Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Socialborgmester Mia Nyegaard (B) bød velkommen og orienterede om, at der var fem B-sager til dagens møde, som ville blive godkendt sammen med dagsordenen:
-
13. B-sag. Nyhedsbrev
-
14. B-sag. Antallet af indberettede magtanvendelser for 2018
-
15. B-sag. Godkendelse af ansøgning til Velux Fonden om Bonusfamilier
-
16. B-sag. Orientering om handleplan for nedbringelse af sygefravær
-
17. B-sag. Uddeling af § 18-særpuljerne for transitprogrammet og nødovernatningspladser 2019
Socialudvalget besluttede at løfte dagsordenens punkt 15-17 til A-sager og behandle dem efter punkt 7.
Derudover orienterede socialborgmesteren om, at udvalget ved en skriftlig votering havde godkendt, at der blev tilføjet et ekstra punkt til dagsordenen: 18. Medlemsforslag om besparelser på AC-opgaver.
Der var enighed om at behandle punkt 18 efter dagsordenens punkt 9.
Socialborgmesteren orienterede om, at forvaltningen havde tilføjet to rettelsesblade til dagsordenen - et til punkt 5 om tv-overvågning, hvor der var fejl i antallet af tilbud i de enkelte kategorier og et til punkt 15 om ansøgning til Velux fonden, hvor der var fejl i tabellen i økonomiafsnittet. Desuden var punkt 2 om 18+ centrene opdateret med et bilag 4 med en udtalelse fra Københavns Politi.
Endelig orienterede socialborgmesteren om, at en gruppe borgere med handicap havde arrangeret demonstration på Rådhuspladsen under mødet, og at der i pausen ville være mulighed for at gå ud og hilse på de fremmødte.
Med disse bemærkninger blev dagsordenen godkendt.
Marcus Vesterager ankom til mødet kl. 16.15 under behandlingen af dagsordenens punkt 2.
Neil Bloem forlod lokalet kl. 16.53 under behandlingen af dagsordenen punkt 4 og ankom igen kl. 16.59 under behandlingen af dagsordenens punkt 5.
Mødet sluttede kl. 19.22.