Drøftelse af velfærdsteknologi

Resumé

Socialudvalget har bedt om at få en temadrøftelse om Socialforvaltningens arbejde med velfærdsteknologi samt en faglig og etisk drøftelse af teknologien “Avatar”. Baggrunden var, at udvalget den 18. september 2019 fik en afrapportering på Handleplan for Velfærdsteknologi (bilag 1).

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, 

1. at Socialudvalget drøfter arbejdet med velfærdsteknologi i Socialforvaltningen.
2. at Socialudvalget godkender, at der ikke udarbejdes en ny særskilt handleplan for velfærdsteknologi. 

Problemstilling

Siden 2014 har Socialforvaltningen haft et strategisk fokus på brugen af velfærdsteknologiske løsninger. Den teknologiske udvikling gør, at der også de kommende år vil komme yderligere velfærdsteknologiske løsninger på markedet. Disse løsninger kan supplere den hjælp, som borgeren allerede får og i flere sammenhænge gøre borgeren mere selvhjulpen og/eller lette udfordringer i borgerens hverdag. Samtidig kan velfærdsteknologi effektivisere indsatsen. Handleplanen for velfærdsteknologi, der har dannet rammen for forvaltningens arbejde med velfærdsteknologi, udløber ved udgangen af 2020. I dag er der dog ikke samme behov som tidligere for en særskilt handleplan til området.

Løsning

Socialforvaltningens arbejde med velfærdsteknologi lægger sig op ad den nationale dagsorden. KL har fx fremlagt en række fokusområder såsom skærmkommunikation og digital genoptræning. Skærmkommunikation er allerede implementeret i Socialforvaltningen og digital genoptræning er et af de nye områder, som forvaltningen ser på. Samtidig ser forvaltningen på erfaringer fra udlandet og andre kommuner. Et eksempel på dette er medicindispenseren, der er testet i hjemmeplejen. Ligeledes deler forvaltningen erfaringer med andre kommuner og har et tæt samarbejde med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på det velfærdsteknologiske område. Konkret har de to forvaltninger samarbejdet om implementeringen af elektroniske låsesystemer, der gør at hjemmeplejen ikke skal bære rundt på store nøglebundter med den risiko og de begrænsninger, det indebærer.

Socialforvaltningen vurderer al ny velfærdsteknologi ud fra, om det påvirker mange borgeres liv positivt og/eller bidrager substantielt til at løse en udfordring på socialområdet (fagligt og/eller økonomisk). Heri indgår også en vurdering af, om velfærdsteknologi understøtter strategiske dagsordener i ikke mindst Socialstrategien, faglige omstillinger og forvaltningens Strategiske handleplan for digitalisering. Hertil kommer, at velfærdsteknologi ofte indtænkes ved udvikling af investeringscases, der besluttes af udvalget.

Dette betyder også, at forvaltningen vurderer, at der i dag ikke er behov for at udvikle en ny, selvstændig handleplan for velfærdsteknologi. Det bemærkes i den forbindelse, at behovet for en handleplan var større i 2014, hvor velfærdsteknologi var et nyere fænomen, end i dag, hvor det indgår som en del af driften og almindelige teknologiske udvikling.

Det bemærkes, at COVID-19 har givet anledning til erfaringer med nye arbejdsformer i det borgerrettede arbejde. Forvaltningen ser i lyset af COVID-19 gode muligheder i at styrke arbejdet med den borgerrettede teknologi, da dette i høj grad har været efterspurgt af både frontmedarbejdere og borgere fx ved øget brug af skærmbesøg på udsatte børne- og ungeområdet, hjælp til medicinhåndtering uden fysiske besøg fra hjemmeplejen eller generelt i forbindelse med undervisning.

I bilag 2 gives en oversigt over porteføljen af projekter med velfærdsteknologi. Nedenstående løsninger testes pt. i forvaltningen:

Bedre søvn og døgnrytme med døgnrytmelys

Mange borgere har udfordringer med en skæv døgnrytme. Det påvirker både deres sindstilstand og deres muligheder for at deltage i hverdagen. Døgnrytmestyrede lyssystemer er under hastig udvikling, og vi vil inden for nær fremtid se langt flere løsninger, der både er brugervenlige og inden for økonomisk rækkevidde.

Træning af færdigheder med Virtual Reality

Det samme gælder brugen af Virtual Reality, hvor man ved hjælp af en computerbrille kan træde ind i en virtuel verden. Virtual Reality kan bl.a. anvendes til eksponeringsterapi, der hjælper borgeren til at komme tættere på sit mål om fx selv at færdes i trafikken på trods af angst for det offentlige rum. 

Håndtering af egen medicin

Der er et stigende antal løsninger, som hjælper borgerne til selv at kunne håndtere deres medicin. En løsning kan eksempelvis være en medicindispenser, der står i borgerens hjem. Borgeren kan trykke på en knap på maskinen og ud kommer en lille pose med dosispakket medicin tilpasset præcis borgerens behov på dette tidspunkt. Samtidig får hjemmesygeplejersken direkte besked om, at borgeren nu har taget sin medicin. Borgeren behøver ikke længere vente tre gange om dagen på, at hjemmesygeplejersken kommer forbi og giver medicinen. I de tilfælde hvor hjemmesygeplejersken er forsinket, ville det kunne betyde flere smerter eller bivirkninger for borgeren. 

Digital guide til behandlingsforløb

Forvaltningen ser også flere løsninger til behandlingsforløb. En af dem er en app. Her kan en borger, der er begyndt på et substitutionsbehandlingsforløb, kigge på sin telefon og åbne sin forløbsapp. Her ser borgeren, hvad de næste par skridt i behandlingen består af. Herefter kan borgeren se en lille film, der viser præcis, hvordan han finder vej ind til den sygeplejerske, der skal udlevere hans substitution, og hvad han skal huske at medbringe. Borgeren skal ikke længere bøvle med papirfoldere, der bliver væk eller være usikker på, hvad de næste trin i behandling går ud på. 

Hjælp til støtte og træning – En god infrastruktur

Apps og mobile digitale løsninger er allerede en del af hverdagslivet for mange og Socialforvaltningen bruger allerede i dag en række apps (fx MinVej, OpenFIT). Forvaltningen er derfor i samarbejde med Koncern IT i gang med at etablere en app-platform, som skal gøre det nemmere at sikre, at de apps der anvendes, lever op til kommunens IT-sikkerhedskrav og at de struktureret kan udbredes til borgerne.

Støtte ved skolevægring

 Borgercenter Børn og Unge afprøver lige nu en avatar, som er et tilbud til børn og unge med en sag i borgercenteret, hvor bekymringen for barnet b.la. relaterer sig til fravær og fastholdelse i et skoleforløb. Teknologien skal understøtte, at barnet kan modtage undervisning og være en del af det sociale fællesskab i skolen i perioder, hvor barnet ikke fysisk kan møde op. Avataren er udstyret med et kamera, en mikrofon og en højtaler, så barnet har både øjne, ører og en stemme i klassen.  Erfaringen fra Borgercenter Børn og Unge er gode og der er potentialer i forhold til at samarbejde videre med Børne- og Ungdomsforvaltningen om at anvende løsningen. Rigshospitalet har igangsat et større forskningsprojekt med lignede teknologi, som gør at kræftramte børn kan deltage i undervisningen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen fortsætter sit arbejde med velfærdsteknologi inden for de beskrevne rammer.

Mikkel Boje

                                         / Ina Corydon

1. at-punkt blev drøftet og 2. at-punkt blev godkendt. 

Kontorchef Ina Corydon og projektchef Dorthe Solgaard Pedersen deltog under punktets behandling.