Status på belægning på hjemløse- og krisecenterområdet samt status på køb og salg af pladser pr. februar 2014

Efter Servicelovens § 109 tilbyder Socialforvaltningen midlertidige ophold til kvinder, der har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i familie- eller samlivsforhold.

Socialforvaltningen tilbyder efter Servicelovens § 110 midlertidige ophold til borgere med særlige sociale problemer. Disse tilbud udgøres af de traditionelle herberger, fire natcaféer og et antal pladser på krisecentrene.

Borgerens hjemkommune betaler for opholdet og køber således pladsen. Borgere med behov for plads på et herberg eller krisecenter kan derfor henvende sig og blive indskrevet direkte i hele landet.

Socialudvalget besluttede d. 18. april 2012, at udvalget løbende holdes orienteret om udviklingen i belægningsstatistikkerne for hhv. herberger og krisecentre. I vinterhalvåret (oktober-februar) modtager udvalget månedlige orienteringer, mens afrapporteringen sker kvartalsvis i sommerhalvåret (marts-september). Socialudvalget har desuden ønsket, at statusnotaterne i vinterperioden indeholder oplysninger om situationen på de private nødovernatningstilbud, der kan huse udenlandske hjemløse.

På Socialudvalgets møde den 14. november 2012 blev det derudover besluttet, at Socialudvalget i forbindelse med de løbende statusnotater vedr. kapacitet på hjemløse- og krisecenterområdet ligeledes skal orienteres om antallet af udenbys borgere, der opholder sig på de københavnske krisecentre og herberger, samt antallet af københavnerborgere, der opholder sig på udenbys krisecentre og herberger.

I det følgende gives en status på udviklingen i belægningsprocenter pr. 3. februar 2014. Derefter følger en status på køb og salg af herbergs- og kvindekrisecenterpladser pr. 3. februar 2014.

Status på belægning på hjemløse- og krisecenterområdet

Af tabel 1 og 2 fremgår belægningsprocenter for herberger, krisecentre og natcaféer. Belægningsprocenten er udtryk for i hvor høj grad pladserne på området udnyttes.

Tabel 1: Totale belægningsprocenter på herberger og krisecentre, september 2013 – januar 2014

Den samlede belægningsprocent for herbergerne er fra september 2013 til januar 2014 steget fra 95 til 97 pct. Dette er udtryk for et fortsat pres på området, og derfor følger Socialforvaltningen udviklingen nøje.

Den samlede belægningsprocent for krisecentrene viser et fald fra 98 til 94 pct. i perioden fra september 2013 til januar 2014. Der har dog været en stigning i perioden fra oktober 2013 til januar 2014 svarende til seks procentpoint.

Belægningsprocenterne på herberger og krisecentre opgøres på baggrund af indberetninger fra de enkelte tilbud.

Tabel 2 herunder viser det daglige antal sovende og besøgende på kommunens fire natcaféer. Antallet af besøgende på Sundholm er opgjort på baggrund af en ugentlig stikprøve. Der er således ikke tale om et gennemsnitligt antal, som det er tilfældet på de tre andre tilbud.

Tabel 2: Antal sovende/besøgende på natcaféer, september 2013 – januar 2014

Det fremgår af tabellen, at Café Klare, der er målrettet hjemløse kvinder, har en lavere belægning end de øvrige natcaféer. Det skyldes dels, at der i Café Klare er fire såkaldte koksestole – dvs. ikke rigtige senge – som tæller med i den samlede normering på 20 pladser. Disse koksestole ønsker brugerne oftest ikke at benytte. Den gennemsnitlige belægning har siden september 2013 været mellem 13 og 16 personer pr. måned.

Både natcaféen på Sundholm og Kirkens Korshærs natcafé i Hillerødgade har haft overbelægning siden vinteren 2012/2013. Dette er fortsat tilfældet for natcaféen Sundholm. Derimod er natcaféen i Hillerødgades belægning faldet til et niveau, der ligger omkring de 30 normerede pladser, eftersom der i december 2013 og januar 2014 her var hhv. 29 og 30 sovende.

Der er fortsat mange besøgende på Sundholm, der ikke overnatter. Det skal ses i sammenhæng med, at natcaféen er placeret i et område med mange andre hjemløsetilbud, og der er derfor en naturlig tilstrømning af personer fra målgruppen. Fra september 2013 til januar 2014 er der sket et fald fra 46 til 32 besøgende på Sundholm. Der er dog et stort flow på natcaféen, som betyder, at der i løbet af aftenen/natten er flere unikke besøgende end de 32, der indgår i den ugentlige stikprøve.

