Mødedato: 24.04.2019, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Handleplan for børne- og ungeområdet i Socialforvaltningen

Se alle bilag

Resumé

Socialforvaltningen har udarbejdet en handleplan for børne- og ungeområdet i Socialforvaltningen. Handleplanen skal fungere som ramme for den faglige retning på området samt ramme for de budgetforslag, der udarbejdes på området i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2020. 

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

  1. at Socialudvalget godkender Handleplan for børne- og ungeområdet i Socialforvaltningen (bilag 1). 
  2. at Socialudvalget godkender, at der på baggrund af Handleplan for børne- og ungeområdet i Socialforvaltningen udarbejdes budgetnotater til budgetforhandlingerne for budget 2020.    

Problemstilling

Det sociale børneområde har siden 2014 oplevet en kraftig stigning i antallet af underretninger. Stigningen kommer samtidig med et faldende budget. Det stigende antal underretninger medfører dels behov for flere forebyggende foranstaltninger og anbringelser, og dels en øget sagsstamme hos sagsbehandlerne, hvilket skaber længere sagsbehandlingstider og pres på kvaliteten i sagsbehandlingen.

Sideløbende hermed er forvaltningen lykkes med via den faglige omstilling Tæt på Familien at nedbringe antallet af anbringelser samtidig med, at flere børn og unge har fået en indsats i Borgercenter Børn og Unge. I Borgercenter Handicap er der via projekt Tættere på Familien arbejdet med at understøtte barnet/de unges og familiens muligheder for den størst mulige selvstændighed og udvikling af egne mestringsstrategier.

Socialforvaltningen ønsker på den baggrund at fortsætte arbejdet med Tæt på Familien og projekt Tættere på familien og samtidig løse de faglige og økonomiske udfordringer, der er på området.

Løsning

Forvaltningen har udarbejdet en handleplan (bilag 1) med fem temaer, der beskriver udfordringer og løsningsforslag på området. Der er både løsningsforslag, der afholdes inden for den nuværende økonomiske ramme og løsningsforslag, der kræver finansiering via budgetforhandlingerne.

Temaerne og de enkelte forslag præsenteres i overskriftsform nedenfor, der henvises til bilag 1 for en uddybende beskrivelse.

1. Tæt på Familien
- Fortsættelse af arbejdet med Tæt på Familien som faglig retning på det sociale børneområde.

2. Udsatte børn og unges skolegang og uddannelse
- Skole først
- Sammenhængende ungeindsats

3. Evidensbaserede forebyggende foranstaltninger
- Styrket indsats til børn og unge udsat for vold og overgreb.
- Styrket indsats til børn og unge i psykisk mistrivsel
- Styrket indsats til børn og unge med autismediagnoser
- Fastholde nuværende støtteniveau i Forældrestøtten
- Øget brug af evidensbaserede indsatser

4. Forstærkede plejefamilier og adoption
- Flere børn i forstærket plejefamilie
- Øget brug af adoption
 
5. Kvalitet i sagsbehandlingen
- Borgercenter Børn og Unges udviklingsplan ifm. Task Force-forløb 2017-2019
- Rekruttering og fastholdelse af myndighedssagsbehandlere
- Styrket modtagelse som følge af flere underretninger

Udover ovenstående forslag udarbejder forvaltningen kvalitetsstandarder for Borgercenter Børn og Unges område, der afspejler budgettet og den faglige retning i Tæt på Familien. Socialudvalget vil få kvalitetsstandarderne til godkendelse i efteråret 2019.

Økonomi

En række forslag finansieres inden for forvaltningens nuværende økonomiske ramme, mens en række forslag kræver finansiering, jf. bilag 1. 

Videre proces

På baggrund af handleplanen udarbejder forvaltningen budgetforslag til budgetforhandlingerne for budget 2020.

 

Nina Eg Hansen

                                            / Lise Stidsen Vandahl

Beslutning

Kontorchef Lise Stidsen Vandahl deltog under punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.

Til top