Meddelelser
Beslutning
Borgmester Mikkel Warming (Ø) orienterede ligeledes om, at Socialudvalget har modtaget invitation til KLs Sociale topmøde i Aalborg d. 16. og 17. maj 2013. Borgmester Mikkel Warming bad udvalget om at melde tilbage, såfremt der var nogle af medlemmerne, der ønskede at deltage.
Borgmester Mikkel Warming (Ø) orienterede om, at der skal arrangeres et fællesmøde med Udsatterådet og foreslog, at fællesmødet skete i forbindelse med udvalgsmødet d. 12. juni 2103 og blev placeret kl. 15 til 16, hvilket udvalget tilsluttede sig.
Borgmester Mikkel Warming (Ø) orienterede ligeledes om, at SOF sammen med Efterskoleforeningen afholder reception d. 20. marts 2013 kl. 11, hvor Socialminister Karen Hækkerup deltager, da publikationen ”Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation – 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge”, er blevet udgivet.
Borgmester Mikkel Warming (Ø) orienterede om, at den planlagte drøftelse af tillidsreformen på udvalgsmødet d. 13. marts 2013 blev flyttet til udvalgsmødet 3. april 2013.