Mændenes Hjems stueetage, som har karakter af et ”natværested”, har et højt antal besøgende og et relativt lavt antal sovende. Antallet af besøgende har i perioden fra september 2013 til januar 2014 ligget relativt stabilt på omkring 100 borgere – dog med en tendens til stigning. Antallet af sovende har ligget stabilt på omkring 10-13 borgere i samme periode.

SFI’s hjemløsetælling fra uge 6 2013 viser, at der i København fra 2009-2013 er sket en stigning på 5,8 pct. i antallet af hjemløse. Det er ikke alle, der omfattes af tællingen, som henvender sig på byens herberger og natcaféer, idet tællingen også omfatter udeliggere, sofasovere og fængslede, som står foran snarlig løsladelse. Socialforvaltningen følger kapaciteten på både herberger og krisecentre i relation til målgruppens aktuelle behov for midlertidig overnatning.

Personer uden lovligt ophold eller EU-borgere, som er i Danmark på turistvilkår eller som førstegangsarbejdssøgende har ikke adgang til kommunens herbergtilbud.

Folketinget har de seneste vintre finansieret nødovernatning via Socialministeriets vinterpulje for at forebygge, at hjemløse skal overnatte udendørs i vinterkulden. Socialministeriets vinterpulje kan søges af private, der tilbyder overnatning til udenlandske hjemløse. Det betyder, at udenlandske hjemløse, der er afskåret fra at benytte de kommunale herbergstilbud efter Serviceloven, sikres tag over hovedet i den kolde tid.

I tabel 3 herunder fremgår status for kapacitet og åbningstider på de private natcaféer, der modtager udenlandske hjemløse. Nedenstående oplysninger er baseret på en rundringning foretaget af Socialforvaltningen primo februar 2014.

Tabel 3: Status på private natcaféer i København pr. 5. februar 2014

Presset på kapaciteten varierer fra sted til sted. Stengade Natcafé i regi af Kirkens Korshær melder om, at der er en tendens til færre borgere, der henvender sig end hvad der var tilfældet inden jul. Det fortælles herfra, at antallet af borgere primært afhænger af to forhold. Dels opleves det, at vejret har indflydelse på antallet af borgere – dvs. jo koldere det er, desto flere borgere henvender sig. Dels er der mange borgere i målgruppen, der samle flasker om natten. Jo flere flasker, der er at samle, desto færre borgere henvender sig, fordi de derved kan holde sig beskæftiget i løbet af natten. Typisk kommer de om morgenen inden lukketid for at få en kop varm te.

Den Kolde Næse oplever de samme to forhold vedrørende vejr og samling af flasker. Her varierer antallet af borgere ligeledes, hvilket betyder, at de nogle dage må afvise borgere, mens de andre dage har få ledige pladser.

Nattely i Baunehøj Kirke fortæller, at de i januar 2014 har haft stort pres på kapaciteten og har måttet afvise 15-25 borgere hver aften. Denne tendens er dog væsentligt aftaget ved begyndelsen af februar 2014, hvor de har haft op til ti ledige pladser hver aften. Præsten i kirken peger på det lidt varmere vejr i begyndelsen af februar som mulig forklaring på det markante fald, der pludseligt er forekommet.

Nattely i Kristuskirken melder om fortsat pres på kapaciteten. Ifølge en vurdering fra nødherberget, kommer der ca. 60-70 borgere til spisning hver aften, hvoraf blot 30 af dem bliver og overnatter, eftersom deres kapacitet ikke rækker længere end dette. Det oplystes endvidere, at det store pres på kapaciteten forventes delvist afhjulpet ved Blå Kors’ åbning af et nyt nødherberg i området – nærmere bestemt i Griffenfeldsgade.

Det nye nødherberg, som Blå Kors planlægger i Griffenfeldsgade forventes åbent i februar 2014 og kommer eftersigende til at kunne huse 30 borgere. Det planlægges, at de føromtalte 60-70 borgere spiser sammen i Kristuskirken, hvorefter de opdeles, så nogen bliver i kirken og sover, mens andre sover i det nye nødherberg i Griffenfeldsgade.

