Evaluering af tre store bostedsflytninger fra 2010-13

Socialforvaltningen har foretaget en opsamling af erfaringer fra de tre største bostedsmoderniseringer for borgere med sindslidelse og handicap, som blev gennemført 2010-12. Socialudvalget skal nu tage evalueringen til efterretning. En del af evalueringen har været forelagt det tidligere Socialudvalg.

Evalueringens formål har været at se på om moderniseringerne har levet op til de ideer og tanker der oprindeligt var bevæggrunden for igangsættelsen af moderniseringerne. 

Fra 2010 til 2012 er de tre store bocentre Sundbyvang (handicap, Amager), Sundbygård (psykiatri, Amager) og Hedelund (psykiatri, Greve) blevet moderniseret. Der er tale om i alt ca. 456 pladser som er flyttet til nybyggede plejeboliger, boliger indrettet i tidligere plejehjem og eksisterende ældreboliger overtaget fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (kaldes i det følgende ombygggede plejeboliger)

Der blev ikke opsat succeskriterier for moderniseringerne, men moderniseringerne blev besluttet af 3 primære årsager:

• De daværende boliger var utidssvarende boliger på ca. 8-14 m2 værelser uden eget bad og toilet i dårligt vedligeholdte ejendomme – nogen steder med skimmelsvamp.
• Bostederne var store bosteder med over 130 beboere i et større samlet kompleks. Man ønskede i stedet mindre enheder, som var mere spredt i det omgivende samfund, som del af en afinstitutionalisering 
• Man ønskede på psykiatriområdet at kunne give mere differentierede tilbud til beboerne afhængig af deres behov for støtte og evner til at bo selvstændigt

Herudover var det også et ønske at flytte udenbyspladser til København, hvilket er opnået, idet alle pladser på bostedet Hedelund er flyttet fra Greve til København.

Evalueringen skal ses som en erfaringsopsamling, der kan bruges som en indikator på om man har opnået det man ville med moderniseringerne. Erfaringsopsamlingen bygger på spørgeskemaer til personalet samt erfaringsindsamling i form af spørgeskemaer eller interviews med enten pårørende eller beboere samt ledelsen af bostederne.

Erfaringerne er i det følgende opdelt i psykiatri og handicap.

Psykiatri - hvad viser evalueringen
De resultater der er kommet frem i evalueringen for borgere med sindslidelse (Hedelund og Sundbygård), er følgende:

• Øget tilfredshed med egen bolig for alle
• Største positive forandringer for beboerne i de ombyggede plejeboliger
• Mere privatliv og bedre mulighed for at få besøg
• Større selvstændighed og mere fokus på udviklingsmuligheder
• Udfordringerne er at undgå ensomhed og sikre god visitation

Øget tilfredshed med egen bolig for alle. Alle beboere bor nu i København og har boliger på mellem 33 og 65 m2 med eget bad, toilet og køkken enten i ombyggede eksisterende plejeboliger, i renoverede plejehjem eller nybyggede plejeboliger (de nybyggede plejeboliger er ikke med i denne evaluering, da de først er indflyttet senere).  

Evalueringen viser at beboerne er meget mere tilfredse med deres bolig nu end tidligere. Før flytningen var 50% af de adspurgte tilfredse, hvor 91% er tilfredse med deres bolig efter flytningen. Kun 1% er utilfredse mod tidligere 20%. Beboerne er først og fremmest rigtig glade for at have fået mere plads og stolte af deres bolig.

Største positive forandringer for beboerne i de ombyggede plejeboliger. De ombygggede plejeboliger ligger integreret i boligafdelinger, hvor der også stadig bor ældre borgere. Borgere som er flyttet i ombyggede plejeboliger , har mærket den største positive ændring ved flytningen. De ombyggede plejeboliger var og er tiltænkt de borgere, der blev vurderet til at kunne profitere af en mere selvstændig boform. Evalueringen viser, at dette er lykkedes. Flytningen til boliger indrettet i tidligere plejehjem, viser nogle af de samme positive tendenser, men i mindre udstrakt grad. Beboergruppen her er mere støttekrævende end beboerne i de ombyggede plejeboliger. Ledelsen af botilbuddene vurderer, at det oprindelige ambitionsniveau om at skabe en meget selvstændig boform og en afinstitutionalisering, har skulle justeres, og at processen vil tage længere tid. De ombyggede plejeboliger udgør ca. 100 af de 259 moderniserede pladser.

