Vej ledning
Hvad angår Center For Vejledning har Børne- og Ungdomsforvaltningen oplyst til Socialforvaltningen, at Centret ikke kan afgive plads, da centret er blevet opnormeret på personalesiden. Center for Vejledning har besigtiget et tilbudt lejemål på Kastelsvej, men Børne- og Ungdomsforvaltningen ønskede at anvende dette lejemål til andre aktiviteter i forvaltningens regi. Børne – og Ungdomsforvaltningen oplyser endvidere, at det på længere sigt eventuelt er muligt at flytte Center for Vejledning til Frederikssundsvejens Skole lokaler, og man er derefter er villig til at indgå i en forhandling om at afgive lokalerne til værestedet. Denne løsning kræver, at de politiske forhandlinger og de bygningsmæssige forhold går i orden.
Model 3, Kulturhuset Støberiet
Kultur- og Fritidsforvaltningen oplyser, at det fysisk set er muligt at afgive plads i Kulturhuset Støberiet, men at det vil det få betydelige negative konsekvenser for kulturhusets samlede drift, aktiviteter og nuværende brugere. Kulturhuset har i dag høj kapacitetsudnyttelse, og hvis værestedet skal placeres i huset, kræver det, at nuværende kulturelle aktiviteter må flyttes til andre lokaliteter. Anvendelse af tre af kulturhusets møde- og aktivitetslokaler kræver genhusning af lokale forenings- og mødeaktiviteter, projekter mv. ca. 72 timer om ugen et andet sted i bydelen. Endvidere er det med den nuværende indretning ikke mulighed for, at et værested får egen indgang og en selvstændig placering, hvilket kan få konsekvenser for arbejdet med udviklingen af kulturhusets profil og de kulturelle aktiviteter, der er i gang, jf. bilag 3.
Socialforvaltningens vurdering er, at model 3 er den løsning, der tager kortest tid at implementere, og derfor indstilles det, at Støberiet afgiver lokaler. Denne løsning kan være en midlertidig løsning indtil værestedet kan flyttes til Center For Vejlednings lokaler, eller der opstår andre egnede muligheder. Det skal bemærkes, at Kultur – og Fritidsforvaltningen har oplyst, at hvis der skal etableres værested i Støberiet, skal der opsiges andre lejere, som typisk vil have tre måneders opsigelse.
Økonomi
Jf. beslutningen i BR den 24. april 2008 ydes der et økonomisk tilskud på 0,5 mio. til drift og 0,5 mio. kr. til anlæg i 2008 til værestedet. Anlægsudgiften afholdes af den under Økonomiudvalget afsatte bufferpulje til anlægsprojekter besluttet i forbindelse med budget 2008. Finansieringen fra 2009 vil indgå i budgetforhandlingerne.
Videre proces
Sagen behandles i Økonomiudvalget den 23. september og i Borgerrepræsentationen den 2. oktober 2008.
BILAG
1. Medlemsforslag besluttet på møde i Borgerrepræsentationen den 24. april 2008
2. Uddybende notat om forslag om værested på Indre Nørrebro
3. Notat fra Kultur – og Fritidsforvaltningen om lokaler i Støberiet
Anette Laigaard /Jens Elmelund
bilag
Medlemsforslag fra BR- bilag til indstillingen
Notat fra KFF - Lokaler i Kulturhuset Støberiet - bilag 3
Notat om forslag til værested på Nørrebro - bilag til indstilling
16. Status for samarbejdsudvalget vedr. prostitution i København
Socialudvalget besluttede den 28. februar 2007, at oprette et samarbejdsudvalg til koordinering af indsatsen mod prostitution, herunder trafficking (SUD 47/200). Samarbejdsudvalget har udarbejdet en status til Socialudvalget.
INDSTILLING OG Beslutning
|
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget tager vedlagte status for Samarbejdsudvalget til efterretning. |
Problemstilling
Socialudvalget besluttede den 28. februar 2007, at oprette et samarbejdsudvalg til koordinering af indsatsen mod prostitution, herunder trafficking (SUD 47/200). I den forbindelse besluttede udvalget at forvaltningen én gang om året skulle udarbejde en status til Socialudvalget. Denne status forelægges her for udvalget.
Løsning
Udvalgets formål og medlemmer
I efteråret 2007 blev der udarbejdet et kommissorium for samarbejdsudvalget hvor udvalgets primære opgave defineres som erfaringsudveksling og koordinering af den eksisterende indsats på prostitutionsområdet. Samarbejdsudvalgets medlemmer består af repræsentanter fra 14 udvalgte organisationer og forvaltninger i København med tilknytning til målgruppen, herunder Københavns Politi, Kompetencecenter Prostitution, Servicestyrelsen, Reden København, Tjek-Punkt m.fl. Den koordinerende funktion i udvalget står Socialforvaltningen for. Som udgangspunkt har udvalget møde en gang i kvartalet.
Trafficking og unge i prostitutionslignende adfærd
Samarbejdsudvalget har i perioden efteråret 2007 til foråret 2008 holdt tre møder, hvoraf de to sidste har været opbygget omkring specifikke temaer:
Trafficking til prostitution:
Unge i prostitutionslignende adfærd: Oplægsholdere fra Red Barnet, KC-prostitution og Pigegruppen informerede udvalget om hhv. seksuelle overgreb på børn via Internet, uddannelse af personale der arbejder med seksuelt aktive unge og teenagere samt unge voldelige kvinder eller kvinder med misbrug der udviser prostitutionslignende adfærd. Det blev diskuteret, hvordan unge i prostitutionslignende adfærd ofte har andre sociale problemer, hvilket gør dem til en særdeles udsat gruppe, samt at der bør overvejes at igangsætte forebyggende indsatser i fx folkeskolen, herunder opkvalificering af folkeskolelærerne ift. unge i prostitutionslignende adfærd.
En anden tendens som mange af udvalgets medlemmer omtaler på møderne er den øgede andel af Østeuropæiske kvinder i det københavnske prostitutionsmiljø. Stigningen er især sket i løbet af de sidste to år. Næste møde i samarbejdsudvalget er den 4. september 2008 med temaet Østeuropæiske kvinder i prostitution på Vesterbro med oplægsholdere fra bl.a. udlændingeservice.
Nordisk Seminar om Prostitution
I april afholdt Socialforvaltningen et Nordisk Seminar om Prostitution i København. Deltagere var embedsmænd fra Norge, Sverige og Finland samt oplægsholdere fra bl.a. Reden og KC-prostitution. Seminaret rettede fokus på de forskellige landes tiltag og erfaringer på prostitutionsområdet samt landenes tilgang til området. Især blev temaerne omkring den sociale indsats kontra lovgivningen drøftet. Målet er, at seminaret går på turnus blandt deltagerlandene, og Norge afholder mødet næste år. I 2009 forventes Norge ligesom Sverige, at indføre forbud mod købesex. Derfor bliver et tema til næste seminar, at følge op på de norske erfaringer.
Center for Menneskehandel, der er oprettet i forbindelse med implementeringen af den seneste handlingsplan for en styrket indsats mod menneskehandel, er ved at oprette nationale netværk i forhold til menneskehandel. Center for Menneskehandel har spurgt om samarbejdsudvalget er interesseret, at blive en del af dette netværk i forhold til menneskehandel. Forvaltningen er positiv indstillet overfor dette initiativ og vil forelægge det for samarbejdsudvalget.
Videre proces
Socialforvaltningen sender status til Børne- og Ungeforvaltningen til orientering sammen med beslutningsprotokollen fra Socialudvalgsmødet.
Bilag
1. Status for samarbejdsudvalget vedr. prostitution
Anette Laigaard /Jens Elmelund
bilag
Status for samarbejdsudvalget for prostitutions arbejde 2007-2008
I forbindelse med implementering af alkoholbehandling i rådgivningscentrene skal alkoholmisbrugere fremadrettet også registreres i brugerjournalen. Brugerjournalen registrer i dag alle stofmisbrugere i behandling i Københavns Kommune.
