Behovsanalyse og investeringsplan på botilbudsområdet for borgere med sindslidelse

Indstilling og beslutning

Problemstilling

Socialpsykiatrien er i en faglig omstilling til et mere rehabiliterende fokus. Dette sker i erkendelse af, at der er potentiale for, at mange sindslidende selv med svære psykiske lidelser kan komme sig. Det betyder, at Københavnere med sindslidelser i videst muligt omfang skal støttes i at leve et selvstændigt liv med egen bolig, fritidsliv, uddannelse og beskæftigelse.  Det er en omstilling, der er i tråd med vision og principper i Socialudvalgets grundlagspapir.  

Samtidig oplever Københavns Kommune et stigende antal borgere med sindslidelse med baggrund i befolkningsstigningen i København. Det giver et stigende udgiftspres – særligt på botilbudsområdet.

Desuden er der et fortsat moderniseringsbehov på Socialforvaltningens botilbudsområdet til borgere med sindslidelse. På ældreområdet har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen moderniseret 100 % af tilbuddene, mens Socialforvaltningen fortsat har 20 % utidssvarende botilbud.

Løsning

Den faglige omstilling og demografiske udvikling indebærer behov for en strategisk omlægning af socialpsykiatrien til en mere rehabiliterende tilgang, så tilbuddene i højere grad understøtter borgerne i et selvstændigt liv i egen bolig med aktivitet og beskæftigelse. I ønskekatalog 2016 indgår tre overordnede spor i omstillingen af tilbud til borgere med sindslidelse:

1. Omstilling af botilbudsområdet til mere støtte i egen bolig gennem en 5-års investeringsplan.

2. Udbygning af nære og tilgængelige tilbud, så borgere i eget hjem kan få hurtig hjælp og indsatser samlet et sted på tværs af kommune og region, fx behandling, social støtte og beskæftigelse. I budgetpakken for 2016 indgår et forslag om etablering af fælles psykiatrihuse med Region Hovedstaden.

3. Udvikling af aktivitets- og samværstilbuddene, der skal understøtte beskæftigelse, uddannelse og et liv i egen bolig.

Denne indstilling vedrører det første spor om botilbudsområdet.

Konklusioner fra behovsanalysen på botilbudsområdet
Socialforvaltningen har, i samarbejde med Økonomiforvaltningen, udarbejdet en behovsanalyse, og efterfølgende en investeringsplan for botilbudsområdet, som indgår i budgetforhandlingerne for 2016. I behovsanalysen er følgende behov og udfordringer identificeret fra 2016-20 jf. bilag 1:

Kapacitetsbehov og stigende udgiftspres:
Den demografiske udvikling i Københavns Kommune giver stigende udgiftspres og indebærer behov for en kapacitetsudvidelse på botilbudsområdet til borgere med sindslidelse på samlet 102 pladser fra 2016-2020, såfremt det nuværende serviceniveau skal kunne fastholdes. Der er i beregningen af det fremtidige behov taget udgangspunkt i, at der ikke sker væsentlige ændringer i den psykiatriske behandling af borgere med psykiske lidelser, herunder at der ikke sker en stor stigning i antallet af udskrivninger.

Behov for udvikling af botilbudsviften:
Den uværende tilbudsvifte på botilbudsområdet understøtter ikke i tilstrækkelig grad borgeren i at kunne fastholde liv i egen bolig eller flytte fra botilbud til egen bolig. Der er samtidig behov for en fortsat specialisering af botilbudsområdet grundet stigning i borgere med komplekse behov, bl.a. flere ældre borgere med samtidig somatisk plejebehov, borgere med dobbeltdiagnose, og borgere med udadreagerende adfærd. Region Hovedstaden forventer endvidere flere borgere med kronisk og svær spiseforstyrrelse. 

Moderniserings- og akut renoveringsbehov:
Der er fortsat botilbud, der ikke er tidssvarende med små værelser uden køkken, bad og toilet. Desuden er der botilbud med akut renoveringsbehov.  

