Finansiering af Socialforvaltningens merforbrug i 2006
Finansiering af Socialforvaltningens merforbrug i 2006
Socialudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 25. april 2007
10. Finansiering af Socialforvaltningens merforbrug i 2006
SUD 148/2007 J.nr. 148/2007
Socialudvalget skal forelægges indstilling, der
skitserer muligheder for finansiering af merforbruget i årsregnskab 2006.
Beslutning
Socialforvaltningen indstiller, 1. at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens forslag til finansiering af merforbruget i 2006 på i alt 22,7 mill. kr., jf. tabel 1. 2. at Socialudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen at den anviste ændrede anvendelse af tidligere Borgerrepræsentations-godkendte midler godkendes 3. at, Socialudvalget overfor Økonomiforvaltningen og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der for det resterende merforbrug i regnskab 2006 i alt 17,3 mill. kr. anvises dækning i 2006 ved anmodning om optagelse af et internt lån i Økonomiforvaltningen 4. at, Socialudvalget som alternativ til 3. at-punkt angiver hel eller delvis finansiering af de 17,3 mill. kr. ved øvrige mulige midler for finansiering, jf. tabel 2 |
Problemstilling
Socialforvaltningens regnskab 2006 udviste på de styrbare rammer – rammebelagte områder, drift og efterspørgselsstyrede serviceydelser – et reelt merforbrug på drift på i alt 40,0 mill. kr. ekskl. forventede overførsler vedr. anlæg.
Socialudvalget skal, jf. SUD 91/2007, forelægges en indstilling, der skitserer muligheder for finansiering af merforbruget i 2006, bl.a. ved at stoppe tidligere BR-godkendte aktiviteter.
Løsning
Socialforvaltningens regnskab 2006 udviste på de styrbare rammer – rammebelagte områder, drift og efterspørgselsstyrede serviceydelser – et reelt merforbrug på drift på 40,0 mill. kr., når der blev taget højde for forventede Borgerrepræsentations godkendte overførsler til 2007, institutionernes overførsler samt fejlkonteringer. Forventede Borgerrepræsentations godkendte overførsler vedr. anlæg er ikke medtaget i denne beregning, i alt 1,5 mill. kr.
Merforbruget på Socialforvaltningens ramme kan tilskrives et merforbrug på hjemmepleje til handicappede. Merforbruget følger af et stigende plejebehov blandt Socialforvaltningens målgruppe for hjemmepleje. Således er der sket en stigning i både antallet af hjemmeplejemodtagere (9 pct.) og i antal visiterede timer (40 procent) pr. hjemmeplejemodtager. Den iværksatte genopretningsplan på hjemmeplejen skal fremadrettet nedbringe merforbruget. Der redegøres for planen i forbindelse med aprilprognosen.
Stigningen i antallet af hjemmeplejemodtagere indebærer i sig selv en merudgift på 25,9 mill.kr. Ifølge budgetmodellen er Socialforvaltningen imidlertid kun tilskrevet 8,6 mill. kr. som følge af aktivitetsstigninger. På den baggrund anmoder Socialudvalget at det indstilles for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at der bevilges et internt lån til dækning af de udækkede merudgifter til denne aktivitetsstigning på 17,3 mill.kr.
Socialforvaltningen har på baggrund af merforbruget også foretaget en gennemgang af aktiviteter som er overført fra 2006 til 2007 i forbindelse med overførselssagerne, i alt 245,5 mill. kr. Der er i forhold til den enkelte aktivitet foretaget en konkret vurdering af, om den er disponeret samt i givet fald hvor meget, der er disponeret.
På baggrund af den konkrete vurdering af de enkelte aktiviteter er det Socialforvaltningens vurdering, at der kan peges på i alt 22,7 mill. kr. i regnskab 2006, som kan anvendes til finansiering af det resterende merforbrug, ved at udsætte godkendte aktiviteter samt omdisponering af midler vedrørende psykiatriaftalen for 2007 til dækning af merforbrug i 2006.
