Status på belægning på hjemløse- og krisecenterområdet samt status på køb og salg af pladser pr. primo marts 2014 - UDSAT SAG

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager status på belægning på hjemløse- og krisecenterområdet pr. primo marts 2014 til efterretning, og
2. at Socialudvalget tager status på køb og salg af pladser på herbergs- og krisecenterområdet pr. primo marts 2014 til efterretning.

Efter Servicelovens § 109 tilbyder Socialforvaltningen midlertidige ophold til kvinder, der har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i familie- eller samlivsforhold.

Efter Servicelovens § 110 tilbyder Socialforvaltningen midlertidige ophold til borgere med særlige sociale problemer. Disse tilbud udgøres af de traditionelle herberger, fire natcaféer og et antal pladser på krisecentrene.

Borgerens hjemkommune betaler for opholdet og køber således pladsen. Borgere med behov for plads på et herberg eller krisecenter kan derfor henvende sig og blive indskrevet direkte i hele landet.

Socialudvalget besluttede d. 18. april 2012, at udvalget løbende holdes orienteret om udviklingen i belægningsstatistikkerne for henholdsvis herberger og krisecentre. I vinterhalvåret (oktober-februar) modtager udvalget månedlige orienteringer, mens afrapporteringen sker kvartalsvis i sommerhalvåret (marts-september). Dette betyder, at næste status vil blive forelagt Socialudvalget i juni 2014. Socialudvalget har desuden ønsket, at statusnotaterne i vinterperioden indeholder oplysninger om situationen på de private nødovernatningstilbud, der kan huse udenlandske hjemløse. Næste opdatering på disse tilbud vil blive forelagt Socialudvalget i oktober 2014.

Socialudvalgets besluttede derudover d. 14. november 2012, at udvalget i forbindelse med de løbende statusnotater vedr. kapacitet på hjemløse- og krisecenterområdet ligeledes skal orienteres om antallet af udenbys borgere, der opholder sig på de københavnske krisecentre og herberger, samt antallet af københavnerborgere, der opholder sig på udenbys krisecentre og herberger.

I det følgende gives en status på udviklingen i belægningsprocenter pr. 3. marts 2014. Derefter følger en status på køb og salg af herbergs- og kvindekrisecenterpladser pr. 3. marts 2014.

Status på belægning på hjemløse- og krisecenterområdet

Af tabel 1 og 2 fremgår belægningsprocenter for herberger, krisecentre og natcaféer. Belægningsprocenten er udtryk for i hvor høj grad pladserne på området udnyttes.

Tabel 1: Totale belægningsprocenter på herberger og krisecentre, oktober 2013 – februar 2014

Den samlede belægningsprocent for herbergerne er fra oktober 2013 til februar 2014 steget fra 94 pct. til 96 pct. Dette er udtryk for et fortsat pres på området, og derfor følger Socialforvaltningen udviklingen nøje.

På trods af udsving i perioden er den samlede belægningsprocent for krisecentrene faldet fra 88 pct. i oktober 2013 til 86 pct. i februar 2014.

Belægningsprocenterne på herberger og krisecentre opgøres på baggrund af indberetninger fra de enkelte tilbud.

Tabel 2 herunder viser det daglige antal sovende og besøgende på kommunens fire natcaféer. Antallet af besøgende på Sundholm er opgjort på baggrund af en ugentlig stikprøve. Der er således ikke tale om et gennemsnitligt antal, som det er tilfældet på de tre andre tilbud.

Tabel 2: Antal sovende/besøgende på kommunens fire natcaféer, oktober 2013 – februar 2014

Det fremgår af tabellen, at Café Klare, der er målrettet hjemløse kvinder, har en lavere belægning end de øvrige natcaféer. Dette skyldes til dels, at der i Café Klare er fire såkaldte koksestole – dvs. ikke rigtige senge – som tæller med i den samlede normering på 20 pladser. Disse koksestole ønsker brugerne oftest ikke at benytte. Den gennemsnitlige belægning har i perioden fra oktober 2013 til februar 2014 ligget stabilt på 13-17 personer.

Både Kirkens Korshærs natcafé i Hillerødgade og natcaféen på Sundholm har haft overbelægning siden vinteren 2012/2013. Dette er fortsat tilfældet for natcaféen Sundholm. På trods af en lille stigning til 33 i februar 2014, har belægningen i Hillerødgade dog ligget omkring de 30 normerede pladser.

Der er fortsat mange besøgende på Sundholm, der ikke overnatter. Det skal ses i sammenhæng med, at natcaféen er placeret i et område med mange andre hjemløsetilbud, og der er derfor en naturlig tilstrømning af personer fra målgruppen. Fra oktober 2013 til februar 2014 er der sket en stigning fra 38 til 42 besøgende på Sundholm. Det skal herudover bemærkes, at der er et stort flow på natcaféen, som betyder, at der i løbet af aftenen/natten er flere unikke besøgende end de, der indgår i den ugentlige stikprøve.

