Mødedato: 26.04.2017, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

2. behandling af Socialudvalgets budgetforslag 2018

Se alle bilag
Socialudvalget skal vedtage et budgetforslag 2018 i balance, samt anvise konkret finansiering af Socialudvalgets bidrag til prioriteringsrummet, jf. Københavns Kommunes effektiviseringsstrategi. Socialudvalgets budgetforslag 2018 skal senest fremsendes til Økonomiforvaltningen d. 2. maj 2018.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

  1. at Socialudvalget godkender kataloget med forvaltningsspecifikke effektiviseringer for samlet 37,5 mio. kr. som angivet i nedenstående tabel 3 (og jf. bilag 1)
  2. at Socialudvalget godkender, at interne udfordringer og to bevillingsudløb finansieres inden for rammen som angivet i nedenstående tabel 5 (og jf. bilag 2)
  3. at Socialudvalget godkender, at provenuet fra stigende profiler fra tidligere års interne omprioriteringer på i alt 4,6 mio. kr. samt provenuet på 2,8 mio. kr. fra mindreudgifter til kommunens fællesordninger fra 2018 og frem bruges til finansiering af Socialudvalgets budgetbidrag jf. nedenstående tabel 2 og 4 (uddybes teknisk i bilag 3)
  4. at Socialudvalget godkender, at Socialudvalgets provenu fra forvaltningstværgående effektiviseringer anvendes til at reducere størrelsen af HA07b og BU10b tilsvarende.
  5. at Socialudvalget godkender udvalgsafsnittet, bevillingsoversigten og takstbilaget til budgetforslag 2018 (jf. bilag 4a, 4b og 4c)
  6. at bevillingsudløb som ikke videreføres med budgetforslaget indgår i budgetforhandlingerne
  7. at budgetnotater (budgetønsker) løbende drøftes og bestilles frem mod budgetforhandlingerne, herunder på budgetseminaret i august
  8. at Socialudvalget bemyndiger Socialforvaltningen til at indarbejde tekniske korrektioner og tilrette budgetprodukterne (i vedhæftede bilag) i overensstemmelse med udvalgets ønsker med henblik på at fremsende samlet budgetmateriale til Økonomiforvaltningen senest den 2. maj 2017.

Problemstilling

Socialudvalget skal i henhold til Økonomiudvalgets indkaldelsescirkulære for budget 2018 aflevere et budgetforslag 2. maj 2018. Forslaget skal sikre balance på udvalgets samlede budgetramme i 2018, hvilket vil sige, at finansiering af kendte interne rammeudfordringer skal indgå i forslaget.

Tabel 1 opsummerer de udfordringer, som skal håndteres med budgetforslaget.

Tabel 1: Udfordringer til håndtering

Udfordringer

Mio. kr.

Socialudvalgets bidrag til omprioriteringsrummet mv.

 

Måltal for forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag

-70,9

Socialudvalgets andel af varig finansiering af uomgængelige udgifter ifm. bortfald af Statens særtilskud til Københavns Kommune (36,2 mio. kr.)

-8,1

Socialudvalgets andel af Statens omprioriteringsbidrag (KK-andel: 52,1 mio. kr.)

-11,6

Bidrag til omprioriteringsrummet i alt

-90,6

Interne rammeudfordringer og håndtering af bevillingsudløb

 

Interne rammeudfordringer: Håndtering af budgetudfordring på området for borgere med handicap

-24,5

Bevillingsudløb, der foreslås håndteret inden for rammen

-5,4

Interne udfordringer mm. i alt

-29,9

Udfordringer i alt

-120,5

Løsning

AD 1., 3. og 4. at-punkt: Socialudvalget bidrag til omprioriteringsrummet mv.

Socialudvalget skal bidrage med forvaltningsspecifikke effektiviseringer for i alt 90,6 mio. kr. Herfra skal fratrækkes stigende profiler fra tidligere år på 21,3 mio. kr., mindre-udgifter til kommunens fællesordninger på 2,8 mio. kr., stigende profiler fra tidligere års interne omprioriteringer på 0,3 mio. kr. samt potentiale fra investeringsforslag på 28,7 mio. kr., som blev vedtaget af Socialudvalget d. 15. marts 2017. Det vil sige, at der nu med 2. behandlingen af budgetforslaget skal vedtages effektiviseringsforslag for i alt 37,5 mio. kr. til brug for omprioriteringsrummet.

Tabel 2: Opsummering af finansiering for i alt 90,6 mio. kr. (mio. kr., 2018-pl)

Finansiering af udfordringer

Mio. kr.

