Status på Socialudvalgets mål i Københavns Integrationspolitik 2015-18

Resumé

Socialudvalget orienteres for tredje og sidste gang om status på Socialudvalgets mål i Københavns Integrationspolitik 2015-18.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller,

1. at Socialudvalget tager den seneste udvikling i to af tre af Socialudvalgets mål i                    Københavns Integrationspolitik 2015-18 til efterretning.

Problemstilling

Københavns Kommune har siden 2006 haft en integrationspolitik for at sikre, at borgere med anden etnisk baggrund end dansk har samme muligheder som alle andre. Den 26. marts 2015 vedtog Københavns Borgerrepræsentation den nye 4-årige integrationspolitik for 2015-18 (bilag 1).

Alle kommunens politiske udvalg har bidraget med mål i Integrationspolitikken. Socialudvalget har bidraget med følgende tre mål:

1. Borgere med anden etnisk baggrund end dansk skal mødes med en rehabiliterende tilgang til hjemmehjælp på samme måde som alle andre borgere

2. Antallet af hjemløse Københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal reduceres

3. Andelen af 15-25-årige københavnere med anden etnisk baggrund end dansk, der sigtes for alvorlig eller personfarlig kriminalitet, skal falde.

Løsning

I 2016 blev baseline (dvs. den første måling) etableret for alle tre mål. Socialudvalget orienteres nu om udviklingen for Socialudvalgets mål 1 og 3, hvor der foreligger nye opgørelser, inden Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 18. marts 2019 får forelagt og drøftet den samlede udvikling på alle udvalgenes mål under politikken. Mål 2 opgøres kun hvert andet år.

I det følgende gennemgås baseline, nyeste status, og en beskrivelse af udviklingen og de initiativer, Socialforvaltningen iværksætter for at opnå målene.

1. MÅL: Borgere med anden etnisk baggrund end dansk skal mødes med en rehabiliterende tilgang til hjemmehjælp på samme måde som alle andre borgere

Opgørelsesmetode
For dette mål opgøres, hvor stor en andel borgere, der har modtaget en rehabiliterende tilgang til hjemmehjælp inden for det pågældende år. Der skelnes i opgørelsen mellem borgere med dansk baggrund og borgere med en anden etnisk herkomst end dansk fra en ikke-vestlig baggrund, der i måleåret har modtaget hverdagsrehabiliterende træning fra Borgercenter Hjemmepleje i Socialforvaltningen. Opgørelsen sker ved, at Borgercenter Hjemmepleje leverer data fra fagsystemet CSC Omsorg over antal borgere med og uden rehabiliterende ydelser til Danmarks Statistik, som opgør borgernes etnicitet og oprindelsesland.

Tabel 1. Andel borgere, som er visiteret til hjemmehjælp, og som modtager hverdagsrehabiliterende træning

Om udviklingen
I perioden 2014 til 2017 ses der et fald fra 8,5 pct. i 2014 til 8,0 pct. i 2017 i andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund, som er visiteret til hjemmepleje, og som modtager en hverdagsrehabiliterende indsats. Andelen af borgere med dansk baggrund, som er visiteret til hjemmepleje, og som modtager en hverdagsrehabiliterende indsats, stiger i samme periode fra 9,7 pct. i 2014 til 10,9 pct. i 2017.

Sammenfattende for perioden 2014 til 2017 ses der en stigning på 1,7 procentpoint i forskellen mellem andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund og borgere med dansk baggrund, som er visiteret til hjemmepleje, og som modtager en hverdagsrehabiliterende indsats. (Kilde: Særkørsel hos Danmarks Statistik og fagsystem)

Differencen mellem anden af borgere med dansk baggrund og borgere med ikke vestlig baggrund, som er visiteret til hjemmepleje, og som modtager en hverdagsrehabiliterende indsats, er steget med 1,7 procentpoint i perioden 2014 til 2017. På baggrund af en samlet negativ udvikling og en difference på 2,9 procentpoint i 2017 er det Socialforvaltningens vurdering, at Socialudvalgets mål 1 i Integrationspolitikken 2015-2018 ikke er nået.

Hvad gør Socialforvaltningen?
Forvaltningen arbejder fortsat for at hæve den generelle andel af ydelser i hjemmeplejen, der har rehabiliterende sigte. Selvudpeget hjemmehjælp, hvor borger udpeger en person, fx et nærtstående familiemedlem, til ansættelse som hjælper for vedkommende, er erfaringsmæssigt mere udbredt blandt personer med ikke-vestlig baggrund. Det er forvaltningens erfaring, at den selvudpegede hjemmehjælp ikke i samme grad som de kommunale tilbud har fokus på at arbejde ud fra en rehabiliterende tilgang. Der er færre lovkrav til fagligheden for selvudpegede hjælpere, da ordningen skal kunne varetages af personer uden relevant faglig uddannelse. Dette kan bidrage til at reducere omfanget og kvaliteten af tilbagemeldinger vedr. ændringer i tilstand hos borgere med selvudpeget hjælper. Dette er en udfordring for Borgercenter Hjemmeplejes visitationsmodel, der bygger på tilbagemeldinger fra frontpersonalet vedr. borgeres tilstandsændringer. Derfor er der fremadrettet øget fokus på løbende at følge op på ordningen med selvudpegede hjælpere.

