Brugertilfredshed og livskvalitet

I december 2014 vedtog Socialudvalget, at Socialforvaltningens brugertilfredshedsundersøgelse skulle gennemføres inden sommerferien 2015, så resultaterne kunne bidrage til status på Socialudvalgets Grundlagspapir allerede i 2015.

Indstilling og beslutning

Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget,

At Socialudvalget tager nedenstående status på pejlemærkerne om livskvalitet og brugertilfredshed til efterretning.
At Socialudvalget godkender målsætning for pejlemærke 8 om livskvalitet.

Problemstilling

Primo maj 2015 afsluttede Socialforvaltningen den første brugertilfredshedsundersøgelse nogensinde, der dækker alle Socialforvaltningens målgrupper. I alt har 7282 borgere deltaget i undersøgelsen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen indgår i Grundlagspapiret som pejlemærke 8: Flere borgere med særlige behov oplever høj livskvalitet og pejlemærke 9: Flere borgere er tilfredse med samarbejdet med Socialforvaltningen.

Udviklingen på pejlemærkerne følges ved hjælp af flere delmål. For hvert delmål fastsættes en målsætning for, hvor forvaltningen skal befinde sig ved udgangen af 2017. På baggrund af brugertilfredshedsundersøgelsen foreslår forvaltningen nu en målsætning for pejlemærke 8 om livskvalitet, som Socialudvalget skal godkende.

Løsning

Status på brugertilfredshedsundersøgelsen
Brugertilfredshed
Brugertilfredshedsundersøgelsen viser, at 72% af borgerne er tilfredse med samarbejdet med forvaltningens myndighedsområde, og at 76% af borgerne er tilfredse med samarbejdet med forvaltningens udførerområde. Denne grad af tilfredshed vurderes at være positiv, idet den ligger tæt på målsætningen om 80% tilfredshed i 2017.

Denne status beror på udvalgte data fra brugertilfredshedsundersøgelsen. Undersøgelsen er endnu ikke færdiganalyseret, og derfor er det ikke muligt at pege på endelige konklusioner på nuværende tidspunkt. Forvaltningen kvalificerer indholdet bag tallene nærmere, når data er færdiganalyseret. Det er forvaltningens umiddelbare vurdering, at der er potentiale for forbedring af forvaltningens samarbejde med borgeren.

Besvarelserne peger på, at det er borgernes oplevelse, at de vil blive mere tilfredse med samarbejdet med myndighedsområdet hvis:

De bliver mødt med ligeværdighed
Den enkelte sagsbehandler har bedre tid
Der er kortere sagsbehandlingstider
Der er udvidede åbningstider

Besvarelserne peger på, at det er borgernes oplevelse, at de vil blive mere tilfredse med samarbejdet med udførerområdet hvis:

Medarbejderne har bedre tid til den enkelte borger
Der tilbydes flere aktiviteter og ture
Der er længere åbningstider (caféerne)
De kan få en anden bolig

Pejlemærke 9: Flere borgere er tilfredse med samarbejdet med Socialforvaltningen

Målformulering	Status(2015)	Målsætning 2017
A. Mindst 80% af borgere med særlige behov er tilfredse med Socialforvaltningen i forbindelse med myndighedsarbejdet i 2017	72%	80%
B. Mindst 80% af borgere med særlige behov er tilfredse med Socialforvaltningen i forbindelse på tilbudsområdet i 2017	76%	80%

A = 2274 besvarelser og B = 3208.

Livskvalitet
I forhold til borgernes livskvalitet viser brugertilfredshedsundersøgelsen, at 49% af borgerne oplever høj livskvalitet, og at 47% af borgerne oplever at være ensomme. Livskvalitet dækker over mange forskellige ting. Når undersøgelsen indeholder spørgsmål om ensomhed, skyldes det Socialudvalgets beslutning om at sætte særligt fokus på ensomhed.

Det vurderes, at der også i arbejdet med borgernes livskvalitet er potentiale for forbedring.

