Temadrøftelse om ungdomskriminalitet

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget drøfter status, indsatser og udfordringer i forhold til kriminalitet

Problemstilling

Socialudvalget har i forbindelse med budgetseminaret i efteråret 2016 ønsket en temadrøftelse om kriminalitet.

Socialforvaltningen har derfor udarbejdet et oplæg til en drøftelse.

Der er udarbejdet et baggrundsnotat om indsatsen til brug for drøftelsen, jfr. bilag 1, ligesom temadrøftelsen vil blive understøttet af oplæg fra nøglepersoner fra forvaltningens indsats over for ungdomskriminalitet.

Løsning

I baggrundsnotatet til temadrøftelsen gives der en status på kriminalitetsudviklingen, og der beskrives nogle udfordringer og tendenser, som optager forvaltningen, både i forhold til børn og unge, der har behov for en tidlig, forbyggende indsats eller en mere indgribende insisterende indsats samt tendenser, der vedrører 18+ området.

Den positive udvikling, der har været de seneste år i ungdomskriminaliteten, fortsætter. Det gælder både på landsplan og for københavnske børn og unge generelt og for københavnske børn og unge, som Socialforvaltningen giver forebyggende foranstaltninger.

En del af forklaringen på det generelle fald i ungdomskriminalitet er formentlig adfærdsændringer blandt unge. Undersøgelser, bla. fra Sundhedsstyrelsen, viser både et mindre voldsomt forbrug af alkohol og et fald i unges eksperimenterende brug af amfetamin, ecstasy og kokain. F.eks. viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2014, at der siden 2002 er sket et stort fald i andelen af 15- årige, der drikker alkohol mindst ugentligt – fra 50 til 21 pct. for drengenes vedkommende og fra 39 til 12 pct. for pigerne. Tilsvarende ses et fald i andelen, som mindst to gange har prøvet at være fuld. For de 15-årige er denne andel faldet fra 61 til 41 pct. (drenge) og fra 63 til 38 pct. (piger) fra 2006 til 2014. Samtidig bruger unge bruger mindre tid på at hænge ud på grillbarer, i butikscentre og færdes mindre på gaden uden voksenkontrol. Endelig dyrker de mere sport, og i mange sammenhænge er det fysiske samvær erstattet af virtuel kontakt.

Selv om udviklingen går i den rigtige retning for de fleste unge, er der dog også tendenser i den generelle udvikling i ungdomskriminalitet, der er bekymrende. Der er en hård kerne af unge, der stadig begår gentagen og alvorlig kriminalitet. Derfor er der fortsat behov for at se på, hvordan Socialforvaltningen kan blive bedre til at tilbyde de rigtige indsatser på det rigtige tidspunkt.

Vejen fra førstegangskriminalitet til at have et forhærdet kriminelt adfærdsmønster er ikke ens for alle. Nogle, og det er heldigvis de fleste, begår ikke kriminalitet mere end én gang, mens andre fortsætter. Og den kriminelle udvikling tager forskellige spor og sker i forskelligt tempo. Det stiller store krav om en fleksibel indsats, som samtidig er baseret på virksomme metoder og erfaringer.

Socialforvaltningens kriminalpræventive indsatser er derfor løbende under udvikling. Der er samlet set tale om en række forskellige tilbud, som går lige fra den meget tidlige forebyggelse til den mere indgribende indsats.

Den tidlige kriminalitetsforebyggende indsats er fx dér, hvor opsøgende gadeplansmedarbejdere møder unge, som har bekymrende adfærd. Der er muligvis slet ikke tale om begået kriminalitet, men risikofaktorer som kan lede til kriminalitet, fx skolefravær, misbrug, strejfen rundt på gaderne i aften- og nattetimerne eller manglen på positive fritidsaktiviteter.

Den tidlige forebyggelse kan også ske ved at styrke beskyttelsesfaktorer mod kriminalitet, som kan være at styrke skolegangen, tilknytning til forældre og positive rollemodeller, styrke sociale færdigheder, herunder at håndtere vanskeligheder og understøtte positive fællesskaber med jævnaldrende.

I den anden ende af spekteret har Socialforvaltningen indsatser overfor unge, som fx har begået alvorlig kriminalitet flere gange og fået en anbringelsesdom. Denne indsats skal forebygge tilbagefald og motivere den unge til at ændre kurs og i uddannelse og beskæftigelse. Disse indsatser er vanskelige, fordi de både skal indeholde muligheder for den unge, men samtidig være insisterende og konsekvente.

Socialforvaltningen har undersøgt en gruppe unge, der har begået kriminalitet, for at blive klogere på, om der er noget fælles, der kendetegner dem. Noget, der går igen, er, at mange er opvokset med vold i hjemmet. Derudover er mange opvokset i familier, hvor der kun er en enlig forsøger og typisk mange søskende. Børn, der er opvokset i voldelige miljøer, udviser en større tilbøjelighed til selv at blive voldelige. Hvis man også har været udsat for omsorgssvigt og følelsesmæssigt misbrug, viser forskning, at der er en markant øget risiko for at begå kriminalitet. Omsorgssvigt kan f.eks. være, når børn overlades til voksenopgaver for tidligt, hvilket der er en risiko for, hvis der er mange mindre søskende og få forældrekompetencer.

Resultaterne af undersøgelsen har medført et ønske om at øge forvaltningens voldsforebyggende initiativer samt at se på, hvordan storfamilier med enlige forsørger kan ydes bedre støtte.

Socialforvaltningen ser aktuelt et behov for at foretage nogle ændringer på det kriminalpræventive område. Nogle er mindre justeringer, der er i gang, nogle kan ske inden for den nuværende økonomiske ramme, mens andre tiltag kræver ny finansiering. Socialforvaltningen vil fremlægge disse som en del af et budgetforslag til budgetprocessen for 2018 om vold i familier og kriminalitet, jf. drøftelser med Socialudvalget på budgetseminaret i februar.

Samtidig afventer Socialforvaltningen regeringens endelige udspil mod ungdomskriminalitet, jf. regeringsgrundlaget. Heri forventes der en række tiltag, som særligt vedrører ”den hårde kerne” eller de unge, som har begået alvorlig og gentagen kriminalitet. Forvaltningen vil vende tilbage til Socialudvalget med en vurdering af konsekvenserne af regeringens udspil, når det fremlægges.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Nina Eg Hansen              

                                     / Eva Stokbro Jensen