Mødedato: 23.08.2024, kl. 17:15
Mødested: Best Western, Engvej 171, 2300 KBH S

Status på implementering af Barnets Lov

Socialudvalget gives en status på implementeringen af Barnets Lov samt en orientering om, hvordan forvaltningen arbejder med øget inddragelse af barnet/den unge, hvordan medarbejdere og borgere har taget imod loven, uhensigtsmæssigheder i loven, planlagt evaluering af loven samt status på økonomien i implementeringen af loven.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller:

  1. at Socialudvalget tager indstillingen om status på implementeringen af Barnets Lov til efterretning.

Problemstilling

Socialudvalget behandlede den 20. september 2023 en sag om implementering af Barnets Lov og bad i den forbindelse om en opfølgende status medio 2024. Udvalget ønskede en sag med fokus på, om økonomien hænger sammen, og hvordan forvaltningen håndterer, at børnene nu har flere rettigheder. Udvalget ønskede desuden indsigt i, hvordan medarbejdere og borgere synes, den nye lov fungerer, og om medarbejderne kan pege på evt. uhensigtsmæssigheder i arbejdet med den nye lovgivning. Udvalget bad også om at få oplyst, om loven bliver evalueret nationalt, om forvaltningen vil evaluere arbejdet med implementering, samt om der er andre opmærksomhedspunkter ift. fx afbureaukratisering, sagsflow, samarbejde med andre kommuner mv.

Løsning

Barnets Lov trådte i kraft den 1. januar 2024 og den store implementeringsopgave omfatter både Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Handicap. Forvaltningen er godt i gang med at arbejde efter reglerne i Barnets Lov, og implementeringsaktiviteterne forløber planmæssigt, ligesom en del implementeringsaktiviteter er planmæssigt afsluttet.

Fokus på de nye rettigheder og øget inddragelse af barnet/den unge

Der er i forvaltningen blevet arbejdet fokuseret med at implementere og indarbejde barnets øgede rettigheder og det nye børnesyn fra Barnets Lov. Det drejer sig bl.a. om barnets ret til partsstatus ved det 10. år og mulighed for at sige nej til samvær med deres forældre i en periode. Centralt i den nye lovgivning er også barnets nye rettigheder ift. inddragelse. De nye regler betyder blandt andet, at kommunikationen mellem børne- og ungerådgiverne og barnet/den unge skal ske på nye måder i form af en hyppigere inddragelse af barnet igennem hele sagsforløbet. Konkret betyder det i mange sager en hyppigere kontakt, hvor relationen opbygges, og at der afholdes flere inddragende samtaler, hvor barnet får mulighed for at komme med sine synspunkter og perspektiver. Forvaltningen har haft et særskilt fokus på at opkvalificere medarbejdere og ledere til at arbejde under det nye børnesyn og forskellige former for kompetenceudvikling, som fortsat vil være i fokus. Der er desuden oprettet en ny digital børnevenlig indgang på tværs af borgercentrene, hvilket også blev et lovkrav. 

Tilbagemeldinger fra medarbejdere og borgere om loven

Der er i implementeringen lagt vægt på en høj grad af involvering af diverse MED-udvalg, som løbende er blevet informeret og inddraget. Tilbagemeldingerne i praksis og i MED-sammenhænge fra medarbejderne er generelt positive. Derudover er der i marts 2024 på Socialforvaltningens Intranet givet kontaktoplysninger på, hvor medarbejdere kan henvende sig for at få svar på eventuelle spørgsmål i relation til implementering af loven. Der har ikke været nogen henvendelser på nuværende tidspunkt.  

Rådgiverne oplever, at der er en del nyt, der skal læres, bl.a. i forhold til den hyppigere inddragelse af barnet/den unge og det faglige skøn i hhv. screeningsfasen, beslutning om barnets plan/ungeplan og tilrettelæggelse af den fremadrettede opfølgningskadence. Rådgiverne oplever et højere ressourcetræk ift. de nye sagstrin, men det er forventningen, at det til dels vil udligne sig i takt med, at rådgiverne får mere erfaring og rutine. I sager om handicapkompenserende ydelser leverer forvaltningen en større grad af børneinddragelse end tidligere, hvilket kræver øget sagsbehandling i den type sager.

Forvaltningen er optaget af at kommunikere forandringerne med Barnets Lov til borgere, familier og pårørende samt at invitere til at give feed-back, samt bruge tilbagemeldingerne i det videre implementeringsarbejde. Nogle forældre kan være bekymrede for, at den øgede inddragelse kan have en negativ virkning på barnet, hvis barnet befinder sig i en sårbar fase. Forvaltningen forsøger dog altid at tilrettelægge formen og tidspunktet for inddragelsen bedst muligt ud fra barnets/den unges behov og situation.

