Afrunding af rammeplan for socialpsykatri 2009-2012

Rammeplanen for socialpsykiatri udløb ved udgangen af 2012. Der gives her en afrapportering på planen, og der fremlægges en plan for udvikling af en ny strategi for kommunens socialpsykiatriske indsats.

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager afrapporteringen på rammeplanen for socialpsykiatri 2009-2012 til efterretning
2. at Socialudvalget godkender processen for udvikling af en ny strategi for kommunens socialpsykiatriske indsats.

Rammeplanen for socialpsykiatrien 2009-2012 blev godkendt i Socialudvalget 24. september 2008 og endelig vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. november 2008. Planen, der er vedlagt som bilag 1, indeholdt en række konkrete initiativer, som Socialforvaltningen i perioden 2009-2012 har arbejdet på at implementere, og som Socialudvalget har fået forelagt en årlig status på. En endelig oversigt over status er vedlagt i bilag 2. Med planen blev der fra politisk hold fastsat tre overordnede principper om brugerindflydelse, recovery og effektstyring, som efterfølgende har været styrende for den løbende indsats og planlægning.

Socialforvaltningen ønsker med denne indstilling at samle op på de større indsatser, der er iværksat i årene 2009-2012.

I forlængelse heraf er der behov for at igangsætte arbejdet med udvikling af en ny strategi for kommunens socialpsykiatriske indsats.

Rammeplanen har - som navnet siger - skabet en overordnet ramme for hele indsatsen i socialpsykiatrien. En ramme, der er funderet på recovery, og som har givet en fælles retning for indsatsen i hele organisationen, og som har sat dagsordenen for den løbende udvikling og de konkrete initiativer, der blandt andet er blevet skruet op eller ned for i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger.  

Mere konkret har rammeplanen sat fokus på borgernes udviklingspotentiale og også medført en række indsatser og redskaber, der konkret har været med til at fremme dette potentiale hos den enkelte borger. Det drejer sig blandt andet om:

• Ringbo-projektet, hvor Socialforvaltningen og Region Hovedstadens Psykiatri i fællesskab har iværksat et større kvalitetsudviklingsprojekt med henblik på at forbedre beboernes helbred, livskvalitet og empowerment. Projektet har styrket dialogen mellem socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien og har konkret betydet, at hver enkelt beboers farmakologiske behandling er blevet gennemgået og optimeret, og i forlængelse heraf er medarbejderne på botilbuddet blevet undervist i medicinpædagogik. Herud har man implementeret undervisningsprogrammet Illness Management Recovery (IMR), der hjælper beboere på botilbud til at håndtere deres sindslidelse bedre.
• Etablering af en forskningsenhed, der har været med til at udvikle metoder og styrke fagligheden på området. Der er ansat to ph.d studerende i enheden, som forventes at afslutte deres projekter i maj 2013.
• Udvikling af app’en MinVej, der blandt andet indeholder en personlig forebyggelsesplan, som kan forebygge tilbagefald. App’en er udviklet med inspiration fra udvalgets studietur til Vancouver, og udviklingsprocessen er foregået i tæt samarbejde med brugere.
• Etablering af Sundbyhus, som er et botilbud målrettet borgere med sindslidelse og samtidigt misbrug
• Etablering af et udslusningsteam, som skal sikre en god overgang fra botilbud til egen bolig.
• Etablering af Fremtidsfabrikken, som gennem støtte, motion og fællesskab hjælper unge tættere på uddannelse eller beskæftigelse.
• Etablering og videreførelse af projektet VIVIL, der er en særlig jobformidling for borgere med sindslidelse.
• Udvikling af et forandringskompas, som har været med til at sætte fokus på borgernes konkrete udviklingspotentialer, og hvorvidt støtten hjælper borgeren i den ønskede retning. Kompasset er udviklet i to versioner; en til medarbejdernes vurdering og en til brugernes egen vurdering suppleret af en måling af den selvoplevede livskvalitet, hvilket har gjort kompasset til et godt pædagogisk redskab, der er med til at sikre, at der er dialog om målene. Forandringskompasset måler blandt andet forandringer ift. misbrug, flytteparathed og beskæftigelse og vil således kunne være med til at skabe læring i både de specialiserede tilbud nævnt ovenfor og mere generelt.  

Udvalgte initiativer er beskrevet nærmere i et særnummer af SOF bladet, som vil blive uddelt til alle medarbejdere samt samarbejdspartnere. Særnummeret omdeles desuden på Socialudvalgets møde den 27. februar 2013, hvor denne indstilling behandles.

Effekten af rammeplanen målt i pejlemærkerne
Selvom vi mangler at se den fulde effekt af flere af de konkrete initiativer, er der klare indikationer på, at arbejdet med implementering af rammeplanen har ført os i retningen af de langsigtede effektmål, der blev opstillet i planen.

Den seneste måling af flowpejlemærket viser, at flowet fra botilbud til egen bolig er steget fra 7 pct. i 2009 til 9,6 pct. i 2012. Se også grafisk oversigt i bilag 3. Denne positive udvikling kan ses som et overordnet udtryk for at de forskellige indsatser har været med til at realisere rammeplanens langsigtede mål om, at borgeren i størst muligt omfang tager vare på eget liv.