Mere privatliv og bedre mulighed for at få besøg. Både borgerne selv og personale vurderer, at muligheden for privatliv er forbedret både i de ombyggede plejeboliger og i de tidligere plejehjem. Beboerne har bedre muligheder for at have gæster og for at opholde sig i deres egen bolig. Beboerne vælger i højere grad fællesskabet til og fra, og af spørgeskemaerne fremgår det, at de er i langt mindre grad generet af støj og lyd fra deres naboer. Af spørgeskemaerne fremgår det, at flere beboere i de ombyggede plejeboliger har oplevelsen af, at de oftere får besøg af venner og familie. Der er sket en stigning fra 19 % til 44% i antallet der svarer, at de får besøg hver uge. Der er sket en halvering af antallet af beboere, der oplever, at de får besøg sjældnere end en gang om måneden. I de tidligere plejehjem vurderer ledelsen, at beboerne i højere grad end tidligere vælger at invitere hinanden ind til mad, tv mm. Af beboernes spørgeskemaer på de tidligere plejehjem, ser det dog ud til at være status qou ift., hvor mange besøg beboerne opfatter, at de får.

Større selvstændighed og mere fokus på udviklingsmuligheder. Som det var intentionen ved udflytningen til de ombyggede plejeboliger, peger evalueringen på, at beboerne her har fået en mere selvstændig tilværelse. Blandt andet står beboerne for flere af hverdagens gøremål selv, som f.eks. vask, indkøb og madlavning. F.eks. var det kun 15% af beboerne der før flytningen lavede deres egen mad. Efter flytningen er det 77% - og langt flere kan lide den mad de får. Beboerne vælger også mere bevidst end tidligere, hvornår personalet skal på besøg i deres hjem og relationen til personalet er i det hele taget mere aftalebaseret, som ved borgere, der bor i eget hjem, og får besøg af en hjemmevejleder. Der gives udtryk for, at denne relation også for personalet giver en større kvalitet i arbejdet og et mere koncentreret samvær med beboerne. Forandringerne har også betydet et øget fokus hos både personale og beboere på udviklingsmulighederne for beboerne, f.eks. ift. muligheden for at komme i beskæftigelse eller lignende.

I de tidligere plejehjem havde man fra ledelsesmæssigt hold også en ambition om at gøre op med institutionsagtige vaner og tankegange og arbejde mod øget selvstændiggørelse, selvom der er tale om en meget mere støttekrævende målgruppe. Det er lykkedes på nogle punkter, selvom det ikke er så markant, som i de ombyggede plejeboliger. F.eks. giver det nye nærmiljø beboerne bedre mulighed for selv at købe ind og det er nemmere for personalet at gå med beboere op at handle. Det betyder, at flere beboere benytter sig af den mulighed. Der er også langt bedre transportmuligheder, så beboerne kan bevæge sig omkring og benytte byens tilbud.

Udfordringerne er at undgå ensomhed og sikre god visitation. Den største udfordring ser generelt ud til at være, at undgå ensomhed og sikre at beboerne indgår i netværk og bruger de tilbud der er i lokalområdet. Der er positive erfaringer fra det plejeboligtilbud, der har været længst i drift og der arbejdes målrettet på de senest oprettede tilbud på at skabe netværk omkring beboerne og sikre den rette støtte i forhold til at deltage i aktiviteter i hverdagen. Både i de ombyggede plejeboliger og på de tidligere plejehjem er der beboere, som har et større behov for fælles aktiviteter og fælles mødesteder end oprindeligt vurderet. På de tidligere plejehjem har man valgt at indføre flere fællesrum og flere fælles aktiviteter for at skabe en bedre overgang fra de rammer som beboere og personale har været vant til fra de gamle bosteder.

Evalueringen viser også, at visitationen især i de ombyggede plejeboliger er meget vigtig. Det er vigtigt at tilbuddet om plejeboliger gives til borgere, der kan håndtere og profitere af det og for at sikre trivslen og naboskabet blandt alle borgere i boligområdet. Det er her værd at bemærke at det kun er et boligområde, der har haft problemer med naboklager og utryghed, hvilket er håndteret. Dels er enkelte beboere blevet visiteret til andre tilbud og dels har den lokale ledelse sørget for at have tæt kontakt til afdelingsbestyrelse og/eller den lokale ejendomsleder.