2. MÅL: Antallet af hjemløse Københavnere med anden etnisk baggrund end dansk skal reduceres

Målet opgøres hvert andet år i forbindelse med udgivelsen af SFIs hjemløserapport. SFIs hjemløserapport udgives næste gang i 2019. Socialudvalget vil i efteråret 2019 blive forelagt en særskilt orientering omkring SFIs hjemløserapport.

3. MÅL: Andelen af 15-25-årige københavnere med anden etnisk baggrund end dansk, der sigtes for alvorlig eller personfarlig kriminalitet, skal falde

Opgørelsesmetode:
Ungdomskriminaliteten er beregnet som antal unge, der sigtes for alvorlig eller personfarlig kriminalitet i et bestemt kalenderår. En del af disse sigtelser fører ikke til domme, hvorfor indikatoren skal fortolkes som andelen af unge, der er kriminalitetstruede. Tallene er opgjort uden hensyntagen til de unges sociale baggrund.

Tabel 2. Andel sigtede 15-25-årige københavnere

Om udviklingen:
I perioden 2014 til 2017 ses der en marginal stigning fra 4,3 pct. i 2014 til 4,4 pct. i 2017 i andelen af sigtede unge med ikke-vestlig baggrund. I samme periode falder andelen af sigtede unge med dansk baggrund fra 0,9 pct. i 2014 til 0,7 pct. i 2017.

Sammenfattende for perioden 2014 til 2017 ses der en stigning på 0,3 procentpoint i forskellen mellem andelen af unge med ikke-vestlig baggrund og sigtede unge med dansk baggrund. Ungdomskriminaliteten for københavnere med ikke-vestlig baggrund er således fortsat væsentligt over gennemsnittet for københavnere med dansk baggrund (Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik).

Trods en positiv udvikling fra 2014 til 2016 er andelen af sigtede københavnere i alderen 15 til 25 år med ikke-vestlig baggrund samlet set steget med 0,1 procentpoint i perioden 2014 til 2017. Det skyldes en stigning fra 3,8 pct. i 2016 til 4,4 pct. i 2017. Da andelen af københavnere i alderen 15 til 25 år med ikke-vestlig baggrund ikke er faldet, konkluderer Socialforvaltningen, at Socialudvalgets mål 3 i Integrationspolitikken 2015-2018 ikke er nået.

Hvad gør Socialforvaltningen?
Socialforvaltningen har en bred kriminalitetsforebyggende indsats, der indeholder SSP-samarbejde, myndighedsarbejde, forebyggende tilbud og behandlingstilbud. Senest er indsatsen udvidet med:

• En tværgående kriminalpræventiv videns- og koordinationsenhed på ungeområdet. Formålet med den nye vidensenhed er at styrke det kriminalitetsforebyggende arbejde og samarbejde i og imellem myndighedsenheder, forebyggende og rådgivende tilbud og dag- og døgntilbud i BBU for at opnå bedre resultater i arbejdet med kriminalitetstruede unge.

• Borgercenter Børn og Unge er i gang med udarbejdelsen af en udviklingsplan for indsatsen i SOF i forhold til børne- og ungdomskriminalitet. Formålet med udviklingsplanen er at tydeliggøre det kriminalpræventive arbejde og fastholde et insisterende og konsekvent fokus på at forebygge børne og ungdomskriminalitet. Planen kører med 6 spor:

  1. Myndighedsindsatsen i BBU Børne-familieenheder

  2. Tidlig forebyggelse

  3. Ved kriminalitet (når det er gået galt)

  4. Gadeplansindsats

  5. SSP

  6. Overgang til det 18. år

• Opjustering af den lokale indsats med specialuddannede koordinerende kriminalitetsmedarbejdere i samtlige BBU-enheder.

• Udvidelse af Københavnerteamet, som bl.a. gennemfører tryghedsskabende gadeplansindsats, brobygning til normalområdet mv.

• I 2019 implementeres det evidensbaserede screeningsredskab YLS-CMI, som skal sikre systematisk screening af kriminalitetstruede unge med henblik på at målrette indsatsen yderligere.

Socialforvaltningens indsats er målrettet mod udsatte unge i almindelighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har kriminalitetsforebyggende indsatser, der målretter sig mod unge københavnere med ikke-vestlig baggrund.

Loven om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, der trådte i kraft 1. januar 2019, indebærer, at der etableres et ungdomskriminalitetsnævn, der skal træffe afgørelse i sager, hvor børn mellem 10 og 17 år mistænkes for eller har begået alvorlig kriminalitet. Der etableres også en ungekriminalforsorg, der skal føre tilsyn med, at de afgørelser, som nævnet træffer beslutning om, fuldbyrdes. Tilsynet udføres i samarbejde med den unges handlekommune. Som led i dette samarbejde skal Socialforvaltningen blandt andet udarbejde en indstilling til ungdomskriminalitetsnævnet om tiltag, der kan sættes i værk overfor den unge, ligesom forvaltningen skal deltage i nævnsbehandlingen sammen den unge og familien.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget får den 18. marts 2019 forelagt den samlede status på udviklingen i alle forvaltningernes mål under Integrationspolitikken. Den 14. november 2018 behandlede og godkendte Socialudvalget den nye 4-årige integrationspolitik for 2019-2022 (bilag 2). Politikken blev endeligt vedtaget den 13. december 2018 af Københavns Borgerrepræsentation.

Nina Eg Hansen                  

                                                       / Lise Stidsen Vandahl