Drøftelse af resultaterne af afklaringssporerne for udvikling af misbrugsområdet
Socialforvaltningen forelægger Socialudvalget resultaterne af de første 4 afklaringsspor for udvikling af misbrugsområdet til drøftelse.
Indstilling og beslutning
1. at Socialudvalget drøfter fire af de syv afklaringsspor for udvikling af misbrugsområdet: Integration af alkohol og stofbehandlingen; De mere stabile og velfungerende substitutionsbrugere; Ungeområdet og Familiebehandling.
Problemstilling
Der ligger en række faglige og effektivitetsmæssige forbedringspotentialer på misbrugsområdet. Forvaltningen har gennem en inddragelsesproces valgt en grundmodel for indfrielse af potentialerne. Et samlet koncept for misbrugsområdet kræver imidlertid en forsat afklaring på en række delområder, hvor der er forskellige perspektiver og interessekonflikter. Delområderne er de sidste måneder blevet belyst gennem syv afklaringsspor med henblik på at få et så kvalificeret beslutningsgrundlag som muligt og om muligt nå til enighed.
Løsning
Forvaltningen har igangsat en yderligere inddragelsesproces ved at nedsætte syv arbejdsgrupper til at belyse udfordringerne i hvert af sporene. Arbejdsgrupperne består af medarbejdere, ledere, brugere/brugerrepræsentanter, samarbejdspartnere og faglige organisationer. Grupperne afholder som udgangspunkt to møder i hvert af sporene. Resultatet fra arbejdsgrupperne bliver af to omgange forelagt Socialudvalget til drøftelse. Efterfølgende indstiller forvaltningen en samlet løsning for udvalget. Forvaltningen lægger nu op til, at udvalget drøfter fire af de syv spor med afsæt i gruppernes arbejde. Referaterne fra de enkelte møder i afklaringssporerne er vedlagt i bilag 1, 2, 3 og 4. hvor de seneste brugerinterview også er vedlagt. Afklaringsprocessen for de resterende tre spor er endnu ikke afsluttet, og vil blive forelagt SUD på et af de næstkommende møder.
De 7 afklaringsspor er:
Afklaringsspor 1: Myndighed og beskæftigelse.
Afklaringsspor 2: Integration af alkohol- og stofbehandlingen.
Afklaringsspor 3: De stabile substitutionsbrugere.
Afklaringsspor 4: De svage substitutionsbrugere.
Afklaringsspor 5: De unge.
Afklaringsspor 6: Familiebehandlingen.
Afklaringsspor 7: Tilbuddene som ikke bliver en del af Behandlingscentret.
Afklaringsspor 2: Integration af Alkohol og stofbehandlingen
Grundmodellen for omlægning af misbrugsområdet lægger op til, at der skal ske en integration af alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Det har imidlertid skabt en vis bekymring blandt medarbejdere m.fl. for at nogle brugergrupper vil afholde at søge behandling, hvis der sker en sammenblanding. Fx har nogle i alkoholbehandlingen været bekymrede for, at alkoholmisbrugere ville holde sig væk for ikke at blive associeret med stofmisbrug, ligesom man frygtede, at stofmisbrugerne ville føre flere konflikter med sig.
I arbejdsgruppens drøftelser anerkendte man fordelene ved en integration af alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Større behandlingsenheder vil skabe et ensartet serviceniveau for de to områder og vil være mere effektivt at drive. De større enheder vil ligeledes skabe bedre rammer for en mere dynamisk udvikling ift. sparring, tværfaglighed og kompetencer. Arbejdsgruppen pegede ligeledes på, at enhederne vil kunne yde mere behandling og reducere administrationsbyrden med planerne om straksbehandling og fælles indskrivningsskema. Integrationen vil også give borgere med blandingsmisbrug (f.eks. alkohol og hash) en entydig indgang til behandling, da borgeren kan få behandlet sit alkohol- og stofmisbrug det samme sted.
Anerkendelsen skete ud fra den præmis, at integrationen skete inden for den planlagte rehabiliteringssøjle, og at substitutionsbehandlingen sker i en selvstændig søjle. Ud fra denne præmis kunne arbejdsgruppen godt anbefale, at man integrerer de to behandlingsformer. Arbejdsgruppen anbefalede, at man i højere grad differentierer behandlingen på baggrund af sociale parametre og ikke fokuserer på rusmidlet.