Finansiering af prioriteringsrum mm.

-90,6

Stigende profiler fra tidligere års effektiviseringer

21,3

Forvaltningens investeringsforslag (besluttet 15/3 2017)

28,7

Mindreudgifter til kommunens fællesordninger (0,9 af i alt 2,8 mio. kr.)

2,8

Stigende profiler fra tidligere års interne omprioriteringer (inden for Socialudvalgets ramme)

0,3

Omprioriteringskatalog (bilag 2)

37,5

I alt

0

Effektiviseringsforslag for i alt 37,5 mio. kr. fremgår af omprioriteringskataloget med forvaltningsspecifikke effektiviseringer (bilag 1) og er oplistet i nedenstående tabel 3

Tabel 3: Omprioriteringsforslag (mio. kr., 2018-pl)

Omprioriteringsforslag

Mio. kr.

HA02: Helhedsorienteret sagsbehandling af protesesager

-1,2

HA04: Mestringsstøtte og tilpasning af aflastningsindsatser

-1,9

HA06: Sammenlægning af internt og eksternt dagtilbud

-1,0

HA07b: Tilpasning af serviceniveau på bo- og dagtilbud til borgere med handicap*

-13,8

TF01: Prisindhentning og fastlagt serviceniveau på diabeteshjælpemidler (SOF-andel)

-2,0

SI02: Servicereduktion på aktivitets- og samværstilbud til borgere med sindslidelse

-2,6

UD3b: Flytning af Sundhedsrummet til H17

-2,3

UD04: Tilpasning af serviceniveau for døgnbehandling på misbrugsområdet

-2,2

TF02: Investeringsforslag: Styrket koordinering af indsatser målrettet borgere på krisecentre (SOF-andel)

-0,7

TF03: Investeringsforslag: Helhedsorienteret indsats for de unge (SOF-andel): Service

-0,2

BU02: Styrket forebyggende indsats for psykisk sårbare unge, som er i målgruppen til efterværn

-1,6

BU10b: Budgetreduktion på det samlede budget til Børnefamilier med særlige behov*

-8,0

I alt

-37,5

* Provenuet vedr. HA07b og BU10b er samlet reduceret med 2,2 mio. kr. siden SUDs budgetdrøftelse, den 29. marts 2017. Årsagen til reduktionen i provenu er, at stigende profiler fra tidligere års effektiviseringer er 2,2 mio. kr. større end først antaget.

Frem mod Økonomiudvalgets August-indstilling arbejder KoncernService, Københanvs IT og Københavns Ejendomme og Indkøb på en række forvaltningstværgående, tekniske effektiviseringsforslag. Socialudvalgets eventuelle andel af disse forslag kendes ikke før august 2017. Dog kan provenuet fra disse forslag anvendes til at opfylde forvaltningernes forvaltningsspecifikke omprioriteringsbidrag. Socialforvaltningen foreslår, at provenuet fra de forvaltningstværgående effektiviseringsforslag anvendes til at reducere provenuet i HA07b: Tilpasning af serviceniveau på bo- og dagtilbud til borgere med handicap og BU10b: Budgetreduktion på det samlede budget til Børnefamilier med særlige behov.

AD 2. at-punkt: Finansiering af interne rammeudfordringer og to bevillingsudløb

For at opnå et Budgetforslag 2018 i balance, har Socialudvalget besluttet, at der som led i budget 2018 skal finde finansiering af interne rammeudfordringer på området for borgere med handicap på 24,5 mio. kr. og finansiering af bevillingsudløb vedrørende Socialt akuttilbud til borgere med sindslidelser (1,1 mio. kr.) og Ungeprojektet (4,3 mio. kr.).

Tabel 4 opsummerer således finansiering for i alt 29,9 mio. kr.

Tabel 4: Opsummering af finansiering for i alt 29,9 mio. kr. (mio. kr., 2018-pl)

Finansiering af udfordringer

Mio. kr.

Finansiering af interne rammeudfordringer og to bevillingsudløb

-29,9

Stigende profiler fra tidligere års interne omprioriteringer (inden for Socialudvalgets ramme)

4,3

Omprioriteringsforslag

25,6

I alt

0

I nedenstående tabel 5 er oplistet forslag med et samlet potentiale på 25,6 mio. kr., inklusiv mindreudgifter til kommunens fællesordninger og stigende profiler fra tidligere års interne omprioriteringer.

Tabel 5: Omprioriteringsforslag (mio. kr., 2018-pl)

Finansiering af udfordringer

Mio. kr.

