Opfølgning på Socialstyrelsens arbejde med udbredelse af god praksis for vederlag på familieplejeområdet

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager Socialstyrelsens anbefalinger angående vederlag mv. på plejefamilieområdet til efterretning.

Problemstilling

Som del af et samlet initiativ fra satspuljen 2015 på plejefamilieområdet, igangsatte Socialstyrelsen et projekt med det formål at udbrede god praksis for vederlag mv. på plejefamilieområdet. Som et led heri skulle der udvikles en national vederlagsmodel.

Socialudvalget blev den 18. maj 2016 orienteret om, at Socialstyrelsen i stedet for en konkret vederlagsmodel var i gang med at udvikle en guide for god praksis på området. Socialudvalget blev i den forbindelse lovet en opfølgning om Socialstyrelsens anbefalinger samt de øvrige forhold, forvaltningen vurderer, er vigtige i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af plejefamilier. 

Forvaltningen har fremlagt et omprioriteringsforslag til Budget 2018 vedr. en omstilling af familieplejeområdet, der består af tre elementer; udvikling af en ny samarbejdsmodel og kvalitetsstandarder på familieplejeområdet, tættere kontraktopfølgning og justering af pakkepriser for familiepleje, investering i rekruttering samt øget brug af familiepleje og netværkspleje.  Der vil i den forbindelse også blive udarbejdet en ny samarbejdsmodel, der er i overensstemmelse med Socialstyrelsens anbefalinger.

Løsning

Socialstyrelsen har nu udgivet vejledningen ’Vederlag på plejefamilieområdet – guide til god praksis’, som er anden og sidste leverance i projektet ’Udbredelse af god praksis for vederlag på plejefamilieområdet’. Første del var en kortlægning af udfordringer og lokale modeller for vederlag, som blev offentliggjort primo 2016.   

I afsnittene herunder præsenteres de overordnede anbefalinger i guiden relateret til forvaltningens praksis på området. Socialforvaltningens Center for Familiepleje (CFF) har leveret praksisanvisende bidrag til guiden. Mange af anbefalingerne i guiden er således udtryk for eksisterende praksis i forvaltningen. Dermed omfatter guiden også forhold, som forvaltningen finder vigtige ud over vederlag i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af plejefamilier.  

Fastsættelse af vederlag – proces og belastningsindikatorer

Guiden anbefaler at skabe et solidt vidensgrundlag om plejeopgaven inden fastsættelse af vederlag. I forlængelse heraf anbefales det at kommunen skal være klar og tydelig i sin kommunikation til plejefamilien, så familierne ved, hvad der ligger til grund for vurdering af vederlagsfastsættelsen. Guiden påpeger at belastningsindikatorerne for fastsættelse af vederlag bør tydeliggøres, fx i en familieplejehåndbog og der løbende bør sikres, at belastningsindikatorerne er relevante og dækkende i forhold til målgrupperne for plejefamilieanbringelse. Endelig anbefaler guiden, at der altid udarbejdes en kontrakt inden anbringelsen finder sted.

CFF har allerede en familieplejehåndbog for plejefamilier, der beskriver vederlagskriterier. CFF har en specialiseret gruppe af medarbejdere, der rekrutterer, matcher, forhandler vederlag og udarbejder kontrakter inden anbringelsesstart. Herudover har CFF med ekstern finansiering iværksat et udviklingsprojekt, der udvikler og afprøver en langt højere grad af inddragelse af barnet/den unge og forældrene i rekruttering og matchning af barn og plejefamilie. Projektet evalueres i efteråret 2017. CFF reviderede vederlagskriterierne på handicapområdet i 2016, så de indikatorer, der især afspejler denne målgruppe, fremstår tydeligere. Socialstyrelsens guide indeholder ikke en sammenhængende vederlagsmodel, der kobler målgruppeindikatorer og vederlag, som CFF havde håbet på.