Arbejdsgruppen slap ikke helt bekymringen for, at miste borgere på grund af en integrationen. Anbefalingen lød derfor også, at hvis det for en specifik gruppe borgere ikke giver mening at integrere behandlingen, bør bekymringen håndteres ved - i hvert fald midlertidigt - også at tilbyde differentiere forløb inden for rammerne af de nye enheder.
Afklaringsspor 3: De mere stabile og velfungerende substitutionsbrugere
Der er øgede krav til kvaliteten og sikkerheden i substitutionsbehandlingen herunder øget brug af buprenorphin, fokus på metadondoser samt øget fokus på overvågning af metadonindtagelse. Aktuelt bliver behandlingen af de mere socialt integrerede brugere i substitutionsbehandling varetaget af lægeklinikken Turesensgade. Spørgsmålet har været, om de øgede krav til behandlingen måtte medføre lukning eller omlægning af Turesensgade og hvordan man bedst kunne tage hensyn til brugerne.
I arbejdsgruppens drøftelser nåede man langt hen ad vejen til enighed om, at der var brug for en modernisering af tilbuddet til målgruppen, hvis man skal skabe en ordentlig kvalitet i behandlingen og leve op til de krav, der stilles. Alle anerkendte, at Turesensgade nu giver brugerne et tæt patient-læge forhold og en deraf følgende tryghed, men de fleste anerkendte også, at tiden er ved at rinde ud for den type tilbud. Lægerne i lægeklinikken var selv af den holdning, at tilbuddet skal udfases, mens brugerrepræsentanten ikke var af den overbevisning. Gruppen kom således ikke til en entydig konklusion eller anbefaling, men man kan på baggrund af drøftelserne i arbejdsgruppen konkludere:
* Forvaltningen og lægerne i Turesensgade er enige om at udfase Turesensgade
* Brugerrepræsentanten er ikke overbevist om det hensigtsmæssige i at udfase Turesensgade
* Forvaltningen og lægerne i Turesensgade er enige om, at udfasningen skal ske roligt og med hensyntagen til brugene. Man nåede dog ikke til enighed om, hvor lang tid udfasningen skal vare. Forvaltningen argumenterede med, at det burde ske relativt hurtigt af hensyn til brugenes behandling og af hensyn til en hurtig afklaring for brugerne, som ikke skal være i venteposition. Lægerne fra Turesensgade argumenterede for, at det skulle ske relativt langsomt af hensyn til brugernes stabilitet og tryghed. Der er et års opsigelse af tilbuddet, som må forventes at være en minimumsperiode. Turesensgade fandt, at en hensigtsmæssig udfasning ville vare 3-5 år.
Afklaringsspor 5: Ungeområdet
Med omlægningen af misbrugsområdet åbner sig forskellige muligheder for organiseringen af behandlingen til unge. Hvor behandlingen nu både foregår på voksen- og ungeområdet kunne man i stedet samle den på et af de to områder. Rationalet skulle være, at det kunne øge sammenhængen i behandlingstilbuddet til unge og udnytte kompetencerne bedre. Hvis man samler behandlingen, er spørgsmålet, om man skal samle på voksen- eller unge-området? Hvad er bedst for de unge? Og skal man overhovedet samle tilbuddet eller giver det mening med flere tilbud at vælge imellem?
Bilag 3 dokumenterer de engagerede drøftelser i gruppen. I drøftelserne fremkom argumenter for at placere en samlet ungebehandling på børne- ungeområdet. På ungeområdet har man skabt en særlig ungebehandlingskultur, som tiltaler og tiltrækker de unge til behandlingen. Området har de bedste vilkår for at forebygge ved blandt andet de tætte organisatoriske bånd til det øvrige børne- og ungeområde. Desuden har man det indlysende set up til at adressere hjælpen til børn og unge under 18 år. Ungeområdet kan således skabe en sømløs overgang hen over det attende år og henover de forskellige børne- og ungetilbud.
