B-sag. Uddeling af § 18-særpuljerne for transitprogrammet og nødovernatningspladser 2019
Resumé
Socialudvalget skal godkende Socialforvaltningens forslag til fordeling af midler inden for to § 18-særpuljer, som omhandler transitprogrammet og flere nødovernatningspladser. Midlerne er til brug i 2019.
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller,
-
at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens forslag til fordeling af 670.000 kr. i en § 18-særpulje i forbindelse med transitprogrammet til resten af 2019
-
at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens forslag til fordeling af 200.000 kr. i en § 18-særpulje til nødovernatningspladser til vinteren 2019
Problemstilling
Transitprogrammet
Med Borgerrepræsentationens vedtagelse af budgettet for 2016 blev der afsat 2,7 mio. kr. årligt i fire år (2016-2019) til at videreføre transitprogrammet. Heraf blev 2 mio. kr. afsat til en § 18-særpulje, der kan søges af frivillige organisationer, der vil deltage i det fælles transitprogram. De resterende 0,7 mio. kr. blev afsat til en styrkelse af forvaltningens eksisterende indsats over for særligt udsatte migranter. Socialudvalget besluttede den 16. december 2016 at uddele midlerne til syv frivillige organisationer, der tilbyder råd og vejledning, omsorg, kontaktsteder, sundhedstilbud, overnatningstilbud og ledsagerordninger i forbindelse med hjemrejse.
Socialforvaltningen orienterede Socialudvalget i april 2019 om overskydende midler på 670.000 kr. fra puljen, og at midlerne ville blive uddelt i en særpulje til formålet. Tilbageløbet skyldes, at Frelsens Hær ikke har kunne videreføre driften af 20 pladser til udsatte migranter, da det har medført et underskud for organisationen. Socialforvaltningen skal træffe beslutning om midlernes fordeling blandt ansøgerne.
Nødovernatningspladser
Med overførselssagen 2018-2019 blev der afsat 200.000 kr. til etablering af flere nødovernatningspladser, information om nødovernatningspladser og transport til nødovernatningspladser til vinteren 2019.
Løsning
Transitprogrammet
Forvaltningen har modtaget fem ansøgninger til særpuljen for transitprogrammet. Sammenlagt er der ansøgt om 963.052 kr. til bl.a. rådgivning og vejledning, opsøgende arbejde, brobygning og praktisk hjælp i forbindelse med hjemrejse. Målgruppen for indsatsen er særligt udsatte migranter med lovligt ophold i landet. Forvaltningen foreslår nedenstående fordeling af puljen blandt ansøgerne:
Organisation |
Ansøgt beløb |
Bevilling 2016-2019 |
Forvaltningens indstilling |
Bidrag til transitprogrammet |
Kompasset, Kirkens Korshær |
390.740 |
300.000 |
200.000 |
Sundhedsfaglig hjælp
|
Projekt UDENFOR |
190.000 |
320.000 |
180.000 |
Opsøgende arbejde, råd og vejledning brobygning, hjælp til hjemrejse |
Mændenes Hjem |
243.312 |
380.000 |
200.000 |
Sundhedsfaglig hjælp, brobygning, følgeskab, råd og vejledning, hjælp til hjemrejse |
Internationalt Kristent Center (IKC) |
15.000 |
90.000 |
10.000 |
Sommerlejr og engelskundervisning |
Hugs and Food v/ Københavns Domkirken* |
124.000 |
80.000 |
80.000 |
Daglig kontakt, motiverende samtaler, brobygning, omsorgsarbejde, hjælp til hjemrejse |
Tabel 1: Socialforvaltningens indstilling af § 18-særpuljen til transitprogrammet
* tidligere Den Sorte Gryde, Vor Frue Sogn
Midlerne uddeles efter samme kriterier, som da midlerne blev uddelt første gang:
- Ansøgningerne skal opfylde betingelserne for støtte efter servicelovens § 18.
- Foreninger, som går i dialog med andre foreninger om tilrettelæggelse og udførelse af indsatser for målgruppen og foreninger, der kan skaffe medfinansiering.
- Ansøgninger, der klart beskriver hvilke aktiviteter, der forventes afholdt for tilskuddet, samt de forventede resultater af disse aktiviteter.
- Ansøgninger, der understøtter den enkelte migrants mulighed for en tilbagevenden til hjemlandet.
- Ansøgninger fra foreninger og projekter der har ydet en længerevarende solid indsats på det sociale område i København.
- Ansøgninger, der understøtter forskellige typer indsatser, fx sundhed, overnatning, rådgivning, væresteder, der kan indgå i den samlede ramme for indsatsen.
- Det er en betingelse, at aktiviteterne alene retter sig mod personer med lovligt ophold her i landet.
- For sent modtagne ansøgninger afvises.
Der er store forskelle på det beløb, som ansøgerne har søgt om. I indstillingen er det tilstræbt, at bevillingen for resten af 2019 som udgangspunkt er fastsat på baggrund af dels den nuværende bevilling og dels de aktiviteter, der søges til.
Nødovernatningspladser
Forvaltningen har modtaget en enkelt ansøgning til § 18-særpuljen til nødovernatningspladser. Det er Kirkens Korshær (Kompasset) som har ansøgt for 200.000 kr. til oprettelse af 40 nødovernatningspladser fra perioden 15. november 2019 til 31. december 2019. Forvaltningen foreslår, at organisationen bevilliges det fulde ansøgte beløb. Ansøgningen er blevet vurderet på baggrund af følgende kriterier:
-
At formål og målgruppe i ansøgningen er i overensstemmelse med puljens formål og målgruppe
-
At ansøger er en frivillig forening
-
At det ansøgte beløb benyttes inden for 2019
-
At det forventede antal midlertidige nødovernatningspladser angives
-
At det ansøgte beløb står i fornuftigt forhold til antallet af pladser, der vil blive etableret.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, da midlerne til de to § 18-særpuljer allerede er afsat i henholdsvis budget 2016 og overførselssagen 2018-2019.
Videre proces
Når Socialudvalget har truffet beslutning om anvendelsen af § 18-særpuljerne, vil Socialforvaltningen give besked til ansøgerne i slutningen af juni 2019.
Nina Eg Hansen
/ Eva Stokbro Jensen
Beslutning
Indstillingen blev løftet som en A-sag under godkendelsen af dagsordenen.
Kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling.
Indstillingen blev godkendt.