Besvarelserne af brugertilfredshedsundersøgelsen peger på, at det er borgernes oplevelse, at de vil få en højere livskvalitet og opleve mindre ensomhed hvis:

De får flere sociale relationer/større socialt netværk
De får mulighed for flere sociale aktiviteter
De kan få en bedre kontakt til deres familie/børn
De kan få bedre fysisk og psykisk velvære

Derudover peger borgerne også på andre ting, der kan bidrage til en højere livskvalitet, bl.a.:

Bedre økonomi
En anden bolig
Mere ro og tryghed i tilbuddene

Pejlemærke 8: Flere borgere med særlige behov oplever høj livskvalitet

Målformulering	Status(2015)	Forslag til målsætning 2017
A. Flere borgere med særlige behov er tilfredse med livet	49%	55%
B. Andelen af borgere med særlige behov, der er ensomme, falder	47%	40%

A = 3827 besvarelser og B = 3812 besvarelser. Det er alene borgere, der modtager en ydelse fra udførerområdet, der har svaret på spørgsmål om livskvalitet og ensomhed.

Fastsættelse af målsætning for Pejlemærke 8, Flere borgere med særlig behov oplever høj livskvalitet
Da Socialudvalgets Grundlagspapir blev vedtaget, havde forvaltningen ikke et forslag til en målsætning for pejlemærke 8: Flere borgere med særlige behov oplever høj livskvalitet.

Socialforvaltningen vurderer på baggrund af brugertilfredshedsundersøgelsen, at følgende målsætninger er ambitiøse men realistiske:

En målsætning på 55% for indikatoren om livskvalitet
En målsætning på 40% for indikatoren om ensomhed

Baggrunden for de foreslåede målsætninger er, at vi må forvente, at livskvaliteten blandt borgere med en høj grad af sociale udfordringer, ligger lavere end det nationale gennemsnit på 67%. (European Social Survey, 2012) Vi må desuden forvente, at oplevelsen af ensomhed blandt borgere med en høj grad af sociale udfordringer ligger højere end det nationale gennemsnit på 9%. (European Social Survey, 2012)

Det er forvaltningens vurdering, at vi med de rette initiativer kan understøtte, at borgerne oplever en højere livskvalitet og mindre ensomhed. Forvaltningen har derfor et øget fokus på inddragelse af borgere, borgernes netværk, øvrige samarbejdsparter og frivillige for at sikre, at den ydelse borgeren tilbydes i højere grad rammer borgerens behov og understøtter borgeren i at opbygge sociale netværk. Det øgede fokus på inddragelse og borgerens tilfredshed er i tråd med Socialudvalgets Grundlagspapir, Socialstrategien og Vision 2017. Brugertilfredshedsundersøgelsen har således givet forvaltningen endnu et redskab, der kan understøtte forvaltningens arbejde med mål og principper.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Alle tilbud og enheder skal anvende konklusionerne fra brugertilfredshedsundersøgelsen i deres arbejde med at udvikle samarbejdet med borgerne. Konklusionerne giver tilbud og enheder input til deres arbejde med centerplaner, målgruppeplaner og det øvrige udviklingsarbejde. Forvaltningen driver en arbejdsgruppe på tværs af centre og målgrupper, der understøtter dette arbejde.

Forvaltningen evaluerer i øvrigt på hele arbejdet med brugertilfredshedsundersøgelsen med henblik på at forbedre både selve arbejdsprocessen og borgernes udbytte af undersøgelsen.

Når forvaltningen har færdiganalyseret brugertilfredshedsundersøgelsen, vil de endelige konklusioner blive fremlagt Socialudvalget i efteråret 2015 sammen med en plan for forvaltningens videre arbejde med brugertilfredshedsundersøgelsen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen vil desuden blive tænkt sammen med det årshjul forvaltningen er ved at udarbejde for den samlede ledelsesinformation til Socialudvalget.

Den næste status på pejlemærkerne om livskvalitet og brugertilfredshed vil blive præsenteret for Socialudvalget samtidig med de øvrige pejlemærker i april 2016.

Anette Laigaard
/
Sven Bjerre

Beslutning

Kontorchef Dorte Bukdahl deltog under punktets behandling.

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning. Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt.