Socialforvaltningens indsats overfor radikaliserede unge

I lyset af de terrorhandlinger som den vestlige verden har oplevet inden for de seneste år, har der i Socialforvaltningen været et fokus på, hvordan forvaltningen kan forebygge og afhjælpe, at unge bliver radikaliserede. 

Den 14. og 15. februar 2015 oplevede København et terrorangreb begået af en 22-årig ung mand bosiddende i København. Socialudvalget blev den 4. februar 2015 orienteret omkring forvaltningens generelle indsats overfor radikaliserede unge, herunder forvaltningens samarbejde med VINK, antiradikaliseringsenheden under Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (orienteringen er vedlagt som bilag).  

Den aktuelle hændelse giver dog anledning til en bredere orientering af, hvor Socialforvaltningen kan bidrage til at forebygge radikalisering af udsatte unge samt overvejelser omkring, hvor den nuværende indsats kan styrkes.

Socialforvaltningen betragter religiøs radikalisering som et ekstremistisk udtryk for nogle bagvedliggende problemer på linje med deltagelse i bande- og rockergrupperinger, voldelig adfærd, alvorlig kriminalitet, fundamentalisme mv.  

Socialforvaltningens opgave i forhold til at forhindre unge i at blive radikaliserede handler grundlæggende om at forhindre, at børn og unge falder igennem positive fællesskaber som skole, fritidstilbud, aktiviteter mv. og ender med at stå alene og blive tiltrukket af antisociale fællesskaber. Udfordringen er således at forebygge og afhjælpe de bagvedliggende problemstillinger, der kan føre til radikalisering eller anden antisocial adfærd.  

Det er Socialforvaltningens opfattelse, at de risikofaktorer, som forvaltningen arbejder med i forhold til den almindelige forebyggelse af sociale problemer herunder særligt kriminalitet, i nogen grad også gør sig gældende i forhold til at forebygge radikalisering blandt udsatte unge. Dog kan der i sager om radikaliserede unge være omstændigheder, hvor unge ikke udviser de klassiske risikofaktorer som højt skolefravær, svag social baggrund, sociale relationer, stort forbrug af rusmidler mv. og hvor forvaltningens traditionelle indsatser ikke vil være de rette.  

Socialforvaltningens nuværende indsats overfor børn og unge, der udviser risikoadfærd, er en indsats med en bred vifte af værktøjer og foranstaltningsmuligheder. For at forebygge og afhjælpe radikalisering skal vi bygge ovenpå de erfaringer, den viden og de indsatser, som forvaltningen har opbygget i forhold til at forhindre, at unge falder ud af positive fællesskaber. Derudover er det centralt, at en antiradikaliseringsindsats går på tværs af forvaltninger og myndigheder og styrkes der, hvor der er et behov for nye værktøjer, mere viden eller sikring af overgange mellem systemer. 

Socialforvaltningen ser på den baggrund følgende områder, hvor den sociale indsats kan styrkes med henblik på at forebygge og afhjælpe radikalisering af udsatte unge.   

Styrket indsats for unge under 18 år

For at forebygge sociale problemer herunder radikalisering er den tidlige indsats afgørende. Med en stærk tidlig indsats kan forvaltningen i højere grad lykkedes med at få den unge og den unges familie til selv at tage ansvar og handle med udgangspunkt i de ressourcer, den enkelte besidder.  

Indsats målrettet marginaliserede unge
Det kræver en særlig viden og særlige kompetencer at spotte radikaliseringstendenser og vide, hvordan der skal handles. 

For at opdage og handle målrettet overfor unge, der enten er radikaliserede eller er i risiko for at blive det, er der behov for at styrke indsatsen i Borgercenteret således, at der i sager med radikaliseringstruede unge er særlige medarbejdere, der kan:

• støtte og vejlede den relevante sagsbehandler, pædagog eller andre med kontakt til den unge og dennes familie og tage aktivt del sagsarbejdet 
• bidrage til at udvikle forvaltningens gadeplansindsats, således at frontmedarbejdere får viden og redskaber til at opdage unge, der er radikaliseringstruede              
• bidrage til at udvikle konkrete indsatser målrettet radikaliseringstruede unge og deres forældre        
• etablere samarbejder med relevante aktører fra civilsamfundet herunder i de lokalmiljøer, hvor de unge befinder sig.

Endvidere arbejder forvaltningen på at styrke brugen af forældre- og ungepålæg, der giver mulighed for at trække forældrene i børnefamilieydelse eller pålægge den unge at deltage i relevante aktiviteter. Brugen af pålæg skal bidrage til at skabe en insisterende og målrettet indsats overfor familier og unge. Det er således besluttet, at i de sager, hvor vilkårene for at give et pålæg er til stede, skal dette altid gives. Der vil løbende blive fulgt op på anvendelsen af pålæg hos den enkelte sagsbehandler, og der vil blive undervist i brugen af pålæggene.