INDSTILLING OG Beslutning
|
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget godkender, at alkoholmisbrugere, der modtager alkoholbehandling i rådgivningscentrene, indskrives i brugerjournalen og 2. at Socialudvalget godkender, at forvaltningen fremsender anmeldelse til Datatilsynet herom. |
Problemstilling
Socialudvalget vedtog den 23. januar 2008, at der iværksættes alkoholbehandling samt fælles visitationsenheder for stof og alkohol i rådgivningscentrene (J.nr. 4/2008). Beslutningen skete samtidig med vedtagelsen af første udkast til en samlet alkoholstrategi og var de første uopsættelige handleplaner til virkeliggørelse af strategien. Implementeringen af alkoholbehandlingen i rådgivningscentrene nødvendiggør en registrering af alkoholmisbrugerne, når de indskrives til behandling i rådgivningscentrene. Denne registrering skal godkendes af Socialudvalget og Datatilsynet.
Løsning
Brugerjournalen, hvor stofmisbrugere i behandling i dag indskrives, er ved at blive revideret. I den nye version af brugerjournalen bliver det muligt også at indskrive alkoholmisbrugere. Brugerjournalen bliver herved - uanset misbrug - det system borgeren registreres i ved indskrivning i et rådgivningscenter. Et fælles journalsystem for alkohol- og stofmisbrugere har ligeledes den fordel, at hovedmisbruget (stof eller alkohol) ikke behøves at været endeligt afklaret ved behandlingens begyndelse.
Rådgivningscentrene tilbyder alkoholbehandling fra den 1. november 2008, hvorfor der skal ske en registrering fra dette tidspunkt.
Der er udarbejdet udkast til anmeldelse af registret til Datatilsynet, jf. bilag 1. Anmeldelsen til Datatilsynet er godkendt af Socialforvaltningens IT sikkerhedsleder.
Økonomi
Der er ikke nogle økonomiske udgifter forbundet med registreringen af alkoholmisbrugere i brugerjournalen.
Videre proces
Såfremt det godkendes af Socialudvalget, at alkoholmisbrugere, der modtager alkoholbehandling i rådgivningscentrene, indskrives i brugerjournalen fremsender forvaltningen anmeldelsen til Datatilsynet.
BILAG
1. Anmeldelse til Datatilsynet
Anette Laigaard /Jens Elmelund
bilag
Brugerjournalen - anmeldelse til datatilsynet (ny version)
18. Evaluering af frivillighedscentre
Københavns Kommune har givet tilskud til tre frivilligcentre, som er støttet af Velfærdsministeriet. Der er udarbejdet en evaluering af de 3 frivilligcentre, og Socialudvalget skal tage stilling til den fremtidige finansiering af centrene.
INDSTILLING OG Beslutning
|
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget godkender rapporten "Evaluering af frivilligcentre i Københavns Kommune" 2. at Socialudvalget anbefaler, at de tre frivilligcentre Netvirket, SR-bistand og Vesterbro Frivillighedscenter søger § 18 midlerne til den fremtidige finansiering af frivilligcentrene. |
Problemstilling
Socialudvalget besluttede den 7. juni 2006 (SUD 267/2006) at bevilge i alt 530.000 kr. til medfinansiering af tre frivilligcentre i København i 2006. Udvalget besluttede videre, at frivillighedscentrene kunne søge § 18 midler til frivilligt socialt arbejde til medfinansieringen i 2007 og 2008. Endelig besluttede Socialudvalget, at der i 2008 skulle udarbejdes en evaluering af frivilligcentrene med henblik på at vurdere en eventuelt fremtidig finansiering. Udvalget skal tage stilling til om, og i givet fald hvordan, Københavns Kommune skal medfinansiere frivilligcentrene fremover.
Løsning
Der blev i forbindelse med Satspuljeaftalen for 2005 afsat 49 mill.kr. til en styrkelse af eksisterende frivilligcentre og oprettelse af nye frivilligcentre. Midlerne blev afsat i perioden 2006-2008. For at kunne søge midlerne var der et krav om kommunal medfinansiering på 1/3. Den statslige støtte til de tre frivilligcentre ophører med udgangen af 2008. Derfor må det forventes, at de tre frivilligcentre søger om en væsentlig forhøjelse af det kommunale tilskud via § 18 midlerne for 2009 og frem. Da det afsatte beløb til uddeling via § 18 midlerne ikke kendes for 2009 og frem, er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at give tilsagn om, hvor meget frivilligcentre kan støttes via § 18 midlerne. Derfor indstiller Socialforvaltningen, at de 3 frivilligcentre individuelt søger om § 18 midler for 2009 og frem. Dermed foretages den endelige vurdering af støtten til de 3 centre i forbindelse med fordelingen af § 18 midlerne for 2009.
Evalueringens konklusioner
Overordnet er Vesterbro Frivilligformidling det frivillighedscenter, der er kommet længst i arbejdet med deres mål. Det gælder først og fremmest i forhold til foreningsservice, projektvugge, netværksdannelse, borgerrettede aktiviteter og synlighed.
Alle tre frivilligcentre har en "fornemmelse" af, at mange mennesker finder frivilligt arbejde via internettet, og derfor er der ikke mange direkte formidlinger af frivilligt arbejde.
Frivilligcentrene afspejler på mange måder de foreninger, som de er et produkt af, hvilket de får ros for. SR-bistand er dygtige til selvhjælpsgrupper og professionel rådgivning. Frivilligcenter Netvirket har sat gang i mange projekter med de ønskede målgrupper. Vesterbro Frivilligcenter er eminent til strategisk netværksarbejde for og mellem foreningerne, synlighed, og foreningsservice.
Frivilligcentrene er båret af det store engagement, som den enkelte medarbejder/frivillige har. Det gør dem både sårbare og stærke. Sårbare fordi en enkelt personsag, som både Frivilligcenter Netvirket og SR-bistand har oplevet, betyder at meget viden og netværk forsvinder. Ansættes den forkerte eller opstår der uoverensstemmelser, kan det sætte arbejdet i stå i lang tid. Der er ingen tvivl om, at utidigt lederskift på Frivilligcenter Netvirket og SR-bistand har betydet, at de to frivilligcentre er sat tilbage i forhold til at arbejde med deres mål.
Ved udarbejdelsen af evalueringen er der ikke taget højde for at de økonomiske forudsætninger for de tre frivilligcentre er forskellige, og at det lokalområde centrene dækker er af varierende størrelse.
De tre frivilligcentre har haft mulighed for at afgive høringssvar til rapporten. Netvirket har benyttet sig af denne mulighed og deres høringssvar er vedlagt (bilag 2). Evalueringen har også været drøftet med Kontaktudvalget på dets møde den 21. maj. 2008. Kontaktudvalget udtaler, at de tre centre gør, hver på sin måde et godt stykke arbejde, og det anbefales, at man fortsætter med at støtte disse centre. Kontaktudvalget nedsatte en hurtig arbejdende arbejdsgruppe, som inden ansøgningsfristen for § 18 midlerne skal arbejde med:
· Hvordan kan man optimere resurserne i forhold til frivilligcentrene.
· Hvordan kan Kontaktudvalget samarbejde med frivilligcentrene fremover, så der sikres en koordineringen af indsatsen.
Socialforvaltningens
anbefaling
Det er Socialforvaltningens anbefaling, at evalueringens konklusioner indgår i overvejelserne om fordelingen af § 18 midlerne. Derudover er det forvaltningens vurdering, at der især er et behov for at styrke foreningsservicen til mindre og nyopstartede frivillige foreninger, især foreninger, hvor det frivillige arbejde primært bliver udført af etniske minoriteter. Derfor bør det overvejes i forbindelse med fordelingen af § 18 midlerne, om der bør indgås et samarbejde med et eller flere af frivilligcentrene samt projektrådgivningen under Kultur- og Fritidsforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om at styrke rådgivningen af foreninger.
Socialforvaltningen anbefaler, at Frivilligcentrene i deres ansøgninger redegør for, hvordan de vil samarbejde med Kontaktudvalget og de andre frivilligcentre om en helhedsorienteret indsats, herunder hvordan de 3 frivilligcentre vil sikre, at hele Københavns Kommune bliver dækket af deres aktiviteter. Forvaltningen vurderer det positivt, at Kontaktudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, som skal drøfte et fremtidigt samarbejde mellem frivilligcentrene.
Økonomi
Ingen
Videre
proces
Hvis Socialudvalget godkender indstillingen vil de tre frivillighedscentre blive orienteret om muligheden for at søge § 18-midler til en fremtidig medfinansiering af centrene.
Høring
Evalueringen
har været forelagt Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt Arbejde til drøftelse
på mødet den 21. maj. 2008.05.22
Bilag
1. Evaluering af frivilligcentre i Københavns Kommune
2. Høringssvar fra Netvirket.
Anette Laigaard /Jens Elmelund
bilag
Evalueringsrapport af frivilligcentre samlet.2.0
19. Statistik for magtanvendelser maj og juni 2008
Orientering af
Socialudvalget om statistik for indberettede magtanvendelser i maj og juni
2008.
INDSTILLING OG Beslutning
|
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget tager statistik for magtanvendelser maj og juni 2008 til efterretning, jf. bilag 1 |
Problemstilling
De tilbud og institutioner, som Socialforvaltningen fører tilsyn med, skal løbende registrere og indberette magtanvendelser, som har fundet sted. Socialudvalget har besluttet på mødet den 6. februar 2008, at Socialforvaltningen fremover skal forelægges en månedlig statistik over indberettede magtanvendelser. Statistik for magtanvendelser maj og juni 2008 fremgår af bilag 1. I bilag 1 redegøres der endvidere for de foreløbige erfaringer med opstramning af sagsgange på magtanvendelsesområdet.
Løsning
Antallet af indberettede magtanvendelser for maj og for juni 2008 er faldet på børne- og ungeområdet sammenholdt med april måned.
På psykiatriområdet steg antallet af indberettede magtanvendelser i maj 2008 og faldt igen i juni til samme niveau som i april 2008.
På handicapområdet steg antallet af indberettede magtanvendelser i maj 2008 sammenholdt med april måned. Antallet af indberettede magtanvendelser er derimod faldet for juni 2008 sammenholdt med april 2008.
Samlet set er antallet af indberettede magtanvendelser faldet hen over første halvår. I denne periode er der fortsat relativt set et større antal indberettede magtanvendelser sammenholdt med et halvårs gennemsnit for 2007.
Foreløbige erfaringer
med opstramning af sagsgange.
De foreløbige erfaringer med de justerede sagsgange er positive. Det er Socialforvaltningens vurdering, at elementer såsom en entydig indgang og samlet registrering af alle indsendte indberetninger, fastsættelse af nye frister, nyt forbedret registreringsskema samt en øget opfølgning og kvalitetssikring af opgørelser, understøtter systematiske arbejdsrutiner og dermed korrekte opgørelser over indberettede magtanvendelser.
Justeringen af sagsgangene har sat yderligere fokus på magtanvendelsesområdet og understøttet den løbende dialog mellem centralforvaltningen og de enkelte tilbud.
Videre proces
Socialforvaltningen vil fortsat have fokus på magtanvendelser, ligesom Socialudvalget vil blive løbende orienteret med en månedlig statistik over indberettede magtanvendelser på de tre områder.
Bilag
1. Statistik for magtanvendelser maj og juni 2008
Anette Laigaard
bilag
Statistik for magtanvendelser maj og juni 2008
20. Implementering af initiativet styrket forældreansvar (Fællesindstilling)
Med Integrationsaftalen 2007 blev der bl.a.
afsat 0,5 mill. kr. i 2008 og 2009 til styrket forældreansvar. Det foreslås at
midlerne anvendes til opkvalificering af Socialcentrenes Børne- og Ungeteam i
modeller for tidlig inddragelse af forældre til udsatte børn.
INDSTILLING OG Beslutning
|
Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, 1. At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Socialudvalget godkender forslaget til implementering af Integrationsaftalen 2007 om styrket forældreansvar som beskrevet i indstillingen. 2. At Socialudvalget forelægges evaluering af efteruddannelsen af medarbejderne i Socialcentrenes Børne- og Ungeteams. 3. At Beskæftigelses- og Integrationsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at midlerne afsat i Integrationsaftalen 2007 om styrket forældreansvar i 2008 og 2009 overføres fra Beskæftigelses- og Integrations-udvalget til Socialudvalget. Midlerne overføres teknisk ved førstkommende indstilling om økonomiske ændringer. |
Problemstilling
Som led i Integrationsaftalen 2007 blev der
under kapitlet "Mindre diskrimination –mere tryghed", afsnittet forældreansvar,
afsat 0,5 mill. kr. i 2008 og 0,5 mill. kr. i 2009 til at forældrene til
udsatte børn inddrages i den forebyggende indsats.
Løsning
Med henblik på at styrke inddragelsen af forældrene til udsatte børn tidligere i den forebyggende indsats foreslås midlerne udmøntet til efteruddannelse af medarbejdere i Socialcentrenes Børne- og Familieteams.
Efteruddannelsen vil indholdsmæssigt omfatte anvendelsen af modeller i arbejdet med inddragelse af forældre til udsatte børn som:
· "Familierådslagning",
· "Familien i fokus",
· "Positive Inquiery",
· "Signs of Safety" og
· "Netværksmøder".
Metoderne, ikke mindst netværksmøder, har vist sig at være velegnede redskaber i arbejdet med dårligt fungerende familier, herunder dårligt fungerende familier med anden etnisk herkomst end dansk.
Der vil i efteruddannelsen blive lagt vægt på at inddrage medarbejdernes egne erfaringer, ligesom der vil blive lagt vægt på at færdighederne afprøves konkret i praksis.
Kursusforløbene vil typisk bestå af 2 dags undervisning med 1 dags opfølgning 3 måneder senere med henblik på, at medarbejderne kan drøfte konkrete erfaringer med afprøvningen af en eller flere af metoderne. Bilag 1 redegør nærmere for efteruddannelsen.
Følgende krav til aktiviteter, resultater og effekter foreslås fastsat for efteruddannelsen:
· Aktivitet: Mindst 5 kursusforløb skal gennemføres inden udgangen af 2009.
· Resultatmål: Mindst 100 medarbejdere skal have gennemført efteruddannelsen inden udgangen af 2009.
· Effekt: Tilbagemeldinger på opfølgningsdagene skal allerede her vise en forøget anvendelse af metoderne og hermed tidligere inddragelse af forældre til udsatte børn.
Evalueringen af efteruddannelsen i relation til de 3 krav forelægges Socialudvalget.
Økonomi
Der er med Integrationsaftalen 2007 afsat 0,5 mill. kr. i 2008 og 0,5 mill. kr. i 2009 i Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetramme til formålet
Ved
tiltrædelse af indstillingen overflyttes 0,5 mill. kr. i 2008 og 0,5 mill. kr.
i 2009 fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, funktion 6.45.51,
Sekretariat og forvaltninger, bevilling: Integrationsaktiviteter, rammebelagt
drift til Socialudvalget, funktion 5.28.21.1 forebyggende foranstaltninger.
Konsekvenserne af beslutningen fremgår af tabel 1.
