Budgetforslag 2008 - fortsat drøftelse af Socialudvalgets bidrag
Budgetforslag 2008 - fortsat drøftelse af Socialudvalgets bidrag
Socialudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 25. april 2007
9. Budgetforslag 2008 - fortsat drøftelse af Socialudvalgets bidrag
SUD 146/2007 J.nr. 146/2007
INDSTILLING OG BESLUTNING
Socialudvalget skal den 15. maj aflevere udvalgets
bidrag til budgetforslag 2008. I udvalgets bidrag, skal der blandt andet
findes finansiering af den samlede økonomiske udfordring på 101,2 mill. kr.
samt indgå en ønskeliste til budget 2008.
Beslutning
Socialforvaltningen indstiller, 1. At Socialudvalget fortsætter drøftelsen af budgetforslag 2008 fra Socialudvalgets budgetseminar den 12. marts og Socialudvalgsmøderne den 28. marts og 18. april. 2. At Socialudvalget drøfter Socialforvaltningens forslag til finansieringen af den samlede økonomiske udfordring på 101,2 mill. kr. (bilag 1) 3. At Socialudvalget særskilt drøfter finansieringen af det forventede merforbrug på 25 mill. kr. på hjemmeplejen til handicappede 4. At Socialudvalget godkender de fire nye ønskeforslag til budget 2008 (Ø106, Ø409, Ø514 og Ø515) jf. bilag 3 5. At Socialudvalget godkender udvalgets samlede ønskeliste til budget 2008 (bilag 3) 6. At Socialudvalget godkender de politiske resultatmål til budget 2008 (bilag 4) Socialudvalgets beslutning i mødet den 25. april 2007 Kontorcheferne
Katrine Bagge Thorball og Indstillingens 3 første at-punkter blev drøftet. Indstillingen 3 sidste at-punkter blev udsat til mødet den 2. maj 2007. |
Problemstilling
Socialudvalget skal den 15. maj 2007 aflevere udvalgets bidrag til Københavns Kommunes budgetforslag 2008. I Socialudvalgets bidrag til budgetforslag 2008, skal udvalget finde finansiering af den samlede økonomiske udfordring på 101,2 mill. kr. De primære årsager til, at Socialudvalget skal spare 101,2 mill. kr. i 2008 er Socialudvalgets bidrag til prioriteringsrummet til budget 2008 (35 mill. kr.), merforbruget på hjemmeplejen til handicappede (25 mill. kr.) og manglende integrationsindtægter (12,1 mill. kr.). Herudover er der en lang række mindre økonomiske problemstillinger, som ligeledes skal løses.
Som en del af bidraget til budgetforslag 2008, skal Socialudvalget endvidere aflevere en ønskeliste. Hertil er der udarbejdet en række forskellige ønskeforslag, som Socialudvalget skal tage stilling til og eventuelt prioritere.
Endelig skal der til budgetbidrag 2008 udarbejdes resultatmål for alle budgetområder. Disse mål indgår i budgettet, og der følges op herpå i forbindelse med regnskabsprognoser og regnskab 2008.
Løsning
Socialforvaltningen har med henblik på at finde finansieringen af de forskellige økonomiske udfordringer i budget 2008 udarbejdet en række spareforslag herunder forvaltningens bidrag til bruttosparekataloget til budget 2008, jf. bilag 2. Socialudvalget skal tage stilling til hvilke af disse spareforslag og eventuelle andre spareforslag, som skal indgå i den samlede omprioritering i budgetforslag 2008, jf. bilag1.
Socialudvalgets ønskeliste til budget 2008 blev kort behandlet på Socialudvalgsmødet den 18. april 2007, jf. bilag 3. På baggrund af drøftelserne her, skal Socialudvalget endeligt godkende udvalgets ønskeliste til budget 2008 samt eventuelt prioritere ønskelisten.
Socialudvalget skal endvidere godkende udvalgets resultatmål for de enkelte områder.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Videre proces
Socialforvaltningen skal den 2. maj drøfte udvalgets samlede bidrag til budgetforslag 2008 herunder udvalgsafsnittet og ydelseskataloget. Den 9. maj 2007 afholdes der – hvis behovet tilsiger det – et ekstraordinært Socialudvalgsmøde, hvor Socialudvalgets bidrag til budgetforslag 2008 endelig vedtages.
Bilag
Bilag 1 – Socialforvaltningens forslag til finansieringen af den samlede økonomiske udfordring
Bilag 2 – Socialforvaltningens spareforslag til budget 2008
Bilag 3 – Socialudvalgets ønskeforslag til budget 2008
Bilag 4 – Socialudvalgets resultatmål til budget 2008
Anette Laigaard
/ Sven Bjerre