Evaluering af Sikkerhedsplansprojektet

Socialudvalget orienteres om evaluering af sikkerhedsplaner, der bruges i Socialforvaltningens familiearbejde som et alternativ til at anbringe barnet uden for hjemmet.

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager "Slutrapport: Evaluering af "sikkerhedsplaner" i arbejdet med udsatte børn og familier i Københavns Kommune" (bilag 1) til efterretning.

Socialforvaltningen har siden 2009 på forsøgsbasis arbejdet med at iværksætte sikkerhedsplaner som alternativ til anbringelse i såkaldte højrisikofamilier. Det vil sige familier, hvor der er grundlag for at anbringe barnet uden for hjemmet.

I Budget 2012 (S107) blev der afsat midler til at udbrede og forankre sikkerhedsplaner i hele Børnefamiliecenter København, så alle børnefamilieenheder har fået tværfaglige sikkerhedsplansgrupper bemandet med sagsbehandlere og familiebehandlere.

Socialforvaltningen har i 2011-2012 kortlagt, evalueret og kvalitetsudviklet indsatsen, så forvaltningen nu har en fælles, fagligt valideret metodebeskrivelse, en evaluering af indsatsens resultater og en brugerundersøgelse, der både omfatter forældre og personer fra familiens netværk, der har deltaget i en sikkerhedsplan.

Evalueringen er sammenskrevet i en slutrapport.

Selv om en familie har massive problemer, og hjemmet ikke er trygt for familiens børn, er en anbringelse uden for hjemmet ikke altid den bedste løsning. I nogle familier kan man i stedet arbejde intensivt med at aktivere og udvikle ressourcerne hos forældrene og i det private netværk og lægge en såkaldt sikkerhedsplan.

Grundtanken i sikkerhedsplansarbejdet er, at forældre og familiens netværk sammen med forvaltningen lægger og følger en fælles og meget struktureret plan, der sikrer, at barnet/børnene er trygge og i sikkerhed i hjemmet. Samtidig arbejdes der intensivt på at bringe familien til at fungere på egen hånd. Typisk varer en sikkerhedsplan ca. et års tid.

Det faglige grundlag for sikkerhedsplaner

Metoden er baseret på den Løsningsfokuserede Tilgang og Signs of Safety (SoS), som forvaltningen har arbejdet med siden Familien i Centrum-projektet (2005-2009).

Metoden anvendes i en række andre lande, bl.a. USA, Holland, England og Australien, og Socialforvaltningens metodeudviklingsarbejde er foregået i tæt dialog med internationale eksperter.

For at bidrage til det internationale samarbejde vil dele af metodebeskrivelsen og evalueringen blive oversat til engelsk.

Indholdet i en sikkerhedsplan

Det ene aspekt i en sikkerhedsplan handler om klare aftaler, kontrol og hyppige opfølgninger, der skal sikre, at barnet er trygt og i trivsel. I en familie med alkoholproblemer kan det fx handle om, at forældrene aflægger hyppige urinprøver, der beviser, at de er ædru, at bedsteforældre hjælper til med at strukturere spise- og sengetider, at naboen ser efter, om familien er oppe om morgenen, så børnene kan komme i skole osv. Planen bakkes op af regelmæssige kontrolbesøg og -opringninger, og der er klare aftaler om, hvem og hvordan der griber ind, hvis en aftale ikke holdes. Sikkerhedsplanen bliver løbende justeret på netværksmøder for alle de involverede.

Det andet aspekt af en sikkerhedsplan er, at familien tilbydes individuelt tilrettelagt familiebehandling, rådgivning og anden støtte.

Barnet/børnene får undervejs hjælp fra både forvaltningen og netværkspersoner til at sætte ord på, forstå og håndtere de svære følelser og oplevelser, fx via metoden ”Ord og Billeder”, og i hele forløbet er der opmærksomhed på at sikre, at barnets stemme bliver hørt.