Mændenes Hjems stueetage, som har karakter af et ”natværested”, har et højt antal besøgende og et relativt lavt antal sovende. Antallet af besøgende har i perioden fra oktober 2013 til februar 2014 ligget relativt stabilt på omkring 100 borgere – dog med et fald fra 109 i januar 2014 til 97 i februar 2014. Antallet af sovende har ligeledes ligget stabilt på omkring 11-14 borgere i perioden fra oktober 2013 til februar 2014.

SFI’s hjemløsetælling fra uge 6 2013 viser, at der i København fra 2009-2013 er sket en stigning på 5,8 pct. i antallet af hjemløse. Det er ikke alle, der omfattes af tællingen, som henvender sig på byens herberger og natcaféer, idet tællingen også omfatter udeliggere, sofasovere og fængslede, som står foran snarlig løsladelse. Socialforvaltningen følger kapaciteten på både herberger og krisecentre i relation til målgruppens aktuelle behov for midlertidig overnatning.

Socialudvalget har d. 22. januar 2014 bedt Socialforvaltningen om at udarbejde en behovsanalyse og forslag til et øget antal herbergspladser samt forslag til bedre anvendelse gennem øget flow, herunder finansiering og tidsplan for oprettelse af pladserne og initiativer til kortere opholdstid. Derudover skal særlige forhold omkring unge hjemløse indgå i analysen. De foreløbige resultater af Socialforvaltningens analyse bliver forelagt Socialudvalget i forbindelse med budgetseminaret den 6. og 7. marts 2014.

Status på private nødovernatningstilbud, der huser udenlandske hjemløse

Personer uden lovligt ophold eller EU-borgere, som er i Danmark på turistvilkår eller som førstegangsarbejdssøgende har ikke adgang til kommunens herbergstilbud.

Folketinget har de seneste vintre finansieret nødovernatning via Socialministeriets vinterpulje for at forebygge, at hjemløse skal overnatte udendørs i vinterkulden. Socialministeriets vinterpulje kan søges af private, der tilbyder overnatning til udenlandske hjemløse. Det betyder, at udenlandske hjemløse, der er afskåret fra at benytte de kommunale herbergstilbud efter Serviceloven, på denne måde sikres tag over hovedet i den kolde tid.

I tabel 3 herunder fremgår status for kapacitet og åbningstider på de private natcaféer, der modtager udenlandske hjemløse. Nedenstående oplysninger er baseret på en rundringning foretaget af Socialforvaltningen d. 3. marts 2014.

Tabel 3: Status på private natcaféer i København pr. 3. marts 2014

Presset på kapaciteten varierer fra sted til sted. Nattely i Bavnehøj Kirke oplyser, at der i gennemsnit ca. er 30 borgere pr. nat. Med andre ord overstiger antallet af borgere ikke kirkens kapacitet, og man er derfor ikke nødsaget til at afvise nogen. Det oplyses herudover, at det ofte er de samme borgere, der kommer igen hver aften. Den samme tendens gør sig gældende i Den Kolde Næse. Her kommer der ca. 13-15 borgere pr. nat, hvilket betyder, at kapaciteten på 20 pladser ikke opbruges.

Natcaféen i Kristuskirken, som hidtil har haft 30 pladser, oplyser, at de lukker pr. 5. marts 2014. Dette kommer som følge af et møde med naboerne i området, som har følt sig utrygge ved de mange udenlandske borgere i området. Den nyåbnede natcafé i Griffenfeldsgade forventer dog at udvide kapaciteten fra 40 til 50 pladser pr. 4. marts 2014 – de afventer brandmyndighedernes godkendelse af udvidelsen. Det forventes, at den udvidede kapacitet i Griffenfeldsgade vil kompensere for de lukkede pladser i Kristuskirken.

Både Kristuskirken og Griffenfeldsgade oplyser, at de har et godt samarbejde. I perioden, hvor begge tilbud har haft åbent, har borgerne typisk spist sammen i Kristuskirken, hvorefter de er blevet opdelt. Nogle borgere er således blevet i Kristuskirken for at sove, mens andre har fået nattely i Griffenfeldsgades natcafé.

Stengade Natcafé i regi af Kirkens Korshær melder, at der er stort pres på deres kapacitet. De oplyser, at der hver aften kommer ca. 80 borgere. Eftersom deres kapacitet er på 35 pladser, betyder dette, at de må afvise et stort antal borgere hver aften.

Ud over overnatningstilbuddene er der – i regi af Kirkens Korshær – tillige etableret et særligt rådgivningstilbud for udenlandske hjemløse.

Socialforvaltningens Hjemløseenhed, der har medarbejdere med særlig indsigt i problemstillingerne omkring udenlandske hjemløse, tilbyder rådgivning og vejledning til brugerne af overnatningstilbuddene for udenlandske hjemløse – for eksempel i forbindelse med ønske om hjælp til en tilbagevenden til hjemlandet.

Status på køb og salg af pladser på herbergs- og krisecenterområdet

I det følgende præsenteres status på køb og salg af pladser på herberger- og krisecentre til og med 4. kvartal 2013.

