Mødedato: 23.05.2018, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 8

Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Socialborgmester Mia Nyegaard gjorde opmærksom på, at der var følgende B-sager på dagsordenen:

• 10. Udsat B-sag. Sagsfrister

• 11. Nyhedsbrev

• 12. B-sag. Afrapportering om Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn

• 13. Tilsynspolitik for tilbud om personlig hjælp og pleje på Socialforvaltningens område

• 14. B-sag. Orientering om midtvejsevaluering af Tæt på Familien

• 15. B-sag. Ansøgning om deltagelse i friinstitutionsforsøg

Der var enighed om at flytte to B-sager til behandling på dagsordenen. Punkt 14 blev behandlet på dagsordenen efter punkt 5 og punkt 10 blev behandlet på dagsordenen efter punkt 9.

Socialborgmesteren oplyste, at borgercenterchef Anne Steenberg og centerchef Christian Sørensen fra Borgercenter Børn og Unge (BBU) var inviteret til at deltage under dagsordenens punkt 5.

Dagsordenen blev godkendt med ovennævnte bemærkninger.

Der var afbud fra Line Ervolder grundet arbejde.

Jakob Hougaard forlod mødet kl. 18.40 under behandlingen af dagsordenens punkt 4.

Mødet sluttede kl. 19.00.

Til top