Af tabel 1 fremgår forslag til finansiering af merforbruget i årsregnskab 2006.
Tabel 1.
Forslag til finansiering af merforbrug i regnskab 2006.
|
Bevillingsområde |
Aktivitet |
Beløb i mill kr. |
I. |
Voksne med særlige behov |
Midler vedr. Psykiatriaftalen 2007 (Omdisponering) |
13,3 |
II. |
Stofafhængige |
Reduktion af serviceudgifter – overførsel vedr.
Sundhedsrum |
0,1 |
III. |
Handicappede |
Midler vedr. børnehandicapområdet |
9,3 |
IV. |
Handicappede |
Lån vedr. udgiftspres på hjemmeplejeområdet |
17,3 |
|
I alt |
|
40,0 |
ad I) Der er i Psykiatriaftalen 2007 13,7 mill. kr. Alternativet til at anvende midlerne til nedbringelse af merforbruget i 2006 vil være en udbygning af pladser på bosteder til psykisk syge ud over det allerede planlagte og politisk besluttede i forbindelse med Tryghedsplanen.
ad II) Midler til anvendelse til lejemål vedrørende sundhedsrum. Er ikke disponeret da lejemål afventer. Etableres lejemål vil udgiften skulle findes indenfor forvaltningens økonomiske ramme.
ad III) Der er afsat i alt 14,6 mill. kr. i 2007 til nedbringelse af ventelister på børnehandicapområdet. Forvaltningen afventer i relation til aktiviteten ombygning af Nærumgård. Indtil bygningerne er færdige anvendes ikke driftsmidler. Ombygningen forventes færdig pr. 1. august 2007. Midlerne kan på denne baggrund anvendes til finansiering af merforbruget i 2006.
ad IV) Optagelse af internt lån i Økonomiforvaltningen til dækning af udækkede merudgifter som følge af aktivitetsstigning på hjemmepleje.
Vurderingen af de enkelte aktiviteter overført fra 2006 til 2007 fremgår af bilag 1.
Såfremt der ikke ønskes optaget et lån til
delvis finansiering af merforbruget vil det være nødvendigt at stoppe
yderligere Borgerrepræsentations godkendte aktiviteter – eller at afvente
eventuelle finansieringsmuligheder i løbet af 2007, herunder Økonomiudvalgets
stillingtagen til udgiftspresanalysen sammen med
Nedenstående tabel viser hvilke Borgerrepræsentations godkendte aktiviteter, der eventuelt helt eller delvist vil kunne stoppes, hvis der ønskes yderligere finansiering. Aktiviteterne er beskrevet i bilag 1.
Tabel 2.
Bruttoliste over mulige midler for finansiering af merforbrug i regnskab 2006.
|
Bevillingsområde |
Aktivitet |
Beløb i mill kr. |
A. |
Børnefamilier med særlige behov |
Afholdelse og kontering af udgifter til løndebitorer
vedr. plejeløn 2004 og 2005 |
1,9 |
B. |
Børnefamilier med særlige behov |
Implementering af IT på selvejende institutioner |
0,7 |
C. |
Stofafhængige |
Kompetenceudvikling i rådgivnings- og handicapcentre |
2,0 |
D. |
Stofafhængige |
Forskningspuljen |
1,5 |
E. |
Handicappede |
Midler vedr. børnehandicapområdet |
0,4 |
F. |
Administration |
Borgerindgange |
10,4 |
G. |
Administration |
ESDH |
1,9 |
|
I alt |
|
18,8 |
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens forslag til finansiering af merforbruget i 2006.
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller at en ændret anvendelse af tidligere Borgerrepræsentationsgodkendte midler godkendes.
Økonomi
Er beskrevet i sagen.
Videre proces
Under forudsætning af udvalgets godkendelse vil indstillingen blive forelagt Økonomiudvalget til bemærkninger samt godkendelse og Borgerrepræsentationen til godkendelse.
Bilag
1. Vurdering af disponeringer for 2007 for aktiviteter overført fra 2006 til 20 07