Antallet af solgte pladser opgøres på baggrund af antallet af regninger, som Københavns Kommune sender til andre kommuner med henblik på at opkræve betaling for udenbys borgere på de københavnske pladser. Denne måde at opgøre tallene betyder, at antallet af solgte pladser kun opgøres kvartalsvist, og at data dermed kan være op til seks måneder forsinket.

Tabel 4: Fordeling af københavnerborgere og udenbys borgere, som opholder sig på Københavns Kommunes krisecentre og herberger, pr. 3. kvartal og 4. kvartal 2013

Det fremgår af tabel 4, at 18 pct. af de borgere, der i 4. kvartal 2013 var indskrevet på et af byens krisecentre efter Servicelovens § 109, var udenbys borgere. I samme periode var andelen af udenbys borgere, der var indskrevet efter Servicelovens § 110 på herberg eller krisecenter, 20 pct.

Det fremgår yderligere af tabellen, at andelen af udenbys borgere, der var indskrevet efter Servicelovens § 109 er faldet fra 21 pct. til 18 pct. i perioden fra 3. kvartal 2013 til 4. kvartal 2013. Herimod er andelen af udenbys borgere, der var indskrevet efter Servicelovens § 110, steget fra 19 pct. til 20 pct. i samme periode.

I tabel 5 vises antallet af københavnerborgere, der opholder sig på et udenbys krisecenter eller herberg.

Tabel 5: Antallet af københavnerborgere, der opholder sig på et udenbys krisecenter- eller herberg, pr. 3. marts 2014

Antallet af pladser, som Københavns Kommune køber på udenbys herberger og krisecentre, opgøres på baggrund af Hjemløseenhedens opgørelse over borgere med aktive sager, der opholder sig på et udenbys herberg eller krisecenter.

Af tabel 5 fremgår det, at hjemløseenheden pr. 3. marts 2014 har registreret 109 københavnerborgere på udenbys herberger, mens der er registreret 51 københavnerborgere på udenbys krisecentre.

I forhold til status på køb af herbergs- og krisecenterpladser siden maj 2013, hvor antallet af borgere var henholdsvis 71 og 49, er der sket en løbende stigning fra 71 til 109 københavnerborgere på udenbys herberger. Socialforvaltningens foreløbige undersøgelser viser, at denne stigning blandt andet skyldes en betydelig stigning i antallet af købte pladser til unge hjemløse under 30 år.

Antallet af københavnerborgere på udenbys krisecentre har i perioden ligget relativt stabilt. Det fremgår af tabellen ovenfor, at der i maj 2013 var 49, mens der i marts 2014 var 51.

Tallene er baseret på det samlede antal dage, som forvaltningen er blevet faktureret for københavnerborgere på private og udenbys herberger. Med hensyn til udgifterne er der ikke tale om en tilsvarende stigning, hvorfor overstående stigning antages at dække over københavnerborgere med relativt korte ophold på udenbys herberger.

Hjemløseenheden vurderer, at ca. halvdelen af kvinderne opholder sig på et udenbys krisecenter af sikkerhedsmæssige årsager.

Tabel 6 nedenfor viser en geografisk fordeling af købte pladser i 2013 efter Servicelovens §§ 109-110. Tallene bygger på forbrugsdata fra regnskabsåret 2013 og er opgjort i årspladser. Det skal bemærkes, at en årsplads ofte vil vedrøre flere end en borger. Data i tabel 5 ovenfor er et øjebliksbillede, mens tabel 6 nedenfor er baseret på data for hele 2013. 

Tabel 6: Geografisk fordeling af købte pladser i 2013 efter Servicelovens §§ 109-110

Det fremgår af tabellen, at 63 pct. af københavnerborgere – der i 2013 var indskrevet et andet sted end i Københavns Kommune efter Servicelovens § 109 – opholdt sig i København eller på Frederiksberg. Tilsvarende opholdt 31 pct. af de københavnerborgere indskrevet efter Servicelovens § 110 i København eller på Frederiksberg.

”København og Frederiksberg” dækker over private tilbud inden for Københavns Kommune og tilbud i Frederiksberg Kommune. Private tilbud i Københavns Kommune på § 109-området er Kvindehjemmet, Danner og Dansk Kvindesamfunds Krisecenter, mens det på § 110-området er Kofoed Skole.

Af tabellen fremgår det ligeledes, at henholdsvis 17 og 14 pct. af københavnerborgere indskrevet efter § 109 opholdt sig henholdsvis i Region Hovedstaden eller på Sjælland og Lolland Falster, mens blot 6 pct. opholdt sig i det øvrige Danmark.

Endvidere ses det, at henholdsvis 51 og 11 pct. af københavnerborgere indskrevet efter § 110 opholdt sig henholdsvis i Region Hovedstaden eller på Sjælland og Lolland Falster, mens 5 pct. opholdt sig i det øvrige Danmark. Denne tendens skal ses i sammenhæng med, at kvinder opholder sig på udenbys krisecentre af sikkerhedsmæssige årsager.

Anette Laigaard

                                                                  /Gitte Bylov Larsen

Indstillingen blev udsat.