Herudover har Ungepanelet i Borgercenter Børn og Unge løbende været inddraget ifm. implementeringen, hvor de bl.a. i efteråret 2023 gav feedback på de udarbejdede pejlemærker, herunder inddragelse af barnet/den unge. Ift. om der skal udarbejdes en barnets plan/ungeplan, gav ungepanelet udtryk for, at unge gerne vil oplyses om, hvilke konsekvenser det har, om der laves en unge plan eller ej, og at dokumentation er vigtigt, når unge fx ønsker at få aktindsigt. De unge ønsker opmærksomhed på, hvordan kommunen kan følge op på indsatsen, og så er Ungepanelet optaget af, at børn og unge løbende får muligheden for at blive inddraget, også selvom barnet eller den unge på et tidspunkt ikke har vist interesse i at blive inddraget – det kan ændre sig over tid.

Uddannelse af medarbejdere og ledere og understøttelse af implementeringen

Som led i implementeringen har der været gennemført både ekstern og internt tilrettelagt kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere ift. den nye lovgivning og anvendelsen af den. Den eksterne har bl.a. bestået i workshops, kurser for udførerområdet og kompetenceforløb for myndighedsrådgivere samt e-læring og webinarer faciliteret af Social- og Boligstyrelsen og VIA University College. Den interne har bestået i forskellige kompetenceudviklingsaktiviteter for både myndigheds- og udførerdelene i Borgercenter Handicap og Borgercenter Børn og Unge.

Aktuelt har forvaltningen primært fokus på opfølgende aktiviteter for at sikre, at ledere og medarbejdere er klædt godt på til at arbejde efter den nye lovgivning. Der er bl.a. fokus på sagsgennemgange, det faglige skøn, børneinddragelse og tæt faglig sparring. Der er også fortsat opmærksomhed på juridisk understøttelse og sparring ift. god sagsbehandling og på håndteringen af andre behov, der løbende viser sig. Formen for aktiviteterne er bl.a. workshops og drøftelser på mindre møder med faglig sparring på konkrete sager. Undervisning i Barnets Lov er lagt ind i introduktionsprogrammet for nye medarbejdere.

Forvaltningen vil fremadrettet have fokus på at sikre en ensartet implementering og løbende læring på tværs af de to borgercentre. Fokus vil især være på bisidderrollen og børns rettigheder, at sikre, at sagsdokumentationen skrives, så det sprogligt er genkendeligt for børnene og de unge, samt fagligt at få optimeret anvendelsen af to rådgivere i anbringelsessager, når det drejer sig om personrettet tilsyn samt børnefaglige undersøgelser i sager, hvor der ikke tidligere har været iværksat støttende indsatser eller en anbringelse, jf. krav i loven. Det giver faglig god mening at anvende to rådgivere, men det kan være svært at få koordineret i hverdagen. Derudover vil der fortsat være fokus på opfølgende undervisning og andre opfølgningsaktiviteter, arbejdet med børneinddragelse mm.

Evaluering

Det fremgår af den politiske aftale bag Barnets Lov ”Børnene Først”, at der løbende skal følges op på reformens syv målsætninger som bl.a. omhandler udsatte børn og unges trivsel, oplevelse af inddragelse m.fl. Derudover skal der ske en national evaluering af aftalens initiativer ved en midtvejsevaluering efter to år og en endelig evaluering efter fire år. Den nationale evaluering skal bl.a. omhandle, hvordan initiativerne er implementeret i kommunerne og hvordan børn og unge selv oplever udmøntningen af lovens intentioner. I forvaltningen vil evalueringen være integreret i den løbende implementering.

Økonomi

Forvaltningen vurderer, at ressourceforbruget overordnet set er som forventet, men at det endnu er meget tidligt at vurdere de økonomiske konsekvenser. Det er derfor noget forvaltningen fortsat vil følge tæt.

Forvaltningen er blevet tilført DUT-midler som kompensation for de ekstra sagsbehandlerudgifter til børneinddragelse, der følger af implementeringen af barnets lov. På handicapområdet er der imidlertid ikke blevet kompenseret for sagsbehandlerressourcer til at opfylde nye krav om screening, sagsafdækning og børneinddragelse ifm. handicapkompenserende ydelser og på hjælpemiddelområdet. Økonomiforvaltningen har vurderet, at der ikke er grundlag for at rejse en sag herom, hverken over for KL eller internt til budget som en need-to sag/skæv DUT-sag.

Ministeriet har derudover oplyst, at der ikke er sket væsentlige ændringer i kravene i til dokumentation i sager om handicapkompenserende ydelser og på hjælpemiddelområdet, ud over kravet om øget børneinddragelse. Forvaltningen fortsætter således uændret praksis ift. denne type af sager, hvilket potentielt kan føre til flere hjemvisninger på området, hvorfor udviklingen på området følges.

Videre proces

Socialforvaltningen vil fortsætte opfølgningen på implementeringen af loven og de iværksatte initiativer, der skal understøtte den gode implementering.

 

Mikkel Boje                      

                                            / Mette Boskov Vedsmand, Charlotte Danfred Ibsen, og Eva Stokbro Jensen

Til top