Skriftlig votering: Justeret høringssvar til Sundhedsstrukturkommissionens rapport

Resumé

Socialudvalget skal tage stilling et justeret høringssvar til Sundhedsstrukturkommissionens rapport. Baggrunden er, at Sundheds- og Omsorgsudvalget den 25. juni 2024 har godkendt et høringssvar, der er justeret efter Socialudvalgets godkendelse af det fælles høringssvar den 19. juni 2024. 

Kommissionens forslag til modeller og anbefalinger kommer til at indgå i regeringens arbejde med en ny sundhedsreform, som præsenteres efter sommerferien.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller:

1. at Socialudvalget godkender justeret høringssvar til Sundhedsstrukturkommissionens rapport (bilag 1).

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede det fælles høringssvar den 20. juni 2024 og bad om at få udarbejdet en justeret udgave af høringssvaret, som de efterfølgende godkendte den 25. juni 2024. Socialudvalget godkendte den oprindelige version af det fælles høringssvar 19. juni 2024, hvor et flertal i udvalget afgav følgende protokolbemærkning:

”Et flertal i Socialudvalget ønsker, at de nære sundhedsopgaver løses og udvikles så tæt på borgernes hverdag og i sammenhæng med de øvrige kommunale kerneopgaver. Model 3 rummer de bedste forudsætninger for et nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Det skal dog fremhæves, at Socialudvalget peger på model 3 ift. den kommunale opgavevaretagelse og ikke forholder sig til antallet af regioner. ”

Sundhedsstrukturkommissionen blev i marts 2023 nedsat af regeringen med den opgave at udarbejde et beslutningsgrundlag, der opstiller modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet. Modellerne skal understøtte et forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen med mere lighed, og som er mere nært og bæredygtigt.

På den anden side af sommerferien vil regeringen præsentere en sundhedsreform. Sundheds- og Indenrigsministeriet har sendt Sundhedsstrukturkommissionens rapport i offentlig høring med frist den 6. august 2024.

Sundhedsstrukturkommissionen præsenterer i rapporten seks tværgående anbefalinger, som de foreslår gennemføres uanset, hvilken forvaltningsmodel der vælges. Anbefalingerne knytter sig til følgende områder:

1. Kapacitetsudvidelse og ændret organisering af det almenmedicinske tilbud
2. Ny organisering af digitalisering og data
3. Tilpasset fordeling af ressourcer i sundhedsvæsenet
4. Styrket sammenhæng og kvalitet i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser
5. Private aktører og rettigheder (herunder praktiserende speciallæger)
6. Implementering af reformer

Derudover præsenterer kommissionen tre niveauer af opgavesamling indenfor sundhedsområdet og nærliggende områder (stor, mellemstor og mindre opgavesamling) – dvs. ændring af, hvilken myndighed, der har ansvaret for hvilke sundhedsopgaver.

Med den store og mellemstore opgavesamling vil meget store dele af den kommunale sundheds- og plejeindsats blive flyttet ud af kommunerne og samlet under samme myndighed som bl.a. hospitaler og almen praksis. Det er bl.a. hjemmesygepleje, personlig pleje, praktisk hjælp, hjælpemidler og akutsygepleje. Den store opgavesamling omfatter desuden plejeboliger på ældreområdet. Den mindre opgavesamling omfatter akutsygepleje, specialiseret rehabilitering og patientrettet forebyggelse. Under den store og mellemstore opgavesamling har kommissionen desuden opstillet flere undervarianter, bl.a. en, hvor flytning af de kommunale opgaver kun gælder for borgere over 67 år, mens det stadig vil være en kommunal opgave for borgere under 67 år, fx i hjemme- og hjemmesygeplejen, på botilbud mv.

De tre niveauer af opgavesamling skal ses i sammenhæng med tre såkaldte forvaltningsmodeller for organisering og styring af sundhedsopgaverne, hvor den store og mellemstore opgavesamling knytter sig til de første to og mest gennemgribende modeller og den mindre eller ingen opgavesamling knytter sig til den tredje og mindre gennemgribende forvaltningsmodel:

1. Sundheds- og omsorgsregioner. Der etableres 8-10 sundheds- og omsorgsregioner i landet, hvor sundhedsopgaver fra kommunerne og de nuværende regioner samles. Sundheds- og omsorgsregionerne ledes af et regionsråd.
2. Statsligt enhedssundhedsvæsen. Staten får ansvaret for de samlede sundhedsopgaver fra kommunerne og de nuværende regioner. Der udpeges en national bestyrelse for en central driftsorganisation med 8-10 underliggende administrative enheder med ansvar for den daglige drift.
3. Sundhedsregioner. Bevarer i store træk den nuværende opgavefordeling mellem kommuner og 3-5 regioner, og vedrører kun den mindre opgavesamling. Med modellen foreslås dog en række ændringer for den samlede opgaveløsning, herunder statslige krav til den kommunale opgavevaretagelse.

En sammenfatning af Sundhedsstrukturkommissionens rapport er vedlagt som bilag 2.

Tryk her for at komme til Sundhedsstrukturkommissionens hovedrapport. 

Løsning

Socialudvalget skal tage stilling til en justeret version af det fælles høringssvar (bilag 1) til Sundhedsstrukturkommissionens rapport. Ændringerne i høringssvaret vedrører Sundheds- og Omsorgsudvalgets ressortområde.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen har udarbejdet udkast til fælles høringssvar til Sundhedsstrukturkommissionens rapport. Sundhedsstrukturkommissionens rapport og høringssvaret vedrører først og fremmest Sundheds- og Omsorgsforvaltningens ressort, da model 1 og 2 lægger op til en markant centralisering af langt de fleste eller alle opgaver på sundheds- og ældreområdet til enten regionalt eller statsligt niveau.

Der lægges i rapporten kun i begrænset omfang op til flytning af opgaver fra socialområdet. Derudover er der flere relevante snitflader til Socialforvaltningens ressort, særligt til socialpsykiatrien. Socialforvaltningen har bl.a. tilføjet i høringssvaret, at det er Københavns Kommunes vurdering, at kommissionen undervurderer de konsekvenser, de omfattende opgavesamlinger i model 1 og 2 vil have for den somatiske sundhedsindsats på socialområdet. Det fremgår også af høringssvaret, at den manglende sammenhæng i borgernes forløb særligt vil ramme de ældre og de mest sårbare og udsatte borgere., og at Københavns Kommune vurderer, at opgavesamlingen i model 1 og 2 endda vil forringe sundhedsindsatsen på det sociale område og dermed og risikere at øge den sociale ulighed i sundhed.

Socialforvaltningen har derudover bl.a. skrevet ind i høringssvaret, at Københavns Kommune bakker op om anbefalingen om fasttilknyttede læger på botilbud og bemærker dertil, at det ikke alene er relevant for botilbud i socialpsykiatrien, men at der er et stort potentiale for at løfte ligheden i sundhed ved fast tilknytning af almenpraksis til botilbud generelt, herunder på handicapområdetog også på døgnophold på børne- og ungehjem efter Barnets Lov.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen sender høringssvaret til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvis Socialudvalget godkender den justerede udgave.

Mikkel Boje

/ Eva Stokbro Jensen