Handicapområdet

Alle beboere fra Sundbyvang bor nu i egne boliger på mellem 33 og 65 m2 med eget bad, toilet og køkken enten i ombyggede eksisterende plejeboliger eller for størstedelens vedkommende i nybyggede plejeboliger.

De temaer der er kommet frem i evalueringen for handicapområdet (sundbyvang), er følgende:

• Bedre mulighed for privatliv
• Færre konflikter
• Revision af tankegange og rutiner
• Savner nærmiljø og grønne omgivelser fra Sundbyvang
• Bedre arbejdsmiljø, men ønske om mere plads og mere skræddersyede løsninger

Bedre mulighed for privatliv. Der er sket en klar forbedring af beboernes mulighed for privatliv. Forbedringen ses primært i hygiejnesituationer. At beboerne har deres egne store baderum, har givet mere værdighed og personligt rum, hvilket har givet færre konflikter. Beboerne har også bedre mulighed for at få besøg af pårørende under private forhold i deres egen bolig. Nogle bruger også i højere grad end tidligere deres egen bolig i hverdagen.  Flere sysler kan foregå i boligen f.eks., har nogle beboere fået egen vaskesøjle, så tøjvask kan foregå sammen med beboeren. En del beboere har dog ikke nytte af de større boliger, fordi de igennem mange år har været vant til at sidde i fællesrummene, ligesom en del af beboerne ikke profiterer af muligheden for egen vaskesøjle.

Færre konflikter? Det har ikke været muligt kvaltitativt at mål på antallet af konflikter før og efter flytningen. På Amagerfælledvej vurderes det dog i både interview og udsagn i tilsynsrapporter, at bedre plads i hygiejnesituationen har været medvirkende til færre magtanvendelser. De bredere gange og den øgede rumlighed generelt menes også at have en positiv indvirkning på antallet af magtanvendelser, da der er bedre mulighed for at give beboerne plads og bedre mulighed for personalet for at trække sig.

Revision af tankegange og rutiner. Ledelsen vurderer at flytningen og sammenlægningen af afdelinger også har spiller en rolle i moderniseringen. Alle steder har flytningen givet anledning til organisatoriske ændringer og til revision og drøftelse af etisk og faglig tilgang til arbejdet med beboerne. Det vurderes, at have haft en rigtig positiv effekt, hvilket især nævnes på Nørrebro Vænge og Amagerfælledvej.

Savner nærmiljø og grønne omgivelser fra Sundbyvang. En del af de interviewede pårørende vurderer, at deres pårørende savner muligheden for at kunne gå direkte ud i grønne områder. Det må vurderes, at være naturligt at de grønne nærområder savnes, idet beboerne er flyttet fra etplanshuse til etagebyggeri. Det tager lang tid for beboerne at vænne sig til at bruge trapper og elevator, ligesom det kræver nye arbejdsgange for personalet, at beboerne ikke bare kan gå/køre ud i en atriumgård, som på Sundbyvang, men skal benytte gårdmiljø og terrasser. En del af de pårørende savner også ”miljøet” på Sundbyvang, som opfattedes som ”beboernes miljø” med dagtilbud, svømmehal mm.

Bedre arbejdsmiljø, men ønske om mere plads og mere skræddersyede løsninger. Der er tre væsentlige punkter som træder frem i evalueringen, der vedrører indretningen af bostederne. 1) Dilemma mellem arbejdsmiljø og hjem. For personalet opleves de store badeværelser og lift i boligerne, som en klar forbedring af arbejdsmiljøet. De pårørende ønsker modsat typisk lidt mindre baderum og mere plads i den øvrige bolig. 2) Mere plads. Personale og pårørende ønsker lidt større fællesrum og depoter til nogle af de af målgrupper som har flest hjælpemidler (kørestol, rollator mm.) 3) Mere skræddersyede løsninger. Personalet efterspørger endnu mere handicapindretning og teknologiske løsninger. Og de pårørende ønsker også, at der i endnu højere grad tages hensyn til de præcise behov hos den enkelte beboer, så der f.eks. ikke skal være køkken i alle boliger, at der laves boliger til par eller 2-rumsboliger.