Etablering af fælles arbejdsskadepulje (Bilag)
Etablering af fælles arbejdsskadepulje (Bilag)
Socialudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 26. april 2006
5. Etablering af fælles arbejdsskadepulje (Bilag)
SUD 164/2006 J.nr. 164/2006
INDSTILLING OG BESLUTNING
Socialforvaltningen indstiller,
at Socialudvalget ikke har bemærkninger til
Økonomiforvaltningens indstilling om "Etablering af fælles arbejdsskadepulje"
at Socialudvalget godkender, at nærværende
indstilling og beslutningsprotekollen fremsendes som udvalgets høringssvar til
Økonomiforvaltningen.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 26. april 2006
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Økonomiudvalget
ventes at behandle vedlagte indstilling om etablering af en fælles arbejdsskadepulje
den 23. maj 2006. Sagen er pt. i høring i alle forvaltninger.
Københavns Kommune
har siden den 1. januar 2005 selv administreret arbejdsskader for kommunens
ansatte.
Indtil nu har
betalingsmodellen på arbejdsskadeområdet været baseret på, at ansvaret ligger
hos den institution/arbejdsplads, der er arbejdsgiver på skadestidspunktet.
Det bliver
imidlertid stadig vanskeligere at håndtere disse arbejdsskader i den enkelte
forvaltning, blandt andet fordi:
Institutioner
nedlægges, overgår til staten, eller flytter ressortområde internt i kommunen –
hvilket medfører usikkerhed om hvilken forvaltning der har overtaget
erstatningsforpligtelsen for en arbejdsskade.
Skader der er
anerkendt kan genoptages til den skadelidte fylder 65/67 år. Dette medfører at
nogle sager går mere end 30 år tilbage og det kan derfor være vanskeligt og meget ressourcekrævende at
fremfinde ansættelsesoplysninger .
Forvaltningerne har
anmodet Økonomiforvaltningen om at indføre en fælles arbejdsskadepulje allerede
fra 2006.
Økonomiforvaltningens
indstilling til økonomien i puljen baserer sig på en promillesats, som
fastsættes til 3,6 promille af forvaltningernes samlede lønsum.
For
Socialforvaltningen vil det betyde, at bidraget til arbejdsskadepuljen vil være
6.156.000 kr. og derfor kan holdes indenfor det budgetterede beløb for
arbejdsskader i 2006.
Det vurderes, at
finansieringsmodellen er hensigtsmæssig for Socialforvaltningen.