Genforhandling af vederlag – proces og kriterier

Guiden anbefaler at have faste kriterier for genforhandling af vederlag samt en fast procedure for varsling af vederlagsnedsættelse. Videre anbefales det at indføre længere varslingsperioder samt en fast procedure for håndtering af vederlag i forbindelse med efterskoleophold. Guiden påpeger desuden vigtigheden af en klar intern beslutningskompetence og understreger endelig, at plejebarnet ikke bør være til stede ved genforhandlinger.

Det fremgår af CFF’s kontrakter, hvor længe de er gældende, og hvornår genforhandling senest skal finde sted. Ændringer i vederlag sker altid skriftligt og kontraktbaseret, og ved efterskoleophold udarbejdes der en særlig kontrakt. I CFF’s familieplejehåndbog for plejefamilier beskrives den interne beslutningskompetence. Plejebørn er aldrig til stede ved vederlagsforhandlinger.

Øvrige omkostninger

Guiden anbefaler enkle retningslinjer for øvrige omkostninger og at der undgås for mange individuelle aftaler. I forlængelse heraf er det vigtigt at skabe klarhed for plejefamilierne om processen for ansøgning om dækning af udgifter samt at udbrede kendskabet til kommunens retningslinjer til alle relevante medarbejdere.

Foruden familieplejehåndbogen for plejefamilier har CFF også en håndbog for familieplejekonsulenter. Begge beskriver retningslinjer for øvrige omkostninger. CFF har desuden et særligt udvalg, der tager stilling til ansøgninger, der ligger ud over de beskrevne retningslinjer.

Øvrige vilkår

Plejefamilier har forskellige rettigheder og pligter i relation til anbringelsen. Det gælder fx supervision, uddannelse og ferie. Socialstyrelsens indledende kortlægning viste, at disse vilkår er af stor betydning for samarbejdet mellem kommune og plejefamilie. I guiden anbefales det, at der skabes klarhed om de indgåede aftaler, som skal dokumenteres skriftligt, at rettigheder og pligter formidles gennem klare retningslinjer. Guiden understreger også vigtigheden af at sikre let tilgængelighed til kommunen for plejefamilierne fx ved at etablere en vagttelefon. 

I CFF's familieplejehåndbog for plejefamilier og i kontrakterne beskrives retningslinjer for bla. vejledning, supervision, ferie og forsikring. CFF står for efteruddannelse af plejeforældre, der formidles via et årligt efteruddannelseskatalog, der sendes til alle plejeforældre og offentliggøres på centrets hjemmeside og sociale medier. CFF har en vagttelefonordning i centrets åbningstid og henviser uden for CFF’s åbningstid til kommunens Døgnvagt, i situationer, hvor plejefamilier har brug for akut at komme i kontakt med forvaltningen.  

Samarbejde på tværs af kommunerne

Forvaltningen anbringer børn i Region Hovedstaden og Region Sjælland og sjældnere i de øvrige regioner. Praksis for vederlag og øvrige omkostninger og vilkår varierer på tværs af kommuner i dag. Det skaber konkurrence mellem kommuner og udfordrer de plejefamilier, der har børn fra forskellige kommuner. Socialstyrelsens anbefalinger løser ikke denne udfordring, men lægger op til en formalisering af det tværkommunale samarbejde, så der i højere grad indgås forpligtende aftaler mellem kommunerne, fx fælles kriterier for fastsættelse af vederlag. Socialforvaltningen vil i regi af KKR opfordre til, at der findes en løsning for familier, der har plejebørn fra forskellige kommuner.

Opsamling 

Samlet set vurderer forvaltningen, at anbefalingerne i Socialstyrelsens guide følges, med undtagelse af den valgte vagttelefonordning. Det gælder både forvaltningens nuværende praksis og ved en evt. omstilling ifm. omprioriteringsforslaget til Budget 2018.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Jf. ovenfor har forvaltningen udarbejdet et omprioriteringsforslag vedr. en omstilling af familieplejeområdet som vil indgå i forhandlingerne om Budget 2018.

Nina Eg Hansen

                               / Eva Stokbro Jensen