Status for Salon Oriental 2008
Status for Salon Oriental 2008
Socialudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 23. april 2008
14. Status for Salon Oriental 2008
SUD 151/2008 J.nr. 96/2008
Socialudvalget orienteres om status for projekt Salon Oriental og at den
tidligere samarbejdspartner omkring projektet ikke ønsker at videreføre Salon
Oriental. Socialforvaltningen foreslår, at projekter ophører.
Socialforvaltn ingen indstiller, 1. at Socialudvalget tager til efterretning, at Landsforeningen for bøsser og lesbiske ikke ønsker Salon Oriental forankret til foreningen i 2008 og frem 2. at tilskuddet til Salon Oriental i 2008 stoppes med henblik på at bidrage til udvalgets nødvendige besparelser i 2008 samt som bidrag til prioriteringsrummet for 2009. alternativt 3. at tilskuddet anvendes til, at der søges indgået en aftale med foreningen Sabaah omkring drift af Salon Oriental i 2008. |
Socialudvalgets beslutning i mødet den 23. april
2008 Sagen blev
udsat. |
Problemstilling
Projektet Salon Oriental har hidtil været forankret hos Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL), men LBL ønsker ikke fremadrettet at have Salon Oriental forankret hos foreningen. Der skal derfor findes en ny samarbejdspartner såfremt projektet skal videreføres. Alternativt kan projektet lukkes.
Løsning
LBL har i brev af 5. februar tilkendegivet, at de ikke ønsker projekt Salon Oriental forankret. Dette skyldes, at foreningen er i en omstillingsproces, som vanskeliggør en forankring af et så stort projekt som Salon Oriental.
Salon Oriental er et projekt, som er rettet mod gruppen af homoseksuelle med etnisk minoritetsbaggrund. Projektet blev etableret af LBL 5 år siden med økonomisk støtte fra Københavns Kommune. Projektet har haft til formål at skabe et tilbud til målgruppen af homoseksuelle med etnisk minoritetsbaggrund, via afholdelse multikulturelle fester, rådgivningstilbud og andre sociale arrangementer. Samtidigt har projektet også haft til opgave at udføre en holdningsbearbejdende indsats samt skabe et frirum og netværk for homoseksuelle med anden etnisk baggrund end dansk.
Bevillingen på 960.000,- kr. blev i 2007 overflyttet til Socialudvalget fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (jf. BR 124/07). Overflytningen skete på baggrund af at projektet kun midlertidigt var blevet placeret under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget ifm. de tidligere forvaltningers ombrydning. Da Salon Oriental bevillingsmæssigt får støtte efter Servicelovens §18, frivilligt socialt arbejde, blev projektet flyttet til Socialudvalget.
Salon Oriental blev evalueret af CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) i 2006, og socialudvalget tog d. 7. ferbuar 2007 evalueringen til efterretning (SUD 20/2007).
Der ikke er indgået samarbejdsaftale mellem socialforvaltningen og anden samarbejdspartner omkring driften af projektet i 2008. Dermed er projekt Salon Oriental for nuværende på standby, hvilket giver en naturlig anledning til vurdering af, om projektet skal videreføres.
Socialforvaltningen foreslår at projektet ikke videreføres, og at tilskuddet i 2008 skal bidrag til socialudvalget besparelser i 2008 samt finansiering af prioriteringsrummet i 2009. Det vurderes, at projektet med den nuværende målgruppe og formål ikke er tilbud som socialforvaltningen er forpligtiget til at yde tilskud til efter Serviceloven. Dette er blandt andet baggrunden for, at projektet er finansieret iht. Servicelovens § 18, som frivilligt socialt arbejde. Der er således hverken indsatsmæssigt eller målgruppemæssigt tale om et kerneområde for Socialforvaltningen. Projektet har endvidere haft sit virke gennem 5 år, og har igennem dette virke haft en betydning for målgruppen med de aktiviteter projektet har affødt. Dette fremgår af CASA's evaluering og som det også redegøres for i bilaget til LBL's brev af 5. februar. Socialforvaltningen vurderer, at projektet på nuværende tidspunkt har opnået resultater overfor målgruppen, og at målgruppen ikke fremadrettet har behov for et dedikeret projekt i samme grad som tidligere.
Såfremt der er foreninger, som ønsker at lave netværksskabende aktiviteter, overfor målgruppen af etniske homoseksuelle af anden etnisk oprindelse end dansk, vil det være muligt for interesserede at ansøge Socialudvalget om §18 midler. Alternativt vil interesserede foreninger muligvis kunne ansøge om midler via folkeoplysningsloven til mere generelle udadrettede aktiviteter.
Som alternativ til ophør af tilskud til projekt Salon Oriental foreslår socialforvaltningen, at der søges indgået en samarbejdsaftale med foreningen Sabaah omkring drift af Salon Oriental. På baggrund af Salon Orientals specifikke målgruppe vurderer forvaltningen, at det vil være relevant at samarbejdspartneren har et indgående kendskab og kontakt til målgruppen. Herved vil der være et grundlag for rekruttering af frivillige til projektet, ligesom der vil være viden omkring målgruppen specifikke behov og problemer.
Foreningen Sabaah udspringer af det homoseksuelle miljø og foreningen har medlemmer, som for en stor dels vedkommende, selv har været engageret i Salon Oriental, mens projektet har hørt under LBL. Sabaah blev stiftet i 2006 og har til formål at arbejde kulturelt, politisk og socialt for at styrke og støtte homo-, bi- og transseksuelle med anden etnisk baggrund end dansk. Sabaah har også hjemsted i København. Foreningen har sin egen hjemmeside (sabaah.dk) og har afholdt flere arrangementer (filmaftner, foredrag, cafeaftner etc.) for deres medlemmer og interesserede. Ligeledes har de afholdt store multikulturelle fester. Foreningen har i dag ca. 30 medlemmer, men har ca. 400 abonnenter på deres nyhedsbrev. Foreningens lave formelle medlemstal skal ses i lyset af, at foreningen målgruppe dels er underlagt mange tabuer, ligesom ikke alle er vokset op med en foreningskultur.
Samlet vurderer Socialforvaltningen, at foreningen Sabaah vil være en relevant samarbejdspartner til videreførelse af Salon Oriental. En eventuel samarbejdsaftale skal grundlæggende videreføre Salon Oriental med respekt for de fokuspunkter som CASA-evalueringen fra 2006 påpegede. Herunder at der bliver opstillet mere klare mål for projektets evne til at nå målgruppen.
Økonomi
Der er i 2008 en helårlig bevilling til projekt Salon Oriental på 960.000,- kr.
Videre
proces
Hvis socialudvalget tiltræder indstillingen, vil socialforvaltningen orientere LBL samt andre relevante foreninger omkring beslutningen.
Bilag
1. Brev fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske
2. Notat af 17. marts 2008 Aktiviteter i Salon Oriental 2008
Anette Laigaard /Sven Bjerre