Mødedato: 26.09.2007, kl. 16:00

Høringssvar vedr. reduktion af vejstøj

Høringssvar vedr. reduktion af vejstøj

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 26. september 2007

 

 

4.      Høringssvar vedr. reduktion af vejstøj

SUD 390/2007  J.nr. 390/2007

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt indstilling om støjkortlægning og indsats overfor udvalgte institutioner til høring i Socialudvalget.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Socialforvaltningen indstiller,

1.      at Socialudvalget godkender, at vedlagte høringssvar sendes til Teknik- og Miljøforvaltningen (bilag 2).

 

Socialudvalgets beslutning i mødet de n 26. september 2007

Indstillingen blev tiltrådt med følgende ændring til høringsbrevet:

Sætningen "Det er vigtigt, måske i endnu højere grad for Socialforvaltningens målgrupper end for andre, at de sikres rammer med et acceptabelt lydniveau…"

ændres til

"Det er vigtigt for Socialforvaltningens målgrupper, at de sikres rammer med et acceptabelt lydniveau…"

 

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har den 23. august 2007 sendt "Indstilling om reduktion af vejstøj ved udvalgte skoler og daginstitutioner" i høring (bilag 1).

 

Ifølge indstillingen er Socialforvaltningens institutioner ikke omfattet af støjkortlægning og indsats.

 

Løsning

Af indstillingen fremgår, at Teknik- og Miljøudvalget den 4. oktober 2006 tiltrådte indstilling om, at kommunens daginstitutioner og grundskoler medtages i den lovpligtige kortlægning i 2007, samt at handlingsplanen for skoler og daginstitutioner skal forelægges udvalget senest medio august 2007. Kortlægningen og forslag til indsats overfor udvalgte omfatter derfor alene skoler og daginstitutioner

 

Socialforvaltningen skal anbefale, at det i høringssvaret foreslås, at relevante institutioner på Socialforvaltningens område medtages i den lovpligtige handleplan for reduktion af vejstøj, som skal foreligge senest i juli 2008.

 

Socialforvaltningens forslag til høringssvar er vedlagt som bilag 2.

 

Økonomi

Indstillingen har ingen direkte økonomiske konsekvenser for Socialudvalget, men af indstillingens 2. at-punkt fremgår, at det skal indgå i budgetforhandlingerne for 2008, at der samlet afsættes 8,3 mio. kr. i anlægspuljemidler til fordeling med 5 mio. kr. i 2008 samt 3,3 mio. kr. fordelt over årene 2009 – 2010 til gennemførelse af handlingsplanen.

 

Videre proces

Efter behandling i Socialudvalget den 26. september 2007, skal høringssvaret sendes til Teknik- og Miljøforvaltningen, hvorefter sagen skal forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Bilag

1.      Indstilling fra Teknik- og Miljøforvaltningen om reduktion af vejstøj med bilag

2.      Socialudvalgets høringssvar

 

 

 

         Anette Laigaard                              /Jens Elmelund


 

Til top