Mødedato: 26.04.2017, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Socialudvalgets aprilprognose 2017

Se alle bilag
Socialudvalget skal tage stilling til Socialforvaltningens bidrag til Københavns Kommunes regnskabsprognose pr. april 2017.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

  1. at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens bidrag til Københavns Kommunes regnskabsprognose pr. april 2017.

Problemstilling

Socialudvalget skal ifølge Cirkulære for budgetopfølgning 2017 aflevere regnskabsprognose til Økonomiforvaltningen. Regnskabsprognosen for Socialforvaltningen indgår i den samlede regnskabsprognose for Københavns Kommune, der behandles i Økonomiudvalget den 23. maj.

Løsning

Socialforvaltningens forventede regnskab pr. april udviser en udfordring på samlet 13,9 mio. kr. på servicedriften. Udfordringen forventedes oprindeligt at udgøre 24,5 mio. kr., hvilket blev nedbragt ved bevilling af 10,6 mio. kr. i overførselssagen. Det bemærkes, at såfremt Socialudvalget godkender særskilt sag vedrørende Budgetoverholdelse i 2017 (SUD-26-04-2017), vil servicedriften udvise balance.

Herudover forventes et mindreforbrug på 25,6 mio. kr. på efterspørgselsstyrede overførsler, ligesom der forventes balance på anlægsområdet.

Tabel 1: Forventet regnskab 2017 pr. april, mio. kr.

Bevilling

Korrigeret budget inkl. forventede korrektioner 2017

Forventet regnskab 2017

Forventet afvigelse efter korrektioner

Procentvis afvigelse (pct.)

Servicedrift i alt

5.390,5

5.404,4

-13,9

-0,3%

Børnefamilier med særlige behov

1.403,5

1.398,9

4,6

0,3%

Hjemmepleje

356,7

349,0

7,7

2,2%

Borgere med sindslidelse

862,3

862,0

0,3

0,0%

Udsatte voksne

526,9

527,0

-0,1

0,0%

Borgere med handicap

1.988,1

2.017,2

-29,0

-1,5%

Tværgående opgaver og administration

252,9

250,3

2,6

1,0%

Overførsler mv. i alt

1.409,6

1.384,0

25,6

1,8%

Anlæg i alt

47,6

47,6

0,0

0,0%

I alt

0,0

0,0

0,0

0,0%

Note: Afrundinger kan betyde, at ikke alle summer i tabellen stemmer på decimaler

Som det fremgår af tabel 1, dækker merforbruget på servicedriften over en række mer- og mindreforbrug på de enkelte bevillingsområder. Således forventes et merforbrug under Borgere med handicap svarende til 29,0 mio. kr. primært som følge af et øget pres på området som følge af en stor stigning i antallet af børn og unge, der får en diagnose, og at borgere med handicap lever længere.

Merforbruget modsvares delvist af mindreforbrug under områderne Børnefamilier med særlige behov (4,6 mio. kr.), Hjemmepleje (7,7 mio. kr.) og Tværgående opgaver og administration (2,6 mio. kr.).

Styringsmæssigt har forvaltningen særligt fokus på området for borgere med handicap som en konsekvens af det forventede merforbrug. Der er derfor iværksat forbrugsreducerende tiltag både internt på handicapområdet, men også generelt i hele forvaltningen. Endelig har handicapområdet fået tilført 10,6 mio. kr. i overførselssagen.

Socialforvaltningen forventer desuden et mindreforbrug på Efterspørgselsstyrede overførsler på 25,6 mio. kr. primært som følge af lavere aktivitet på førtidspension. Bevillingsområdet anlæg forventes at balancere.

Forventede afvigelser på servicedriften opgjort på målgruppeområder (jf. tabel 1)

På området for Børnefamilier med særlige behov forventes et mindreforbrug på 4,6 mio. kr. som følge af lavere aktivitet på dagbehandling og fleksible skoleindsatser samt tilbageholdenhed som følge af merforbruget på handicapområdet.

På området Hjemmepleje forventes et mindreforbrug på 7,7 mio. kr. som følge af reserverede midler til finansiering af merforbrug på handicapområdet.

På området for Borgere med sindslidelse forventes tilnærmelsesvis balance med et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Balancen er sammensat af modsatrettede tendenser. Døgntilbudsområdet presses af en højere enhedspris og aktivitet vedrørende køb af pladser, hvilket modsvares af færre liggedage blandt færdigbehandlede patienter og forsinkelse i implementering af fleksibel bostøtte.

På området for Udsatte voksne forventes tilnærmelsesvis balance med et merforbrug på 0,1 mio. kr. Balancen er sammensat af to modsatrettede tendenser i form af øget aktivitet vedrørende køb af pladser på herberg samt færre købte pladser og et øget salg af pladser på krisecentre.

På området for Borgere med handicap forventes merforbrug på 29,0 mio. kr. Merforbruget skyldes primært et øget pres på området som følge af en stor stigning i antallet af børn og unge, der får en diagnose, og at borgere med handicap lever længere. Merforbruget på handicapområdet forventedes oprindeligt at udgøre 62,2 mio. kr., som ved hjælp af forbrugsreducerende tiltag blev nedbragt til 39,6 mio. kr. Bevilling af 10,6 mio. kr. i overførselssagen har nedbragt merforbruget til aprilprognosens 29,0 mio. kr.

På området for Tværgående opgaver og administration forventes et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. som følge af reserverede midler til finansiering af merforbrug på handicapområdet.

Efterspørgselsstyrede overførsler forventes at udvise et mindreforbrug på 25,6 mio. kr. primært som følge af en generel tendens til et faldende antal førtidspensionister. Mindreforbruget modsvares i nogen grad af en stigning i antal ambulante besøg i psykiatrien, hvilket øger den kommunale medfinansiering.    

Bevillingsområdet Anlæg udviser balance.

På den budgetterede del af finansposter forventes balance. På de øvrige balanceforskydninger under finansposter forventes ligeledes balance.

Uddybende forklaringer på de enkelte områders afvigelser på hovedaktiviteter fremgår af bilag 1, Uddybende prognoseforklaringer.

1. Kvartalsregnskab 2017

1. Kvartalsregnskab 2017 er vedlagt som bilag (bilag 2).

Økonomi

De økonomiske konsekvenser er indeholdt i sagen.

Videre proces

Efter Socialudvalgets behandling af prognosen forelægges Økonomiudvalget en samlet prognose for hele kommunen. Denne sag skal ses i sammenhæng med sagen Budgetoverholdelse i 2017 (SUD-26-04-2017) for at skabe balance på Socialforvaltningens samlede ramme.

Socialudvalget vil blive forelagt en særskilt sag vedrørende Budget i balance på næstkommende udvalgsmøde. Sagen om Budget i balance er en konsekvens af sagen om Budgetoverholdelse i 2017 (SUD-26-04-2017) samt indeværende sag om Socialudvalgets aprilprognose 2017.

 

Nina Eg Hansen

                                             /  Karsten Storgaard Bjerre          

Beslutning

Under punktets behandling deltog vicekontorchef Karsten Bjerre.

Indstillingen blev godkendt.

Til top