Drøftelse af resultaterne af afklaringssporerne for udvikling af misbrugsområdet
Socialforvaltningen forelægger Socialudvalget resultaterne for de sidste tre afklaringsspor for udvikling af misbrugsområdet til drøftelse.
Indstilling og beslutning
1.
Problemstilling
Løsning
De 7 afklaringsspor er:
Afklaringsspor 1: Myndighed og beskæftigelse.
Afklaringsspor 2: Integration af alkohol- og stofbehandlingen.
Afklaringsspor 3: De stabile substitutionsbrugere.
Afklaringsspor 4: De svage substitutionsbrugere.
Afklaringsspor 5: De unge.
Afklaringsspor 6: Familiebehandlingen.
Afklaringsspor 7: Tilbuddene som ikke bliver en del af Behandlingscentret.
Afklaringsspor 1: Myndighed og beskæftigelse
Med omlægningen af misbrugsområdet åbner der sig forskellige muligheder for organiseringen af myndighedsarbejdet og misbrugsbehandlingen. De to centre for misbrugsbehandling, der skal fusioneres i Behandlingscentret, har organiseret deres behandling forskelligt. Det ene behandlingscenter varetager også myndighedsopgaver, hvorfor denne del er en mere integreret del af misbrugsbehandlingen. Det andet center er et rent behandlingscenter, hvorfor de ikke varetager opgaver i relation til myndighedsopgaver. Spørgsmålet er, hvordan myndighedsopgaverne i det kommende Behandlingscenter bedst løses. Samtidig skal den kommende organisering også sikre et forsat tæt samspil med borgerens beskæftigelsesindsats. Misbrugsbehandlingen varetager i dag kontaktforløb og jobsamler for de mest udsatte og socialt belastede stofmisbrugere.
I arbejdsgruppens drøftelser var der bred enighed om, at de behandlingsrelevante myndighedsafgørelser skal løses tæt på behandlingen for at sikre sammenhæng og helhed for borgeren. Konsekvensen er, at de fleste myndighedsopgaver - herunder udredning og indstillinger til behandling - bør løses ude i de enkelte behandlingsenheder. Der var dog også enighed om, at nogle afgørelser bør træffes centralt, fordi det er mere resurseeffektivt og giver en højere kvalitet. Da både myndighedsopgaver og behandlingsopgaver kan kræve specialistviden skal man finde en balance mellem, hvilke opgaver borgerens kontaktperson/behandler skal løfte, og hvad der er specialistopgaver i behandlingsenheden. Arbejdsgruppen nåde ikke til en anbefaling af den organisatoriske og ledelsesmæssige forankring af myndighedsopgaven.
Med udgangspunkt i arbejdsgruppens resultater og den øvrige inddragelsesproces for omlægningen anbefaler forvaltningen, en model for myndighedsarbejdet, som lægger sig tæt op ad konstruktionen for Hjemløseenheden. Det betyder for det kommende Behandlingscenter:
- At de helt behandlingsnære opgaver varetages af borgerens kontaktperson/behandler. Det er opgaver som udredning, visitation til den ambulante behandling, indstillinger til andre typer behandling, udarbejdelse af behandlingsplan og evt. social handleplan, evaluering af handleplan og opfølgningssamtaler, koordinering og brobygning, personrettet tilsyn ved evt. dag- og døgnbehandling og evt. udarbejdelse af Voksen UdredningsMetoden.
- At øvrige afgørelser og de specialiserede myndighedsopgaver varetages af specialister på myndighedsområdet i enheden. Medarbejderne på myndighedsområdet skal varetage opgaver ift. afgørelser for enkeltydelser, personligt tillæg, helbredstillæg, visitation til dag- og døgnbehandling udenfor behandlingsenheden og pensionsadministration. Specialisterne arbejder i den lokale behandlingsenhed, men er tilknyttet en myndighedsenhed i Behandlingscentret. Dermed fastholder man både myndighedsekspertisen og nærheden til borgeren. Man sikrer også en adskillelse mellem den som indstiller og den som afgør, hvilket både giver retssikkerhed og den kvalitet i dokumentationen, som formidling til en anden part er med til at skabe.
- At kontaktsamtaler ift. beskæftigelse er en specialistopgave som særlige medarbejdere i Behandlingscentret foretager da opgaven kræver kendskab til beskæftigelseslovgivningen og jobcentrenes registreringssystemer.
- At nogle afgørelser som kræver særlig ekspertise eller overblik kan løses i Borgercentret. Det gælder umiddelbart afgørelser i forhold til boligindstillinger.
Forvaltningen er af den overbevisning, at dette er en model, som bedst mulig tilgodeser helhedsoplevelsen for borgeren uden at gå på kompromis med kvalitet i behandling og myndighedsarbejde.
