Kapitalbevilling til modernisering af botilbudet Sundbygård (blok B)
Kapitalbevilling til modernisering af botilbudet Sundbygård (blok B)
Socialudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 26. september 2007
3. Kapitalbevilling til modernisering af botilbudet Sundbygård (blok B)
SUD 385/2007 J.nr. 385/2007
INDSTILLING OG BESLUTNING
Som et led i Moderniseringsplanen ønskes Sundbygård (blok B)
moderniseret, hvorved 47 et-rums boliger omdannes til 27 to-rums boliger og 1
et-rums bolig, alle med eget bad, toilet og tekøkken.
INDSTILLING OG Beslutning
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler 2. At finansieringen delvist tilvejebringes ved at anvende 16,5 mio. kr. bevilget til modernisering af botilbud for psykisk syge og handicappede i forbindelse med budgetaftalen for 2006 på bevillingsområdet "Voksne med særlige behov" funktion 5.38.50.3 3. At den resterende del af finansieringen på 10,9 mio. kr. tilvejebringes indenfor Socialforvaltningens ramme via midler fra psykiatriaftalen på bevillingsområdet "Voksne med særlige behov" på funktion 5.38.50.1 Socialudvalgets
beslutning i mødet den 26. september 2007 Udvalget tilsluttede sig dette. |
Problemstilling
Det er besluttet, at 20 mio. kr. af Moderniseringsplanens 40 mio. kr. skal anvendes til modernisering af botilbud for psykisk syge (BR 316/2006), og at bevillingen skal bruges til at modernisere blok B på Sundbygård (SUD 379/2006).
I den oprindelige indstilling (BR 316/2006) er der regnet med 20 nye boliger efter moderniseringen. Under forudsætning af, at den nødvendige finansiering godkendes, kan de eksisterende 47 boliger omdannes til i alt 28 boliger for 27,4 mio. kr.
Løsning
Ved det foreliggende projekt kan de eksisterende 47 boliger, omdannes til i alt 28 boliger indenfor blok B´s 3 etager.
I den oprindelige indstilling (BR 316/2006) er der regnet med 20 boliger. Udvidelsen medfører derfor et øget finansieringsbehov, som tilvejebringes inden for Socialforvaltningens egen ramme.
Ved budgetaftalen for 2006 bevilgede Borgerrepræsentationen 40 mio. kr. til modernisering af botilbud for psykisk syge og handicappede. Efterfølgende har Borgerrepræsentationen godkendt, at der anvendes 20 mio. kr. heraf til modernisering af et botilbud for psykisk syge. Det indstilles, at der anvendes 16,5 mio. kr. til modernisering af Sundbygård, mens det senere vil blive indstillet at det resterende beløb på 3,5 mio. kr. anvendes til tilvejebringelsen af erstatningsboliger.
Den resterende finansiering på 10,9 mio. kr. tilvejebringes indenfor Socialforvaltningens ramme via midler fra psykiatriaftalen. Socialudvalget har godkendt indstillingen "Udmøntning af midlertidige midler i.f.m. psykiatriaftalen" (SUD 177/2007), hvori der for årene 2008 - 2010 afsættes et årligt beløb på 9 mio. kr. til modernisering af Sundbygård. Det indstilles, at der anvendes 9 mio. kr. i 2008 og 1,9 mio. kr. i 2009 til Sundbygård. Den midlertidige finansiering på 1,9 mio. kr. i 2008 tilvejebringes fra Tryghedsplanen. Midlerne tilbageføres i 2009 fra psykiatriaftalen til Tryghedsplanen.
Årsagen til ønsket om at forhøje det moderniserede antal boliger fra 20 til 28 er et hensyn til beboerne, idet hele blokken skal rømmes for beboere, uanset om man vælger at modernisere blokken helt eller kun delvist. En modernisering af de resterende 8 boliger på et senere tidspunkt vil derfor medføre endnu en rømning af blokken, hvilket vil være en stor belastning for beboerne.
En modernisering af hele blokken medfører endvidere en markant bedre helhedsløsning for blokken, ligesom det er billigere at modernisere hele blokken på én gang.
En reduktion fra 47 til 28 boliger medfører et behov for 19 erstatningsboliger. Disse er tilvejebragt.
Beskrivelse af
projektet
Moderniseringen betyder, at de eksisterende 47 et-rums boliger
på netto
Stueetagen indrettes med 5 to-rums boliger med egen indgang fra det fri til brug for den selvstændige og selvhjulpne beboer. Endvidere indrettes 7 to-rums boliger med indgang fra fordelingsgang. Centralt på etagen indrettes 2 mindre rum til nærophold, hver med tekøkken.
1. sal indrettes med 12 to-rums boliger og 1 et-rums bolig. Mod gavl og tagterrasse placeres et stort næropholdsrum med tekøkken.
2. sal indrettes med 3 to-rums boliger, administrationskontorer, møderum, depoter beboervaskeri og personaleomklædning. Endvidere indrettes et storkøkken med tilstødende spise/opholdsrum for beboerne.
Der er forventet byggestart i december 2007 og ibrugtagning i september 2008.
Sagen er miljøvurderet, og findes ikke at have væsentlige miljømæssige påvirkninger.
Økonomi
Til moderniseringen af Sundbygård forventes en anlægsudgift på 27,4, hvoraf 1 mio. kr. til montering forbliver i S ocialforvaltningen. De resterende 26,4 mio. kr., inkl. administrationsbidrag på 1,5 % af bevillingssummen, overføres til Københavns Ejendomme med 16,5 mio. kr. i 2007 og 10,9 mio. kr. i 2008.
Tabel 1- Finansiering af moderniseringsprojekt på
Sundbygård
Finansieringsområde |
Beløb |
Funktion |
Bevilling til modernisering af botilbud til psykisk syge og handicappede (BR 316/2006) |
16,5 |
5.38.50.3 |
Psykiatriaftalen |
10,9 |
5.38.50.1 |
I alt |
27,4 |
|
Videre proces
Efter proceduren for inddragelse af Kultur- og Fritidsudvalget i anlægsbevillingssager skal indstillingen sendes til udtalelse i Kultur- og Fritidsudvalget inden behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Bilag
1. Høringssvar fra Københavns Ejendomme
Anette Laigaard /