På den anden side kan man konstatere, at der går ligeså mange unge mellem 18 og 25 år i behandling på voksenområdet. Det er tilsyneladende ikke alle, der profiterer af den særlige ungebehandlingskultur. Voksenområdet har en styrke, når det kommer til at håndtere de mere udsatte unge, unge ønsker at arbejde målrettet med deres misbrugsproblem, unge som skal have substitutionsbehandling og unge med dobbeltdiagnoser. Kontakten til beskæftigelsesområdet er også mere opdyrket på voksenområdet. En selvstændig ungesøjle på voksenområdet kunne sikre de to behandlingstilgange og samtidig udnytte specialkompetencerne effektivt på tværs.
Arbejdsgruppen var det meste af vejen enige om ovenstående styrker ved de to områder. Arbejdsgruppen nåede dog ikke til en anbefaling af, hvordan den organisatorisk forankring skulle være. En forankring som sikrer, at det bedste fra de to områder fortsat kom de unge til gode. En samling på et af områderne eller fastholdelse af, at der er to forskellige tilbud til de unge.
Afklaringsspor 6: Familiebehandling
Aktuelt er der et tilbud: Familieambulatoriet, som varetager en specialiseret behandling af forældre med et stofmisbrug. Med omlægning af misbrugsområdet er der mulighed for at gentænke den specialiserede misbrugsbehandling, så den kommer flere til gode end blot dem, som er indskrevet i Familieambulatoriet. Det kunne man fx gøre ved at fordele specialisterne på de forskellige enheder eller have et udgående familiebehandlingsteam. Begge modeller vil fokusere familiebehandlingen og effektivisere leveringen af de supplerende behandlingsydelser. Modellerne har imidlertid også skabt bekymring om man vil miste kompetencer og de nære relationer.
Arbejdsgruppen nåede hurtigt til enighed om, at specialkompetencerne ikke skal spredes ud på de enkelte enheder, da det vil udvande kompetencerne. Arbejdsgruppen nåede aldrig 100 % til enighed om, at Familieambulatoriet med fordel kan omlægges, men langt størstedelen af arbejdsgruppen så flest muligheder i en teamorganisering. Det giver mulighed for at fokusere familiebehandlingen, det giver mulighed for at nå ud til flere brugere og det fastholder og udvikler samtidig specialkompetencerne.
Arbejdsgruppen arbejdede videre med den model og nåede frem til en række anbefalinger, der skal sikre sammenhæng og kontinuitet mellem borgerens behandling og den specialiserede indsats:
* Det specialiserede familiebehandlingsteam bør være samlokaliseret med en eller flere behandlingsenheder. Fordelen er, at den specialiserede familiebehandling bliver en integreret del af brugerens samlede behandlingsforløb og at brugeren mere fleksibelt og nemt kan få tilknyttet en specialiseret familieindsats for en periode og herefter fortsætte i det generelle misbrugsbehandlingstilbud. De afgrænsede forløb giver ikke overbehandling og frigør resurser, så flere familier kan profitere af tilbuddet.
* Man skal arbejde videre med at præcisere snittet mellem den almindelige familiebehandling i alle enhederne og den specialiserede behandling i teamet.
* Man skal se på mulighederne i at teamet supplerer familiebehandlingen i de øvrige enheder ved - i et vist omfang - at være udgående.
Økonomi
Der er i budgetforhandlingerne aftalt, at de skal ske en besparelse på misbrugsområdet på 2,5 mio. kr. i 2015 og 5 mio. kr. i 2016 i forbindelse med misbrugsomlægningen. Denne besparelse skal realiseres gennem den samlede omlægning af misbrugsområdet.
Videre proces
Socialforvaltningen vil forelægge Socialudvalget resultaterne for de resterende tre afklaringsspor til drøftelse på mødet den 25. marts 2015.
På baggrund af Socialudvalgets drøftelser, referater og brugerinterview fra afklaringssporerne vil forvaltningen forelægge et samlet løsningskoncept for udvikling af misbrugsområdet til politisk behandling den 22. april 2015.
Anette Laigaard /
Gitte Bylov Larsen
Beslutning
Kontorchef Gitte Bylov Larsen, rådgivningscenterchef Alberte Bryld Burgaard, Centerchef Tina Wils og tilbudschef Unna Madsen deltog under punktets behandling.
Indstillingen blev drøftet.