Faglige og ressourcemæssige forudsætninger

En skkerhedsplan kræver en stor indsats fra både familien, netværket og forvaltningen. For forvaltningens medarbejdere kræver det samtidig et højt fagligt niveau, både at lægge og følge op på planen, at involvere og støtte netværket og at skabe de nødvendige positive forandringer i familien.

Derfor bruger forvaltningen langt flere sagsbehandler- og familiebehandlerressourcer i sikkerhedsplaner end i andre af forvaltningens familieorienterede arbejdsformer. Til gengæld viser evalueringen, at det kan lykkes at holde nogle familier samlet og etablere et robust positivt netværk omkring barnet/børnene.

Sikkerhedsplaners volumen og målgruppe

Forvaltningen forventer, at der kan gennemføres ca. 40 sikkerhedsplansforløb årligt. Det vil altså være en meget lille del af forvaltningens ca. 1400 anbringelser, hvor der i stedet for en anbringelse iværksættes en sikkerhedsplan. Hvis der viser sig at være grundlag for flere sikkerhedsplaner, kan forvaltningen øge kapaciteten.

Ca.1/3 af sikkerhedsplanerne fra 2012 har vedrørt anbragte børn, hvor sikkerhedsplanen skulle gøre det muligt, at barnet kunne flytte hjem igen, mens de øvrige har vedrørt børn, der ellers skulle have været anbragt.

Sikkerhedsplaner anvendes især til familier med mindre børn, og næsten halvdelen af de involverede børn er førskolebørn. Der er ca. lige mange piger og drenge, og nogenlunde lige mange etnisk danske familier og familier med etnisk minoritetsbaggrund, der har deltaget i et sikkerhedsplansforløb.

Familiernes problemstillinger er meget forskellige, men en stor del vedrører forældres misbrug, mistanke om manglende forældreevne, vold mellem forældre, forældres psykiske sygdom, vold mod børnene og/eller omsorgssvigt.

Resultater

For de 14 sikkerhedsplaner, der er afsluttet i 2012, viser evalueringen, at i:

Ø  6 sager (43 %), fik forældre og netværk skabt gode og trygge rammer for barnet/børnene, og familien havde ikke længere brug for støtte fra forvaltningen.

Ø  3 sager (21 %) havde familierne fortsat et behov for støtte fra forvaltningen, fx i form af en kontaktperson, familiebehandling eller anden støtte efter Servicelovens § 52.

Ø  5 sager (36 %) viste sikkerhedsplanen, at der ikke kunne skabes tryghed i hjemmet, og børnene blev anbragt uden for hjemmet. Både familie og forvaltning vurderer dog i de fleste tilfælde, at sikkerhedsplanen har medvirket til et bedre samarbejde omkring anbringelsen.

I de 43 sikkerhedsplaner, der har været i gang i 2012, vurderer medarbejderne at i:

Ø  3 ud af 4 familier er bekymringen for barnet helt forsvundet, eller de vurderer sikkerheden for barnet som ’meget forbedret’.

Af de kvalitative interviews med forældre og netværkspersoner, fremgår det, at:

Ø  En sikkerhedsplan er meget indgribende i familiens liv, og det kræver både et stort engagement og tid at indgå i en sikkerhedsplan

Ø  Sikkerhedsplanen opleves som et positivt og konstruktivt alternativ til en anbringelse udenfor hjemmet

Ø  De ville anbefale andre i lignende situationer at deltage i en sikkerhedsplan.

Evalueringen viser også, at de familier, der klarede sig uden støtte fra forvaltningen efter, at sikkerhedsplanen blev afsluttet, ikke siden hen har fået brug for støtte. Den positive forandring i familien ser altså ud til at vare ved.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Socialforvaltningen afholder onsdag d. d. 20. marts 2013 et fagligt arrangement i Kulturhuset Islands Brygge for samarbejdspartnere, hvor sikkerhedsplansarbejdet og evalueringens resultater præsenteres.

         Anette Laigaard

                                                                  /Ane Kirstine Christensen