Tabel 1 – Økonomiske konsekvenser af indstillingen
|
Mill. kr., 2008-priser |
2008 |
2009 |
|
1. Indstillingens udgiftsvirkning i alt |
0,5 |
0,5 |
|
2. Afsatte midler i budgettet |
0,5 |
0,5 |
|
3. Difference |
0,0 |
0,0 |
Den tekniske overførsel foreslås at ske ved førstkommende indstilling om økonomiske ændringer.
Videre
proces
-
Bilag
1.
Notat om efteruddannelse.
2. Protokol fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde 14. august 2008.
bilag
Bilag 1 - Notat om efteruddannelsen (Initiativ om styrket forældreansvar)
Bilag 2 - Protokol fra BIU 14-08-2008
21. Ansøgning om støtte til projekt målrettet etniske minoritetsforældre
Heller Film ansøger Socialudvalget om 111.500 kr. til
et pilotprojekt. Projektet handler om at træne 12-15 etniske minoritetskvinder
fra 3 - 5 boligområder i Storkøbenhavn i at vejlede andre etniske
minoritetsforældre i opdragelsen af deres drengebørn.
INDSTILLING OG Beslutning
|
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget ikke støtter projektet. |
Problemstilling
Heller Film har i samarbejde med repræsentanter fra Rådmandsgades Skole, Vestre Fængsel, Københavns Politi og Fædregruppen Nørrebro søgt Socialudvalget om 111.500 kr. til medfinansiering af et pilotprojekt.
Projektets samlede budget er på 331.500 kr. Projektet har fået tilsagn om 200.000 kr. fra Velfærdsministeriet og 20.000 kr. fra Det Kriminalpræventive Råd.
Socialudvalget skal tage stilling til om projektet skal støttes.
Løsning
Pilotprojektet går ud på at træne 12-15 minoritetskvinder fra 3 - 5 boligområder i Storkøbenhavn i at støtte og vejlede andre etniske minoritetsforældre i opdragelsen af deres drengebørn. Forældrene skal blandt andet vejledes i, hvordan de kan tage mere aktivt del i drengenes skole- og fritidsaktiviteter. Målet med projektet er at sikre, at drengene får en tilværelse uden kriminalitet. Det forventes at ca. 30 forældrepar fra hver af de 3 – 5 boligområder vil blive vejledt af de 12-15 trænede kvinder.
Heller Film oplyser, at det er ambitionen at gennemføre lignende projekter i andre bydele og kommuner i forlængelse af det pilotprojekt, der her søges om midler til.
Heller Film har tidligere lavet oplysningsfilm om kriminalitet blandt etniske minoriteter. Der skal imidlertid ikke laves en film om dette projekt.
Socialforvaltningen anbefaler, at Socialudvalget ikke støtter projektet, selv om ambitionen om at forebygge kriminalitet blandt drenge med anden etnisk baggrund end dansk er interessant i forhold til forvaltningens øvrige forebyggende arbejde.
Baggrunden for forvaltningens anbefaling er:
1) at forvaltningen ikke har en pulje til at støtte projekter. Derfor vil midlerne - i fald projektet støttes - skulle finansieres fra funktion 5.28.21 (forebyggende foranstaltninger for børn og unge), hvilket er et område, hvor økonomien i forvejen er hårdt belastet i indeværende budgetår.
2) at der er væsentlige mangler i ansøgningen: Det fremgår således ikke, hvordan de 12 -15 minoritetskvinder skal trænes/uddannes, eller hvem der skal stå for denne træning. Ligeledes fremgår det ikke hvilke boligområder, der vil blive inddraget i pilotprojektet, og om disse vil ligge i Københavns Kommune. Det fremgår ikke af ansøgningen om eller hvordan projektet skal evalueres. Endelig er det uklart, hvorfor projektet skal være forankret i et filmselskab, når der ikke skal produceres en film om pilotprojektet.
Økonomi
Såfremt Socialudvalget godkender indstillingen, vil det ikke have nogen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Under forudsætning af Socialudvalgets godkendelse vil MR-børn give ansøgeren et begrundet afslag.
Anette Laigaard /Sven Bjerre
22. Fremtidig finansiering af Gadepulsen
Der skal tages stilling til Gadepulsens fremtidige finansiering, hvor der mangler 1,1 mill. fra 2009 og frem for at oprethold det nuværende aktivitetsniveau.
INDSTILLING OG Beslutning
|
Socialforvaltningen indstiller, 1.
at Socialudvalget godkender, at den
manglende finansiering af Gadepulsen på 1,1 mill. kr. fra 2009 og frem indgår
i budgetforhandlingerne for 2009, eller 2. at Socialudvalget godkender, at der indenfor det samlede budget på bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov – funktion 5.28.21 i 2009 og frem afsættes yderligere 1,1 mill. kr. til finansiering af Gadepulsen. |
Problemstilling
Tilbuddet Gadepulsen har i 2008 et budget på 2,4 mill. kr. hvoraf de 1,3
mill. bevilges fra den overordnede ramme på bevillingsområdet Børnefamilier med
særlige behov, mens de resterende 1,1 mill. kr. er afsat i budget 2005 til
videreførelse af sociale projekter.
Bevillingen til videreførelse af sociale projekter er kun gjort 4-årig. Socialforvaltningen vil derfor fra 2009 mangle finansiering til Gadepulsens aktiviteter svarende til 1,1 mill. kr., såfremt aktiviteterne skal videreføres uændret.
Socialforvaltningen har gentagne gange rettet henvendelse til Økonomiforvaltningen, og på grund af de pågående drøftelser med Økonomiforvaltningen omkring afklaring af bevillingens varighed, har Socialforvaltningen ikke formuleret et selvstændigt ønskeforslag omkring den videre finansiering af Gadepulsen.
Socialforvaltningens indsigelser er imidlertid blevet afvist af Økonomiforvaltningen med henvisning til at medarbejdere i den tidligere Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning godkendte bevillingsprofilen, og at profilen indgik i det endelige afstemningsprogram i forbindelse med vedtagelsen af budget 2005.
Det er således en fejl, at Gadepulsen ikke er med på forvaltningens ønskeliste. Forvaltningen fremsætter derfor forslag om, at den manglende finansiering af Gadepulsen fra 2009 og frem indgår i budgetforhandlingerne for 2009, eller at den manglende finansiering sker inden for rammerne.
Løsning
Gadepulsen på Indre Nørrebro er et aktivitets- og gadeplansprojekt for socialt udsatte og kriminalitetstruede børn og unge, som har eksisteret siden 1997. Gadepulsen yder målrettede rådgivningstilbud til socialt udsatte børn og unge, der har svært ved at rummes i de etablerede skole-, job- og fritidstilbud. I forhold til denne gruppe af unge foretager Gadepulsens medarbejdere opsøgende arbejde i lokalområdet, og derudover fungerer Gadepulsens medarbejdere som kontaktperson for andre unge med konkrete sociale forans taltninger.
Socialudvalget vedtog den 6. december 2006, at der indenfor det samlede budget på bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov afsattes 1,2 mill. kr. til finansiering af Gadepulsen fra 2007 og frem. Samtidig vedtog udvalget at afsætte 1 mill. kr. fra den i budgetforlig 2005 afsatte pulje på 11,0 mill. kr. til videreførelse af sociale projekter til finansiering af Gadepulsen fra 2007 og frem.
Bevillingen fra puljen til videreførelse af sociale projekter blev imidlertid gjort 4-årig, hvilket Socialforvaltningen hele tiden har anset som en administrativ fejl. Det var forventningen, at fejlen blev rettet inden udgangen af 2008. Derfor er der ikke fremsat separat ønskeforslag til budget 2009 om den manglende finansiering af Gadepulsen fra 2009 og frem.
Eftersom Økonomiforvaltningen fastholder, at bevillingen bortfalder, mangler finansiering af Gadepulsen på 1,1 mill. kr. fra 2009 og frem, hvis Gadepulsens aktiviteter skal fortsætte på det nuværende niveau.
Socialforvaltningen indstiller derfor til Socialudvalget, at den manglende finansiering af Gadepulsen i 2009 og frem indgår i budgetforhandlingerne for 2009.
Hvis Socialudvalget ikke tiltræder dette, foreslår forvaltningen alternativt, at den manglende finansiering af Gadepulsen fra 2009 og frem findes indenfor den overordnede ramme på bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov – funktion 5.28.21. Således vil Gadepulsens aktiviteter fremover finansieres 100 pct. indenfor den overordnede bevillingsramme. Dette vil betyde, at budgettet til øvrigt forebyggende arbejde på området vil skulle reduceres svarende til 1,1 mill. kr, hvorfor der vil ske servicereduktioner i den forebyggende indsats på tværs af byen.
Opnår Gadepulsen ikke den manglende finansiering vil tilbuddets aktiviteter skulle reduceres svarende til 1,1 mill. kr. i 2009. Dette vil betyde, at færre børn og unge vil kunne benytte sig af Gadepulsens rådgivningstilbud, og at omfanget af det opsøgende arbejde samt kontaktpersonarbejde vil skulle reduceres. Det forventes, at en reduktion af Gadepulsens aktiviteter på Indre Nørrebro vil betyde flere børn og unge i gadebilledet med en uhensigtsmæssig social adfærd samt færre børn og unge, som 'spottes' i tide og rettidigt får den støtte, som de har behov for.
Økonomi
Hvis indstillingens 1. 'at' tiltrædes, indgår den manglende finansiering af Gadepulsen i budgetforhandlingerne for 2009.
Hvis indstillingen 2. 'at'
tiltrædes, afsættes 1,1
mill. kr. fra den overordnede ramme på bevillingsområdet Børnefamilier med
særlige behov – funktion 5.28.21 - forebyggende foranstaltninger til Gadepulsen
i 2009 og frem. Der er her alene tale om udmøntning af allerede tildelte
midler. Socialcentrenes budget på forebyggende foranstaltninger vil blive
reduceret tilsvarende.
Videre proces
Tiltrædes 1. 'at' indgår den manglende finansiering af Gadepulsen i budgetforhandlingerne for 2009.
Tiltrædes 2. 'at' vil budgetudmeldingerne i 2009 blive justeret i henhold hertil.
Anette Laigaard / Sven Bjerre
23. Ansøgning fra TUBA om forhøjelse af driftstilskud
Foreningen
TUBA har anmodet Socialforvaltningen om forhøjelse af deres årlige
driftstilskud, og Socialudvalget bedes træffe beslutning om, hvorvidt
anmodningen kan imødekommes.
INDSTILLING OG Beslutning
|
Socialforvaltningen indstiller, 1. At Socialudvalget godkender, at TUBAs anmodning om forhøjelse af det årlige driftstilskud fra 740.000 til 1.400.000 kr. ikke efterkommes. |
Problemstilling
I begyndelsen af juni 2008 fremsendte foreningen TUBA København, som er en aktivitet under foreningen Blå Kors, en ansøgning til Socialforvaltningen. I ansøgningen anmoder TUBA om at få forhøjet sit årlige driftstilskud fra 740.000 til 1.400.000 kr. (bilag 1). Tilskuddet skal anvendes til at reducere ventetiden på terapeutisk rådgivning til unge og voksne i alderen 14-35 år, som er vokset op i familier med alkoholproblemer. Ifølge TUBA hjælper foreningen ca. 290 unge om året, og med et årligt ekstra tilskud på 660.000 kr. vurderer foreningen, at yderligere 70-90 unge og voksne vil kunne tilbydes rådgivning. Der er i dag ventetid på mellem 6-12 måneder for de unge.
Løsning
Idet Socialforvaltningen ikke kan anvise ledige midler til formålet anbefales det, at der gives afslag på TUBAs anmodning om forhøjelse af det årlige driftstilskud.
Det er dog forvaltningens vurdering, at foreningen TUBA udfører et godt stykke arbejde, som hjælper mange unge og voksne til at få en bedre tilværelse. Der er endvidere ikke et tilsvarende tilbud i kommunen.
Tilskuddet til TUBA på
740.000 kr. er finansieret i Socialforvaltningens vedtagne budget for 2008.
Inden for den samlede budgetramme er der ikke mulighed for at afholde en ekstra
bevilling på 660.000 kr. uden en tilsvarende budgetopskrivning eller
alternativt en tilsvarende servicereduktion på en af forvaltningens øvrige
aktiviteter. Socialforvaltningen råder ikke over ekstraordinære puljemidler til
at understøtte foreninger og organisationers arbejde med udsatte børn og unge.
Det skal tilføjes at TUBA kan søge økonomiske støtte til frivilligt socialt arbejde iht. § 18 i lov om social service, hvis der er frivillig arbejdskraft i organisationen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Godkendes indstillingen på mødet i Socialudvalget formidles afslaget til foreningen TUBA (bilag 2).
BILAG
1. Brev fra TUBA om forhøjelse af driftstilskud
2. Svar til TUBA på anmodning om forhøjelse af driftstilskud
Anette Laigaard /Sven Bjerre
bilag
Anmodning fra TUBA om forhøjelse af driftstilskud
24. Psykologiske undersøgelser af kriminelle unge
Socialforvaltningens
redegørelse for muligheden for at stille krav om psykologiske undersøgelse af
alle unge, der begår alvorlig eller gentagen kriminalitet.
INDSTILLING OG Beslutning
|
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens redegørelse for muligheden for krav om psykologundersøgelse af unge, der begår alvorlig eller gentagen kriminalitet, og 2. at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen undersøger muligheden for at etablere en specialenhed målrettet kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge i det kommende Center for familiebehandling og psykologisk behandling. |
Problemstilling
Socialudvalget tiltrådte d. 28. maj 2008 Socialforvaltningens implementeringsplan for systematisk opfølgning på henvendelser vedrørende unge, der begår alvorlig eller gentagen kriminalitet, med en bemærkning om, at forvaltningen skal forelægge Socialudvalget en beskrivelse af mulighederne for krav om psykologundersøgelse (SUD 247/2008).
Løsning
Socialforvaltningen vurderer, at et krav om psykologundersøgelse af alle børn og unge, der begår alvorlig eller gentagen kriminalitet, ikke kan iværksættes med hjemmel i lovgivningen (se bilag 1).
Grundlaget for at iværksætte undersøgelser af børn og unges forhold under 18 år findes her i servicelovens §§ 50 og 51, hvorefter kommunen med eller uden samtykke fra forældremyndighedsindehaverne og den unge over 15 år kan foretage en undersøgelse af barnet eller den unges forhold. § 50 bruges, hvor der foreligger samtykke, og hvor det må antages, at et barn eller ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. § 51 anvendes, hvor det ikke er muligt at opnå et samtykke til en § 50-undersøgelse, og hvor det må antages for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling. Afgørelse træffes da af kommunens børn og unge-udvalg.
Der er i begge tilfælde tale om skønsmæssige bestemmelser. Det vil sige, at kommunen i de enkelte tilfælde skal foretage en konkret og individuel vurdering af barnets eller den unges forhold og risikoen for, hvilken skade barnet eller den unge vil få på sin sundhed og udvikling, hvis der ikke foretages en undersøgelse. Der bør i den forbindelse også foretages en vurdering af, hvad undersøgelsen konkret skal omfatte, idet undersøgelsen ikke må være mere omfattende, end formålet tilsiger, og i øvrigt skal gennemføres så skånsomt som muligt, jf. § 50, stk. 5. Dette følger af proportionalitetsprincippet, men er også skrevet særskilt ind i bestemmelsen.
Idet der er tale om skønsmæssige bestemmelser, er det ikke tilladt for myndigheden at opstille faste regler for, hvordan skønnet skal udøves; der er forbud imod at "sætte skøn under regel" i henhold til forvaltningsretten. Myndigheden er forpligtet til i hver enkelt sag at forholde sig til den konkrete problemstilling samt barnets eller den unges individuelle behov, og på dette grundlag foretage en vurdering af, hvorvidt betingelserne § 50 eller § 51 er opfyldt, ligesom det også er en konkret og individuel vurdering, hvor omfattende undersøgelsen eventuelt skal være.
Socialforvaltningen vurderer dog, at der med fordel kunne skabes bedre rammer og forudsætninger for at benytte psykologiske undersøgelser i udredningsarbejdet med kriminelle børn og unge, i de tilfælde, hvor det vurderes relevant.
Socialforvaltningen foreslår derfor, at forvaltningen undersøger muligheden for at oprette en central psykologisk enhed målrettet kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge tilknyttet det kommende Center for familiebehandling og psykologisk behandling i det nye centerlandskab på Socialforvaltningens børneområde.
Formålet med en sådan enhed er at opkvalificere det psykologiske udredningsarbejde i forhold til kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge og skabe ramm erne for, at psykologiske undersøgelser spiller en mere central rolle i udrednings- og behandlingsarbejdet med kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge.
Socialforvaltningen vil undersøge de organisatoriske og ressourcemæssige forudsætninger for oprettelsen af en central psykologisk enhed, samt hvilke konkrete opgaver enheden skulle varetage og hvordan. Det vil i den forbindelse blive afklaret, om den centrale psykologiske enhed kan finansieres indenfor den eksisterende budgetramme på bevillingsområdet børnefamilier med særlige behov. Såfremt oprettelsen af den psykologiske specialenhed forventes at medføre merudgifter på bevillingsområdet børnefamilier med særlige behov, vil dette finansieringsbehov indgå som ønskeforslag til budget 2010.
Økonomi
Nærværende indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Hvis Socialudvalget godkender 2. 'at' fremlægger Socialforvaltningen snarest muligt en redegørelse for mulighederne for at oprette en psykologisk specialenhed målrettet kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge i det kommende Center for familiebehandling og psykologisk rådgivning. Heri vil fremgå forslag til organisering og opgavevaretagelse, de forventede udgifter forbundet med oprettelsen af en sådan enhed samt forslag til finansiering.
BILAG
Bilag 1: Notat vedrørende krav om psykologundersøgelse af unge, som begår alvorlig eller gentagen kriminalitet
Anette Laigaard /Sven Bjerre
bilag
25. Godkendelse af Hjemmehjælpen Valby som privat leverandør af personlig og praktisk pleje
Hjemmehjælpen Valby har søgt om godkendelse som leverandør af personlig og praktisk hjælp efter Servicelovens § 83. Socialudvalget skal godkende leverandøren.
INDSTILLING OG Beslutning
|
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget godkender det private firma Hjemmehjælpen Valby, som leverandør af personlig og praktisk hjælp |
Problemstilling
Jf. lov om Social service skal hjemmehjælpsmodtagere have mulighed for at frit at vælge mellem leverandører af personlig og praktisk hjælp. Det tidligere Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg tiltrådte i 2002 "godkendelsesmodellen" jf. FAU 408/2002. Godkendelsesmodellen indebærer, at private leverandører, der lever op til Socialforvaltningens kvalitetskrav til personlig og praktisk hjælp skal godkendes som private leverandører. Firmaet Hjemmehjælpen Valby har søgt om godkendelse som leverandør af personlig og praktisk hjælp i Socialforvaltningen. Jf. Servicelovens § 91 skal private leverandører af personlig og praktisk hjælp godkendes af Socialudvalget. Socialforvaltningen har behandlet leverandørens ansøgning. Da Socialforvaltningens betingelser for godkendelse som leverandør er opfyldt, indstilles det til Socialudvalget at godkende Hjemmehjælpen Valby.
Løsning
Socialforvaltningen har behandlet leverandørens ansøgning. På baggrund af firmaets skriftlige ansøgning er det Socialforvaltningens vurdering, at firmaet på tilstrækkelig vis opfylder Socialforvaltningens kvalitetskrav. Firmaets godkendelsesoplysninger fremgår af bilag 1. Socialforvalt ningen har efterfølgende afholdt en godkendelsessamtale med Hjemmehjælpen Valby, hvor firmaet har uddybet sine godkendelsesoplysninger.
Ifølge standardkontrakten skal private leverandører stille med en bankgaranti på 5 pct. af virksomhedens årlige omsætning. Det tidligere Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg (FAU 32/2005) besluttede, at godkendte leverandører af personlig og praktisk hjælp i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, er fritaget kravet om sikkerhedsstillelse i Socialforvaltningen de første seks måneder. Hjemmehjælpen Valby har samtidigt søgt om godkendelse i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og har stillet garanti der, hvormed de ikke er forpligtet til at stille sikkerhed til Socialforvaltningen i de første seks måneder.
Det indstilles derfor til Socialudvalget at godkende Hjemmehjælpen Valby som leverandør af personlig og praktisk hjælp i Socialforvaltningens hjemmepleje. Firmaet godkendes af Socialudvalget som privat leverandør i hele byen, men vil i første omgang kun levere i distriktet Valby/Vesterbro/Kongens Enghave.
Økonomi
Der er ingen væsentlige økonomiske konsekvenser. Firmaet vil blive afregnet efter den fastsatte fritvalgstimepris, som godkendes i Socialudvalget.
Videre
proces
Såfremt Socialudvalget godkender leverandøren vil Socialforvaltningen efterfølgende indgå kontrakt med Hjemmehjælpen Valby. Efter kontraktindgåelsen vil hjemmeplejens borgere kunne vælge firmaet som privat leverandør af personlig og praktisk hjælp.
Bilag
1. Godkendelsesoplysninger vedr. Hjemmehjælpen Valby
Anette Laigaard /Jens Elmelund
bilag
Bilag 1. Godkendelsesoplysninger. Hjemmeplejen Valby
26. Status for det internationale arbejde i Socialforvaltningen
Socialudvalget vedtog d. 18. april 2007 Socialforvaltningens Internationale Handlingsplan for 2007-2009 (SUD 112/2007). I beslutningen indgik, at Socialudvalget hvert år forelægges status for forvaltningens internationale arbejde.
INDSTILLING OG Beslutning
|
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget tager status for arbejdet med den Internationale Handlingsplan til efterretning. 2. at der ikke fremover udarbejdes en årlig status for det internationale arbejde, men at Socialudvalget inddrages løbende i forhold de konkrete initiativer. |
Problemstilling
I april 2007 vedtog Socialudvalget International Handlingsplan for Socialforvaltningen 2007-2009 (bilag 2). Heri indgik, at der en gang årligt skulle udarbejdes et statusnotat for Socialforvaltningens internationale arbejde (bilag 1 og 3). Da der ikke indg år noget krav i den nuværende internationale strategi for Københavns Kommune (ØU 234/2007) om, at forvaltningerne skal give en årlig status til det politiske udvalg og med henvisning til den nuværende prioritering i Socialforvaltningens arbejde foreslås det, at der ikke længere årligt udarbejdes en status for det internationale arbejde. Socialudvalget vil fortsat blive orienteret i det omfang, det internationale arbejde har principiel socialpolitisk karakter
Løsning
Den Internationale Handlingsplan består af en række strategiske fokusområder samt mål og aktiviteter for arbejdet med fokusområderne.
Status for de strategiske
fokusområder er:
I forhold til psykisk sygeområdet er der to fokuspunkter om beskæftigelse til psykisk syge og indsats for yngre psykisk syge med misbrug er der truffet aftale med de bosteder, der skal indgå i samarbejde med Berlin. Arbejdet er udskudt et år på grund af arbejdet med overordnet strategi for det socialpsykiatriske område.