Radikaliserede unge over 18 år

En central målgruppe i det radikaliseringsforebyggende arbejder er kriminelle eller kriminalitetstruede unge mænd mellem 18 og 25 år. Socialforvaltningen møder disse mænd i 18 + centrene, gennem vores gadeplansarbejde og i Exitprogrammet, der er Københavns Kommunes indsats overfor borgere, der ønsker at komme ud af alvorlig eller personfarlig kriminalitet, der er relateret til specifikke grupperinger. Forvaltningen har erfaring med at nå disse mænd gennem programbaserede indsatser via Enheden for Kriminalpræventive Programmer. Denne erfaring kan bruges i radikaliseringssammenhæng. 

Programindsats for radikaliserede unge over 18 år
At træde ud af et radikaliseret miljø kræver efter alt at dømme nogle af de samme ting, som at træde ud af en bande eller rockergruppering. 

Socialforvaltningen ønsker på den baggrund at skabe en målrettet indsats for radikaliseringstruede unge over 18 år ved at bruge forvaltningens erfaring med programbaserede indsatser, hvor der arbejdes systematisk, målrettet og tidsafgrænset med unge, der er motiveret til forandring. I samarbejde med Enheden for Kriminalpræventive Programmer etableres en indsats, der har fokus på radikaliserede unge. Samarbejdet skal sikre, at der bygges ovenpå det nuværende samarbejde med PET, politiet og Kriminalforsorgen. 

Indsatsen skal have fokus på de unge over 18 år, der er motiveret til at forandre deres situation, da erfaringen siger, at det er her, forandringen kan lade sig gøre. Endvidere er en bred kontakt til hele forvaltningen og relevante aktører i andre forvaltninger central, således at den unge, der falder ud af programmet, kan tilbydes hjælp i andet regi.

Da de unge er over 18 år, vil forvaltningen ikke kunne tvinge den unge til at indgå i programmet eller til at modtage hjælp i andet regi. I de sager, hvor Socialforvaltningen har mistanke om, at en ung er radikaliseret og den unge ikke ønsker kontakt til forvaltningen, tager forvaltningen kontakt til VINK, der samarbejder med politiet. 

Unge over 18 år, der har behov for hjælp, men ikke ønsker denne, er en central samfundsudfordring, der ikke kan løses af Københavns Kommune alene. I sager med kriminelle unge og unge, der er i risiko for at blive radikaliserede vil Socialforvaltningen arbejde for, at en løsladelse før tid bliver betinget af, at den unge skal modtage hjælp eksempelvis i Socialforvaltningens regi.  
  
Samarbejde på tværs

Myndigheder, sektorer og forvaltninger har forskellige værktøjer til at handle på forskellige tidspunkter, når de møder radikalisering. Forudsætningen for at lykkedes med at opdage og afhjælpe radikalisering er, at de forskellige aktører sætter ind med det, de kan, og at overgangen mellem systemerne fungerer.

For at opdage og handle på radikaliseringstruede unge vil forvaltningen udvide den nuværende pin point-metode fra Nørrebro, hvor et samarbejde mellem politiet og SSP følger og aftaler fælles handling i forhold til de mest kriminelle unge. Med en udvidelse af metoden skal unge, der er radikaliserede eller som er i risiko for at blive det, omfattes.

Styrket indsats efter løsladelse
En overgang, der er særlig central i forhold til kriminelle og radikaliserede unge, er koordinationen omkring borgere, der løslades fra fængsler.  Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen er i gang med at analysere samarbejdet med Kriminalforsorgen med henblik på at udvikle arbejdsgangene.  Et styrket samarbejde skal sikre, at Socialforvaltningen får besked i god tid, når en borger løslades efter en varetægtsfængsling eller efter endt afsoning.     

Det er ligeledes relevant at se på, om der er behov for, at kommunens medarbejdere klædes bedre på til at yde støtte til borgere i tiden umiddelbart efter løsladelse, da dette er et særligt risikofyldt tidspunkt i forhold til tilbagefald til kriminalitet.

For i højere grad at støtte unge, der løslades fra fængsler, ønsker Socialforvaltningen endvidere at se på, om der kan etableres boliger, der målrettes unge hjemløse, herunder unge, der løslades fra varetægtsfængsling eller afslutter deres afsoning. Boliger til unge hjemløse skal sikre, at de unge skærmes fra hårdkogte hjemløse voksne, og at de unge får støtte og vejledning for på sigt at blive selvhjulpne.