Mødedato: 25.02.2015, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Leje af lokaler til brug for Borgercenter Handicap

Som led i en organisationsjustering i Socialforvaltningen ønsker forvaltningen at samlokalisere Drifts- og Udviklingskontor for Borgere med Handicap og Staben i Handicapcenter København, som fremadrettet vil hedde Borgercenter Handicap. Der forelægges her forslag om indgåelse af lejekontrakt med privat udlejer vedrørende lokaler til brug for Borgercentret, så samlokaliseringen kan gennemføres.     

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget, at Socialudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1. at Københavns Ejendomme bemyndiges til at indgå lejekontrakt om et lejemål på 444 m2 til brug for samlokalisering af Drifts- og Udviklingskontoret for Borgere med Handicap og Staben i Handicapcenter København. 

2. at de bevillingsmæssige ændringer godkendes, jfr. Økonomiafsnittet.

3. at deponeringen for lejemålet på 2.318.122 kr. modregnes med frigjort deponering fra lejemål opsagt af Socialforvaltningen, jfr. bilag 1 (fortroligt)   

Problemstilling

Socialforvaltningen ønsker at samlokalisere Drifts- og Udviklingskontoret for Borgere med Handicap med Staben i Handicapcenter København på Thoravej 29 og 35. Samlokaliseringen sker som en del af en organisationsjustering, der skal bidrage til at styrke sammenhængskraften i Socialforvaltningen til gavn for borgerne. For at skabe den fornødne plads og samtidig forbedre de borgerrettede funktioner på Handicapcentret er der derfor brug for Borgerrepræsentationens godkendelse af, at lejekontrakt for et lejemål kan indgås med privat udlejer.   

Løsning

I forbindelse med en justering af organisationen i Socialforvaltningen, skal de centrale Drifts- og Udviklingskontorer i Bernstorffsgade samlokaliseres med stabene i Socialforvaltningens Myndighedscentre. I den forbindelse opsiges dele af Socialforvaltningens lejemål i Bernstorffsgade. 

Orientering om baggrund for og formål med organisationsjusteringen er forelagt Socialudvalget på møde den 25. februar 2015 (2015-0020371). Heraf fremgår blandt andet, at der etableres 6 nye centre i Socialforvaltningen, heraf 4 nye Borgercentre, et Center for Politik og et Stabscenter. De nye Borgercentrer vil hver i sær rumme alle enheder inden for deres faglige område. 

Borgercentrene skal blandt andet skabe en bedre sammenhæng i indsatsen over for borgerne  gennem tættere koordinering og samtænkning af myndighedsarbejdet og arbejdet på udføreområdet. Samtidig skal de sikre, at udvikling sker tæt på og sammen med borgeren ud fra viden om, hvad der virker i praksis. Borgercentrene vil endvidere kunne skabe en bedre faglig synergi på sit indsatsområde ved at udnytte de enkelte områders faglighed på tværs.       

Den nye organisering betyder, at Drifts- og Udviklingskontoret for Borgere med Handicap skal flytte til Handicapcenter København på Thoravej 29/35 for at gennemføre organisationsjusteringen i forhold til Borgercenter Handicap. For at skabe plads til samlokaliseringen er det nødvendigt at udvide lokalekapaciteten.         

Socialforvaltningen har fundet et lejemål på 444 m2, som vil kunne løse de pladsmæssige udfordringer i forbindelse med samlokaliseringen. Lokalerne skal benyttes til placering af ikke-borgerrettede administrative funktioner fra Handicapcentret. Samtidig vil det være muligt at forbedre de borgerrettede funktioner i Handicapcentret primært i forhold til møder og samtaler med borgerne. Borgerindgang til Handicapcentret vil fortsat være Thoravej 29. Lejemålets beliggenhed vil endvidere sikre geografisk nærhed til det øvrige Handicapcenter København på Thoravej 29 og 35.     

Københavns Ejendomme forhandler vilkårene for lejekontrakten med udlejer. Lejekontrakten forventes underskrevet marts 2015 med forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse.

Socialforvaltningen forventer at flytte ind i lejemålet i maj eller juni måned. Før indflytning skal udlejer gennemføre en mindre istandsættelse af lokalerne. Udgifter til særindretning, som ikke afholdes af udlejer, finansieres af Socialforvaltningen.
     
Ejendomsfaglig udtalelse fra Københavns Ejendomme fremgår af bilag 2 (fortroligt).

Økonomi

Der er dækning for udgifterne, som relaterer sig til sagen, indenfor Socialudvalgets budgetramme. Udgifterne er indeholdt i den samlede økonomi for organisationsjusteringen, jfr. orienteringen til Socialudvalget den 25. februar 2015.   

Omplaceringer mellem bevillingsområder vil blive håndteret i førstkommende sag om bevillingsmæssige ændringer. De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af tabel 1.     

 Tabel 1 – Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /

Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr. *

p/l 2015

Varig

Ja/nej

2015

2016

2017

2018

 

1

SUD

Tværgående opgaver og administration

6.45.50.1

 

-  0.419

 

 

 

Ja

1

SUD

Borgere med Handicap,

6.45.50.1

 

  0,419

 

 

 

Ja

Ialt

 

 

 

 

0

 

 

 

 

 *Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

 Eventuelle udgifter til særindretning, som ikke finansieres af udlejer, f.eks. it-kabling eller andet, afholdes af Socialforvaltningen på bevillingsområde: Borgere med handicap, funktion 6.45.50.1 Administrationsbygninger. 

Udgiften til deponering for det nye lejemål på 444 m2 udgør  2.318.122 kr. svarende til den procentvise andel af den seneste offentlige vurdering for ejendommen. For oplysning om modregningsadgang (frigivet deponering) vedrørende lejemålet henvises til bilag 1 (fortroligt).

Videre proces

Efter behandling i Socialudvalget fremlægges sagen for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Anette Laigaard

                            / Lars Østergaard

Beslutning

Indstillingen blev anbefalet overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Til top