Desuden er der sket en halvering i antallet af magtanvendelser fra 66 i 2009 til 32* i 2012 (* tal fra 3. kvartal 2012 fremskrevet til helår), hvilket kan ses som et udtryk for, at der samtidigt er sket en positiv bevægelse i retningen mod et andet langsigtede mål om et mere værdigt liv.

Tabel 1: Udvikling i antal magtanvendelser

Derimod er der ikke sket den ønskede udvikling i beskæftigelsespejlemærket, idet der ved seneste måling var 10 pct. borgere i et beskæftigelseslignende tilbud, hvilket er på niveau med baseline i 2010. Se også grafisk oversigt over udviklingen i bilag 3. Udviklingen hænger sammen med, at virksomhedernes rummelighed, og dermed mulighederne for job på særlige vilkår, bliver mindre med faldende konjunkturer. Det er desuden væsentligt at være opmærksom på, at beskæftigelsespejlemærket ikke afspejler hele den beskæftigelsesrettede indsats, som ydes i Socialforvaltningen. Blandt andet tælles forskellige former for prækvalificerende forløb ikke med. Erfaringerne fra den særlige jobformidling, ViVil, er, at der er mange borgere med sindslidelse der har lyst til at få et job, og der er således et potentiale for at videreudvikle den beskæftigelsesrettede indsats fremover. Socialudvalget får i øvrigt forelagt en grundigere analyse til drøftelse på Socialudvalgets møde d. 3. april 2013. 

Fokus i ny strategi
Det er forvaltningens vurdering, at der med rammeplanen er blevet skabet et solidt fundament og lagt nogle spor, som også vil have gyldighed fremadrettet. Det gælder både nogle overordnede principper som recovery, brugerindflydelse og effektstyring, og det gælder nogle grundlæggende redskaber som voksenudredningsmetoden (VUM) og forandringskompasset samt nogle mere konkrete metoder som eksempelvis IMR og MinVej, som det vil være frugtbart at udbrede til flere tilbud.  

Men der er også behov for at tage højde for nye udfordringer. Vi ved blandt andet, at efterspørgslen i socialpsykiatrien stiger, hvilket både skyldes, at der er kommet flere borgere i målgruppen, og at de har større behov. Udviklingen hænger tæt sammen med at markant flere menneske får en psykiatrisk diagnose samtidigt med at behandlingspsykiatrien omlægger fra sengebaseret til ambulant behandling, og kommunen således overtager ansvaret tidligere end førhen. Se tabel 2 og 3 med udvalgte nøgletal nedenfor.

Det er en glædelig udvikling i den forstand, at man er blevet bedre til at nå de borgere, der har behov for behandling og støtte, og idet funktionsevnen bedst bevares og udvikles, når indsatsen gives så tæt på borgerens hverdag som muligt. Men det medfører også et behov for at nytænke den kommunale indsats. I den forbindelse er der også behov for at kigge på, om vi i højere grad end i dag kan forebygge at sociale eller psykiske problemer opstår eller eskalerer.

Proces for ny strategi
Derfor ønsker Socialforvaltningen at iværksætte udvikling af en ny strategi, som afløser for rammeplanen.

Indholdet af den nye strategi skal bygges op omkring et solidt vidensgrundlag. Der skal derfor udarbejdes en kortlægning, der kan pege på de områder, hvor der er problemer eller behov for udvikling. Kortlægningen vil blive bygget op i tre blokke:  

• Første blok er en kvantitativ beskrivelse af målgruppen med udgangspunkt i de data, vi kan trække fra vores eksisterende systemer. Det kan blandt andet omfatte VUM profiler, sagsforløb mv.
• Anden blok er en opsummering af de problemstillinger, vi kender fra diverse undersøgelser, både eksterne udgivelser, forvaltningens egne ph.d. projekter, viden fra kerneårsagsanalyser, tilsynsrapporter mv.
• Tredje blok er en undersøgelse af brugernes og medarbejdernes opfattelse af udviklingsbehov. Konkret vil der blive gennemført interviews med udvalgte brugere. Desuden skal de enkelte centre have en proces, hvor medarbejderne kommer til orde.

På baggrund af ovenstående sammenfattes og vurderes udviklingsbehovene i en samlet kortlægning af de udfordringer, der er på området. Kortlægningen fremlægges for Socialudvalget i maj, med henblik på at udvalget udpeger de fokusområder, den fremadrettede strategi skal bygges op omkring.

Beskrivelsen af hvilke løsninger, der vil være de mest relevante og realistiske svar på udfordringerne, vil efterfølgende ske i arbejdet med formulering og konkretisering af fokusområderne i tematiserede arbejdsgrupper.

Et nyt socialudvalg vil primo 2014 få præsenteret et udkast til strategi, som de kan drøfte og få kvalificeret, inden det sendes i ekstern høring og efterfølgende godkendelse medio 2014.

Denne indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.

Hvis Socialudvalget godkender indstillingen, vil Socialforvaltningen fortsætte arbejdet med udvikling af en ny strategi i henhold til den fremlagte plan.

         Anette Laigaard

                                                                  /Sven Bjerre