Ud over overnatningstilbuddene er der tillige i regi af Kirkens Korshær, etableret et særligt rådgivningstilbud for udenlandske hjemløse.

Socialforvaltningens Hjemløseenhed, der har medarbejdere med særlig indsigt i problemstillingerne omkring udenlandske hjemløse, tilbyder rådgivning og vejledning til brugerne af overnatningstilbuddene for udenlandske hjemløse – for eksempel i forbindelse med ønske om hjælp til en tilbagevenden til hjemlandet.

Status på køb og salg af pladser på herbergs- og krisecenterområdet

I det følgende præsenteres status på køb og salg af pladser på herberger- og krisecentre til og med 3. kvartal 2013. Data, der viser fordelingen mellem københavnerborgere og udenbys borgere i 4. kvartal 2013, er endnu ikke tilgængelige, men vil blive forelagt Socialudvalget, når de er tilgængelige. Derfor er nedenstående tabel identisk med den, som blev forelagt Socialudvalget d. 22. januar 2014.

Antallet af solgte pladser opgøres på baggrund af antallet af regninger, som Københavns Kommune sender til andre kommuner med henblik på at opkræve betaling for udenbys borgere på de københavnske pladser. Denne måde at opgøre tallet betyder, at antallet af solgte pladser kun opgøres kvartalsvist, og at data kan være op til seks måneder forsinket.

Tabel 4: Fordeling af københavnerborgere og udenbys borgere, som opholder sig på Københavns Kommunes krisecentre og herberger, pr. 2. kvartal og 3. kvartal 2013

Det fremgår af tabel 4, at 21 pct. af de borgere, der i 3. kvartal 2013 var indskrevet på et af byens krisecentre efter Servicelovens § 109 var udenbys borgere. I samme periode var andelen af udenbys borgere, indskrevet efter Servicelovens § 110 på herberg eller krisecenter, 19 pct.

I 2. kvartal 2013 var andelen af udenbys borgere indskrevet efter Servicelovens §§ 109 og 110 hhv. 21 pct. og 17 pct. Fordelingen mellem københavnerborgere og udenbys borgere, indskrevet efter Servicelovens § 109 var således uændret, mens der skete en mindre stigning i andelen af indskrevne udenbys borgere efter Servicelovens § 110 på kommunens herberger og krisecentre fra 17 pct. til 19 pct.

I tabel 5 vises antallet af københavnerborgere, der opholder sig på et udenbys krisecenter eller herberg.

Tabel 5: Antallet af københavnerborgere der opholder sig på et udenbys krisecenter- eller herberg, pr. 4. februar 2014

Antallet af pladser, som Københavns Kommune køber på udenbys herberger og krisecentre, opgøres på baggrund af Hjemløseenhedens opgørelse over borgere med aktive sager, der opholder sig på et udenbys herberg eller krisecenter. Tallene er behæftet med en mindre usikkerhed, da det er muligt, at Hjemløseenheden ikke er informeret om borgere, der er blevet ind- og udskrevet på et udenbys herberg eller krisecenter inden for den seneste uge.

Af tabel 5 fremgår det, at hjemløseenheden pr. 4. februar 2014 har registreret 100 københavnerborgere på et udenbys herberg, mens der er registreret 54 københavnerborgere på udenbys krisecentre.

I forhold til status på køb af pladser i oktober 2013, hvor antallet af borgere var henholdsvis 97 og 55, er der sket en stigning fra 97 til 100 københavnerborgere på udenbys herberger. Omvendt er antallet af københavnerborgere på udenbys krisecentre marginalt faldet fra 55 til 54 i perioden oktober 2013 til januar 2014.

Tallene er baseret på det samlede antal dage, som forvaltningen er blevet faktureret for københavnerborgere på private og udenbys herberger. Med hensyn til udgifterne er der ikke tale om en tilsvarende stigning, hvorfor overstående stigning antages at dække over københavnerborgere med relativt korte ophold på udenbys herberger.

Hjemløseenheden vurderer, at ca. halvdelen af kvinderne opholder sig på et udenbys krisecenter af sikkerhedsmæssige årsager.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Næste statusnotat for belægning på herberger og krisecentre, samt køb og salg af herbergs- og krisecenterpladser, vil blive forelagt Socialudvalget den 26. marts 2014.

Anette Laigaard

                                                                  /Gitte Bylov Larsen

Indstillingen blev taget til efterretning.