Anvendelse af deponeringsmidler til botilbud til borgere med sindslidelse under Socialforvaltningen
Indstilling og beslutning
Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler:
- At modregningsadgangen fra Kollegiet på Gl. Køge Landevej anvendes til at gøre lejekontrakten for servicearealer og fællesarealer på botilbuddet Kollektivhuset tidsubegrænset
Problemstilling
Når kommunen indgår et lejemål med en privat udlejer skal kommunen deponere, i det omfang lejen kan ses som et alternativ til en kommunal anlægsopgave. Formålet med lovgivningen er at sidestille leje af ejendom med køb eller opførelse af en ejendom.
Kommunen kan anvende deponeringen fra et lejemål, der nedlægges, til et lejemål, der oprettes (modregningsadgang). Dermed undgår kommunen, at anvende anlægsbudget til deponeringsformål. Det er en forudsætning, at lejekontrakten er indgået inden den 31. marts året efter det andet lejemål er opsagt.
Modregningsadgang fra Kollegiet
I december 2013 godkendte Borgerrepræsentationen købet af ejendommen Kollegiet, Gl. Køge Landevej 137 i Valby. Købet medfører, at der ikke længere er indgået en lejekontrakt med Kollegiet. Socialforvaltningen har derfor mulighed for at anvende deponeringen på dette opsagte lejemål (modregningsadgang) på andre lejemål indgået inden 31. marts 2014.
Modregningsadgangen fra Kollegiet udgør 21,3 mio. kr. Som det fremgår af økonomiafsnittet er der allerede anvendt 12,6 mio. kr. af modregningsadgangen. Der er behov for 3,645 mio. kr. i modregningsadgang til Kollektivhuset.
Købet af Kollegiet på Gl. Køge Landevej blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 12. december 2013. Det betyder, at lejemålet er opsagt på samme dato. Modregningsadgangen skal derfor være brugt på et lejemål, der er indgået senest 31. marts 2014. Lejekontrakten er derfor underskrevet med forbehold for endelig godkendelse i Borgerrepræsentationen, som tidligst kan foreligge i juni måned.
Løsning
Midlertidig lejekontrakt på Kollektivhuset
Socialforvaltningen har indgået en midlertidig lejekontrakt med boligselskabet SAB på botilbuddet Kollektivhuset. Lejekontrakten dækker over lokaler til personalefaciliteter og fællesarealer tilknyttet et midlertidigt botilbud til 16 unge med sindslidelse. Lejekontrakten udløber i september 2015, hvor de unge senest skal være flyttet til et nyindrettet tilbud på Amager.
Kollektivhuset er et botilbud til 73 borgere med sindslidelse på Bellahøj, som de 16 ungepladser er en del af. Når de 16 unge flytter, skal boligerne fortsat anvendes til borgere med sindslidelse. Derfor ønsker Socialforvaltningen fortsat at anvende de indrettede lokaler til fællesarealer og personalefaciliteter. For at dette er muligt, skal den midlertidige lejekontrakt gøres tidsubegrænset, hvilket kræver deponeringen på 3,7 mio. kr.
Den midlertidige lejekontrakt med SAB blev indgået i september 2013. Den er nu gjort tidsubegrænset med forbehold for endelig godkendelse i Borgerrepræsentationen af denne indstilling.
Økonomi
Der er ingen bevillingsmæssige ændringer i denne indstilling.
Nedenstående tabel angiver henholdsvis deponeringsbehov og modregningsadgang.
Modregningsadgangen fra Kollegiet udgør 21,3 mio. kr. Heraf er de 12,6 mio. kr. allerede anvendt jf. nedenstående tabel 2. Der er således 8,7 mio. kr. tilbage i modregningsadgang.
Som det fremgår, er der et samlet deponeringsbehov på 3,645 mio. kr. De resterende 5,1 mio. kr. i modregningsadgang er bortfaldet.
Godkendes indstillingen ikke, vil modregningsadgangen være tabt. Da modregningsadgangen ikke er rigtige anlægsmidler, kan modregningsadgangen ikke anvendes til andre formål end indgåelse af lejemål.
Tabel 1. Modregningsadgang og deponeringsbehov (i t. kr. 2014 p/l)
|
Modregningsadgang |
Deponeringsbehov |
Kollegiet på Gl. Køge Landevej |
21.300 |
|
Allerede anvendt modregningsadgang (se nedenstående tabel 2) |
12.587 |
|
Resterende modregningsadgang |
8.713 |
|
Kollektivhuset, Bellahøjvej 44B, 2700 Brønshøj |
|
3.645 |
Tabel 2. Tidligere anvendt modregningsadgang fra Kollegiet
Lejemål |
Deponeringsbehov dækket (i t.kr. 2014 p/l) |
Politisk behandling |
Hothers Plads |
5.046 |
BR 12. december 2013 |
Satellit Børnehus, Milnersvej 35 |
3.218 |
BR 6. februar 2014 |
Studiestræde 45 |
3.247 |
BR 6. februar 2014 |
Hørsholmsgade |
1.076 |
BR 13. marts 2014 |
I alt |
12.587 |
|
Videre proces
Hvis indstillingen godkendes af Socialudvalget, skal den forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Godkendes indstillingen ikke, vil Socialforvaltningen forsøge at finde modregningsadgang på opsagte lejemål i 2014 eller 2015 til at dække deponeringen på Kollektivhuset. Alternativt må lejemålet opgives.
Anette Laigaard /
Lars Østergaard
Beslutning
Indstillingen blev godkendt ved dagsordenens begyndelse.