Investeringsplan i et 5-årsperspektiv
Omstilling af botilbudsområdet, der omfatter håndtering af ovenstående behov og udfordringer foreslås gennemført gennem en samlet investeringsplan med fokus på rehabilitering, der reducere moderniseringsbehovet på den 1 mia.kr., som KEjd har estimeret for 24-timersinstitutioner med ca. 74 mio.kr. Hertil medfører investeringsplanen et lavere behov for etablering af ny botilbudspladser, som på sigt medfører et lavere renoveringsbehov. Investeringsplanen består af 5 sammenhængende tiltag jf. bilag 2:

1. Investering i intensiv og fleksibel bostøtte:
Det er nødvendigt, at bostøtten i egen bolig gøres mere intensiv og fleksibel, så det er muligt at støtte borgere i det samme antal timer i eget hjem, som på et botilbud. Dette er en forudsætning for, at en større andel af borgere med sindslidelser kan flytte til og fastholde egen bolig i stedet for en botilbudsplacering. 

2. Omlægning af længerevarende botilbudspladser:
Andelen af længerevarende botilbudspladser udgør en stor andel af den nuværende botilbudsportefølje i København. Det foreslås, at der sker en omlægning til flere midlertidige botilbudspladser, samt bostøtte i egen bolig. Omlægningen vil understøtte fokus på rehabilitering, herunder mulighederne for at komme sig af sin sindslidelse, samt at flere sindslidende kan bo i egen bolig.

3. Øget specialisering:
Omstilling til rehabilitering indebærer også at kunne yde en specialiseret indsats til borgere med komplekse problemstillinger, så det høje antal af genindlæggelser, færdigbehandlede sengedage samt arbejdsskader, som følge af vold, kan reduceres.

4. Investering i uddannelse og vidensdeling:
Et led i omstillingen er opkvalificering af personale gennem uddannelse og vidensdeling. Der skal udarbejdes en fagligt funderet udmøntning af omstilling til rehabilitering med fokus på egenmestring og inklusion, samt opkvalificering af personale.

5. Renovering og modernisering af botilbud:
Med investeringsplanen skal de sidste utidssvarende botilbud moderniseres, og der skal ske en genopretning af botilbud med akut renoveringsbehov. Investeringen vil medføre mindre institutionsprægede botilbud, hvor de fysiske rammer bliver tidssvarende med eget bad og køkken, hvilket i højere grad understøtter borgerne i et mere selvstændigt liv og gøre overgangen fra botilbud til eget hjem lettere.

Økonomiske aspekter i investeringsplanen
Grundet det forventede stigende antal borgere med sindslidelse i 2016-2020 er der behov for tilførsel af budget til området, for at kunne fastholde serviceniveauet og kunne tilbyde borgere med sindslidelse en indsats, der svarer til den støtte de har behov for. Alternativt vil ventelisten til botilbud stige markant.

I nedenstående grafer sammenlignes udgiftsbehovet ved den foreslåede rehabiliterende omstilling (blå graf) sammenlignet med udgiftsbehovet ved en demografitilpasning af budgettet til borgere med sindslidelse gennem den nuværende demografimodel (grøn graf) samt udgiftsbehovet for antallet af botilbudsydelser, der er vurderet i behovsanalysen, uden at omlægge indsatsen på botilbudsområdet (rød graf).

Graf 1: Samlede drifts- og anlægsbehov forbundet med tre scenarier for budgettilpasning (mio.kr)

 

Sammenligningen af de tre scenarier viser at omlægning til mere rehabiliterende indsatser vil indebære en udgiftsstigning på driften i 2020, der er 20-35 mio.kr. lavere end ved de to andre scenarier.

På anlægssiden medfører investeringsplanen modernisering og renovering for samlet 322 mio.kr., hvilket er 226-260 mio.kr. lavere end ved de to andre scenarier. Omlægningen til en mere rehabiliterende tilgang medfører en lavere anlægsinvestering, fordi mere støtte gives i borgernes eget hjem. På længere sigt vil det tillige give anledning til et lavere renoverings- og moderniseringsbehov.

Da der er tale om et meget stort anlægsbeløb foreslår Socialforvaltningen, at der i budgettet afsættes en samlet pulje til igangsætning af det massive anlægsbehov. Det forslås endvidere at provenu fra salg af tidligere botilbud på sindslidende området indgår i anlægspuljen, som en delvis finansiering. Det samlede provenu ved salg af tidligere botilbud vurderes at være ca. 150-200 mio.kr.

Økonomi

Videre proces

Investeringsplanen indgår som ønskeforslag i Ønskekatalog 2016.

På budgetseminaret den 13.-14. august vil Socialudvalget få mulighed for at drøfte investeringsplanen nærmere.

Den endelige rapportering vil desuden indgå i augustindstillingen til Økonomiudvalget.

Kontorchef Katrine Bagge Thorball deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev udsat til behandling på et senere udvalgsmøde.