Budgetnotater til overførselssagen 2017-2018
Orientering om bruttoliste over ønsker til overførselssagen 2017-2018.
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget
- tager bruttolisten (bilag 1) over budgetnotater til overførselssagen 2017-2018 til efterretning.
Problemstilling
Socialudvalget modtager med indstillingen en oversigt over de budgetnotater, som Socialforvaltningen på nuværende tidspunkt har udarbejdet, eller som er i proces til overførselssagen 2017-2018.
Indstillingen har til formål at give et overblik over budgetnotater i proces samt proces for bestilling af budgetnotater frem mod overførselsforhandlingerne.
Løsning
Budgetnotater i proces
I bilag 1 er vedlagt katalog over budgetnotater i proces. De forslag, som fremgår som need-to, er kendetegnet ved at være uforudsete sager, der medfører merudgifter, og som er forårsaget af lovgivning, udefrakommende begivenheder og lignende.
Dertil er der hovedprioriteter, hvilket er forslag, som ønskes prioriteret af forvaltningen, og som relaterer sig til specifikke udfordringer indenfor forvaltningens område. Forslag under Socialforvaltningens moderniseringsplan fremgår her. Forslagene udspringer af hensigtserklæring fra budgetaftale 2018, hvor det blev besluttet, at Socialforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen skal arbejde mod en modernisering og renovering af Socialforvaltningens samlede bygningsmasse. Moderniseringsplanen vil forventeligt skabe konkrete budgetønsker til overførselssager og budgetforhandlinger de kommende ca. 10 år.
Endelig er der politisk bestilte ønsker.
Bestilling af nye budgetnotater
Det er muligt at bestille budgetnotater helt frem til, at budgetforhandlingerne er afsluttet.
Dette gøres ved at kontakte en direktør i Socialforvaltningen eller gennem Økonomiforvaltningen (Kontorchef Jesper Ralfkjær Jørgensen GC5N@okf.kk.dk). Det kan dog også gøres ved at kontakte Socialforvaltningens udvalgsteam på SOFDLudvalgsteamet@sof.kk.dk).
Uddybende gennemgang af budgetnotater kan aftales med en direktør i Socialforvaltningen.
Udvalgsmedlemmerne skal være opmærksomme på, at budgetnotater først indgår i forhandlingerne, når de er bestilt ved forhandlingsbordet.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser ved indstillingen.
Videre proces
Der er overførselsforhandlinger i perioden 16.-23. marts 2018.
Nina Eg Hansen
/Siggi W. Kristoffersen
Beslutning
Kontorchef Siggi W. Kristoffersen deltog i punktets behandling.
Indstillingen blev taget til efterretning.