På børneområdet er der to fokusområder vedr. unge og misbrug og familiebehandling. I forhold til det første fokusområde er målet nået, da der er oprettet et nordisk netværk. I forhold til det andet fokusområde vedr. international erfaringsudveksling med henblik på udarbejdelse af familiebehandlingsplan, så er der foregået udveksling om end ikke i det planlagte omfang. Derfor arbejdes der videre med målet.
På misbrugsområdet arbejder med fire fokusområder. På prostitutionsområdet er målet nået, da der er etableret netværk med andre nordiske lande samt afholdt et seminar i foråret 2008 i samme regi.
På det boligsociale område er der to mål om henholdsvis deltagelse i internationale arbejdsgrupper og anvendelse af internationalt anerkendte metoder. I forhold til 1. mål er der endnu ikke fundet en relevant arbejdsgruppe, men området afsøges fortsat. I forhold til målet om at anvende internationalt anerkendte metoder har beboerrådgiverne været på kursus i forskellige metoder.
På hjemløseområdet er målet om at etablere en kontaktordning med udenlandske hjemløses hjemlande opnået.
I forhold til misbrugsområdet har der været to mål om henholdsvis at forbedre behandling samt måle og dokumentere indsatsen. Målene er ikke nået, men der arbejdes med dem på forskellige måder. Bl.a. har der på området været afholdt en konference om evidens i stofmisbrugsbehandling. Ligesom der er deltagelse i en europæisk ekspertgruppe.
Der er tre tværgående fokusområder for forvaltningen. Det første er kvalitet i socialt arbejde med særligt henblik på forvaltningsretlige problemstillinger i forhold til private udbydere.
Det andet er evidensbaseret måling af den socialfaglige indsats, hvor målet var at udarbejde modeller for effektmåling. Det har dog vist sig at være mere relevant at arbejde med effektmåling i forhold til konkrete projekter.
Det tredje fokusområde er synliggørelse af udvalgte projekter i internationalt regi, hvor der var tre mål tilknyttet. 1. mål var en international optræden i 2007, hvilket blev opfyldt. 2. mål om to internationale optrædener om året fra 2008 udgår, da kontoret nedlægges. Det tredje mål om præsentation på engelsk af min. to projekter på hjemmesiden er ikke opfyldt. Der arbejdes videre med fokusområderne i den nye struktur.
Sekretariatet har valgt at arbejde med synliggørelse af Socialforvaltningens indsatsområder på engelsk på kommunens hjemmeside. Der er sket en udbygning af informationsmaterialet på engelsk, men der mangler information om best practise.
Der arbejdes videre med målene og fokusområderne i 2008 og 2009 (jf. bilag 1). Nogle enkelte af målene er blevet justeret, da det har vist sig at være uhensigtsmæssigt at arbejde videre med dem i den nuværende udformning. En nærmere beskrivelse af mål og begrundelse for ændringer i målene indgår i bilag 1.
Udover de strategiske fokusområder indeholder forvaltningens internationale arbejde en række mere generelle opgaver, som f.eks. deltagelse i Social Affairs Forum under Eurocities, koordination i forhold til de øvrige forvaltninger, modtagelse og videreformidling af internationale henvendelser, tilrettelæggelse af studieture og besøg m.v. Status for denne del af det internationale arbejde fremgår af bilag 3.
I juni 2007 blev der vedtaget en ny International Strategi for Københavns Kommune (ØU 234/2007) med titlen "You can have both". Socialforvaltningens Internationale Handlingsplan 2007 - 2009 bygger på den tidligere internationale strategi for Københavns Kommune (BR 585/03). Det er forvaltningens vurdering, at Socialforvaltningens Internationale Handlingsplan 2007 - 2009 ligger indenfor rammerne af den nye internationale strategi for Københavns Kommune. Der indgår ikke noget krav i den nuværende internationale strategi for Københavns Kommune om en årlig status til det politiske udvalg, hvorfor det foreslås at udgå.
Økonomi
Det internationale arbejde foregår indenfor Socialforvaltningens ramme.
Videre proces
Efter Socialudvalgets behandling af status for den Internationale Handlingsplan fortsætter Socialforvaltningen det internationale arbejde.
Bilag
1. Status for fokusområderne i den internationale strategi
2. Socialforvaltningens Internationale Handlingsplan
3. Koordinering af det internationale arbejde i Socialforvaltningen
Anette Laigaard
bilag
Bilag 1 Status for fokusområder og mål på det internationale område
Bilag 2 Socialforvaltningens Internationale Handlingsplan
Bilag 3: Koordinering af det internationale arbejde.doc
27. Forslag til hvordan Socialudvalget fremover orienteres om diverse anliggende
Socialudvalget skal tage stilling til en procedure for, hvordan udvalget fremover ønsker at blive orienteret om diverse anliggender fra forvaltningen.
INDSTILLING OG Beslutning
|
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget godkender, 1. at orienteringer til udvalget om aktindsigtssager som udgangspunkt alene gøres tilgængelige via SUDportalen. 2. at udvalgsmedlemmerne hver især kan anmode sekretariatet om via e-mail at gøre det enkelte medlem opmærksom på, når SUDportalen opdateres 3. at orienteringer til udvalget om borgerrådgiverens endelige inspektionsrapporter samt afsluttende breve og rapporter i relation til egen driftsundersøgelser, sættes på Socialudvalgets førstkommende dagsorden under punktet "Sager til efterretning". |
Problemstilling
Udvalget
modtager adskillige orienteringer pr. mail og ønsker en ændret procedure for
denne type orienteringer. På baggrund af debatten i Socialudvalgets møde den
15. august 2008, hvor sagen blev udsat, har forvaltningen udarbejdet et revideret
forslag til, hvordan udvalget kan orienteres om diverse anliggender.
Løsning
Forvaltningen fremsender forskellige former for orienteringer til udvalget pr. mail, hvoraf størstedelen af orienteringerne vedrører borgerrådgiversager og aktindsigtssager. Omfanget af orienteringer om aktindsigtssager til udvalget har været omfattende siden mødet den 23. januar 2008, hvor udvalget på forslag fra borgmesteren godkendte, at forvaltningens svar på aktindsigtssager fremover sendes til udvalgets medlemmer til orientering. Undtaget er aktindsigter i almindelige borgersager. Ved aktindsigtssager, der vedrører bosteder, orientere s udvalget allerede, når forvaltningen modtager selve anmodningen om aktindsigt.
1. Orienteringer via SUDportalen
Orienteringer
til udvalget kan fremover gøres tilgængelige via SUDportalen. Udvalgsportalerne
er ved at blive ensrettet og optimeret, så de bliver mere brugervenlige og kan
anvendes mere aktivt. Orientering via SUDportalen vil bidrage til, at
udvalgsmedlemmerne får større overblik over materiale og informationer til
udvalget, da de er samlet et sted og emneinddelt. Størstedelen af de pr. mail
fremsendte orienteringer til udvalget vil uproblematisk kunne placeres på
portalen, herunder borgerrådgiversager samt aktindsigtssager. Undtaget er
fortroligt materiale. Fortrolige dokumenter vil ikke blive lagt på
SUD-portalen, men det vil fremgå, at udvalgsmedlemmerne kan rekvirere
disse ved henvendelse til Sekretariatet.
Såfremt udvalget beslutter, at orienteringer til udvalget om
aktindsigtssager gøres tilgængelige via SUDportalen, vil udvalgsmedlemmerne
modtage en mail om, at portalen er opdateret og samtidig hver især have mulighed for
at tilmelde og framelde mailservicen.
