Vedligeholdelse af Socialforvaltningens institutioner
Vedligeholdelse af Socialforvaltningens institutioner
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 25. april 2007
3. Vedligeholdelse af Socialforvaltningens institutioner
SUD 140/2007 J.nr. 122/2007
Socialudvalget
har på udvalgsmødet den 28. marts 2007 ønsket en beskrivelse af ansvarsfordeling
på vedligeholdelsesområdet samt forslag til proces for at sikre den
vedligeholdelsesmæssige stand af Socialforvaltningens institutioner.
Beslutning
Socialforvaltningen indstiller, 2. at Socialudvalget godkender, at Socialforvaltningen efterfølgende fremlægger et forslag til kriterier for vedligeholdelsesstandarden, samt finansiering af udgifter forbundet med udarbejdelse af en egentlig genopretningsplan. |
Problemstilling
Til Socialudvalgets møde den 28. marts 2007 havde Finn Rudaizky (Løsgænger) stillet et medlemsforslag (SUD 63/2007 J.nr. 40/2007) vedr. den vedligeholdelsesmæssige stand af Socialforvaltningens institutioner.
På baggrund af en drøftelse af sagen, har Socialudvalget bedt forvaltningen om: "..at fremlægge et oplæg som beskriver dels ansvarsfordelingen i forhold til vedligeholdelse, dels forslag til den videre proces for at sikre den vedligeholdelsesmæssige stand på bostederne i Socialforvaltningen.".
Sagen har vist, at der er registreret et vedligeholdelsesefterslæb på Socialforvaltningens institutioner, som ikke kan genoprettes udelukkende med de midler, der findes på grundbudgettet til vedligeholdelse i Kultur- og Fritidsforvaltningen/Københavns Ejendomme.
Løsning
Ansvaret for vedligeholdelsen af Socialforvaltningens institutioner følger en lejer/-udlejermodel. Kultur- og Fritidsforvaltningen v/ Københavns Ejendomme er som udlejer ansvarlig for den "udvendige" vedligeholdelse, som bl.a. omfatter klimaskærm og basisinstallationer, så som kloakker, faldstammer og el-installationer.
Socialforvaltningen er som lejer ansvarlig for den "indvendige" vedligeholdelse, som også omfatter renholdelse og gartnerisk vedligeholdelse af terræn indenfor det lejede.
Socialforvaltningen foreslår, at forvaltningen kontakter Københavns Ejendomme med henblik på at udarbejde en egentlig proces for udarbejdelse af en genopretningsplan for Socialforvaltningens institutioner, som skal føre til, at der efterfølgende udarbejdes en egentlig genopretningsplan. Procesplanen vil blive forelagt socialudvalget sammen med forslag til kriterier for vedligeholdelsesstandarden i forvaltningens institutioner.
Genopretningsplanen forventes udarbejdet med henblik på at indgå i budgetforhandlingerne 2009.
Udarbejdelse af en genopretningsplan vil for Socialforvaltningens vedkommende betyde, at der skal ske en registrering af den indvendige vedligeholdelsesstand, hvilket må påregnes at medføre udgift til ekstern bistand.
Økonomi
Denne indstilling medfører ingen udgifter.
Når processen er tilrettelagt, skal det påregnes, at der skal findes finansiering til ekstern bistand i forbindelse med udarbejdelse af selve genopretningsplanen.
Videre proces
Såfremt Socialudvalget den 18. april 2007 tager Socialforvaltningens forslag til efterretning, vil forvaltningen umiddelbart herefter tage kontakt til Københavns Ejendomme. Procesplan samt kriterier forventes forelagt Socialudvalget efter sommerferien. Dette vil dog bero på aftale med Københavns Ejendomme.
Bilag
1. Beslutningsprotokol fra Socialudvalgsmødet den 18. april 2007
Annette Laigaard
/Jens Elmelund