B-sag. Orientering om midtvejsevaluering af Tæt på Familien

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager orientering om midtvejsevaluering af Tæt på Familien til efterretning.

Problemstilling

Ved budgetforhandlingerne 2015 blev der afsat midler til en omstil­ling af området for udsatte unge (13-17 år) i Social­for­valtningen. Omstil­lingen kaldes ”Tæt på Familien” og løber i peri­oden 2015-2020. Soci­alforvaltningen er nu halvvejs inde i omstil­lin­gen og har i samarbejde med VIVE gennemført en midtvejsevaluering.

I 2017 blev omstil­lingen udvidet til også at omfatte børneområdet (0-12 år), og dermed involverer omstillingen nu alle medarbejdere i Borgercenter Børn og Unge. Nærværende midtvejsevaluering angår dog kun ungeområdet. Socialudvalget modtog på udvalgsmøderne d. 15. juni 2016 og d. 21. juni 2017 en status på Tæt på Familien efter hhv. det første og andet år af omstillingen. I det følgende orienteres Socialudvalget om midtvejsevalueringen.

Løsning

Om omstillingen ”Tæt på Familien”

I 2015 påbegyndte Socialforvaltningen en omfattende omstilling af områ­det for udsatte unge. Baggrunden var på den ene side et fagligt ønske om, at børn og unge i højere grad skulle tilbydes tidligere og forebyggende indsatser. På den anden side ople­vede forvaltningen dengang som nu en stigning i antallet af underret­ninger om børn og unge – og dermed et øget behov for igangsættelse af undersøgelser og foranstaltninger. Den øgede aktivitet skal ses i relation til et faldende bud­get på området.

Med budgetaftalen for 2015 vedtog Borgerrepræsentationen en inve­steringscase, hvor man afsatte 5,8 mio. kr. årligt til ansættelse af flere sagsbehandlere på ungeområdet samt 1 mio. kr. årligt til kompe­tenceudvikling af medarbejdere. Det øgede antal sags­behandlere skulle nedbringe sagsstammen pr. sagsbehandler og der­med give tid til en tættere kontakt og øget dialog med de unge.

I casen lå en forventet besparelse med stigende profil på anbringelses­området – fra 2,6 mio.kr. i 2015 til 11,1 mio.kr. i 2020. Forventningen var baseret på den grundtanke, at de specialiserede indsatser i højere skal grad tilbydes de unge i hjemmet, skolen eller andre dele af almenområdet og ikke kun i forbindelse med døgnanbringelse eller dagbehandling. Flere børn og unge skal modtage fore­byggende foran­staltninger, der ofte helt eller delvist kan forebygge, at børn og unge anbringes uden for hjemmet. Et fald i antallet og længden af anbrin­gelser var således også en del af forudsætningen for investerings­forslaget.

Samtidig var det forventningen, at investeringen i flere sagsbehandlere ville gøre det muligt for den enkelte sagsbehandler at bruge mere tid på den enkelte unges sag. Tiden skulle bruges på at lære den unge og dennes livssituation endnu bedre at kende og på, i samarbejde med den unge og familien, at sammensætte den helt rigtige kombination af indsatser. Omstillingen skulle bidrage til, at den unge og den unges familie følte sig mere set og hørt af forvaltningen og fik en øget ople­velse af at være med til at definere deres behov og skræddersy ind­satserne. Det var forventnin­gen, at indsat­serne blev mere relevante og virkningsfulde for de unge.

Investeringscasen er blevet suppleret af en række investe­ringer på om­rådet, der fagligt peger i samme retning.

Status på omstillingen

Midtvejsevalueringen af Tæt på Familien på ungeområdet er gennem­ført i perioden fra juni 2017 til marts 2018 og er mundet ud i syv del­undersøgelser, der tilsammen giver et billede af omstillingens resulta­ter indtil nu. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har stået for to delundersøgelser, mens Borgercenter Børn og Unge har gennemført de resterende fem. Den samlede evaluerings­rapport er vedlagt som bilag 1 til indstillingen. Der henvises til dette bilag for en gennemgang af omstil­lingens konkrete resultater – for et overblik, se rapporten s. 6-7.

Af positive resultater ift. borgerperspekti­vet konkluderer midtvejs­evalueringen i overskrifter, at:

1. Tilgangen i Tæt på Familien skaber motivation, tillid og ople­vet progression hos de unge.

2. Tilgangen i Tæt på Familien skaber tillid, velvilje og positive forandringer hos forældrene.

3. Der er sket et markant fald i andelen af københavnske unge an­bragt uden for hjemmet – fra 0,93 % i 2014 til 0,74 % i 2017.

4. Flere unge modtager forebyggende indsatser. I 2017 modtog 1156 unge udelukkende forebyggende foranstaltninger – i 2017 var antallet 1402 unge. Andelsmæssigt er der tale om en stigning fra 60 % til 69 % af de unge, der kun modtager fore­byggende foranstaltninger.

Midtvejsevalueringen viser også en stigning i antallet af foretagne bevægelser på indsatstrappen. Indsatstrappen er en model, der range­rer de forskellige typer foranstaltninger til udsatte børn og unge alt efter, hvor meget de griber ind i barnets eller den unges liv – fra min­dre, fore­byggende foranstaltninger over specialiserede forebyggelses­indsatser til forskellige former for anbringelse udenfor hjemmet.  Hen­sigten er at starte så højt på trappen, som det vurderes at være nødven­digt, for herefter at skabe en løbende bevægelse ned ad trappen mod den mindst muligt indgribende indsats.