2. Orienteringer via "Sager til efterretning"
Forvaltningen kan orientere
udvalget under punktet "Sager til efterretning" på Socialudvalgets dagsorden,
hvor udvalget tager sagerne til efterretning med mulighed for at stille
spørgsmål til materialet. Udvalget kan desuden bede om at få en sag til
efterretning flyttet til den ordinære dagsorden til drøftelse. En konsekvens af
denne model for orienteringer til udvalget er i sagens natur en mere omfangsrig
dagsorden, og at udvalget modtager orienteringerne senere end nuværende praksis
pr. mail eller orientering via SUDportal. Tiltrædes indstillingen 3. at punkt
om borgerrådgiverens endelige inspektionsrapporter samt afsluttende breve og
rapporter i relation til egen driftsundersøgelser, foreslår forvaltningen at der afsættes mere tid til afholdelse af
udvalgsmøder. En alternativ løsning kan være, at anvende SUD-portalen til dette
materiale.
Hvad enten udvalget ønsker orienteringer fra forvaltningen som sager på dagsordenen eller via SUDportalen, vil udvalget forsat blive orienteret pr. mail i særlige forhold, når borgmester eller direktion vurderer, at det er påkrævet grundet sagens karakter.
Endvidere påhviler det naturligvis forvaltningen løbende at sikre, at særlige forhold, som efter sin art umiddelbart kræver udvalgets udtrykkelige stillingtagen eller nærmere drøftelse, håndteres via egentlige indstillinger og således undergives udvalgets formelle behandling.
Økonomi
-
Videre proces
På baggrund af Socialudvalgets beslutning, ændrer forvaltningen procedure for orientering af udvalget.
Socialudvalgets
beslutning i mødet 13. august 2008
Sagen blev udsat.
28. Oversigt over kommende sager til Socialudvalget de kommende 2 måneder.
Socialudvalget orienteres via oversigt om de sager, som forvaltningen forventer at fremlægge for udvalget de næste 2 måneder
INDSTILLING OG BESLUTNING
|
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget tager nedenstående oversigt over sager til udvalgets dagsordener de næste 2 måneder til efterretning. |
PROBLEMSTILLING
Socialudvalget har ønsket, at forvaltningen orienterer om, hvilke sager, der planlægges til de næste 2 måneders udvalgsmøder.
LØSNING
Forvaltningen bemærker, at der kan ske ændringer og forsinkelser af tidspunktet for de enkelte sagers behandling af Socialudvalget, bl.a. på grund af manglende eller nye oplysninger i sagen eller på grund af andre presserende sager.
Forvaltningen arbejder med følgende sager for de næste 2 måneder:
10. september 2008:
· Endelig behandling af reviderede bruger- og pårørendepolitikker på psykisk syge området
· Bostedsundersøgelsen
· Ansøgning om lokale fra Lokalforeningen af førtidspensionister
· Godkendelse af Helhedsplaner
· Trivselsundersøgelse i de almeneboligområder i KK, hvor der er boligsociale projekter
· Handleplan for tilbud til kvinder og unge hjemløse
· Handleplan for udenlandske borgere med hjemløseadfærd
· Hjemløsestrategi - endelige strategi
· HR Kvartalsrapport / HR Kvartalsorientering
· Undersøgelse af fattigdom - Forslag til handleplaner
· Evaluering af Socialudvalgets arbejdsform og rammer
· Drøftelse af Socialudvalgets delegationsniveau
· Drøftel se af Socialudvalgets forretningsorden
· Serviceudgifter - overholdelse af Serviceudgiftsloftet 2008
· Overholdelse af serviceudgiftsloft i 2008
· Tillægsbevilling til dækning af merforbrug på handicapområdet herunder forslag til finansiering heraf
24. september 2008:
· Status på implementering af det faglige udviklingsprojekt (10-punktsplanen)
· Timepriser for 2008 vedr. personlig og praktisk hjælp
· Ny aftale om gråzoneafregning med SUF
· Orientering om implementering af effektstyring
· Udvikling i forbruget af dagbehandlingspladser
· Mulighederne for en ændret anbringelsespraksis
· Muligheder for at sikre de københavnske produktionsskolers bæredygtighed
· Evaluering af Servicebutikkerne
· Puljeansøgninger på området for børnefamilier med særlige behov
· Udvikling af indsatsen på området for børnefamilier med særlige behov
· Økonomien på området for børnefamilier med særlige behov
· Ansøgning pilotprojekt "Fri os fra Fængsel"
· Ankestyrelsens praksisundersøgelse af kommunernes behandli ng af sager om bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens § 112 og § 113, september 2007
· Ny aftale om afregning af botilbud mellem SOF og SUF
· Politik for bruger- og pårørende inddragelse - handicap (Før høring)
· Forsøg med medicinnedtrapning på socialpsykiatrisk bocenter
· Plan for KK socialpsykiatri 2009-2012 - revideret udgave efter høring
· Bostedundersøgelsen (fortsat behandling)
· Rapport om etniske minoritetskvinder - krisecentre
· Undersøgelse af botilbud omfattet af moderniseringsplanen
· Kapitalbevilling Solhuset
· Ressourcecenter - revideret tilbud
· Medlemsforslag fra Finn Rudaizky - ligestilling af mandskrisecentre i relation til kvindekrisecentre (Dato bekræftes endeligt af forslagsstilleren)
· Månedlig orientering om magtanvendelser
· Overblik over finansieringsbehov og forslag
· Anden afrapportering vedr. eksterne revision ifm månedsopfølgning
8. oktober 2008:
· Styrkelse af mulighederne for at foranstalte netværkspleje
· Ramme for indgåelse af samarbejdsaftale med Bofællesskabet Caroline Amalie
· Drø ftelse af Fixerum
· Indstilling om bodelsudgifter i relation til uddannelsestilbud
· Gennemført fokusundersøgelse af det boligsociale beredskab i Københavns Kommune
· Undersøgelse af det boligsociale beredskab
· Procesplan for det videre arbejde med Socialudvalgets boligplan
· Boligsociale helhedsplaner
29. oktober 2008:
· Månedlig orientering om magtanvendelser
· Borgerrådgiverens beretning 2007
ØKONOMI
Ingen
VIDERE PROCES
Ingen
BILAG
Ingen
A. Notat af 9. juli 2008 Status på forsøg med medicinnedtrapning med Region Hovedstaden på socialpsykiatrisk bocenter/afdeling på bocenter.
B. Notat af 18. juli 2008 Undersøgelse af indberetning af fejl og utilsigtede hændelser vedr. medicinhåndtering på socialpsykiatriske bocentre/bosteder.
C. Notat af 7. juli 2008 Status for etablering af Sundhedsrum og Værsted.
D. Notat af 15. juli 2008 om Projekt Udenfor's ansøgning, bilagt brev af 26. maj 2008 fra Projekt Udenfor.
E. Notat af 23. juni 2008 Notat om puljer og rådgivning til frivilligt arbejde i Københavns Kommune.
F. Brev af 18. august 2008 til Velfærdsministeren vedr. Udmøntning af midler i hjemløsestrategi, bilagt Velfærdsministerens brev af 3. juli 2008.
G. Notat af 19. august 2008 Efterretningsnotat om ophør af Projekt Kildens midler per 31.december 2008.
H. Mail modtaget 15. august 2008 fra pædagog om opsigelse af fast personale på Egelundshuset
bilag
Efterretningsnotat om ophør af Projekt Kildens midler per 31.12.08
Mail fra pædagog om opsigelse af fast personale på Egelundshuset
Notat om puljer og rådgivning til frivilligt arbejde i Københavns Kommune
Notat til Socialudvalget om forsøg med medicinnedtrapning med Region Hovedstaden
Notat til SUD - Ansøgning fra Projekt UDENFOR
Status for etablering af Sundhedsrum og Værsted
Underskrevet borgm.svar til velfærdsmin. Karen Jespersen vedr. Midler til hjemløsestrategi
[1] Kommunens samlede mindreforbrug af strejken er ikke
endeligt opgjort, men den seneste opgørelse fra Økonomiforvaltningen viser, at
der er tale om 9,5 mill. kr. netto der kan anvendes til at understøtte
Socialudvalgets budgetoverholdelse.