Socialstrategi - et godt liv for alle københavnere (godkendelse)
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget,1. at Socialudvalget godkender det reviderede udkast til ”Socialstrategi – et godt liv for alle københavnere”.
Problemstilling
Socialudvalget vedtog på mødet den 13. august 2014 at udarbejde én socialstrategi, der dækker alle Socialforvaltningens målgrupper. Strategien skal - sammen med grundlagspapiret– udgøre den politiske fortælling om den retning, hvori udvalget ønsker at udvikle det sociale område i København.
Den 27. maj 2015 førstebehandlede Socialudvalget 1. udkast til Socialstrategien og kom med ændringsønsker til udkastet. Efterfølgende har der den 1. juni 2015 været afholdt et kvalificeringsmøde mellem borgere, medarbejdere, organisationer og politikere, hvor udkastet blev drøftet, og der kom forslag til tilpasninger.
På den baggrund har Socialforvaltningen udarbejdet et revideret udkast til ”Socialstrategi - et godt liv for alle københavnere” til Socialudvalgets godkendelse.
Løsning
Strategien konkretiserer de fire socialpolitiske principper, som Socialudvalget i Grundlagspapiret har besluttet skal være styrende for det sociale arbejde i de kommende år, og som skal være med til at indfri målet om en øget social mobilitet hos københavnere med handicap eller sociale problemer.I forhold til 1. udkastet af strategien er der indsat flere konkrete eksempler på, hvordan principperne og strategien kan omsættes i praksis og hvilken konkret betydning det har for københavnerne.
Derudover er følgende blevet ændret i den reviderede version.
1. Høj kvalitet i indsatsen og god dialog med københavnerne
I det reviderede udkast er det skrevet ind, at Socialforvaltningens møde med københavnere skal baseres på tillid og anerkendelse. Dette blev nævnt af Socialudvalget under 1. behandlingen af Socialstrategien. På mødet den 1. juni blev der snakket meget om sammenhængen og samarbejdet på tværs af indsatser, forvaltninger og sektorer. Derfor er kommunens forpligtelse til at skabe gennemskuelighed og sammenhæng i indsatserne på tværs af forvaltninger og sektorer skrevet tydeligere frem, herunder tilføjet muligheden for at afprøve samdrift under "Derfor vil vi"-afsnittet.
2. Fokus på forebyggelse og tidlig indsats
Både Socialudvalg og deltagerne på mødet den 1. juni gjorde opmærksom på, at der i strategiudkastet var en for snæver forståelse af sundhed. Afsnittet er derfor blevet tilpasset, så sundhed forstås som både fysisk og mentalt sundhed og trivsel . Derved lægger sundhedsbegrebet sig også tættere op ad kommunens sundhedspolitik ”Lev livet københavner”.
3. Aktivering af københavnernes ressourcer og netværk
I det reviderede udkast er brugen af begrebet selvstændig blevet nuanceret, så det i langt højere grad handler om livskvalitet og at leve et liv på egne præmisser. Det blev både nævnt af Socialudvalget og af deltagerne på mødet den 1. juni. Deltagerne den 1. juni påpegede tryghed som vigtig i forbindelse med, at man bliver mere og mere selvstændig. Derfor er tilføjet et afsnit og et punkt under "derfor vil vi"-afsnittet om muligheden for støtte i svære perioder. Derudover er empowerment-tankegangen med at styrke og bygge videre på de ressourcer og kompetencer, som københavnerne allerede besidder, skrevet tydeligere frem.
I forhold til afsnittet om familie, pårørende og netværk er det skrevet tydeligere frem, at det er en krævende opgave at være pårørende, og at de pårørende selv også kan have behov for støtte til at magte rollen som pårørende. Netværkets betydning i forhold ensomhed er også skrevet ind.
4. Mere samskabelse
Betydningen og værdien af civilsamfundet er blevet tilføjet i afsnittet. Derudover blev det på kvalificeringsmødet drøftet, at det er fint, at afsnittet er ganske kort for netop at understrege at samskabelse skal skabes sammen, og den ene part derfor ikke på forhånd kan beskrive, hvad der skal skabes eller hvordan.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser i sig selv. Socialstrategien vil sammen med pejlemærkerne danne grundlag for ønsker til investering og omlægning i fremtidige budgetforhandlinger.Videre proces
Når Socialstrategien er godkendt vil strategiens overordnede retning blive foldet ud og levendegjort i de borgernære enheder. Konkret udarbejder Borgercentrene og de udførende centerfællesskaber planer, der beskriver, hvad de politiske visioner betyder for de enkelte målgrupper, og hvilke konkrete initiativer der igangsættes, og hvor der skal prioriteres anderledes end i dag. Dette gøres igennem målgruppeplaner (for hhv. Børn og Unge, Voksne og Handicap) og centerplaner.
Målgruppeplanerne forventes færdige i efteråret 2015, mens centerplanerne forventes færdige ved udgangen af 2015.
Anette Laigaard/
Ane K. Christensen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.