HA05: Særlig opfølgningsindsats for unge med handicap

-2,3

SI03: Samlokalisering af centerfællesskaber på sindslidendeområdet

-0,75

HJ02: Driftseffektivisering i den sociale hjemmepleje

-1,6

HJ03: Reduktion af myndighedsrammen til hjemmepleje

-0,5

BU01: Etablering af en udslusningsafdeling til unge med komplekse og alvorlige psykiske lidelser

-2,1

BU07: Systematisk koordinering af indsatsen for 3-6-årige

-1,3

BU09: Administrativ besparelse på Borgercenter Børn og Unges stab

-0,75

TV01b: Omstilling af familieplejeområdet

-12,8

TV3b: Administrativ besparelse i de centrale kontorer

-3,5

I alt

-25,6

Omprioriteringsforslag for i alt 25,6 mio. kr. fremgår af omprioriteringskataloget med forslag til håndtering af interne udfordringer (bilag 2).

AD 5. at-punkt: Udvalgsafsnit, bevillingsoversigt og taksoversigt.

Socialudvalgets udvalgsafsnit, bevillingsoversigten og takstoversigt fremgår af bilag 4a, 4b og 4c.

AD 6. at-punkt: Øvrige bevillingsudløb

Socialforvaltningen foreslår, at bevillingsudløb, som ikke finansieres med budgetforslaget, indgår til prioritering i budgetforhandlingerne.

AD 7. at-punkt: Budgetønsker

Budgetønsker drøftes løbende frem mod budgetforhandlingerne. Socialforvaltningen forelægger udvalget et samlet ønskekatalog i forbindelse med budgetseminaret d. 10. august 2017.

Økonomi

Se ovenfor.

Videre proces

Socialforvaltningen fremsender det samlede budgetbidrag til Økonomiforvaltningen den 2. maj 2017. Økonomiforvaltningen samler bidragene fra samtlige fagudvalg til Københavns Kommunes budgetforslag 2018, der efterfølgende forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Nina Eg Hansen

                                                 / Karsten Storgaard Bjerre

Beslutning

Under punktets behandling deltog vicekontorchef Karsten Bjerre.

Indstillingen blev godkendt.

Der var følgende protokolbemærkninger fra A, B, F, Ø og C:

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti sender sagen videre, men tager forbehold for endelige beslutning i forbindelse med budgetforhandlingerne i efteråret. Der ligger eksempelvis en række besparelser og bortfald af bevillinger til vigtige kerneopgaver, som skal forlænges eller erstattes af kompenserende tiltag.

Der var følgende protokolbemærkning fra Ø:

Enhedslisten finder selve budgetforudsætningerne absurde. Kommunens indtægter vokser, men budgetlov og serviceloft forhindrer, at servicen udvikler sig med befolkningstal og behov. Oveni besluttede et flertal i økonomiudvalget et omstillingsbidrag, der er større end demografien kræver.
Enhedslisten finder følgende besparelser uacceptable: HA07b - Tilpasning bo- og dagtilbud, SI02 - Servicereduktion aktivitets- og samværstilbud, UD04 - Servicereduktion på misbrugsområdet og BU10b - Budgetreduktion på det samlede budget til Børnefamilier med særlige behov.
Enhedslisten bemærker i øvrigt, at der udover vigtige udløb, som ikke er finansieret, er behov for flere midler for at opfylde behovene på handicap-, socialpsykiatri- og udsatteområderne.

Der var følgende protokolbemærkning fra F:

Det er stærkt bekymrende, at Socialforvaltningen skal pålægges så store besparelser i en tid, hvor området i den grad trænger til opmærksomhed og et løft.

SF foreslog i forbindelse med forhandlingerne om kommunens budget for 2017 samt igen i forbindelse med indkaldelsescirkulæret til budgettet for 2018 en kommunal skattestigning på 0,3 pct.

Det gjorde vi blandt andet, fordi vi mener, at der er områder i kommunen, hvor vi ganske simpelt ikke kan forsvare flere besparelser og nedskæringer. Det gælder blandt andet dele af Socialforvaltningen.

Forslaget mødte desværre ikke den nødvendige opbakning fra de øvrige partier i Borgerrepræsentationen. Vi konstaterer derfor med beklagelse, at vi nu igen står med behov for at gennemføre store besparelser i Socialforvaltningen med risiko for, at det skaber endnu dårligere forhold for Socialforvaltningens medarbejdere og de allersvageste københavnere. Begge er grupper, som vi mener, har været spændt hårdt for længe nok.

Til top