Afklaringsspor 4: De svage substitutionsbrugere
I arbejdsgruppens drøftelser nåede man langt hen ad vejen til enighed om, at større substitutionsenheder med ensartede ydelser giver en enklere struktur, for borgeren. Frit valg mellem substitutionsenhederne giver borgeren nye muligheder i forhold til valg af behandlingssted. Arbejdsgruppen så det ligeledes som en forbedring, at borgeren kan henvende sig i en selvvalgt substitutionsenhed og komme i behandling. Der var også en anerkendelse af, at de større enheder giver en vis robusthed som både kan sikre en bedre sundhedsfaglig bemanding ved opstart i substitutionsbehandling og giver bedre udnyttelse af resurserne.
Arbejdsgruppen nåede ikke til en anbefaling, da særligt Classensgade og Forchhammersvej udtrykte en vis bekymring for, om de mest udsatte substitutionsbrugeres behov kan imødekommes i de større enheder, da de så en risiko for en udvanding af specialkompetencer ift. de svageste brugere i de større enheder.
Socialforvaltningen anbefaler, med udgangspunkt i den inddragende proces, at imødekomme de synspunkter, som har været kritiske overfor lukning af tilbud til de svageste brugere. Det betyder en anbefaling af at supplere den oprindelige grundmodel - med tre substitutionsenheder - med et specialiseret tidsafgrænset behandlingstilbud til de svagere brugere.
Målgruppen for det nye tilbud vil være de svageste substitutionsbrugere og brugere som har brug for en intensiv indsats for at komme på ret køl igen. Indsatsen i det nye tilbud er tidsafgrænset og har til formål at hjælpe borgeren med at få orden på sit liv, hvad angår helbred, boligsituation, økonomi, og understøtte dem i at klare sig selv i hverdagen, altså få bragt deres egne ressourcer i spil. Borgeren visiteres fra behandlingsenhederne til et tidsafgrænset forløb i tilbuddet. De kortere opholdstider åbner op for at flere brugere får gavn af tilbuddet med fokus på ikke bare den stabiliserende - men ikke mindst den rehabiliterende - indsats. Tilbuddet vil være en fusion af de to tilbud Forchhammersvej og Classensgade men det vil være et nyt specialiseret tilbud, hvor både indhold og målgruppe er ny. Ved en fusion bevares specialkompetencerne ift. omsorg og sundhed, som over tid er blevet oparbejdet i de to ambulatorier ift. de svageste substitutionsbrugere. Tilbuddet kan fortsat ligge på Forchhammersvej og være kommunalt drevet men man kan også forestille sig en konstruktion, hvor tilbuddet drives af anden aktør. På Forchhammersvej er der også lokaler så der kan etableres et værested og aktiviteter for brugerne, som tænkes primært at drives af frivillige.
Afklaringsspor 7: Tilbud som ikke bliver en del af Behandlingscentret
Grundmodellen for omlægning af misbrugsområdet lægger op til en skarp behandlingsprofil for det kommende Behandlingscenter. Tilbud, som ikke er direkte behandlingsrelateret skal derfor forankres organisatorisk andet steds. Der er alene tale om en organisatorisk omplacering og ikke indholdsmæssige ændringer af tilbuddene: Lundtoftegade (RCK), Plejekollektiverne (CfMP), Fristedet (CfMP), E-Huset (CfMP), Flinterupgård (CfMP), Forchhammersvej (baghuset, plejeafdelingen, Fixelance) (CfMP) og Kollektivet (CfMP).
I arbejdsgruppens drøftelser anerkendte man fordelene ved at etablere et Behandlingscenter med en skarp behandlingsprofil. Der var samtidig enighed om, at de ikke direkte behandlingsrelaterede tilbud skal forankres, hvor det er meningsfuldt ift. faglige fællesskaber, ydelser og sammenhængen med de øvrige tilbud på voksenområdet.
I arbejdsgruppens drøftelser indgik fordele og ulemper ved forskellige organisatoriske placeringer af tilbuddene. I gruppens drøftelser nåede man langt hen ad vejen til enighed om, at tilbuddene forankres i to centre på voksenområdet i et nyt Center for Rehabilitering og Pleje og et Center for Udsatte Voksne og Familier.
Under hensynstagen til resultaterne fra arbejdsgruppen, faglighed og ressourceudnyttelse arbejder forvaltningen videre med en model for den organisatoriske forankring af tilbuddene uden for behandlingscentret. Der arbejdes efter modellen med en fordeling af tilbuddene på et nyt Center for Rehabilitering og Pleje og Center for Udsatte Voksne og Familier.
Økonomi
Der er i budgetforhandlingerne aftalt, at de skal ske en besparelse på misbrugsområdet på 2,5 mio. kr. i 2015 og 5 mio. kr. i 2016 i forbindelse med misbrugsomlægningen. Denne besparelse skal realiseres gennem den samlede omlægning af misbrugsområdet, som har et samlet budget på 244 mio. kr.
Videre proces
Gitte Bylov Larsen
Beslutning
Kontorchef Gitte Bylov Larsen, myndighedscenterchef Knud Andersen, souschef Finn Jensen og centerchef Tina Wils deltog under punktets behandling.
Indstillingen blev drøftet.