Det øgede antal bevægelser op og ned ad indsatstrappen afspejler, at sagsbehandlerne med det lavere antal sager har mulighed for en tæt­tere opfølgning på de unges sag og dermed hurtigere kan justere ind­satsen, så den passer til dér, hvor de unge er lige nu.

Hvad angår de forventede økonomiske besparelser, vurderer Social­forvaltningen, at man er på rette spor. Det har vist sig vanskeligt at isolere de økonomiske effekter af Tæt på Fami­lien – dels fordi omstil­lingen er fortsættelsen af en faglig udvik­ling, der i forvejen var i gang på området, dels fordi der løbende er foretaget budgetreduktioner ved de årlige budgetter, bl.a. i form af investeringsforslag med afledte effektiviseringer. En intern analyse af aktivi­tets­udviklingen viser dog, at Socialfor­valtningen er godt på vej ift. målene for ændret foranstalt­ningsmønster og økonomisk potentiale. Det ses især ved det betyde­lige fald i antallet af unge, der anbringes uden for hjemmet, og ved forskyd­ningen i brugen af indsatser fra anbringelse til forebyggende foranstalt­ninger.

Sluttelig identificerer evalueringen nogle områder, som borgere og medarbejdere oplever som vanskelige:

    5. Inddragelse af de unges private netværk opleves som vanske­ligt af unge, forældre og                    medarbejdere.

    6. Det opleves som svært at udvikle relevante mål for den unge i et samarbejde mellem den               unge selv, sagsbehandler og med­arbejdere fra udførersiden.

Disse fokusområder vil Borgercenter Børn og Unge rette særlig op­mærksomhed mod i resten af programperioden frem mod 2020. Se mere nedenfor.

Omstillingen fremadrettet

Midtvejsevalueringen af Tæt på Familien viser, at der er sket mar­kante forandringer i måden, hvorpå Borgercenter Børn og Unge arbej­der med udsatte unge og deres familier, og at både de unge og deres forældre overordnet set oplever udviklingen som meget positiv. Det skal her bemærkes, at Socialforvaltningens årlige brugertilfredsunder­søgelse peger på et fald i andelen af borgere, der angiver at være til­fredse med myndighedsområdet i Borgercenter Børn og Unge, fra 89 % i 2015 til 72 % i 2017. Denne forskel kan skyldes, at bruger­tilfredshedsundersøgelsen og midtvejsevalueringen af Tæt på Familien måler på forskellige parametre.

Opnormerin­gen af sagsbehandlere på unge­området har givet sags­behandlerne mulighed for at arbejde på en måde, der i endnu højere grad end tidli­gere følger de unges udvikling tæt og løbende justerer indsatsen, så den passer til de unges individu­elle behov.

Borgercenter Børn og Unge er dog endnu ikke i mål med omstillingen. Omstillingen er planlagt til at vare til udgangen af 2020. Der er såle­des en række områder, hvor omstillingen efter planen først vil være helt i mål i 2020. Det drejer sig om:

• En omstilling af tilbudsviften, så Socialforvaltningen kan imø­dekomme behovet for endnu flere specialiserede forebyg­gende foranstaltninger og hjemmebaserede indsatser.

• En styrkelse af samarbejdet med civilsamfundet med fokus på, hvordan civilsamfundet kan engageres i udviklingen af nye sociale relationer for de udsatte unge (jf. pkt. 5 ovenfor).

• Udvidelsen af omstillingen til også at omfatte børneområdet, som blev påbegyndt i 2017.

Hvad angår de oplevede udfordringer omkring udviklingen af fælles mål (jf. pkt. 6 ovenfor), vil det være et fokus, når resultaterne af midt­vejsevalueringen i den kommende tid skal præsenteres til hele Borger­center Børn og Unge. Det er vurderingen, at de oplevede udfordringer i høj grad er et spørgsmål om udvikling af nye kompetencer og en ny samarbejdskultur, og at løsningerne derfor skal udvikles helt tæt på praksis. Blandt andet vil Borgercenter Børn og unge i den kommende tid arbejde med en metode kaldet ”procesbaseret dokumentation” – en metode, der er central i Borgerens Plan. Metoden skal bidrage til en mere fokuseret faglig refleksion omkring de aftalte mål og skal samtidig styrke sammenhængen på tværs af myndighed og udfører, således at borger oplever en styrket og sammenhængende indsats.

Hvad angår den økonomiske udvikling på børne- og ungeområdet, er det vanskeligt at vurdere entydigt, i hvilket omfang den socialfag­lige omstilling kan fortsætte, så andelen af forebyggende foranstalt­ninger stiger yderligere. På baggrund af tendensen i perioden 2014-2017 for­ventes det i Socialforvaltningens Behovsanalyse 2010-2026, at omstil­lingen vil fortsætte, så forebyggende foranstaltninger i 2026 vil udgøre en endnu større del af de iværksatte foranstalt­ninger. Det forventes dog også, at omstillingen vil aftage over tid. Man vil således på et tidspunkt ramme en grænse for faldet i antallet af anbringelser, fordi der vil være en andel af børn og unge, hvor en anbringelse er nødven­dig. Besparelsespotentialet ift. det ændrede foranstaltningsmønster vil således også aftage over tid.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Socialudvalget vil modtage en slutevaluering efter omstillingens plan­lagte afslutning i 2020.

Nina Eg Hansen              

                                     / Eva Stokbro Jensen