Mødedato: 25.01.2012, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8
Godkendelse af Kastaniegårdens ansøgning om eksterne midler til en multibane
Se alle bilag
Anette Laigaard /
Ane Kristine Christensen
Til top
Kastaniegården har søgt om eksterne midler til etablering af en multibane. Ansøgningen er sendt under forbehold for politisk godkendelse, og derfor skal Socialudvalget nu tage stilling til ansøgningen.
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller,
1. at Socialudvalget godkender Kastaniegårdens ansøgning om eksterne midler til at etablere en multibane

Problemstilling
Kastaniegården er en forvaltningens døgninstitutioner, som ligger cirka 10 km. fra Vordingborg. Institutionens målgruppe er normaltbegavede og omsorgssvigtede børn og unge fra 6 – 14 år. Der er plads til ca. 23 børn, som ofte bor på stedet i flere år. Børnene kan blive på Kastaniegården indtil de er cirka 18 år. Kastaniegården har sendt ansøgninger til flere fonde m.m. for at søge om eksterne midler til at etablere en multibane. Ansøgningerne er sendt under forbehold for politisk godkendelse og derfor skal Socialudvalget tage stilling til ansøgningen.
Løsning
Kastaniegården har i deres ansøgning skrevet nedenstående om formålet og incitamentet for at etablere en multibane. Den fulde ansøgning er vedhæftet som bilag sammen med et eksempel på en multibane og et billede af, hvor den kan placeres.
Formålet med en multibane
Formålet med at anlægge en multibane er at understøtte institutionens arbejde med at udvikle børnenes sociale og motoriske kompetencer. Midlet er at give dem mere lyst til og større muligheder for at udfolde sig på forskellige tidspunkter afhængig af forskellige interesser. Sigtet er, at gøre børnene i stand til at kunne deltage i et almindeligt foreningsliv og samtidig at styrke deres generelle udvikling og læring. Således påpeger forskningen, at fysisk aktivitet er befordrende for læring, såvel den faglige som den sociale.
Incitamentet
Mange af børnene på Kastaniegården kommer fra en hverdag, hvor de er vant til selv at skulle skabe et indhold i fritiden, og en del af dem, har et anstrengt forhold til fysisk aktivitet og/eller er fysisk utrænede. Det er afgørende for deres udvikling, at de tilbydes et afvekslende og spændende indhold i deres fritid, så de fysisk bliver stimuleret og derved har lettere ved at tilegne sig de nødvendige sociale og motoriske kompetencer. Det er både vigtigt for deres almene udvikling, herunder deres sundhed, og for deres færdigheder til at kunne deltage positivt i det almindelige forenings- og samfundsliv.
Børnene på Kastaniegården har alle en vanskelig baggrund, og de er bragt sammen fra forskellige steder i deres liv og har forskellige aldre. For disse børn er etableringen af og deltagelse i sociale fællesskaber meget væsentlig og samtidig mindre umiddelbar. Derfor vil Kastaniegården gerne kunne tilbyde et rum, som kan danne ramme om sociale fællesskaber, der har bevægelse og fysisk udfoldelse som omdrejningspunkt.
Med en multibane vil Kastaniegården både kunne prioritere at køre de børn, der er klar til det almindelige foreningsliv til aktiviteter og samtidig udvide de andre børns muligheder for og lyst til at være fysisk aktive. En multibane indbyder til og kan sætte rammen om mange forskellige aktiviteter på stedet. Dertil kommer, at børnene vil kunne bruge en multibane på mange forskellige tidspunkter, ligesom den vil kunne inddrages ved diverse lejligheder – herunder når forældre kommer på besøg.

Økonomi
Kastaniegården har indhentet fem tilbud på etablering af multibanesøger og valgt et tilbud, der koster 0,5 mio. kr. Tilbuddet er valgt ud fra, at det opfylder ønsker og behov med hensyn til:
- Varetagelse af den fulde entreprise
- Indbydende design
- Udførlig information om produktet
- Overholdelse af hidtidige aftaler
- Bedste økonomi
Videre proces
Socialudvalgets indtægts- og udgiftsbudget vil blive hævet i en sag om bevilingsmæssige ændringer, hvis Socialudvalget godkender Kastaniegårdens ansøgning og Kastaniegården får tilsagn om midler fra eksterne bidragsydere.
Anette Laigaard /
Ane Kristine Christensen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt ved mødets start.